Category: 5 stars

Jennifer L. Armentrout: Oblivion

25946985

Forfatter: Jennifer L. Armentrout | Original titel: Oblivion | Serie: Lux 1.5 | Antal Sider: 1005 | Genre: Paranormal
Stjerner:

I knew the moment Katy Swartz moved in next door, there was going to be trouble. Lots of it.

And trouble’s the last thing I need, since I’m not exactly from around here. My people arrived on Earth from Lux, a planet thirteen billion light years away. Plus, if there’s one thing I know, it’s that humans can’t be trusted. We scare them. We can do things they only dream about, and honestly, we make them look weak as hell. ‘Cuz they are.

But Kat is getting to me in ways no one else has, and I can’t stop myself from wanting her—or wanting to use my powers to protect her. She makes me weak, and I’m the strongest of our kind, tasked with protecting us all. So this one simple girl…she can mean the end for us. Because the Luxen have an even bigger enemy—the Arum, and I need to stay on my game.

Falling for Katy—a human—won’t just place her in danger. It could get us all killed, and that’s one thing I’ll never let happen…

Jeg kunne simpelthen ikke vente med at læse denne. Jeg elsker virkelig Lux serien, den er fantastisk og Armentrout skriver fantastisk! Jeg elsker Daemon og Katy og deres kemi. Denne bog var ingen undtagelse.

Det er som sådan ikke en ny bog, men de tre første bøger fortalt fra Daemon’s synsvinkel. Selvom jeg elskede den, må jeg indrømme at jeg bedre kan lide de ‘rigtige’ bøger, altså dem fortalt fra Katy’s synsvinkel. Mange af scenerne er de samme, dem hvor de er sammen, men der er også en masse nye scener, og det hele giver et andet perspektiv på selve historien, som jeg virkelig godt kunne lide.

Jeg kan virkelig godt lide Daemon, men han var virkelig en røv i starten, og det hjælper ikke at kende grunden. Han var stadig en røv og han sårede stadig Kat. Men da han ligesom kom ud over det, var han helt fantastisk, og jeg nød at læse tingene fra hans synsvinkel.

Armentrout har gjort et godt stykke arbejde, med at skrive disse personer. De er virkelig realistiske, fordi de langt fra er perfekte. Jeg elskede hver en side, men jeg giver den “kun” 5 stjerner, fordi de oprindelige bøger er bedre.

Tui T. Sutherland: Forræderen

26551529

Forfatter: Tui T. Sutherland | Original titel: Against the Tide | Serie: Spirit Animals #5 | Antal Sider: 208 | Genre: Fantasy | Forlag: Alvilda
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Solen skinner altid i De Hundred Øers land, men alligevel er det, som om der hviler en tung skygge over Conor, Abeke, Meilin og Rollan. De fire helte har ikke kunnet ryste deres forfølgere af sig. Det virker, som om erobrerne på mystisk vis kan regne alle deres bevægelser ud på forhånd.

Og mens børnene sejler hen over det tropiske paradis’ krystalklare vande, går sandheden endelig op for dem: Der er en forræder iblandt dem.

Denne bog var virkelig spændende. Det er nu klart at der er en forræder iblandt dem, men ingen ved hvem det er, om det er en af børnene eller de voksne. Jeg kunne ikke lade være med selv at sidde og gætte med. Vi følger fortællingen fra alle fire børns synsvinkel, hvilket kun gør det hele endnu sværere, og til et endnu større mysterium.

Jeg kan ikke rigtig beslutte mig for, hvilket barn jeg bedst kan lide. De gennemgår alle en stor udvikling, specielt Rollan og Meilin. For hver bog begynder jeg at holde mere og mere af dem. Tarik og Lenori er stadig lidt… distancerede. Vi kommer en smule ind under huden på Tarik i denne bog. Jeg kom aldrig frem til hvem forræderen var, før det blev afsløret. Jeg blev overrasket, men det kom alligevel ikke som et chok.

