Category: 5 stars

Julie Kagawa: Talon

17331828Forfatter: Julie Kagawa
Original titel: Talon
Serie: Talon #1
Antal Sider: 461
Genre: Fantasy
Forlag: Harlequin Teen
Udgivet: 2014
Sprog: Engelsk
Kilde: Hardcover
Stjerner:
Køb bogen: Bookdepository

Det handler den om:
Long ago, dragons were hunted to near extinction by the Order of St. George, a legendary society of dragon slayers. Hiding in human form and growing their numbers in secret, the dragons of Talon have become strong and cunning, and they’re positioned to take over the world with humans none the wiser.

Ember and Dante Hill are the only sister and brother known to dragonkind. Trained to infiltrate society, Ember wants to live the teen experience and enjoy a summer of freedom before taking her destined place in Talon. But destiny is a matter of perspective, and a rogue dragon will soon challenge everything Ember has been taught. As Ember struggles to accept her future, she and her brother are hunted by the Order of St. George.

Soldier Garret Xavier Sebastian has a mission to seek and destroy all dragons, and Talon’s newest recruits in particular. But he cannot kill unless he is certain he has found his prey: and nothing is certain about Ember Hill. Faced with Ember’s bravery, confidence and all-too-human desires, Garret begins to question everything that the Order has ingrained in him: and what he might be willing to give up to find the truth about dragons.

Min mening:
Jeg har glædet mig helt vanvittigt meget til denne bog. Lige siden den blev offentlig gjort for et år siden. Jeg forudbestilte den, og trippede utålmodigt rundt efter den. Jeg havde skyhøje forventninger.

Lad mig starte med at nævne coveret. Billeder kan slet ikke udtrykke for smukt det er. Jeg blev virkelig helt paf da jeg stod med bogen i hånden. Det føles virkelig som om det er skæl på omslaget. Jeg ved ikke hvordan jeg skal beskrive det. Samtidig har coveret sådan en ru fornemmelse, og den skinner så smukt! Og tager man støv omslaget af, er bogen lige så smuk under!

Jeg tror dog mine forventninger var en anelse for høje. Bogen var absolut ikke dårlig, men starten var virkelig langsom. Talon bærer meget præg af at være første bog, en bog der skal opbygge hele universet. Slutningen var lige hvad jeg havde forventet, fuld af spænding og aktion og jeg kunne næsten ikke lægge den fra mig.

Jeg kunne virkelig godt lide Ember og Dante. Ember er sådan en livlig og sprudlende person, jeg nød at følge hende og hendes tanker og følelser. Den store forskel på tvillingerne er at Ember er styret af sine følelser og Dante er styret af logik og ikke følelser. Jeg kunne virkelig godt lide samspillet mellem de to. Riley kunne jeg også rigtig godt lide. I slutningen begyndte vi også at følge bogen fra hans synsvinkel, og det var virkelig interessant, en hel anden side af ham blev åbnet, som vi ikke ville have set, i hvert fald ikke på samme måde. Så er der Garret. Han er nok den person jeg bryder mig mindst om. Ikke fordi jeg ikke kunne lide ham, det kunne jeg godt. Bare ikke lige så meget som de andre. Jeg havde generelt lidt svært ved at finde ud af, hvad jeg skulle tænke om ham.

Kagawa’s skrivestil er der ikke noget galt med, overhovedet. Jeg har altid godt kunne lide hendes skrivestil, jeg synes virkelig hun kan finde ud af at fortælle en historie. Det der var overraskende, og som jeg ikke havde forventet før jeg startede på bogen, var at der var flere fortællere. Enten fungerer det, ellers fungerer det ikke. Jeg synes det kræver en del af forfatteren at få det til at fungerer, så det ikke bare virker som den samme person der fortæller. Kagawa slipper godt af sted med det, jeg havde absolut intet imod det, det gav nogle dybder til bogen, vi ellers ikke ville have fået.

Når det er sagt, så kunne jeg virkelig godt lide bogen. Det er start vanskelighederne der driller lidt, men jeg føler det er for at bygge hele universet og serien op. Det håber jeg i hvert fald, og uanset hvad, så glæder jeg mig rigtig meget til næste bind, som heldigvis allerede udkommer til foråret!

