Category: Movies & Shows

Mordet i Orientekspressen

{Reklame, jeg blev inviteret ind for at se filmen og fik en lille goodiebag der indeholdt lidt godter samt bogen af Lindhardt og Ringhof. Jeg har ikke modtaget penge}

I torsdags var jeg blevet inviteret ind til Nordisk Film af Lindhardt og Ringhof for at se Mordet i Orientekspressen. Det var en fantastisk film og en super hyggelig oplevelse.

Jeg kendte ikke meget til Mordet i Orientekspressen, før der blev reklameret for filmen. Jeg vidste faktisk slet ikke, at den er baseret på en Agatha Christie bog. Jeg har selvfølgelig hørt om Agatha Christie, omend jeg aldrig har læst noget af hende før. Traileren til Mordet i Orientekspressen var virkelig interessant, og den pirrede min nysgerrighed. Bogen er faktisk blevet filmatiseret før, tilbage i 1974, men den har jeg ikke set. Det var en fuldstændig ny oplevelse for mig. Jeg vidste faktisk ikke helt, hvad jeg kunne forvente, men jeg blev bestemt ikke skuffet. Mordet i Orientekspressen er en fantastisk god film!

Mordet i Orientekspressen er en stjernespækket film, der har både Johnny Depp, Penélope Cruz, Michelle Pfeiffer, Judi Dench og Willen Dafoe på rollelisten. I hovedrollen som Hercule Poirot finder vi Britiske Kenneth Branagh. Jeg har kun set ham som Gilderoy Lockhart i Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer. Han er fantastisk i denne rolle, og hans accent var bare prikken over i’et, selvom han ikke engang er Belgisk. Faktisk var alle skuespillerne virkelig gode på hver deres måde. Johnny Depp var god som den lidt lumske Mr. Ratchett. Der er ufattelig mange forskellige personligheder ombord på Orientekspressen, og det var fantastisk at følge deres historie.

Jeg elsker hele mordmysteriet, hvordan Poirot arbejder for at løse mysteriet. Og så lad mig sige, at den slutningen havde jeg slet ikke set komme. Det var næsten det bedste ved hele filmen. Den overraskede mig virkelig. Jeg bliver også nød til at nævne musikken. Det var noget fed musik, specielt i starten. Det var med til at skabe en helt speciel stemning. Jeg skal være ærlig og indrømme, at selvom jeg glædede mig til at se filmen, havde jeg ikke de store forventninger. Jo, det var en film jeg gerne ville se, men den stod ikke højt på min liste. Jeg er dog ufattelig glad for at jeg fik den at se, for den overraskede mig virkelig på den fede måde. Det er en utrolig god og gennemført film.

Jeg så filmen i Nordisk Films egen biograf. Det er en helt speciel oplevelse. Det er virkelig et hyggeligt sted, med fantastiske bygninger. Selv deres toiletter er noget helt specielt. Deres toiletter er dekoreret efter Olsen Banden. Der er 4, et for Egon, Kjeld, Benny og Yvonne. Jeg var inde på Kjeld toilettet, men jeg fik at glimt af Yvonnes toilet, og de var simpelthen bare så gennemførte. Det var virkelig en fantastisk og hyggelig eftermiddag med en god film. Inden filmen startede, fik vi en fin lille goodiebag udleveret. I den var der en flaske vand med blid brus (med smag!), slik og chokolade. Alt det er væk, fortæret under filmen (det meste af det). I posen lå også Mordiet i Orientekspressen på bog. Som nævnt har jeg ikke læst den, eller noget andet udgivet af Agatha Christie. Selvom det ikke er den første bog i serien, går jeg ud fra, at man godt kan læse den, uden at have læst de første bøger. Jeg glæder mig meget til at læse bogen, som jeg blevet nysgerrig på efter filmen. Jeg elskede filmen, vil jeg også elske bogen?

