Category: 5 stars

Siri Pettersen: Odinsbarn

SONY DSC

Forfatter: Siri Pettersen | Original titel: Odinsbarn | Serie: Ravneringene #1 | Antal Sider: 600
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Rosinante & Co

Der har været utrolig mange positive anmeldelser af Odinsbarn, og det har jo gjort mig nysgerrig. Odinsbarn er skrevet af norske Siri Pettersen og er fantasy. Jeg blev bestemt ikke skuffet, den var virkelig god, omend ikke helt hvad jeg havde forstillet mig.

Det er en utrolig lang bog, en meget kompleks verden, og der bliver brugt ret meget tid på selve opbygningen. Siri formår virkelig at strikke en god historie sammen. Den er meget ulig andet jeg har læst, indbegrebet af fantasy og er helt igennem fantastisk. Jeg er helt vild med hendes skrivestil. Det er dog også historien der trækker en smule ned. Der gik temmelig lang tid, før jeg blev helt fanget af historien. Jeg sad og ventede på at der skete mere, at der kom fart over feltet. Og der gik lidt. Det skyldtes at historien og universet skulle opbygges, og det var også nødvendigt, og gjorde i bund og grund intet. Da selve historien så gik i gang, blev jeg fuldstændig hooked og havde svært ved at lægge bogen fra mig.

Jeg kunne virkelig godt lide Hirka. For det første er hun rødhåret (go redheads!), og så var hun sympatisk og langt fra perfekt. Det var så nemt at holde af hende, sætte sig ind i hendes sted og heppe på hende. Hun var så realistisk. Hun træf nogle valg, som jeg ikke helt var enig i, men det gjorde hende så meget mere virkelig. Derudover kan jeg også virkelig godt lide navnet Hirka. Jeg kunne også godt lide Rime, jeg var dog ikke solgt fra starten, men han voksede virkelig, og til sidst holdt jeg af ham. Urd brød jeg mig virkelig ikke om. Altså han var en virkelig interessant person, men han var skummel! Og det tror jeg også meningen var. Derudover var jeg ret begejstret for persongalleriet, det var så varieret og interessant.

Jeg synes ‘magien’ var virkelig spændende. Evnen. Den var unik. Jeg har i hvert fald ikke læst noget lignende. Og de har allesammen haler (Undtagen Hirka selvfølgelig). Det var bare så spændende! Jeg forstår dog stadig ikke evnen fuldstændig, men forhåbentligt kommer der mere om den i næste bog.

Jeg er enormt spændt på den næste bog. Den sluttede så spændende, og jeg vil virkelig gerne have den næste bog nu, så jeg kan læse videre, og se hvad der kommer til at ske i fremtiden

Antoine De Saint-Exupéry: Den Lille Prins

SONY DSC

Den Lille Prins blev sendt ud af Rikke, og det var så sjovt at få fornøjelsen af at læse den. Jeg har egentlig aldrig overvejet, om det var en bog jeg havde lyst til at læse. Men jeg kan virkelig godt lide de rejsende bøger, med alle noterne og det hele.

Selve historien var virkelig god, utrolig sød og overraskende. Det var slet ikke hvad jeg havde forventet, og jeg blev enormt overrasket, ikke mindst over budskabet. Skrivestilen er god, og den er virkelig nem at læse. Den er også fyldt med illustrationer, som også er utrolig fine, og passede rigtig godt ind i selve historien.

Jeg var dog også helt vild med alle de små beskeder og andre finurligheder som tidligere læsere havde prydet bogen med. Det var simpelthen så sjovt og hyggeligt, og jeg nød selv at skrive mine egne små kommentarer og beskeder.

Jeg er virkelig glad for at have læst Den Lille Prins, for var han ikke kommet min vej, havde jeg nok ikke fået ham læst. Og selvom jeg virkelig nød historien, er det dog ikke en jeg kan give top stjerner, fordi jeg ikke blev fuldstændig opslugt.