Skrivestilen er flydende og gør bogen til en fornøjelse at læse. Vi møder et par af de mægtige i denne, og møderne er generelt anderledes end dem i de forrige bøger.

Konflikten og handlingen spidser virkelig til, og jeg er rigtig spændt på, hvordan det hele kommer til at udvikle sig, specielt med den slutning som denne bog havde. Det var nok en af de mest alvorlige cliff-hangers i denne serie.

Becca Fitzpatrick: Sort Is

27810448

Forfatter: Becca Fitzpatrick | Original titel: Black Ice | Serie: – | Antal Sider: 539 | Genre: Mystery | Forlag: Tellerup
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

Britt og veninden Korbie er kørt afsted mod Teton-bjergene for at vandre, da de pludselig bliver overrasket af en voldsom snestorm.
Efter timers udmattende vandring finder de endelig en beboet hytte, hvor de søger tilflugt.
Men hvem er de to unge mænd, som opholder sig i hytten?
Og har de noget at gøre med de seneste mord på tre unge piger?
Snart begynder pigerne at føle sig utrygge, og uhyggen breder sig …

Jeg havde ikke mange forventninger til denne, hvis jeg skal være ærlig. Jeg har læst Becca Fitzpatricks Hush, Hush serie, som jeg godt kunne lide, men en helt anden genre end denne. Coveret er meget fint, men ikke et hvor jeg tænker wow. Det er dog fint i virkeligheden med små sølvfnug på. Der var dog et eller andet ved bagside teksten der alligevel trak i mig, og jeg endte med at læse den.

Lad mig starte med at sige at Fitzpatrick har udviklet sin skrivestil. Jeg blev virkelig fanget af hendes skrivestil, mere end i Hush, Hush. Hun formår at bygge spændingen op, så jeg hele tiden måtte læse videre. Der var et punkt, hvor der skete noget uforventet, hvor jeg sad og måbede en lille smule. Efter det punkt, gættede jeg stort set resten af historien, selvom jeg ikke tror det var meningen. Jeg havde dog ret, så der kom ikke flere overraskelser, men det gjorde ikke noget. Selvom jeg havde gættet det hele, var jeg alligevel opslugt af historien.

Jeg kunne ret godt lide Britt, selvom hun traf nogle dumme beslutninger ind i mellem og var en anelse irriterende. Hun var dog nem at holde af, det var hendes veninde Korbie dog ikke. Hun gjorde mig stik tosset. Jeg har ikke rigtig andre ord for hende end en masse bandeord. Jeg kunne ikke rigtig forstå, hvordan Britt og Korbie kunne være bedste veninder. Hvis Korbie var Britts bedste veninde, vil jeg ikke møde en fjende. Ulidelige tøsebarn. Shaun var fascinerende og virkelig forstyrret, men meget gennemskuelig på et eller andet plan. Mason kunne jeg virkelig godt lide, helt fra starten. Han bidrog virkelig til mystikken.

Bogen kommer ikke op på 6 stjerner hovedsageligt på grund af Korbie, og så var der et punkt i midten hvor jeg begyndte at kede mig en lille smule. Ud over det, så overraskede bogen mig virkelig, jeg havde ikke forventet at jeg kunne lide den så meget!

Lesley Livingston: Kelley

27810468

Forfatter: Lesley Livingston | Original titel: Wondrous Strange | Serie: Wondrous Strange | Antal Sider: 381 | Genre: Fantasy | Forlag: Tellerup
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

17-årige Kelley håber og tror at rollen som alfedronningen Titianai en opsætning af Shakespeares En skærsommernats drøm, er hendes store chance for at bryde igennem som skuespiller. Men da Kelley møder den flotte Sonny,må hun indse den chokerende sandhed, at alfernes verden virkelig findes, og at hun er en del af den. Kelley er nødt til at forlige sig med sin familiearv, hvis hun vil redde ikke blot sig selv, men også Sonny og hele menneskeverdenen fra Alferigets magtfulde kræfter…

Lad mig starte med at rose coveret. Det er simpelthen bare så flot! Jeg elsker det! Det cover der var før var ikke særlig pænt, og gav mig ikke lyst til at læse bogen. Det gør dette!