Veronica Roth: Four – Tobias’ Fortællinger

23513970Forfatter: Veronica Roth
Original titel: Four: A Divergent Collection
Serie: Divergent #0.1-0.4
Antal Sider: 320
Genre: Dystopia
Forlag: Alvilda
Udgivet: 2014
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:
Køb bogen: Bookdepository

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Det handler den om:
Mange kender til Science Fiction-serien “Divergent” af Veronica Roth, og denne udvides nu med “Divergent Four: “Tobias’ fortællinger”.

“Divergent Four: “Tobias’ fortællinger” handler om Tobias, som man møder i Divergent – Afvigeren”. Det er en fantastisk karakter, som nu får sit helt eget liv. Historien er fortalt fra hans synsvinkel og kommer ind på alle de skelsættende begivenheder i hans liv. Hans baggrundshistorie kortlægges og man får en helt ny forståelse for ham.

Dette er en unik bog, der både er et supplement og en afrunding af den populære serie, der også er filmatiseret

Min mening:
Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg virkelig ikke kunne lide Allegiant – som i overhovedet ikke. Så jeg har været lidt modvillig til at starte på denne. Men tanken om at det “blot” er en samling noveller gjorde det lidt bedre. Jeg blev samtidig lovet at stemningen fra den første bog ville komme tilbage, og så har jeg altid godt kunne lide Four.

Stemningen er ganske rigtig tilbage, som den var i den første bog. Det er virkelig rart. I de fire noveller følger vi Four, fra han skifter faktion, da han er aspirant og bagefter hvor han er instruktør. Jeg kan virkelig godt lide at høre tingene fra hans synsvinkel, i starten har det intet med Tris at gøre, der følger vi kun Four, og møder et par andre kendte ansigter fra den første bog. Handlingen var rigtig fin, hverken for meget eller for kedelig. Jeg kunne virkelig godt lide at lære mere om Four og Marcus’ forhold, som jo har en stor rolle i Four’s historie.

Der var to ting jeg ikke var helt vild med, som også gør at jeg ikke kan give bogen seks stjerner. Skrivestilen. Jeg kan ikke huske om det er den samme som i den første bog, det er simpelthen for længe siden at jeg har læst den, men den blev en smule akavet ind i mellem, og kunne ikke drage mig fuldstændig ind i handlingen så jeg glemte alt. Det andet der irriterer mig lidt er Four. Han er en smule ynkelig til tider. Ja ja, jeg ved godt han har haft en hård barndom og kæmper med mange ting, men engang i mellem blev det for meget. Og hans følelser for Tris udviklede sig en tand for hurtigt og føltes lidt kunstigt.

Udover de par småting jeg ikke brød mig om, kunne jeg virkelig godt lide bogen. Jeg kunne også godt lide de små scener til sidst, fra den første bog, hvor man ser tingene fra Four’s synsvinkel i stedet for Tris. Alt i alt en rigtig god afslutning på serien. Allegiant er jo egentlig afslutningen, men jeg vælger at se denne som afslutningen, for den er meget bedre!

Kendare Blake: Anne Dressed in Blood

13057003Forfatter: Kendare Blake
Original titel: Anna Dressed in Blood
Serie: Anna #1
Antal Sider: 316
Genre: Paranormal
Forlag: Tor Teen
Udgivet: 2012
Sprog: Engelsk
Kilde: Paperback
Stjerner:
Køb bogen: Bookdepository

Det handler den om:
Cas Lowood has inherited an unusual vocation: He kills the dead.

So did his father before him, until he was gruesomely murdered by a ghost he sought to kill. Now, armed with his father’s mysterious and deadly athame, Cas travels the country with his kitchen-witch mother and their spirit-sniffing cat. They follow legends and local lore, destroy the murderous dead, and keep pesky things like the future and friends at bay.

Searching for a ghost the locals call Anna Dressed in Blood, Cas expects the usual: track, hunt, kill. What he finds instead is a girl entangled in curses and rage, a ghost like he’s never faced before. She still wears the dress she wore on the day of her brutal murder in 1958: once white, now stained red and dripping with blood. Since her death, Anna has killed any and every person who has dared to step into the deserted Victorian she used to call home.

