Category: 5 stars

Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl: Mørkets Søn

26007853Forfatter: Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl
Original titel:
Mørkets Søn
Serie: Mørkets Søn #1
Antal Sider:
393
Genre:
Fantasy
Forlag: Ulven & Uglen
Udgivet: 2015
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Destan Tolvarssøn er arving til tronen, og når hans far dør, er det ham der skal herske over Sikanias mørke folk. Men det vil Destan ikke – og desuden er der mange år til at hersker Tolvar dør. Celina er også arving til en trone. Hun er lysets datter, og når hendes far en gang er væk, skal hun herske over Sikanias lyse folk. Selvom Sikania er et rige, er de to folk aldrig i berøring med hinanden: De har delt døgnet mellem sig, og sådan har det været mange generationer tilbage. Derfor er det heller ikke meningen at Destan og Celina nogensinde skal møde hinanden. Men det kommer de til. Hersker Tolvar har udtænkt en plan som skal sikre hans folk evigt mørke, og Destan skal hjælpe ham med at få det til at ske.

Mørkets søn er første bind i en serie på tre og handler om mødet mellem lys og mørke, og hvad man er villig til at gøre for kærlighed.

Coveret til denne bog er virkelig smukt! Det var det første der fangede min interesse, og så lyder den jo også rigtig interessant. Jeg forventede ikke det store, fordi det for det første er danske forfattere og så er det en debut roman – ikke at det gør en bog dårlig, langt fra, men jeg plejer altid lige at justerer mine forventninger en anelse.

Jeg elsker virkelig verdenen. Hele ideen med at der er det lyse folk og det mørke folk, er umiddelbart ikke noget jeg er stødt på før. Hvis jeg skal være ærlig, så kunne jeg bedst lide det mørke folk. Jeg synes de var virkelig fascinerende, og det er så fascinerende at de kan leve under jorden i fuldstændig mørke og stadig se. Tolvar’s plan for evigt mørke overraskede mig ikke, jeg kunne sagtens se tingene fra hans synsvinkel, selvom jeg ikke var enig.

I starten brød jeg mig ikke om Destan. Slet ikke. Han var en irriterende møgunge, han var virkelig umoden. Han opførte sig i hvert fald ikke som jeg ville forvente en på 19 år opfører sig, og det irriterede mig virkelig meget. På samme tid kunne jeg heller ikke lade være med at have ondt af ham i starten, på hans forhold til hans far, eller manglen på samme. Heldigvis forbedre han sig meget, og han vokser virkelig op, og han endte med at blive min yndlingsperson. Det er sjældent at karakterer formår at ændre min mening så meget. Han gennemgår en stor udvikling, som selvfølgelig skyldes Celina, lysets datter. Hende kunne jeg tilgengæld ikke lide, og min mening ændrede sig ikke. Hun var irriterende, for naiv og hun gik mig bare på nerverne gennem hele bogen.

Jeg kunne godt lide Celina’s far, Ragn. At han, eller lysets hersker har så stor en rolle i solens gang, synes jeg er virkelig fedt. Jeg mangler dog lidt deltaljer, der er nogle ubesvarede spørgsmål, som jeg lidt håber på bliver besvaret i fremtidige bøger. Destan’s forældre, Tolvar og Theodora kunne jeg godt lide, selvom de langt fra var perfekte. Specielt hans mor overraskede mig, eller det var mere hendes reaktion, på et bestemt tidspunkt, der overraskede mig. Jeg er virkelig spændt på hvad der sker med hende i de kommende bøger!

Det overraskede mig ikke at Destan og Celina blev forelskede, jeg havde forudset det allerede inden bogen startede, og da jeg gik i gang med at læse, troede jeg at havde forudset hele bogen. Aldrig har jeg taget så meget fejl før. Der var to ting jeg ikke helt havde forudset. Den ene overraskede mig, men så alligevel ikke, nu hvor jeg sidder og tænker over handlingen. Den sidste ting, slutningen… Den blæste mig fuldstændig omkuld. Jeg måtte læse afsnittet flere gange, for at være helt sikker, og jeg sad hele tiden og håbede på at jeg tog fejl. Men det gjorde jeg ikke. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, og jeg kan egentlig heller ikke sige så meget, uden at afsløre hvad der sker.

