Category: Wrap-up

Marts wrap up

Starten af april er altså gået ret hurtigt. Jeg har ikke fået skrevet nogen indlæg, og jeg har ikke engang en undskyldning 😛 Men her kommer min wrap up for marts måned.

I marts var jeg med i et orkester igen, hvor vi havde en øveweekend og koncerter, selvom jeg kun var med til den ene. Det hele gik fint nok, men det var hårdt. Derudover har jeg fejret min mors fødselsdag, haft besøg af min moster og bare slappet af!

Jeg har læst 6 bøger, hvilket jeg er ret godt tilfreds med.

Den dårligste bog er nok The Pickwick Papers af Charles Dickens. Jeg skulle læse den til universitet, og det var ikke lige min kop te. Den bedste må være Uden Forandringer af Jessica Brody. Den var fantastisk!

February wrap up

Jeg kan ikke komme mig over at februar allerede er slut! Der er ikke sket det helt store i februar. Jeg er gået i gang med 2 semester af min kandidat, hvilket er ret skræmmende haha.

Jeg har formået at læse 5 bøger, hvilket jeg er godt tilfreds med.

Ernest Hemingway: To have and have not
Sylvain Reynard: Gabriel’s rapture (Gabriel’s Inferno #2)
Elliot Scherfer: Storhed og fald (Spirit animals #6)
Andrea Hannah: Ulven i hjertet
J.W. Lindberg: Jack the Ripper (Myter og Mysterier #3)

Den dårligste bog denne måned har helt klart været To have and have not af Ernest Hemingway som jeg skulle læse til studiet. Den brød jeg mig virkelig ikke om. Jeg var heller ikke fan af Ulven i hjertet af Andrea Hannah. Desværre har der ikke været en fuldstændig fantastisk bog i februar.

Har du læst noget godt?

Januar wrap up

Tænk at januar allerede er forbi. Den første måned af 2017. Jeg kan ikke engang forstå at 2016 er ovre. Anyway, der er ikke sket det vilde i januar. Jeg har skrevet eksamen, lidt mere eksamen og meget eksamen. Så har jeg holdt ferie. Købt og fået en masse bøger, og modtaget endnu en fairyloot boks, men den viser jeg senere. Og i morgen kommer min bookhaul.

Jeg har læst 5 bøger, hvilket jeg er godt tilfreds med, når man tænker på at jeg var begravet i eksamener indtil den 18 januar.

Åsa Larsson: Gespenst (PAX #5)
Andrzej Sapkowski: Det sidste ønske (Witcheren #1)
Jojo Moyes: Alene i Paris
Karen Marie Moning: Feversong (Fever #9)
Nick Clausen: Mareridt & Myrekryb 2

Jeg har været rigtig glad for alle bøgerne, de har enten fået 4 eller 5 stjerner. Det betyder også at der ikke er en bog der har været dårligst denne måned. Men der har været en der var bedst. Feversong af Karen Marie Moning. Det burde ikke komme bag på nogen at jeg elsker den serie. Denne bog var ingen undtagelse. Jeg græd. Virkelig græd. Og det gør jeg yderst sjældent til bøger. Men jeg snakker mere om den i min anmeldelse.

Har du læst noget godt i januar?