Jeg nød virkelig denne bog. Den var lige hvad jeg forventede og havde lyst til at læse. Den er ikke det bedste jeg har læst, men den er perfekt til en grå eftermiddag under dynen. Skrivestilen er dejlig og flydende. Ind i mellem haltede den dog en smule, specielt når det kom til dialogerne. Nogle af dem var perfekte og virkelighedstro mens andre var… akavede.

Jeg kunne rigtig godt lide handlingen. Den var spændende, og jeg elskede at høre om alferne. Jeg havde det dog en smule svært ved ordet alfer. Det er nok det man ville oversætte Faery til, eller måske fe, hvilket er ligeså slemt. Så jeg lærte at glide let og elegant hen over de ord. Historien blev bygget langsomt men godt op til den næste bog.

Jeg kunne godt lide Kelley, men min yndlingsperson var nok Bob. Han var virkelig interessant at følge. Jeg synes kærligheden mellem Kelley og Sonny voksede lige en tand for hurtigt for min smag, hvilket også trækker en del ned på oplevelsen og rating, desværre. Men jeg kunne godt lide begge personer.

Jeg elskede universet, og hvordan forfatteren har fået Shakespeare flettet ind i historien. Jeg har endnu ikke læst En Skærsommernats Drøm, men det har jeg fået lyst til efter at have læst bogen her.

Jeg nød virkelig bogen, og jeg glæder mig rigtig meget til at læse videre i serien.

Brent Weeks: Som en skygge

25722381Forfatter: Brent Weeks
Original titel:
The Way of Shadows
Serie: Night Angel #1
Antal Sider:
708
Genre:
Fantasy
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2015
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

Den perfekte dræber har ingen venner. Kun mål.

For Durzo Blint er snigmord en kunstart, og han er byens mest talentfulde kunstner.

For Azoth er overlevelse en daglig kamp. Han er opvokset i Slummen og har lært på den hårde måde at bedømme folk hurtigt og at tage chancer.
Chancer som at bede Durzo Blint om at tage ham i lære som blodsvend.

Men for at blive antaget må Azoth lægge sit liv bag sig, skifte identitet til Kylar Stern og lære at navigere i blodsvendenes verden af politiske intriger og mystisk magi.
Og først og fremmest må han lære at udvikle sans for drab.

Denne bog har tiltalt mig længe, coveret er virkelig flot, den lyder spændende og så er det fantasy og der er snigmordere (eller noget lignende). Bogen skuffede bestemt ikke, selvom jeg har været utrolig lang tid om at komme igennem den. Det skyldes nok mere travlhed, men det er nu også en meget lang bog. 

Handlingen er utrolig kompleks. Der sker mange forskellige ting, og ind i mellem var det lidt svært at holde styr på. Dette er også grunden til at den kun får 5 stjerner og ikke 6. Jeg kunne virkelig godt have brugt en optegnelse af personerne, for det forvirrende! Men jeg tror jeg fangede det hele hen mod slutningen. Derudover savnede jeg lidt et kort og landet. Der er ret mange politiske intriger i bogen, og det var om at holde tungen lige i munden. Weeks formår at holde sammen på tingene virkelig godt og der sker hele tiden noget. Der kom også et par enkelte overraskelser, som jeg dog ikke kan snakke nærmere om uden at afsløre noget.

Jeg elskede virkelig Azog eller Kylar som han blev til. Vi følger ham fra han er 11 år og en hel del år frem, og han gennemgår en fantastisk udvikling. Derudover kunne jeg også godt lide Durzo Blint. Ved ham var der også en del overraskelser, og han var virkelig gennemført. Dog ikke en mand jeg havde lyst til at møde i virkeligheden. Generelt kunne jeg ret godt lide alle personerne i bogen, både dem der var gode og dem der var ret onde. Den eneste person jeg ikke brød mig så meget om var Dukkepigen. Jeg kan ikke sige præcis hvorfor, men hun irriterede mig til tider.