(Dette er en lidt anderledes anmeldelse, mest fordi det er en anderledes type læsning end normalt. Jeg overvejer dog, om mine fremtidige anmeldelser skal ligne denne mere end de andre, og med et “hjemmelavet” billede)

Stjerner:

Jennifer Donnelly: Vilde Bølger

27685688

Forfatter: Jennifer Donnelly | Original titel: Rogue Water | Serie: Vandflammens Saga #2 | Antal Sider: 341
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

De unge havfruer, Serafina og Neela er på en desperat jagt efter hver deres magiske talisman, som de skal bruge i kampen mod den ondskab, som er ved at samle sig i de undersøiske riger. Men havfolk, som de før havde stolet på, viser sig nu at være forrædere.

Det er lang tid siden, at jeg har læst en fortsættelse der var lige så god, eller endda bedre en den første. Det er tilfældet her. Jeg kunne virkelig godt lide Det Blå Dyb, men der manglede alligevel noget, specielt i starten. Her sker der en hel masse.

Lad mig lige starte med at komplimentere coveret. Nøj det er flot! Jeg elsker simpelthen de farver og alle elementerne, og at man kan se havfrue halen. Og så passer coveret utrolig godt sammen med selve handlingen på en måde. Jeg kan dog ikke helt beskrive hvorfor. Det hele ligger i de følelser begge dele vækker hos mig.

I Vilde Bølger sker der noget hele tiden, lige fra starten. Det er ikke for meget, langt fra. Der var et naturligt flow, jeg virkelig nød. Både handlingen, men også skrivestilen, er bedre end i den første. Igen, det er ikke fordi den første var dårlig, men det hele er bare så meget bedre her. Der kommer hele tiden små afsløringer, nogen ting som jeg havde forudset og andre ikke. Den største forskel på skrivestilen her fra den første er at historien også er fortalt fra Neelas synspunkt og ikke kun Seras. (Eller jeg kan ikke huske, om det også er sådan i den første). Det fungerede rigtig godt, og jeg nød begge sider.

Jeg kan virkelig godt lide Sera, hun udvikler sig ret meget. Hun træffer dog nogle ret dumme beslutninger ind i mellem, og selvom hun forklarer hvorfor, så irriterede de mig stadig. Engang i mellem kunne det være rart, hvis personer i bøger ikke skulle være så hellige og vil redde alle, men blot tænkte på, at få sig selv i sikkerhed. Bare engang i mellem. Jeg kunne rigtig godt lide Neela, måske lidt mere end Sera! Hun er simpelthen bare så sød og elskværdig.

Der kom et stort twist, som jeg egentlig havde gættet. Det kom i hvert fald ikke som en overraskelse, men jeg blev alligevel ret vred, og trist på Seras vegne. Slutningen, tilgengæld, den havde jeg virkelig ikke gættet! Den kom som en kæmpe overraskelse, og nu glæder jeg mig virkelig til at læse næste bind. Det kan kun blive godt.

Sophie Jordan: Firelight

6448471

Forfatter: Sophie Jordan | Original titel: Firelight | Serie: Firelight #1 | Antal Sider: 323
Stjerner:

With her rare ability to breathe fire, Jacinda is special even among the draki—the descendants of dragons who can shift between human and dragon forms. But when Jacinda’s rebelliousness forces her family to flee into the human world, she struggles to adapt, even as her draki spirit fades. The one thing that revives it is the gorgeous, elusive Will, whose family hunts her kind. Jacinda can’t resist getting closer to him, even though she knows she’s risking not only her life but the draki’s most closely guarded secret.

Mythical powers and breathtaking romance ignite in this story of a girl who defies all expectations and whose love crosses an ancient divide.

Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg egentlig forventede af denne bog, men den lød nu meget god. Og det var den heldigvis også.

Sophie Jordan har et let og flydende sprog, og der gik ikke længe før jeg blev revet med i historien. Historien udvikler sig langsomt, og der er egentlig ikke mange aktion scener. Jordan fokuserer mere på personerne, særligt vores hovedperson Jacinda. Jeg elskede at følge hende, og bogen virkede slet ikke langsom på nogen måde. Jeg elskede hele ideen med the draki, og hvordan de var. Det var super spændende, og der blev langsomt afsløret mere og mere.