Filmanmeldelse: 7 minutter over midnat

Den 11 november var jeg så heldig at blive inviteret med til en særvisning af 7 minutter over midnat, filmatiseringen af Monster af Patrick Ness efterfulgt af en Q&A med forfatteren. Det var en helt fantastisk oplevelse, og fantastisk film. Tusind tak til Gyldendal for den fantastiske mulighed. Filmen havde premiere i går, og jeg kan kun anbefale alle at tage ind og se den.

a-monster-calls-plakat17 minutter over midnat er en film jeg virkelig har set frem til. Jeg elsker bogen så meget! Den er fantastisk, både skrivestilen og selve historien. Den er ikke så lang, men rummer et virkelig dybt budskab. Jeg kunne umuligt holde mine forventninger i skak. Levede den op til mine forventninger?

Lad mig starte med en negativ ting. Titlen. Hvorfor i alverden ændrede de den fra Monster til 7 minutter over midnat? Den engelske titel er A Monster Calls, og den danske bog hedder Monster, hvilket er så passende en titel. Det er dog også det eneste negative jeg kan sige om filmen, og det har jo egentlig ikke noget med selve filmen at gøre. Altså jeg kan godt se, at titlen passer til filmen, men den er bare så lang og kringlet i forhold til monster.

Da jeg fandt ud af at Liam Neeson skulle spille monsteret blev jeg endnu mere spændt. Han er en af mine yndlingsskuespillere, og jeg var enormt spændt på ham i denne rolle. Han var perfekt. Han lægger stemmen til monsteret, som i sig selv er virkelig godt udført og passer så godt med illustrationerne i bogen. Hans stemme kan give mig kuldegysninger! Derudover spiller Sigourney Weaver med som mormoren, hvilket jeg faktisk var en anelse skeptisk omkring. Jeg kan virkelig godt lide hende, men jeg kunne ikke helt se hende i den rolle, men hun klarede det utrolig godt! Det er dog Lewis MacDougal som stjal næsten al opmærksomheden. Han slog fuldstændig benene væk under mig.

Jeg græd ikke til bogen som mange gør, men jeg græder utrolig nemt til film. Jeg bryder mig ikke om at græde i biografer, og her kom jeg virkelig på arbejde! Man kunne høre snøften i hele salen, og jeg kunne da heller ikke holde af tårer tilbage. 7 minutter over midnat er virkelig en fantastisk fortælling om at acceptere tab og håndtere en sorg.

Filmen ligger utrolig godt op af bogen, og forfatteren bag bogen Patrick Ness har også skrevet manuskriptet til filmen. Jeg er virkelig imponeret over hele filmen, og måden de har formået at få illustrationerne fra bogen med over på lærredet. Det er uden tvivl en af de bedste film jeg har set i flere år. Den er fantastisk udført, både med det grafiske, skuespillet og selve historien.

Filmanmeldelse: This Beautiful Fantastic

Sandrew MetronomeThis Beautiful Fantastic er en både smuk og fantastisk film. Jeg gik ind til filmen uden de store forventninger. Jeg kendte overhovedet ikke til den før Tellerup tilbød at jeg kunne anmelde den. Den har en ret god rating på imdb, og så lyder den virkelig god. Altså, den har jo også noget med bøger at gøre!

Jeg blev virkelig positivt overrasket. det er en rigtig sød og ret fantastisk film. Den er hverken sukkersød eller urealistisk. Den er lige som den skal være.

Jeg kender ingen af skuespillerne på forhånd. Men både Jessica Brown Finlay, Andrew Scott, Jeremy Irvine og Tom Wilkinson gør et fremragende arbejde. Vores hovedperson, Bella Brown, skal have OCD og være bange for alt hvad der har med naturen at gøre, jeg kender ikke ret meget til sådan en tilstand, men det virker meget virkelighedstro. Min favorit del ved hele filmen er nok forholdet mellem den unge og uskyldige Bella (og nej, det er ikke Twilight) og hendes sure og tvære gamle nabo, Alfie Stephenson. Altså jeg elsker alt ved filmen praktisk talt, men de to gør altså bare historien til noget helt specielt, og specielt i slutningen. Slutningen var enormt rørende.