Skrivestilen er god, men den fangede mig ikke på samme måde som så mange andre skrivestile. Det var generelt en helt fantastisk bog med så mange lag, og jeg glæder mig til at læse videre i serien på et tidspunkt. Specielt efter den slutning!

Jennifer A. Nielsen: The Shadow Throne

22571273Forfatter: Jennifer A. Nielsen
Original titel:
The Shadow Throne
Serie: The Ascendance Trilogy #3
Antal Sider:
336
Genre:
Fantasy
Forlag: Scholastic
Udgivet: 2015
Sprog: Engelsk
Kilde: Paperback
Stjerner:

War has come to Carthya. It knocks at every door and window in the land. And when Jaron learns that King Vargan of Avenia has kidnapped Imogen in a plot to bring Carthya to its knees, Jaron knows it is up to him to embark on a daring rescue mission. But everything that can go wrong does.

His friends are flung far and wide across Carthya and its neighboring lands. In a last-ditch effort to stave off what looks to be a devastating loss for the kingdom, Jaron undertakes what may be his last journey to save everything and everyone he loves. But even with his lightning-quick wit, Jaron cannot forestall the terrible danger that descends on him and his country. Along the way, will he lose what matters most? And in the end, who will sit on Carthya’s throne?

Jeg elskede de to første bøger, så jeg var ret spændt på hvordan afslutningen ville blive. Den skuffede bestemt ikke, selvom den ikke var lige så god som den første.

Jeg er altså ret vild med Jaron og hans tankegang. Han tager tingene alvorligt når han skal, men han er heller ikke blev for at joke og drille sine fjender. Og så er han ret klog. Der var i hvert fald enkelte af hans strategier som var ret udspekulerede. Og så var der en bestemt scene som overraskede mig ret meget, som jeg først ikke troede på, men til sidst måtte jeg acceptere det. Jeg kan ikke sige hvad, uden at spoile. Igen hen mod slutningen skete der endnu en ting, som lidt ødelagde det for mig, hvilket også er med til at trække ratingen lidt ned. Desværre.

Denne serie er virkelig god, og har overrasket mig ret meget. Jeg elsker Nielsens skrivestil og hele det univers hun har opfundet. Derudover elsker jeg kortet i starten af bogen, så man rigtig kan følge med i hvor de forskellige ting sker. Hvis du ikke har læst denne serie endnu, synes jeg du skal komme i gang, den er virkelig god!

Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl: Mørkets Søn

26007853Forfatter: Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl
Original titel:
Mørkets Søn
Serie: Mørkets Søn #1
Antal Sider:
393
Genre:
Fantasy
Forlag: Ulven & Uglen
Udgivet: 2015
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Destan Tolvarssøn er arving til tronen, og når hans far dør, er det ham der skal herske over Sikanias mørke folk. Men det vil Destan ikke – og desuden er der mange år til at hersker Tolvar dør. Celina er også arving til en trone. Hun er lysets datter, og når hendes far en gang er væk, skal hun herske over Sikanias lyse folk. Selvom Sikania er et rige, er de to folk aldrig i berøring med hinanden: De har delt døgnet mellem sig, og sådan har det været mange generationer tilbage. Derfor er det heller ikke meningen at Destan og Celina nogensinde skal møde hinanden. Men det kommer de til. Hersker Tolvar har udtænkt en plan som skal sikre hans folk evigt mørke, og Destan skal hjælpe ham med at få det til at ske.

Mørkets søn er første bind i en serie på tre og handler om mødet mellem lys og mørke, og hvad man er villig til at gøre for kærlighed.

Coveret til denne bog er virkelig smukt! Det var det første der fangede min interesse, og så lyder den jo også rigtig interessant. Jeg forventede ikke det store, fordi det for det første er danske forfattere og så er det en debut roman – ikke at det gør en bog dårlig, langt fra, men jeg plejer altid lige at justerer mine forventninger en anelse.