Jeg kan ret godt lide Jacinda. Hun er ikke perfekt, og træffer et par dumme beslutninger, men hun samtidig så sød og det hele gør hende mere realistisk. Hendes søster, Tamra og moren, var jeg ikke helt vilde med. Jeg kunne sagtens se grundlaget for de ting de gjorde, men jeg brød mig ikke helt om det. Will kunne jeg virkelig godt lide! Og jeg elskede de to sammen. Cassian var lidt mystisk, men han er heller ikke med i hele bogen, og jeg håber lidt vi kommer til at lære ham at kende lidt bedre i den næste.

Firelight overraskede mig meget positivt. Jeg endte med at elske den mere end jeg havde forventet, og jeg glæder mig virkelig til at jeg får fat i næste bind! På den ene side er der ikke meget nyt i denne bog, men selve ‘væsenet’, altså the Draki har jeg ikke mødt før. De er ikke drager, men efterkommer af dragere. Det synes jeg er ret så fascinerende.

The Pride, som Jacinda og hendes familie boede i, var virkelig godt tænkt på og fortalt. De er brutale, men alligevel ved man ikke helt, hvad de kan finde på at gøre, og hvorfor Jacinda og hendes familie flygter, bliver først afsløret senere. Det var et tidspunkt, hvor jeg virkelig fik ondt af Jacinda.

Hvis du er til fantasy og medrivende historier, kan jeg helt klart anbefale Firelight af Sophie Jordan. Jeg skal i hvert fald læse videre snart, specielt efter den cliff-hanger!

Amy Engel: The Book of Ivy

23265889

Forfatter: Amy Engel | Original titel: The Book of Ivy | Serie: The Book of Ivy #1 | Antal Sider: 400
Stjerner:

After a brutal nuclear war, the United States was left decimated. A small group of survivors eventually banded together, but only after more conflict over which family would govern the new nation. The Westfalls lost. Fifty years later, peace and control are maintained by marrying the daughters of the losing side to the sons of the winning group in a yearly ritual.

This year, it is my turn.

My name is Ivy Westfall, and my mission is simple: to kill the president’s son—my soon-to-be husband—and restore the Westfall family to power.

But Bishop Lattimer is either a very skilled actor or he’s not the cruel, heartless boy my family warned me to expect. He might even be the one person in this world who truly understands me. But there is no escape from my fate. I am the only one who can restore the Westfall legacy.

Because Bishop must die. And I must be the one to kill him…

Denne bog var jeg virkelig spændt på, men samtidig vidste jeg ikke rigtig hvad jeg kunne forvente, altså om jeg kunne lide. Det kunne jeg heldigvis godt! Det er en virkelig interessant bog.

Amy Engel skriver godt og medrivende. Der var et naturligt flow som fungerede ret godt. Handlingen var god og spændende, selvom der var et punk i midten, hvor tingene stod lidt stille. Jeg ville gerne have at der havde sket lidt mere, selvom det ikke blev kedeligt. Der bruges meget tid på opbygningen af forholdet mellem Ivy og Bishop, hvilket jeg virkelig godt kunne lide, fordi det er så vigtigt for selve historien. Der sker utrolig mange ting imellem dem, og der er en naturlig udvikling i deres forhold. Der var dog ingen overraskelser, altså jeg havde stort set gættet hele handlingen inden det skete, men det gør ikke noget, for der var så mange gode stunder, som jeg elskede at læse.

Jeg kunne godt lide Ivy og Bishop, de er begge personer jeg nemt kunne forholde mig til dem. De er helt klart noget af det der er det mest positive i bogen. Jeg elskede at følge deres udvikling, både individuelt og sammen. Der ligger en del politisk spil i handlingen, som ikke træder så forfærdeligt meget frem, men det håber jeg sker i den næste bog. Derudover savner jeg lidt mere baggrunds information om den kæmpe katastrofe. Der bliver hintet lidt til den, og den er ikke så vigtig for selve historien, men jeg var alligevel nysgerrig, og ville gerne vide mere. Måske kommer det i næste bog.

Det var en rigtig god bog, der var kun et par enkelte negative ting, og specielt slutningen er virkelig spændende og lægger op til den næste bog, som jeg snart skal have fingre i.