Yet she spares Cas’s life

Min mening:
Jeg fik denne af Sabina, under et boggave projekt af Irene. Bogen stod allerede på min ønskeseddel, så jeg var rigtig glad for at få det, det tog mig dog lidt tid at komme i gang med den, hvilket er ret ærgerligt.

Jeg læste den omkring Halloween, fordi jeg ville have noget uhyggeligt, eller i hvert fald noget dystert, creepy eller makabert. Den er ikke som sådan uhyggelig, eller creepy. Dog har den nogle ret grusomme scener. Jeg mindes blandt andet den første scene hvor vi møder Anna, helt klart en af de fedeste scener. Det var ret fedt, dog lidt makabert.

Jeg kan virkelig godt lide Anna, det er spændende at følge hende og alle de sider og komplekser hun har. Cas kan jeg også godt lide, men jeg kunne meget bedre lide at følge ham når han var sammen med Anna. Carmel er bare decideret irriterende, det synes jeg hun var lige fra starten og for mig er hun bare lidt fyld. Egentlig kan jeg ikke rigtig se hvorfor hun er der. Hun er irriterende.

Jeg kan rigtig godt lide skrivestilen og handlingen, dog synes jeg den var en smule langsom i starten og jeg havde svært ved at blive helt fanget, hvilket også er grunden til at den ikke får 6 stjerner.

James Frey: Kaldet

23294789Forfatter: James Frey
Original titel: The Calling
Serie: Endgame #1
Antal Sider: 464
Genre: Dystopia
Forlag: Høst og Søn
Udgivet: 2014
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Bogen er et anmelder eksemplar fra forlaget Høst og Søn

Det handler den om:
Læs bogen. Find sporene. Løs gåden.

Siden tidernes morgen har 12 urgamle slægter været udvalgt til at spille Endgame. Et spil, der går ud på at sikre sin egen slægts overlevelse, mens Jorden går under og alle andre vil dø.

Da tolv meteorer rammer kloden tæt på Spillernes hjem, ved de, at Endgame er i gang. Det bliver starten på en brutal kamp for overlevelse, men også på en storstilet skattejagt, der omfatter hele kloden. Nogle vil dræbe, andre vil forelske sig; nogle regner den ud, og enkelte afventer. Men alle spiller med. Også læseren.

Min mening:
Jeg synes denne bog kom meget hurtigt frem. Jeg mener det ene øjeblik havde jeg aldrig hørt om den, og det næste var overalt. Jeg må sige at markedsføringen for denne bog har været helt genial. Jeg var faktisk ikke helt sikker på om det var en jeg havde lyst til at læse, jeg ved ikke helt hvorfor, jeg tænkte bare ikke rigtig over det. Men den virkede nu meget spændende, og da den så dukkede op i min postkasse, måtte jeg jo bare læse den.

Jeg har hørt rigtig mange sammenligne den med The Hunger Games. Allerede før den var udkommet og folk havde en chance for at læse den. Udelukkende på grund af bagside teksten. Jo, den har da nogle fælles træk. 12 distrikter og 12 slægter. Et spil til døden med teenagere. Titlen er også blevet sammenlignet = Endgame vs. the Hunger Games. Men her slutter det så også, og det synes jeg ikke er nok grundlag for at sammenligne dem med hinanden. Selve handlingen og grunden til spillet er vidt forskellige, personerne er helt anderledes og det samme er fortæller stilen.

Skrivestilen er hel unik. Vi følger skiftevis alle tolv spillere der kommer fra hver sin del af verdenen. På den ene side kunne jeg godt lide det, fordi først var det udført godt, så man ikke tog fejl af personerne, de var meget forskellige, og så gav det en hel anden vinkel på historien end hvis det kun havde været fortalt fra en synsvinkel. Men samtidig synes jeg ikke rigtig man kom ind under huden på nogle af spillerne. Men måske man gør de i de andre bøger, når vi nærmer os slutningen.