Jeg elskede at se hvordan Bella langsomt udviklede sig, jeg elskede at følge hende på hendes arbejde på biblioteket samt hvordan hun langsomt fik liv i sin have. Denne film har så mange aspekter, det er virkelig fedt. Det er helt klart en film jeg skal se igen på et tidspunkt. Hvis du endnu ikke har set den, så kan jeg kun varmt anbefale den.

Anmeldt for Sandrew Metronome

Filmanmeldelse: Pan

pan_plakat1I eventyrfilmen ‘Pan’ bliver babyen Peter efterladt af sin mor foran et børnehjem.

Da Anden Verdenskrig bryder ud, er han blot en dreng, der mistrives på børnehjemmet og især mistænker den lede forstander for at gøre livet surt for børnene.

I et forsøg på at afsløre sin nemesis, bliver Peter kidnappet af en bande pirater i et flyvende sørøverskib. Før han har set sig om, befinder den unge dreng sig på Ønskeøen, der huser indianere, pirater og magiske feer. De har alle ventet på en dreng, der kan flyve, og som kan stå op imod den onde piratkaptajn Blackbeard. 

‘Pan’ er den seneste fortolkning af eventyret om Peter Pan. Denne gang er der tale om en prequel og ikke en direkte filmatisering af J.M. Barries børnebogsklassiker. Eventyret vender da også op og ned på ellers velkendte elementer i historien, og mest bemærkelsesværdigt er Kaptajn Klo hverken Peters fjende, en pirat eller i besiddelse af en klo.

Filmens modstander er i stedet Blackbeard, og han spilles af Hugh Jackman, der normalt folder sig ud som Wolverine i X-Men-filmene. Derudover er der roller til Garrett Hedlund, Rooney Mara og Amanda Seyfried.

Jeg gik ind til denne film uden at vide ret meget. Jeg havde hverken set traileren eller læst handlingen. Jeg vidste bare at den ville handle om Peter Pan og Hugh Jackman skulle spille piraten Blackbeard. Det var specielt Hugh Jackman jeg glædede mig til at se! Men lad os starte med noget andet.

Det overraskede mig lidt at det var en helt anden vinkel på Peter Pan’s liv vi fik, men jeg elskede det. Det var anderledes og virkelig fedt. Vi får at se hvordan Peter kommer til ønskeøen og hvordan han møder Captain Hook. Det er ret fedt at Pan og Hook ikke er fjender her, men stik modsat. Det sætter tingene lidt i perspektiv, og giver også et andet syn på Hook.

Garrett Hedlund der spiller Hook, gør det okay. Jeg har ikke set ham i noget andet, så jeg kender ham ikke. Han forsvinder lidt bag nogle af de andre skuespillere desværre. Levi Miller der spiller hovedrollen Peter kendte jeg heller ikke, men gør faktisk et meget godt stykke arbejde, selvom den kikser ind i mellem. Det er specielt hans replikker der godt kunne falde lidt til jorden og føles lidt for meget som et manuskript, men ellers klarede han det glimrende. Rooney Mara kendte jeg heller ikke, men jeg elskede hende i denne rolle. Min favorit må dog helt klart være Hugh Jackman. Jeg har set ham i en del roller efterhånden, men denne er nok en af mine favoritter. For det første, det er en fantastisk udklædning han har – man kan næsten ikke genkende ham! Han spillede rollen som Blackbeard perfekt. Jeg kunne ikke have forstillet mig nogen anden der ville have klaret rollen lige så godt. Det var virkelig en stor overraskelse, netop fordi jeg havde ret høje forventninger til ham i forvejen.

En anden ting jeg elskede ved filmen var generelt scenerne, teknologien eller hvad du vil kalde den. Specielt de flyvende piratskibe var gennemførte og jeg havde lyst til at juble og klappe i mine hænder i salen, men jeg beherskede mig dog. Det var virkelig fedt. Det sammen med musikken gjorde det til en helt særlig oplevelse. Det skal ikke være nogen overraskelse at jeg elsker musik og specielt filmmusik. Jeg synes filmmusik kan gøre noget helt særlig for en film, og i dette tilfælde fremhævede det alle de fede scener og detaljer.