Jennifer L. Armentrout: Oblivion

25946985

Forfatter: Jennifer L. Armentrout | Original titel: Oblivion | Serie: Lux 1.5 | Antal Sider: 1005 | Genre: Paranormal
Stjerner:

I knew the moment Katy Swartz moved in next door, there was going to be trouble. Lots of it.

And trouble’s the last thing I need, since I’m not exactly from around here. My people arrived on Earth from Lux, a planet thirteen billion light years away. Plus, if there’s one thing I know, it’s that humans can’t be trusted. We scare them. We can do things they only dream about, and honestly, we make them look weak as hell. ‘Cuz they are.

But Kat is getting to me in ways no one else has, and I can’t stop myself from wanting her—or wanting to use my powers to protect her. She makes me weak, and I’m the strongest of our kind, tasked with protecting us all. So this one simple girl…she can mean the end for us. Because the Luxen have an even bigger enemy—the Arum, and I need to stay on my game.

Falling for Katy—a human—won’t just place her in danger. It could get us all killed, and that’s one thing I’ll never let happen…

Jeg kunne simpelthen ikke vente med at læse denne. Jeg elsker virkelig Lux serien, den er fantastisk og Armentrout skriver fantastisk! Jeg elsker Daemon og Katy og deres kemi. Denne bog var ingen undtagelse.

Det er som sådan ikke en ny bog, men de tre første bøger fortalt fra Daemon’s synsvinkel. Selvom jeg elskede den, må jeg indrømme at jeg bedre kan lide de ‘rigtige’ bøger, altså dem fortalt fra Katy’s synsvinkel. Mange af scenerne er de samme, dem hvor de er sammen, men der er også en masse nye scener, og det hele giver et andet perspektiv på selve historien, som jeg virkelig godt kunne lide.

Jeg kan virkelig godt lide Daemon, men han var virkelig en røv i starten, og det hjælper ikke at kende grunden. Han var stadig en røv og han sårede stadig Kat. Men da han ligesom kom ud over det, var han helt fantastisk, og jeg nød at læse tingene fra hans synsvinkel.

Armentrout har gjort et godt stykke arbejde, med at skrive disse personer. De er virkelig realistiske, fordi de langt fra er perfekte. Jeg elskede hver en side, men jeg giver den “kun” 5 stjerner, fordi de oprindelige bøger er bedre.

Tui T. Sutherland: Forræderen

26551529

Forfatter: Tui T. Sutherland | Original titel: Against the Tide | Serie: Spirit Animals #5 | Antal Sider: 208 | Genre: Fantasy | Forlag: Alvilda
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Solen skinner altid i De Hundred Øers land, men alligevel er det, som om der hviler en tung skygge over Conor, Abeke, Meilin og Rollan. De fire helte har ikke kunnet ryste deres forfølgere af sig. Det virker, som om erobrerne på mystisk vis kan regne alle deres bevægelser ud på forhånd.

Og mens børnene sejler hen over det tropiske paradis’ krystalklare vande, går sandheden endelig op for dem: Der er en forræder iblandt dem.

Denne bog var virkelig spændende. Det er nu klart at der er en forræder iblandt dem, men ingen ved hvem det er, om det er en af børnene eller de voksne. Jeg kunne ikke lade være med selv at sidde og gætte med. Vi følger fortællingen fra alle fire børns synsvinkel, hvilket kun gør det hele endnu sværere, og til et endnu større mysterium.

Jeg kan ikke rigtig beslutte mig for, hvilket barn jeg bedst kan lide. De gennemgår alle en stor udvikling, specielt Rollan og Meilin. For hver bog begynder jeg at holde mere og mere af dem. Tarik og Lenori er stadig lidt… distancerede. Vi kommer en smule ind under huden på Tarik i denne bog. Jeg kom aldrig frem til hvem forræderen var, før det blev afsløret. Jeg blev overrasket, men det kom alligevel ikke som et chok.

Skrivestilen er flydende og gør bogen til en fornøjelse at læse. Vi møder et par af de mægtige i denne, og møderne er generelt anderledes end dem i de forrige bøger.