Handlingen var rigtig spændende, jeg elsker hele konceptet med at jorden vil gå under. Dog savnede jeg en smule mere… kaos. Det bliver pisket helt op til de store katastrofer der vil slå så mange mennesker ihjel, men jeg synes ikke de kom. Altså de kan godt være de først kommer i de efterfølgende bøger, men jeg havde forventet at der kom lidt mere her end asteroiderne. Bogen var dog spændende alligevel, det var spændende at følge de forskellige personer og hvordan de løste de forskellige opgaver.

Det var en rigtig god og spændende bog, og jeg glæder mig meget til at læse videre og se hvad det hele fører med sig.

Nicole Boyle Rødtnes: Skyggehævn

Elverskud_bog3_helbind.inddForfatter: Nicole Boyle Rødtnes
Original titel: Skyggehævn
Serie: Elverskud #3
Antal Sider: 264
Genre: Fantasy
Forlag: Alvilda
Udgivet: 2014
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

“Bogen er et anmelder eksemplar fra Alvilda

Læs også: Skæbnedans (#1), Søsterpagt (#2)

Det handler den om:
’’Hvor vover I!’’ Åmandens hvide krop springer op ad vandet. Raseriet koger i hans blik. Kirse ligger stadig gispende på jorden. Jeg forsøger at vride de sorte orme af hende, men for hver orm, jeg river af, griber to nye fat i hende.
’’Hvor vover I at stjæle min kone!’’ Åmandens råb runger gennem træerne. ”Og hvor vover du at prøve at flygte …’’ Han bøjer sig ind over Kirse. Ormene giver en hvæsende lyd fra sig, mens de strammer grebet om hendes hals. Kirse hiver efter vejret. Hendes ansigt bliver mere og mere blegt.
’’Stop det der!’’ råber jeg. ’’Du dræber hende!’’

Birke og Rosa er rejst tilbage til Tørveby for at befri deres søster, Kirse, men Åmanden giver hende ikke fra sig uden kamp. Hjemme venter også Malte, og snart står Birke over for sit livs sværeste valg: Vil hun fortælle Malte sandheden eller miste ham for altid?

Min mening:
Så kom vi til sidste bind i Elverskud serien. Jeg har det altid svært ved afslutningen af serien, enten er de gode ellers er de møg elendige. Denne var dog god, og jeg elsker altid at få en god afslutning på en serie jeg har elsket, selvom det samtidigt er sørgeligt at den slutter.

Der sker noget hele tiden, og det var spændende at se hvordan tingene udviklede sig. Jeg synes bogen har plads til lidt forbedringer, men jeg er meget tilfreds med slutningen. Jeg blev ikke efterladt med ubesvarede spørgsmål, hvilket er noget af det vigtigste for mig.

Nicole Boyle Rødtnes skriver stadig godt og formår at holde læseren fanget, eller i hvert fald formår hun at holde mig fanget. Jeg elsker at denne serie er så hurtig og let at læse, det trænger man bare til ind i mellem, dog uden at den bliver barnlig eller kedeligt.

Lene Dybdahl: Den Sorte Paraply

23214813Forfatter: Lene Dybdahl
Original titel: Den Sorte Paraply
Serie:
Antal Sider: 444
Genre: Fantasy
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2014
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner: 

Bogen er et anmelder eksemplar fra forlaget Tellerup

Det handler den om:
England 1666.

Adelssønnen Robert Swift tilbringer sommeren på landet
i selskab med sin far, som han hader af et ondt hjerte.
En nat da Robert ligger og sover,
buldrer en hestevogn ned ad markvejen.
Det første varsel om at hans trygge tilværelse snart er forbi.

På kuskesædet sidder en sortklædt mand
med et morderisk udtryk i det ulveagtige ansigt.
Sværdet ved hans side klaprer ildevarslende
i takt med vognens rystelser.
Hvilke dystre hemmeligheder bærer den sortklædte
under kappen? Når tiden er inde, kender Robert da forskel
på godt og ondt i en verden af løgn og forræderi?
Den Sorte Paraply er en gådefuld genstand
af magisk drageskind, hentet i det kinesiske kejserrige.
Ved en ulykke antændes den slumrende trolddom,
og det får fatale konsekvenser.

For ejeren. For London. For Historien.