Handlingen var god, og jeg kedede mig ikke på noget tidspunkt, men jeg elskede specielt alle scenerne før de afsluttende, hvor de kom til Feernes rige. Det var absolut ikke dårligt, men jeg kunne bare bedre lide alt det andet, og det føltes en smule forjaget til sidst.

Det er langt fra den bedste film jeg har set, og den er næppe oscar værdi, men den er perfekt som god underholdning. Jeg gik i hvert fald ind til den med forventninger om at blive underholdt et par timer, og det blev jeg!

 

Filmanmeldelse: Jurassic World

jurassic_world_plakat2

Filmen ‘Jurassic World’ foregår 22 år efter de tragiske begivenheder på øen Isla Nublar. En ny velfungerede og succesfuld park, kaldet Jurassic World, er sidenhen blevet bygget op omkring rigmanden John Hammonds vision om at bringe dinosaurerne tilbage til live.

Selv fortidens øgler kan dog blive hverdagskost, og parken har det sidste årti oplevet et fald i besøgstallene og popularitet. For at afhjælpe problemet opfindes en ny attraktion – en genmodificeret dinosaur, der er større end en T-Rex, men desværre også fjendtlig og dybt intelligent. Nu er parkens 20.000 gæster fanget på øen, mens dino-racens seneste pragteksemplar er på jagt efter føde.

Adventure-filmen ‘Jurassic World’ fortsætter den serie, som begyndte i 1993 med Jurassic Park. Steven Spielbergs moderne klassiker præsenterede den perfekte blanding af familieunderholdning, uhygge og effekter.

Jeg havde tårnhøje forventninger til Jurassic World. Jeg glædede mig, men var samtidig ret nervøs. Jeg elsker virkelig den første Jurassic Park, 2’eren og 3’eren levede aldrig helt op til min forventninger, specielt ikke den tredje. Jurassic World skuffede bestemt ikke, den var bedre end jeg egentlig havde forventet, men den slår ikke den første. Jeg tror også at fordelen for den Jurassic Park var tiden – dengang havde man ikke den samme teknik som i dag og dinosaurerne var virkelig banebrydende. Den fordel har Jurassic World ikke, men i sidste ende gjorde det ikke noget. Grafikken var virkelig god, dinosaurerne var virkelig troværdig.

Lad mig starte med det negative, selvom det ikke er voldsomt negativt. Jeg synes starten var en anelse langsom. Ikke kedelig, men jeg savnede mere aktion og gang i den. Da de første problemer opstod, kom der dog fart over feltet. Jeg ville også ønske at de havde udnyttet ideen med den genmodificerede dinosaur lidt mere. Selve dinosauren var virkelig gennemført lavet, jeg elskede alle detaljerne ved det, men jeg ville ønske at videnskaben bag, teorien eller hvad man skal kalde det, folkene der lavede den, var blevet forklaret en anelse mere. Jeg savnede et eller andet, selvom jeg ikke helt kan sætte en finger på det. Jeg elskede virkelig hvor intelligent den nye dinosaur var, det var genialt og gjorde den virkelig mere skræmmende.

En ting jeg virkelig godt kunne lide ved Jurassic World var de paralleller den drog til den første. Det kan selvfølgelig godt være at det er mig der har tolket det forkert, men der var scener, hvor jeg med det samme tænkte “Det er ligesom i den første!”. Jeg vil ikke nævne hvilke scener, fordi jeg vil ikke afsløre noget. Jeg elskede det virkelig, det var en rigtig fed detalje. Det føltes hverken som om de kopierede eller prøvede at lave en ny etter, de fik passet scenerne til denne film. Denne film fungerer som sin egen film, der ikke er afhængig af de foregående, samtidig med at det er en fortsættelse. Med det mener jeg at jeg tror ikke man behøver have set de andre film for at se denne, selvom jeg selvfølgelig synes man skal det.