Konflikten og handlingen spidser virkelig til, og jeg er rigtig spændt på, hvordan det hele kommer til at udvikle sig, specielt med den slutning som denne bog havde. Det var nok en af de mest alvorlige cliff-hangers i denne serie.

Becca Fitzpatrick: Sort Is

27810448

Forfatter: Becca Fitzpatrick | Original titel: Black Ice | Serie: – | Antal Sider: 539 | Genre: Mystery | Forlag: Tellerup
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

Britt og veninden Korbie er kørt afsted mod Teton-bjergene for at vandre, da de pludselig bliver overrasket af en voldsom snestorm.
Efter timers udmattende vandring finder de endelig en beboet hytte, hvor de søger tilflugt.
Men hvem er de to unge mænd, som opholder sig i hytten?
Og har de noget at gøre med de seneste mord på tre unge piger?
Snart begynder pigerne at føle sig utrygge, og uhyggen breder sig …

Jeg havde ikke mange forventninger til denne, hvis jeg skal være ærlig. Jeg har læst Becca Fitzpatricks Hush, Hush serie, som jeg godt kunne lide, men en helt anden genre end denne. Coveret er meget fint, men ikke et hvor jeg tænker wow. Det er dog fint i virkeligheden med små sølvfnug på. Der var dog et eller andet ved bagside teksten der alligevel trak i mig, og jeg endte med at læse den.

Lad mig starte med at sige at Fitzpatrick har udviklet sin skrivestil. Jeg blev virkelig fanget af hendes skrivestil, mere end i Hush, Hush. Hun formår at bygge spændingen op, så jeg hele tiden måtte læse videre. Der var et punkt, hvor der skete noget uforventet, hvor jeg sad og måbede en lille smule. Efter det punkt, gættede jeg stort set resten af historien, selvom jeg ikke tror det var meningen. Jeg havde dog ret, så der kom ikke flere overraskelser, men det gjorde ikke noget. Selvom jeg havde gættet det hele, var jeg alligevel opslugt af historien.

Jeg kunne ret godt lide Britt, selvom hun traf nogle dumme beslutninger ind i mellem og var en anelse irriterende. Hun var dog nem at holde af, det var hendes veninde Korbie dog ikke. Hun gjorde mig stik tosset. Jeg har ikke rigtig andre ord for hende end en masse bandeord. Jeg kunne ikke rigtig forstå, hvordan Britt og Korbie kunne være bedste veninder. Hvis Korbie var Britts bedste veninde, vil jeg ikke møde en fjende. Ulidelige tøsebarn. Shaun var fascinerende og virkelig forstyrret, men meget gennemskuelig på et eller andet plan. Mason kunne jeg virkelig godt lide, helt fra starten. Han bidrog virkelig til mystikken.

Bogen kommer ikke op på 6 stjerner hovedsageligt på grund af Korbie, og så var der et punkt i midten hvor jeg begyndte at kede mig en lille smule. Ud over det, så overraskede bogen mig virkelig, jeg havde ikke forventet at jeg kunne lide den så meget!

Lesley Livingston: Kelley

27810468

Forfatter: Lesley Livingston | Original titel: Wondrous Strange | Serie: Wondrous Strange | Antal Sider: 381 | Genre: Fantasy | Forlag: Tellerup
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

17-årige Kelley håber og tror at rollen som alfedronningen Titianai en opsætning af Shakespeares En skærsommernats drøm, er hendes store chance for at bryde igennem som skuespiller. Men da Kelley møder den flotte Sonny,må hun indse den chokerende sandhed, at alfernes verden virkelig findes, og at hun er en del af den. Kelley er nødt til at forlige sig med sin familiearv, hvis hun vil redde ikke blot sig selv, men også Sonny og hele menneskeverdenen fra Alferigets magtfulde kræfter…

Lad mig starte med at rose coveret. Det er simpelthen bare så flot! Jeg elsker det! Det cover der var før var ikke særlig pænt, og gav mig ikke lyst til at læse bogen. Det gør dette!