Min mening:
Hvis jeg skal være ærlig havde jeg ikke forventet særlig meget af denne bog. Jeg tror det er en kombination af navnet og bagside teksten. Bagside teksten er lidt for ligegyldig synes jeg, den fortæller ikke rigtig hvad der sker. Titlen, Den Sorte Paraply, giver god mening for selve handlingen, men jeg er ikke fan af den titel. For mig minder det mest om en børnebog og ikke en ungdomsbog. Men coveret er jeg tilgengæld helt vild med!

Jeg skimmede kort Lene Dybdahl’s noter bagerst i bogen for at finde ud af hvordan hun har gjort med historie, for der er meget historie med i med brand, pest, kongen og katolikker. Jeg fornemmer at hun har gjort et rigtig godt stykke arbejde, uden selv at have alt for meget kendskab til disse. Skrivestil er god og underholdende, det flyder let og der er ikke noget der trækker ud.

Robert Swift kunne jeg godt lide, han er en interessant person. Det der dog undrer mig mest er at han har hukommelsestab når Dr. Rawls ikke har, og jeg synes heller ikke man fik en forklaring på, hvorfor han havde fået hukommelsestab, ellers har jeg i hvert fald overset det.
Lucja kunne jeg også godt lide, dog synes jeg at forholdet, hvis man kan kalde det det, mellem hende og Robert gik en smule stærkt. Lige pludselig var det der bare. Rawls er en interessant karakter, og jeg kunne virkelig godt lide at følge ham!

Selve handlingen kunne jeg godt lide, der var ikke nogle kedelige stunder og jeg elskede hele tidsrejse delen! Generelt er jeg stor fan af tidsrejser, synes det er så spændende! Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om det er en serie eller en enkeltstående bog. Jeg har ikke fundet informationer om en serie. Slutningen siger heller ikke rigtig om den er en del af en serie eller ej, for i princippet tror jeg godt den kunne stoppe der, men der er også lagt op til en efterfølger.

Adam Gidwitz: A Tale Dark and Grimm

7825557Forfatter: Adam Gidwitz
Original titel: A Tale Dark and Grimm
Serie: A Tale Dark and Grimm #1
Antal Sider: 256
Genre: Fantasy, Fairytales
Forlag: Dutton Juvenile
Udgivet: 2010
Sprog: Engelsk
Kilde: Hardback
Stjerner: 
Køb bogen: Bookdepository

Det handler den om:
In this mischievous and utterly original debut, Hansel and Gretel walk out of their own story and into eight other classic Grimm-inspired tales. As readers follow the siblings through a forest brimming with menacing foes, they learn the true story behind (and beyond) the bread crumbs, edible houses, and outwitted witches.

Fairy tales have never been more irreverent or subversive as Hansel and Gretel learn to take charge of their destinies and become the clever architects of their own happily ever after.

Min mening:
Denn
e bog var helt klart et cover-buy. Altså den lød også ret spændende, men det der helt klart drog mig ind var coveret. Er det ikke bare flot?

Jeg mindes ikke at have læst genfortællinger af eventyr, men det har jeg nu, og det var virkelig underholdende. Bogen er nærmest delt ind i to dele, der er selve handlingen, selve plottet med Hans og Grete og deres eventyr. Så er der fortælleren, forfatteren, der kommer med pudsige kommentarer undervejs. De morede mig gevaldigt. Jeg ved egentlig ikke om det er meningen at denne bog skal være sjov, men det synes jeg den var. Virkelig underholdende. Nogle af hans kommentarer i starten irriterede mig dog, fordi de ikke rigtig havde nogen mening. Dette var vidst indenfor de første 10 sider. Det var en smule distraherende fra læsningen. Men i resten af bogen passede de godt, og var en rigtig fed detalje. Derudover kunne jeg godt lide hans skrivestil, den var let, tilgængelig og sjov.

Hans og Grete’s eventyr bliver fortalt på en helt anden måde, en meget mere grusom måde, og det synes jeg egentlig er fedt. Jeg ved ikke om de originale eventyr var mere mørke og grusomme end de nyere børnevenlige versioner, sådan som Gidwitz påstår, men uanset hvad var det en super fed historie. Jeg elskede den måde det hele var bygget op. Kapitlerne var delt ind som små eventyr der alle startede med Once upon a time og så kom eventyret, men de var ikke afsluttede. Altså det var så individuelle eventyr, men samtidig en stor overordnet historie. Det var super fedt.