Kiera Cass: The One

18635142Forfatter: Kiera Cass
Original titel:
The One
Serie: The Selection #3
Antal Sider:
323
Genre:
Dystopia
Forlag: HarperTeen
Udgivet: 2014
Sprog: Engelsk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Læs også: The Selection (#1), The Elite (#2)

Det handler den om:
The time has come for one winner to be crowned.

When she was chosen to compete in the Selection, America never dreamed she would find herself anywhere close to the crown–or to Prince Maxon’s heart. But as the end of the competition approaches, and the threats outside the palace walls grow more vicious, America realizes just how much she stands to lose–and how hard she’ll have to fight for the future she wants.

Min mening:
Jeg havde nogle ret store problemer med America i The Elite, som jeg var spændt hvordan udviklede sig i denne bog. Heldigvis udviklede det sig til det bedre. Der var dog et par andre ting der hev ratingen lidt ned.

Kærlighedstrekanten er stort set væk, hvilket jeg er virkelig glad for. America træffer stadig nogle ret dumme valg, og jeg forstår ikke altid hendes valg. Tov-trækkeriet mellem hende og Maxon blev også en anelse for meget til tider, men meget bedre end i den anden bog. Jeg havde allerede gættet hvad det ville ende med, ud fra titlen alene, og ind i mellem havde jeg bare lyst til at ruske i America og fortælle hende at hun skulle tage sig lidt sammen.

Der var nogle virkelig interessante scener, hvor jeg næsten sad helt ude på sædet. Jeg kan ikke fortælle om dem uden at spoile noget, og det vil jeg helst ikke. Men Kiera Cass har en virkelig god skrivestil, en der i hvert fald kunne holde mig fanget hele vejen igennem. Selvom jeg blev lidt irriteret på personerne til tider, kedede jeg mig aldrig og jeg ville hele tiden gerne læse videre.

Selve handlingen var virkelig god, og der var meget mere omkring oprørerne og angrebene, hvilket jeg elskede. Slutningen var jeg ikke helt vild med, men det er virkelig svært at forklare. Der kommer et par spoilers her. Jeg synes Maxon tilgav America ret hurtigt efter de alvorlige og fatale angreb. Selvfølgelig var han tæt på at dø og så videre, men det var som om episoden tidligere bare var glemt helt. Det gav ikke rigtig mening for mig, og det føltes virkelig som om historien bare skulle afsluttes nu. Derudover gik det hele bare virkelig hurtigt. Lige pludselig skulle de giftes, og eftervirkningerne af angrebet blev let fejet til siden, såsom nogle af dødsfaldene og så videre.

(Ingen spoilers længere) Slutningen har jeg det ellers okay med, specielt nu hvor jeg ved at det ikke længere er en trilogi, men der er yderligere to bøger. Havde det kun været en trilogi, som det oprindeligt var, havde jeg nok ikke været helt tilfreds med afslutningen. Jeg ville mangle lidt mere med oprørerne og kaos og så videre, som jeg håber der kommer lidt mere af senere hen. Når det er sagt, så elsker jeg virkelig de her bøger, og jeg glæder mig til at læse videre.

Danielle L. Jensen: Hidden Huntress

24203777Forfatter: Danielle L. Jensen
Original titel: Hidden Huntress
Serie: The Malediction Trilogy #2
Antal Sider: 464
Genre: Fantasy
Forlag: Angry Robot
Udgivet: 2015
Sprog: Engelsk
Kilde: Kindle, Netgalley
Stjerner:

Læs også: Stolen Songbird (#1)

Det handler den om:
Beneath the mountain, the king’s reign of tyranny is absolute; the one troll with the capacity to challenge him is imprisoned for treason. Cécile has escaped the darkness of Trollus, but she learns all too quickly that she is not beyond the reach of the king’s power. Or his manipulation.