Jeg nød virkelig denne bog. Den var lige hvad jeg forventede og havde lyst til at læse. Den er ikke det bedste jeg har læst, men den er perfekt til en grå eftermiddag under dynen. Skrivestilen er dejlig og flydende. Ind i mellem haltede den dog en smule, specielt når det kom til dialogerne. Nogle af dem var perfekte og virkelighedstro mens andre var… akavede.

Jeg kunne rigtig godt lide handlingen. Den var spændende, og jeg elskede at høre om alferne. Jeg havde det dog en smule svært ved ordet alfer. Det er nok det man ville oversætte Faery til, eller måske fe, hvilket er ligeså slemt. Så jeg lærte at glide let og elegant hen over de ord. Historien blev bygget langsomt men godt op til den næste bog.

Jeg kunne godt lide Kelley, men min yndlingsperson var nok Bob. Han var virkelig interessant at følge. Jeg synes kærligheden mellem Kelley og Sonny voksede lige en tand for hurtigt for min smag, hvilket også trækker en del ned på oplevelsen og rating, desværre. Men jeg kunne godt lide begge personer.

Jeg elskede universet, og hvordan forfatteren har fået Shakespeare flettet ind i historien. Jeg har endnu ikke læst En Skærsommernats Drøm, men det har jeg fået lyst til efter at have læst bogen her.

Jeg nød virkelig bogen, og jeg glæder mig rigtig meget til at læse videre i serien.

Brent Weeks: Som en skygge

25722381Forfatter: Brent Weeks
Original titel:
The Way of Shadows
Serie: Night Angel #1
Antal Sider:
708
Genre:
Fantasy
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2015
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

Den perfekte dræber har ingen venner. Kun mål.

For Durzo Blint er snigmord en kunstart, og han er byens mest talentfulde kunstner.

For Azoth er overlevelse en daglig kamp. Han er opvokset i Slummen og har lært på den hårde måde at bedømme folk hurtigt og at tage chancer.
Chancer som at bede Durzo Blint om at tage ham i lære som blodsvend.

Men for at blive antaget må Azoth lægge sit liv bag sig, skifte identitet til Kylar Stern og lære at navigere i blodsvendenes verden af politiske intriger og mystisk magi.
Og først og fremmest må han lære at udvikle sans for drab.

Denne bog har tiltalt mig længe, coveret er virkelig flot, den lyder spændende og så er det fantasy og der er snigmordere (eller noget lignende). Bogen skuffede bestemt ikke, selvom jeg har været utrolig lang tid om at komme igennem den. Det skyldes nok mere travlhed, men det er nu også en meget lang bog. 

Handlingen er utrolig kompleks. Der sker mange forskellige ting, og ind i mellem var det lidt svært at holde styr på. Dette er også grunden til at den kun får 5 stjerner og ikke 6. Jeg kunne virkelig godt have brugt en optegnelse af personerne, for det forvirrende! Men jeg tror jeg fangede det hele hen mod slutningen. Derudover savnede jeg lidt et kort og landet. Der er ret mange politiske intriger i bogen, og det var om at holde tungen lige i munden. Weeks formår at holde sammen på tingene virkelig godt og der sker hele tiden noget. Der kom også et par enkelte overraskelser, som jeg dog ikke kan snakke nærmere om uden at afsløre noget.

Jeg elskede virkelig Azog eller Kylar som han blev til. Vi følger ham fra han er 11 år og en hel del år frem, og han gennemgår en fantastisk udvikling. Derudover kunne jeg også godt lide Durzo Blint. Ved ham var der også en del overraskelser, og han var virkelig gennemført. Dog ikke en mand jeg havde lyst til at møde i virkeligheden. Generelt kunne jeg ret godt lide alle personerne i bogen, både dem der var gode og dem der var ret onde. Den eneste person jeg ikke brød mig så meget om var Dukkepigen. Jeg kan ikke sige præcis hvorfor, men hun irriterede mig til tider.

Skrivestilen er god, men den fangede mig ikke på samme måde som så mange andre skrivestile. Det var generelt en helt fantastisk bog med så mange lag, og jeg glæder mig til at læse videre i serien på et tidspunkt. Specielt efter den slutning!