Jeg elsker virkelig dinosaurerne, både de gamle kendte samt den nye. Derudover kan jeg ret godt lide at der er en morale i filmen. Hvad den er, vil jeg ikke sige, igen fordi jeg ikke vil afsløre noget, men jeg kunne godt lide at det ikke bare var en aktion film fyldt med farlige dinosaurer. Der lå flere ting i dybden, som man kommer til at tænke en smule over, noget af det var perfekt og andet måtte de godt have uddybet, samme grund som nævnt tidligere i anmeldelsen.

Skuespillet var jeg faktisk ret overrasket over. Den eneste jeg ikke brød mig synderligt meget om var Bryce Dallas Howard som spiller Claire. Jeg følte ikke at hun levede sig nok ind i sin rolle, i hvert fald ikke i starten. Hun virkede ofte ret stiv og falsk, hun blev dog en del bedre efterhånden som panikken blev spredt på øen. Chris Pratt der spiller Owen kunne jeg godt lide, jeg synes han gjorde et fantastisk job. Børnene kunne jeg virkelig også godt lide. Generelt var jeg virkelig glad for at de ikke havde nogle af de originale skuespillere med, men de fik nye ind som kunne sætte deres eget præg, det er med til at gøre filmen mere selvstændig.

Jurassic World er en af de helt store film i 2015, og jeg tror mange folk har ret høje forventninger til den, ikke mindst på grund af den første film. Jeg blev positivt overrasket over den, selvom jeg ikke elskede den så meget som den første. Jeg anbefaler dog alle at se den, specielt hvis man godt kan lide de forrige film, dinosaurer, aktion eller bare en god film. Det er i hvert fald ikke sidste gang jeg har set filmen.

Filmanmeldelse: Spy

spy_plakat1“Komedien ‘Spy’ handler om den kiksede Susan Cooper, der arbejder som skrivebordsagent for CIA og ikke ejer skyggen af selvtillid.

Da hendes partner, den charmerende topspion Bradley Fine, myrdes af en iskold våbenhandler, står efterretningstjenesten overfor sin hidtil sværeste sag. En atombombe er blevet stjålet og identiteten på samtlige agenter er tilmed afsløret. CIA har nu intet andet valg end at sende skrivebordsmusen afsted på en tophemmelig mission for at hævne sin partner og bringe våbenhandleren ned med nakken.”

Jeg var inde og se den med #kinotur, og glædede mig til et lille barn. Jeg har altid været ret glad for Melissa McCarthy – jeg var slet ikke i tvivl om at jeg ville blive underholdt. Jude Law kan jeg også godt lide, men Jason Statham er ikke min favorit, eller i hvert fald ikke de film jeg har set ham i, men han overraskede mig i denne.

Det er virkelig længe siden jeg har grint så meget til en film. Jeg indrømmer gerne at både filmen og humoren til tider kan være ret plat, men det gjorde mig ikke det mindste. Jeg forventede en komedie der kunne få mig til at grine, og det kunne den.

Melissa McCarthy gør et suverænt job som spion, Jason Statham var hylende morsom! Jeg havde slet ikke forventet at se ham i sådan en rolle. De to skuespillere var klart mine favoritter. Jude Law skuffede ikke, men han var ikke så genial som de andre. Miranda Hart og Rose Byrne gør også et rigtig godt job. Jeg blev en tand overrasket over at se 50 cent, men det var simpelthen prikken over i’et. Virkelig genialt.

Der er masser af brag og der bliver virkelig gjort grin med spion film, men på den bedst tænkelige måde. Den har alt hvad action film og spion film kræver – aktion, gadgets, dyre ting, brag og så med en god portion humor!

Det er helt klart en film jeg anbefaler, hvis man har brug for noget let, sjovt og fyldt med brag. Der er fart over feltet fra start til slut!

Filmanmeldelse: Into the Woods

intothewoodsplakat“I ‘Into the Woods’ tilbyder en heks en bager og hans kone at hæve en gammel forbandelse, hun har lagt over dem.