Jeg skal helt klart have fat i resten af bøgerne, selvom jeg ikke vidste det var en serie, hvis jeg skal være helt ærlig.

Robert Bloch: Pyscho

9647365Forfatter: Robert Bloch
Original titel: Psycho
Serie: Psycho #1
Antal Sider: 208
Genre: Horror, Thriller
Forlag: Overlook
Udgivet: 1959
Sprog: Engelsk
Kilde: Kindle
Stjerner: 

Det handler den om:
Robert Bloch’s Psycho captivated a nation when it appeared in 1959. The story was all too real-indeed this classic was inspired by the real-life story of Ed Gein, a psychotic murderer who led a dual life. Alfred Hitchcock too was captivated, and turned the book into one of the most-loved classic films of all time the year after it was released.

Norman Bates loves his Mother. She has been dead for the past twenty years, or so people think. Norman knows better though. He has lived with Mother ever since leaving the hospital in the old house up on the hill above the Bates motel. One night Norman spies on a beautiful woman that checks into the hotel as she undresses. Norman can’t help but spy on her. Mother is there though. She is there to protect Norman from his filthy thoughts. She is there to protect him with her butcher knife.

Min mening:
Man kan vel godt betegne Psycho som en klassiker. Jeg har aldrig læst den, og havde egentlig heller ikke planlagt det, ved faktisk ikke hvorfor, men så skulle vi læse den til studiet, og jeg måtte overgive mig.

Robert Bloch overraskede mig positivt. Jeg ved egentlig ikke hvad jeg havde forventet, men noget der var kedeligt, langtrukkent og gammeldags. Jeg havde ikke forventet det jeg fik. Det er ikke fordi det er den store aktion proppede bog, den er mere psykologisk, selvfølgelig med nogle blodige scener, som den kendte i badeværelset med kniven.

Vi følger sammenspillet mellem Norman Bates og hans mor som han gemmer i huset bag motellet. Deres forhold er kompliceret og skræmmende til tider. Der er noget andet mellem Norman og hans mor, som kommer frem hen mod slutningen. Jeg havde forventet at der var noget der ikke stemte, men det var kun meget kort tid før det egentlig blev afsløret at jeg havde regnet det ud. Jeg kunne simpelthen ikke sætte fingeren på hvad det var før, jeg gættede og gættede.

Jeg synes helt klart at bogen sætter gang i en masse tanker. Hos mig satte den i hvert fald gang i en masse tanker om mentale sygdomme og hvilke ting kan presse den menneskelige psyke til det yderste. Det er faktisk en smule grænse. Samtidig sætter de gang i tanker om, at det egentlig er meget man ikke ved. For ja, man kan sætte diagnoser, men forstår “raske” mennesker 100% hvad der foregår hos folk der lider af en eller anden metal sygdom? Hvad er det der trigger sygdommen? Er man født med det eller kommer det som resultat af traumer? Og gør det folk mindre “menneskelige” end andre?

Det har i hvert fald taget mig lidt tid at skrive en anmeldelse af Psycho fordi jeg lige skulle bearbejde det hele. Men der er ingen tvivl om at Bloch gør et godt stykke arbejde med denne roman. Jeg tvivler dog på at jeg vil læse de andre Psycho bøger. Jeg blev heller ikke fuldstændig opslugt af bogen, men god det var den uden tvivl.

Michelle Paver: Ildåndernes Ø

22372479Forfatter: Michelle Paver
Original titel: The Burning Shadow
Serie: Bronzedolken #2
Antal Sider: 304
Genre: Fantasy
Forlag: Alvilda
Udgivet: 2014
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Læs også: Den Udstødte (#1)

Bogen er et anmelder eksemplar fra forlaget Alvilda

Det handler den om:
12-årige Hylas leder efter sin forsvundne søster. I sin søgen tager han en farlig omvej, hvor han bliver fanget og sendt som slave til Thalakreas kobberminer. Her står han ansigt til ansigt med brutale opsynsmænd og dødbringende jordskred, mens han forsøger at undslippe sine værste fjender, kragerne.