Recovered from her injuries, she now lives with her mother in Trianon and graces the opera stage every night. But by day she searches for the witch who has eluded the trolls for five hundred years. Whether she succeeds or fails, the costs to those she cares about will be high.

To find Anushka, she must delve into magic that is both dark and deadly. But the witch is a clever creature. And Cécile might not just be the hunter. She might also be the hunted…

Min mening:
Jeg har virkelig set frem til Hidden Huntress, lige siden jeg læste Stolen Songbird som var helt fantastisk. Hidden Huntress skuffede bestemt ikke! Første bog var udelukkende fortalt fra Cécile’s synspunkt. I denne bog bliver historien fortalt både fra hendes side og Tristan, hvilket jeg var virkelig spændt på! Danielle L. Jensen formår virkelig at skrive en god bog! Jeg er altid spændt på hvordan fortæller stilen fungerer når der er flere end én, specielt når det ikke har været sådan hele serien. I Hidden Huntress fungerede det fantastisk! Jeg havde intet problem med at finde ud af hvem der fortalte, uden at kigge ved kapitlet.

Jeg indrømmer gerne at jeg havde lidt svært ved at blive fanget i starten, og jeg kan ikke sige hvorfor. Måske savnede jeg sammenspillet mellem Cécile og Tristan. I slutningen af Stolen Songbird lykkedes det Cécile at slippe væk fra bjerget – såret. Vi følger hende nu i hendes forsøg på at finde Anushka og befri troldene, men det går ikke helt som hun havde håbet. Hun mødes med Tristan’s far, kongen, hvilket kun gør tingene mere kompliceret, og gav en smule mere spænding. Inde i bjerget følger vi Tristan og hans kamp mod hans far og Angouleme, som bliver mere og mere intens. I starten kunne jeg bedst lide at følge Tristan, det var virkelig spændende at se tingene fra hans synsvinkel.

Cécile leder med næb og klør efter Anushka, og opdager interessante ting undervejs, både om sig selv og andre. Ret tidligt i bogen får jeg en stærk fornemmelse af hvem Anushka er, for jeg tænker at det må være en vi kender. Det viste sig også at jeg havde ret, men det gjorde ingenting at jeg gættede det. Det var virkelig en hjerteskærende scene, da det blev afsløret, og jeg havde så ondt af Cécile.

Magien i bogen er virkelig spændende, der findes to forskellige slags, troldenes og heksenes magi, og de er ret forskellige men lige fascinerende og spændende! Jeg må nok indrømme at jeg bedst kan lide troldenes magi, den er virkelig fed!

I starten synes jeg ikke at der skete så meget, også derfor bogen “kun” har fået 5 stjerner. Men hen af vejen skete der mere og mere, det blev virkelig intens og jeg måtte bare vide hvad der så ville ske. Hele handlingen er bygget op om hvem Anushka er, og hvad der skal ske med hende, og efter den slutning kan jeg bare ikke vente på at læse den næste bog! Den slutter virkelig med en cliff-hanger fra den anden verden, og det er virkelig ondt, for jeg vil virkelig gerne have den næste bog nu.

Har du endnu ikke læst Stolen Songbird synes jeg at du skal komme i gang, det er fantastisk fantasy, der er virkelig godt skrevet og med nogle fantastiske personer i!

Kiera Cass: The Elite

14748094Forfatter: Kiera Cass
Original titel:
The Elite
Serie: The Selection #2
Antal Sider:
323
Genre:
Dystopia
Forlag: HarperTeen
Udgivet: 2013
Sprog: Engelsk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Læs også: The Selection (#1)

Det handler den om:
The Selection began with thirty-five girls. Now, with the group narrowed down to the Elite, the competition to win Prince Maxon’s heart is fiercer than ever–and America is still struggling to decide where her own heart truly lies. Is it with Maxon, who could make her life a fairy tale? Or with her first love, Aspen, who she always thought was the one?

America is desperate for more time. But the rest of the Elite know exactly what they want–and America’s chance to choose is about to slip away.

Min mening:
Jeg glædede mig virkelig til at se hvor The Elite ville føre mig hen, specielt efter The Selection. Den første bog overraskede mig virkelig. Jeg var også virkelig glad for The Elite men der irriterede mig på et punkt.