Hvis de går ud i skoven og kommer tilbage med en ko så hvid som sne, en kappe så rød som blod, et hår så gyldent som korn og en en sko af guld, vil heksen opfylde deres højeste ønske og give dem et barn.

Bageren og hans kone bevæger sig derfor ud i skoven ganske uvidende om, at det selvsamme gør Askepot med sine gyldne sko, den lille Rødhætte, Jack og hans hvide ko samt en prins, der skal besøge den hårfagre Rapunzel.

Da plakaten til Into the Woods blev offentliggjort, og jeg så at Johnny Depp spillede med og Meryl Streep havde rollen som den onde heks var jeg hooked. Jeg glædede mig virkelig til at se den. Det var først senere at jeg opdagede det var en musical, jeg har ikke den helt store erfaring med musicals, men jeg tænkte at det godt kunne bive godt alligevel. Filmen levede desværre ikke helt op til mine forventninger, som var store, netop på grund af de velkendte skuespillere.

Meryl Streep gjorde et fremragende job som ond heks, hendes skuespil og udklædning var simpelthen bare genial. Johnny Depp spillede sin rolle godt, men hans udklædning var bare alt for sær til mig. Og så var hans rolle ret lille. Skuespillet var generelt ret godt, bortset fra Lilla Crawford, som spiller Rødhætte. Hun irriterede mig virkelig, og det ødelagde lidt scenerne hvor hun var med. Jeg kan ikke beslutte mig for om hun overspillede eller underspillede sin rolle, hun var i hvert fald ikke overbevisende.

Sangene var meget fine, og jeg rynkede ikke på næsten, som jeg havde forventet. Handlingen var også meget god, men der manglede et eller andet. Jeg havde forventet at der ville være mere fart over feltet, og det var der desværre ikke, i hvert fald ikke på den måde som jeg havde forventet

Havde jeg ikke haft så høje forventninger, ville jeg nok elske filmen mere end jeg gjorde. Det var dog virkelig fedt at de havde flettet så mange eventyr ind i filmen, det var jeg nemlig meget spændt på hvordan det gik.

What is horror?

I efteråret havde jeg et valgfag: American Horror Stories. Jeg elskede det fag. For det første skulle vi læse horror og så fik vi gang i nogle ret interessante emner og diskussioner. Vores underviser spurgte os under vores første time: What is horror? Det er et ret interessant spørgsmål, for i virkeligheden er horror forskelligt fra person til person. Selvfølgelig er der nogle ting der vil være gennemgående, men hvad nogen måske betragter som horror vil andre måske ikke.

SONY DSCDe færreste vil nok mene at Catching Fire er en gyser. Men tænk engang over princippet: En flok børn bliver tvunget til at slå hinanden ihjel for underholdning. Grundlæggende. Men det er jo ret makabert og for nogle mennesker vil det betegnes som værende horrifying. Det er en en gyser hvis man sammenligner den med Hostel, The Conjuring, Annabelle eller andre mere “almindelige” gysere. Jeg vil ikke selv betegne Catching Fire eller The Hunger Games som en gyser, men selve princippet bag kan jeg godt se ideen bag.

Buried er vel egentlig heller ikke gyser men mere en thriller (Måske er thrillere mere uhyggelige end gysere). For mig er det svært at forklare hvorfor Buried skulle kunne betegnes som en gyser uden at afsløre slutningen, hvis man ikke har set den. Jeg kan i hvert fald anbefale den – den er rigtig god!

Hovedsagligt findes der to slags gysere, for mig altså. Splatter film som Hostel og Saw. Der er jo egentlig ikke meget gys i dem, bare virkelig klamme blodige scener. Så har vi de psykologiske gysere (eller thrillere om man vil) som When a Stranger Calls. For mig er de langt mere skræmmende end de andre. Det er det snigende, ukendte og psykologiske der virkelig kan skræmme mig og få min puls op at køre.

Når alt dette er sagt, så vil jeg bare sige at jeg elsker gysere, specielt de mere psykologiske af dem og så ja, spøgelsesfilm. De er klamme. For det meste. Kan du anbefale mig en god gyser?

Hvordan har I det med gysere?