Sammen med sin ven Pirra og en forældreløs løveunge kæmper Hylas for at slippe væk fra minerne og bryde kragernes magt for evigt. Men profetien forfølger ham stadig, og Hylas kan ikke flygte fra den – især ikke da ildgudens vrede bliver vakt!

Min mening:
Denne serie er ret let at læse, og jeg elsker det. Engang i mellem har man bare brug for noget let. Jeg kunne rigtig godt lide den første bog, og elskede specielt var delene med delfinen. Der er ikke nogen delfin i denne, men tilgengæld en lille forældreløs løveunge, som vi følger imellem Hylas og Pirra. Jeg elskede den del. Det var ret fascinerende at følge den og dens “tanker”.

Hylas og Pirra har ikke ændret sig meget fra den første bog, jeg elsker dem ikke men jeg hader dem heller ikke. De er meget spændende at følge, specielt Hylas.

Handlingen er spændende og jeg kedede mig slet ikke undervejs. Paver har formået at bygge et rigtig fint univers op med magi, mystisk og andre trosretninger. Hun har også researchet godt og grundigt inden, og det kan man godt mærke. Selvfølgelig er det fiktion, men som hun selv skriver bagerst i bogen har hun prøvet at få tingene med som de måske ville have set ud for så mange år tilbage. Jeg ved ikke om det var sådan, men uanset hvad, så er det fascinerende at læse om.

Jeg glæder mig til at læse næste bog og se hvad der sker med Hylas og Pirra, og om de møder endnu et sødt dyr vi kan følge.

Robert Kirkman: Days Gone Bye

138398Forfatter: Robert Kirkman & Tony Moore
Original titel:
The Walking Dead: Days Gone Bye
Serie: The Walking Dead #1
Antal Sider:
144
Genre:
Horror, Graphic Novel
Forlag: Image Comics
Udgivet: 2004
Sprog: Engelsk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Det handler den om:
The world we knew is gone. The world of commerce and frivolous necessity has been replaced by a world of survival and responsibility. An epidemic of apocalyptic proportions has swept the globe, causing the dead to rise and feed on the living. In a matter of months society has crumbled: no government, no grocery stores, no mail delivery, no cable TV. In a world ruled by the dead, the survivors are forced to finally start living.

Min mening:
Dette er min første comic book. Jeg kendte godt til den da tv-serien The Walking Dead startede, og vidste godt at den var bygget på denne serie. Jeg havde egentlig aldrig tænkt mig at læse den. Men vi skulle læse den til et fag på universitet, fik jeg mine små fingre i den alligevel.

En af de ting der irriterede mig mest, var at der ikke er sidetal! Som i overhovedet. Havde de glemt det? Eller er der bare ikke det når det kommer til graphic novels? Men udover det, kunne jeg faktisk ret godt lide den. Jeg havde lidt svært ved at finde ud af hvordan jeg skulle “læse” den til tider, hvilken taleboble der kom først, men det gik i sidste ende, og jeg tror ikke at jeg gjorde noget forkert.

Jeg må indrømme at jeg bedre kan lide tv-serien. Misforstå mig ikke, denne bog var rigtig god, men engang i mellem gik tingene en anelse for stærkt, og personernes reaktioner virkede lidt overdrevne, jeg ved ikke hvordan de skulle have gjort det bedre, men sådan havde jeg det. Engang i mellem greb jeg mig selv i at sidde og grine lidt, fordi det var en smule komisk.

Selve historien er dog rigtig god, jeg kunne ikke lade være med at sammenligne med tv-serien, og lagde mærke til de steder hvor de afvigede fra hinanden, men det hele fungerede nu ganske udmærket. Jeg ved endnu ikke helt om jeg vil læse videre, der er ret mange bind tilbage, og jeg havde en smule svært ved der var billeder, fordi når jeg læser danner jeg mine egne billeder i hovedet, og det kan man ikke rigtigt her.

Jeg elsker zombier. Zombie bøger og film fascinerer mig helt vildt, jeg kan ikke sige præcis hvorfor, men jeg elsker bare at læse om dem og se, selvom det til tider kan blive en smule klamt. Tv-serien er dog helt klart mere klam end bogen her.