Kiera Cass har en fantastisk skrivestil. Hun formår virkelig at skabe et godt univers og holde læserens opmærksomhed fanget – eller i hvert fald min. Handlingen var spændende og der var en del aktion med. Dog måtte der godt have været en tand mere. Specielt starten manglede en smule, vægten var mere på America’s dilemma end selve problemstillingen i universet. Jeg ved godt det fylder meget, men mere om det senere. Det politiske aspekt af handlingen er helt vildt spændende, jeg håber dog vi kommer til at se meget mere til det i bind tre, indtil videre føler jeg at der kun er blevet hintet til det i The Selection og The Elite.

Det der trækker bogen ned for mig er kærlighedstrekanten mellem America, Maxon og Aspen. Den irriterede mig grænseløst. Det kan godt være der kommer et par spoilers her, men jeg tror ikke rigtig at jeg kan undgå det. America (Det navn irriterer mig stadig) er så dobbeltmoralsk så det siger spar to. Hun kan ikke vælge mellem Maxon og Aspen og holder dem begge to hen. Da Maxon begynder at date nogle af de andre piger mere seriøst flipper hun helt ud, synes det er så uretfærdigt og bliver bare vred på ham. Men hun gør jo nøjagtig det samme mod ham, den eneste forskel er at han ikke ved det. Hvad er endnu mere dumt er, at romancen mellem hende og Aspen bliver mere intens efter hun ser Marlee blive straffet for hendes affære med en soldat. Det er jo så dumt, hun ved hvad straffen er og chancen er så stor for at blive opdaget. Derudover vender hun oftest 180 grader når hun er sammen med den eller anden. Når hun er sammen med Maxon skænker hun dårligt Aspen en tanke og omvendt. Jeg synes ærlig talt ikke hun kan være bekendt at blive sur på Maxon når hun gør det samme. Og hun så ikke engang vil lytte på ham, men går ud og laver en meget dum ting, som hun straks fortryder da Maxon endelig får en chance for at forklare sig.

Når alt det er sagt, så elskede jeg stadig bogen, jeg kan godt lide America, når hun ikke opfører sig som beskrevet foroven. Maxon kan jeg også rigtig godt lide, og det har jeg hele tiden godt kunne. Om han træffer nogle dårlige beslutninger? Ja det synes jeg, men det gør ham ikke til en dårlig person – blot mere menneskelig. Aspen bryder jeg mig ikke ham. Jeg hader ham ikke, men han er en svag karakter der har truffet en dårlig beslutning i den første bog som jeg ikke kan tilgive ham for. Jeg fatter slet ikke hvad America ser i ham. Kongen er jeg vildt fascineret af. Ham har vi set meget mere til i denne bog, og jeg glæder mig endnu mere til at læse mere til ham i The One.

Så selvom der var en del af bogen som irriterede mig grusomt, så elskede jeg den alligevel. Den er spændende, og det politiske aspekt samt oprørerne er helt vildt fascinerende, og jeg glæder mig til at læse mere om det i næste bind.

Jessica Brody: Uden Glemsel

24514370Forfatter: Jessica Brody
Original titel: Uden Glemsel
Serie: Unremembered #2
Antal Sider: 435
Genre: Science Fiction
Forlag: Alvilda
Udgivet: 2015
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner: 

Læs også: Uden Minder (#1)

Bogen er et anmelder eksemplar fra forlaget Alvilda

Det handler den om:
Sera og Zen befinder sig i år 1609, hvor de gemmer sig hos en lille bondefamilie. De er flygtet tilbage i tiden for at kunne være i sikkerhed langt væk fra Diotechs udspekulerede videnskabelige eksperimenter. Men nye farer truer, da Sera får sværere ved at skjule sine særlige evner, og Zen pludselig bliver angrebet af en mystisk og nedbrydende sygdom. Sera må endnu engang rejse langt gennem tid og rum – men Diotech har fremstillet et nyt og overraskende våben til at få fat i hende. Hvis Sera skal redde Zen fra døden og bekæmpe den virksomhed, der skabte hende, må hun søge dybt ind i sit eget sind for at finde hemmeligheden. En hemmelighed, som flere vil slå ihjel for at få fat i.

Min mening:
Jeg kunne virkelig godt lide den første, så jeg var rigtig spændt på Uden Glemsel. Jeg havde dog en smule svært ved at huske hvad der var sket i den første bog, men det kom hurtigt tilbage. Jessica Brody er god til at genfortælle hvad der skete, uden at det bliver et langt referat, men blot enkelte stikord hist og pist så man lige kan huske hvad der er sket.

Jeg havde en smule svært ved starten, hvilket også er det der trækker ned i stjernerne. Sera og Zen befinder sig i år 1609, og jeg havde virkelig glædet mig til dette. Jeg elsker tidsrejser og hvordan forskellige forfattere bruger tidsaldre. Jeg blev dog en tand skuffet, jeg synes ikke Brody udnytter tiden ordentligt. Det er ikke ret lang tid de befinder sig her, men det virker en smule fladt. Da bogen starter har de allerede været i 1609 et godt stykke tid, hvilket for mig burde give endnu mere dybde.

Efter Zen bliver syg går tingene ikke så godt for Sera, og det er her historien virkelig tager fat og bliver interessant. Sera kommer frem til år 2035, hvor hun møder Diotech’s nye våben, som jeg var helt vildt fascineret af. Vi møder også Cody igen, hvilket jeg var rigtig glad for, for jeg kunne virkelig godt lide ham. Zen ser vi ikke så meget til i denne bog, kun i starten indtil han bliver syg. Det gjorde mig egentlig ikke så meget. Ikke fordi jeg ikke kan lide ham, men historien flød ret godt uden ham. Sera’s kamp for at finde ud af hvad Zen fejler og finde en kur er hæsblæsende og medrivende. Hun er i modvind det meste af tiden, og opdager hele tiden nye skræmmende ting om Diotech og sig selv.

Jeg elsker virkelig handlingen efter Sera er kommet til år 2035, der var fuldt fart og skete hele tiden noget, uden at det blev for meget. Jeg måtte bare læse videre hele tiden. Skrivestilen kan jeg også rigtig godt lide, den er virkelig fantastisk! Der er virkelig mange dybder i denne bog, og så meget potentiale til et fantastisk 3 bind. Jeg vil ikke gå så meget i detaljer med dybderne og de chokerende ting, fordi jeg vil ikke ødelægge det for andre, der ikke har læst bogen endnu.

En anden ting der virkelig irriterer mig lige nu er, at jeg ikke har næste bind! Den slutter med en ret heftig cliff-hanger, og jeg vil virkelig gerne finde ud af hvad der sker.

Patrick Ness: Monster

Forfatter: Patrick Ness | Original titel: A Monster Calls | Serie: – | Antal Sider: 222
Stjerner:

Jeg har hørt om denne bog længe, men aldrig overvejet at læse den. Ikke før at jeg så at den bliver filmatiseret, og Liam Neeson skal spille monsteret. Så vidste jeg med det samme at jeg ville læse den. Jeg elsker Liam Neeson, så selvfølgelig skal jeg da se filmen, men jeg vil gerne læse bogen bag hvis det er muligt. Monster er blevet rost til skyerne, så jeg gik i gang med bogen med en del forventninger.

Det er en ret kort bog, med masser af illustrationer. Illustrationerne er en vigtig del af historien, og efter lidt tid begyndte jeg faktisk at holde meget af dem! De er anderledes, og jeg skal stadig vænne mig til illustrationer i en bog, men det var en fantastisk oplevelse.

Jeg kunne rigtig godt lide Conor, og jeg havde virkelig ondt af ham. Mormoren og faren var jeg tilgengæld ikke vild med. Mormoren virkede kold og fjern. Faren prioriterede sin familie i Amerika over Conor, hvilket jeg synes var forkert. Det var jo tydeligt at Conor havde brug for ham, men det var åbenbart ikke vigtigt. Ved nærmere eftertanke ligger der mere bag mormoren end lige umiddelbart. Hun står selv i sorg over sin datters sygdom, og skal pludselig passe på den unge Conor, som prøver at komme igennem situationen på sin egen måde.

Monsteret og Conor’s interaktion med det var virkelig fascinerende. Jeg synes det er utroligt at Patrick Ness har formået at få sådan en fantastisk historie og fantastisk budskab ind i så kort en bog. Jeg havde dog forudset hvad der ville ske efter de første par sider, og jeg havde ret. Men det gjorde ikke historien mindre fantastisk. Det er stadig så utrolig fantastisk udført! Jeg er dybt dybt fascineret over monsteret og hele historien generelt, og jo mere jeg tænker over den, jo vildere bliver jeg med den.

Monster er en hjerteknusende bog, men samtidig er den også utrolig smuk! Jeg glæder mig til at genlæse den en dag og se om filmen bliver lige så spektakulær som bogen.

E. Nesbit: Fairy Tales for Young Readers

24644905Forfatter: E. Nesbit
Original titel: Fairy Tales for Young Readers
Serie:
Antal Sider: 112
Genre: Fantasy, Fairy Tales
Forlag: Dover Publications
Udgivet: 2014
Sprog: Engelsk
Kilde: Netgalley
Stjerner:

Det handler den om:
Readers of all ages will find fresh enchantment in familiar fables with this charming storybook. Famed children’s writer E. Nesbit, author of Five Children and It and Shakespeare’s Stories for Young Readers, offers captivating retellings of nine famous fairy tales.
This treasury of folklore begins with “Cinderella,” “Beauty and the Beast,” “Jack the Giant-Killer,” and “Puss in Boots.” Other timeless tales include “Jack and the Beanstalk,” “Dick Whittington and His Cat,” “The Sleeping Beauty in the Wood,” “The White Cat,” and “Hop-o’-my-Thumb.”

Min mening:
Jeg elsker eventyr. Det har jeg altid gjort. Nogen kan jeg selvfølgelig bedre lide end andre, og det er langt fra alle jeg kender til. Da jeg så denne titel på Netgalley var jeg slet ikke i tvivl om at jeg måtte søge om den.

Der er de klassiske eventyr som Cinderella, Beauty and the Beast, Jack and the Beanstalk, men der er også nogle jeg ikke kender som The White Cat og Hop-o’-my-Thumb. Det var alle skønne læsninger, og Nesbit har en fantastisk evne til at formidle disse gamle eventyr på en rigtig eventyrlig måde. Jeg nød at læse et eventyr af gangen og komme tilbage til barndommens magiske univers. Kan du godt lide eventyr, synes jeg helt klart du skal undersøge denne udgave. Den er kort og så har den et rigtig fint cover.

Af disse eventyr var Puss in Boots nok min favorit. Hvilket eventyr er din favorit?

Amy Tintera: Rebel

18667026Forfatter: Amy Tintera
Original titel:
Rebel
Serie:
Reboot #2
Antal Sider:
352
Genre:
Dystopia
Forlag: Harper Teen
Udgivet: 2014
Sprog: Engelsk
Kilde: Kindle
Stjerner:

Læs også: Reboot (#1)

Det handler den om:
After coming back from death as Reboots and being trained by HARC as soldiers, Wren and Callum have finally escaped north, where they hope to find a life of freedom. But when they arrive at the Reboot Reservation, it isn’t what they expected. Under the rule of a bloodthirsty leader, Micah, the Reboots are about to wage an all-out war on the humans. Although Wren’s instincts are telling her to set off into the wilderness on their own and leave the battle far behind, Callum is unwilling to let his human family be murdered. When Micah commits the ultimate betrayal, the choice is made for them. But Micah has also made a fatal mistake . . . he’s underestimated Wren and Callum.

The explosive finale to the Reboot duology is full of riveting action and steamy love scenes as Wren and Callum become rebels against their own kind.

Min mening:
Jeg var ret spændt på hvordan denne ville udvikle sig. Der sker rigtig meget i løbet af denne bog, og jeg var rigtig glad for den!

Efter Wren og Callum’s hektiske flugt i Reboot, følger vi parret efter at de er kommet hen til reboot reservatet. De nye reboots er virkelig anderledes og interessante. Jeg kunne specielt godt lide Micah, og det er hele historien igennem, selvom han absolut ikke er lutter gode nyheder. Men jeg synes han gav en god twist til historien og på nogle punkter kunne jeg godt følge ham. Derudover kunne jeg også rigtig godt lide Callum, han var simpelthen bare så herlig at følge. Wren er jeg lidt mere usikker på, på nogle punkter kunne jeg godt lide hende – hun ville egentlig bare være i fred sammen med Callum og leve resten af sit liv.  Alle andre derimod havde det med at forhøje hendes status og gøre hende til mere end hun var, og det blev en tand for meget i sidste ende.

Handlingen er også rigtig god, der sker meget og det er ikke et kedeligt øjeblik. Jeg blev dog ikke revet fuldstændig med af historien som jeg gjorde i den første. Jeg ved ikke helt hvorfor, men der var bare enkelte punkter hvor jeg ikke blev drevet til at læse videre. Men det gør ikke historien dårlig. Historien var stadig fast-paced og spændende og skrivestilen interessant og god!

Det var en fin afslutning på “serien” eller duologien som det mere er. Jeg ved ikke hvad der ville ske med historien hvis den havde været en trilogi, jeg tror godt det kunne have klaret det, hvis der havde været lidt mere vægt på baggrunden for hvad der skete. Selvom vi får at vide sådan nogenlunde hvad der sker, så mangler der en del detaljer jeg gerne ville have haft. Men udover det, var det to rigtig gode bøger!

Maggie Stiefvater: Jaget

23389286Forfatter: Maggie Stiefvater
Original titel: Hunted
Serie: Spirit Animals #2
Antal Sider: 240
Genre: Fantasy
Forlag: Alvilda
Udgivet: 2014
Sprog: Dansk
Kilde: Hardback
Stjerner:

Læs også: Påkaldelsen (#1)

Det handler den om:
I den fantastiske verden Erdas er det kun ganske få, der har evnerne til at påkalde et totemdyr. Når det sker, opstår der et unikt bånd mellem dyr og menneske, der giver uanede kræfter. Men hvad hvis der fandtes en anden måde at påkalde et totemdyr på? En måde, der gav mennesket absolut kontrol over dyret? Og hvad hvis et ondskabsfuldt menneske blev indviet i denne hemmelighed – uden at kende dens mørke bagside? De fire helte er ved at finde sammen som gruppe og er stadig i gang med at lære hver deres totemdyr at kende. Men allerede nu skal de møde en frygtindgydendefjende, som vil gøre hvad som helst for at knuse dem!

Min mening:
Jeg var ret spændt på denne. Jeg har aldrig læst en serie hvor hver bog er skrevet af forskellige forfattere, og jeg udtrykte også min bekymring om dette under anmeldelse af Påkaldelsen. Jeg havde intet at bekymre mig om. Jeg kan ikke sige om det at bøgerne er oversat af samme person har noget at sige, men jeg var rigtig glad for den!

Det første jeg lagde mærke til var handlingen, der er meget mere aktion i denne og lige fra starten af. Der var ikke et øjeblik hvor jeg kedede mig. Skrivestilen er også rigtig god og fangende. Jeg er stadig helt vild med hele ideen om totemdyrene, jeg synes det er helt vildt fascinerende, også at de alle sammen er så forskellige og sammenspillet mellem menneske og dyr er forskelligt fra par til par.

De fire børn er alle vidt forskellige. Mine favoritter er nok Rollan og Abeke. Jeg elsker at følge dem og deres tankegang. Jeg kan også godt lide Conor, men engang i mellem synes jeg han var lidt for ynkelig, god og blød. Hvor i de tre andre børn, var der åbenlyse mangler og fejl, men jeg følte at Conor havde en tendens til at være lidt for perfekt. Meilin kunne jeg også godt lide, men hun irriterede mig også en anelse, jeg kan dog ikke sætte en finger på præcis hvad. Abeke kan jeg virkelig godt lide, hun prøver alt hvad hun kan at gøre tingene godt igen, selvom det ikke er nemt, og så elsker jeg sammenspillet mellem hende og Uraza og den nye lille sorte kat. Jeg elskede det!

Selvom jeg ikke er den største fan af Meilin, så udvikler hun sig helt utrolig meget igennem denne bog, mere end de andre. I første bog, og også en del af denne, bliver der ikke lagt skjul på at hun er irriteret over at have fået pandaen Jhi som sit totemdyr, men hun lærer langsomt at samarbejde med den bløde panda og det var helt fantastisk at følge.

Rumfuss var nok den del af bogen der irriterede mig mest, jeg synes han virkede ikke særlig gennemført og en smule latterlig, desværre. Jeg kunne virkelig ikke tage ham seriøst, og det er ærgerligt. Jeg kan ikke sætte en finger på præcis hvad der gør det, men jeg brød mig i hvert fald ikke om ham. Heldigvis er det ikke ham bogen handler om.

Første bog bar meget præg af at være en opbyggelse af hele universet, og det kan altid godt være lidt trægt, men denne gør det hele godt igen ved at være spændende og aktion fyldt! Jeg glæder mig meget til at læse videre i serien og se hvad der sker med børnene.

Jenna Black: Shadowspell

8161632Forfatter: Jenna Black
Original titel: Sahdowspell
Serie: Faeriewalker #2
Antal Sider: 295
Genre: Paranormal / Fantasy
Forlag: St. Martin’s Griffin
Udgivet: 2011
Sprog: Engelsk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Læs også: Glimmerglass (#1)

Det handler den om:
On top of spending most of her time in a bunker-like safe house and having her dates hijacked by a formidable Fae bodyguard, Faeriewalker Dana Hathaway is in for some more bad news: the Erlking and his pack of murderous minions known as the Wild Hunt have descended upon Avalon. With his homicidal appetite and immortal powers, the Erlking have long been the nightmare of the Fae realm.

A fragile treaty with the Faerie Queen, sealed with a mysterious spell, is the one thing that keeps him from hunting unchecked in Avalon, the only place on Earth where humans and Fae live together. Which means Dana’s in trouble, since it’s common knowledge that the Faerie Queen wants her – and her rare Faeriewalker powers – dead. The smoldering, sexy Erlking’s got his sights set on Dana, but does he only seek to kill her, or does he have something much darker in mind?

Min mening:
Jeg kan ret godt lide denne serie. Det er ikke en fantastisk serier der blæser mig omkuld, men den er hyggelig og let at læse. Skrivestilen er ligetil og jeg blev hurtigt grebet af den. Shadowspell levede helt klart op til mine forventninger efter at have læst den første bog. Der er stadig enkelte ting jeg ikke er helt så vild med, tilgengæld var der ting jeg elskede. Jenna Black har bygget en rigtig spændende verden op, og så elsker jeg simpelthen de covers i denne trilogi.

Dana har ikke ændret sig meget, jeg hader hende ikke, men der er bare et eller andet ved hende som jeg ikke elsker, og jeg kan ikke helt sætte en finger på, hvad det egentlig er. Hendes mor kan jeg ikke lide, og det kunne jeg heller ikke i den første, jeg har lyst til at slå hende. Virkelig meget. Hendes far kan jeg egentlig godt lide, selvom han så afgjort har sine fejl og mangler. I Shadowspell møder vi en ny person, nemlig The Erlking. Jeg var meget spændt på hvordan han er, og jeg blev bestemt ikke skuffet. Jeg kunne virkelig godt lide ham. Han var spændende, mystisk og ja så meget mere, og jeg glæder mig bare så meget til at læse mere til ham i den næste bog.

Handlingen kunne jeg godt lide, jeg ville dog have ønsket at der var en smule mere aktion, eller handling. Jeg kedede mig slet ikke på noget tidspunkt, men ville alligevel gerne have haft lidt mere. Jeg vil rigtig gerne læse mere om selve Faery, og det kommer vi forhåbentligt til i den næste og sidste bog.