Jeg elsker virkelig verdenen. Hele ideen med at der er det lyse folk og det mørke folk, er umiddelbart ikke noget jeg er stødt på før. Hvis jeg skal være ærlig, så kunne jeg bedst lide det mørke folk. Jeg synes de var virkelig fascinerende, og det er så fascinerende at de kan leve under jorden i fuldstændig mørke og stadig se. Tolvar’s plan for evigt mørke overraskede mig ikke, jeg kunne sagtens se tingene fra hans synsvinkel, selvom jeg ikke var enig.

I starten brød jeg mig ikke om Destan. Slet ikke. Han var en irriterende møgunge, han var virkelig umoden. Han opførte sig i hvert fald ikke som jeg ville forvente en på 19 år opfører sig, og det irriterede mig virkelig meget. På samme tid kunne jeg heller ikke lade være med at have ondt af ham i starten, på hans forhold til hans far, eller manglen på samme. Heldigvis forbedre han sig meget, og han vokser virkelig op, og han endte med at blive min yndlingsperson. Det er sjældent at karakterer formår at ændre min mening så meget. Han gennemgår en stor udvikling, som selvfølgelig skyldes Celina, lysets datter. Hende kunne jeg tilgengæld ikke lide, og min mening ændrede sig ikke. Hun var irriterende, for naiv og hun gik mig bare på nerverne gennem hele bogen.

Jeg kunne godt lide Celina’s far, Ragn. At han, eller lysets hersker har så stor en rolle i solens gang, synes jeg er virkelig fedt. Jeg mangler dog lidt deltaljer, der er nogle ubesvarede spørgsmål, som jeg lidt håber på bliver besvaret i fremtidige bøger. Destan’s forældre, Tolvar og Theodora kunne jeg godt lide, selvom de langt fra var perfekte. Specielt hans mor overraskede mig, eller det var mere hendes reaktion, på et bestemt tidspunkt, der overraskede mig. Jeg er virkelig spændt på hvad der sker med hende i de kommende bøger!

Det overraskede mig ikke at Destan og Celina blev forelskede, jeg havde forudset det allerede inden bogen startede, og da jeg gik i gang med at læse, troede jeg at havde forudset hele bogen. Aldrig har jeg taget så meget fejl før. Der var to ting jeg ikke helt havde forudset. Den ene overraskede mig, men så alligevel ikke, nu hvor jeg sidder og tænker over handlingen. Den sidste ting, slutningen… Den blæste mig fuldstændig omkuld. Jeg måtte læse afsnittet flere gange, for at være helt sikker, og jeg sad hele tiden og håbede på at jeg tog fejl. Men det gjorde jeg ikke. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, og jeg kan egentlig heller ikke sige så meget, uden at afsløre hvad der sker.

Kiera Cass: The One

18635142Forfatter: Kiera Cass
Original titel:
The One
Serie: The Selection #3
Antal Sider:
323
Genre:
Dystopia
Forlag: HarperTeen
Udgivet: 2014
Sprog: Engelsk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Læs også: The Selection (#1), The Elite (#2)

Det handler den om:
The time has come for one winner to be crowned.

When she was chosen to compete in the Selection, America never dreamed she would find herself anywhere close to the crown–or to Prince Maxon’s heart. But as the end of the competition approaches, and the threats outside the palace walls grow more vicious, America realizes just how much she stands to lose–and how hard she’ll have to fight for the future she wants.

Min mening:
Jeg havde nogle ret store problemer med America i The Elite, som jeg var spændt hvordan udviklede sig i denne bog. Heldigvis udviklede det sig til det bedre. Der var dog et par andre ting der hev ratingen lidt ned.

Kærlighedstrekanten er stort set væk, hvilket jeg er virkelig glad for. America træffer stadig nogle ret dumme valg, og jeg forstår ikke altid hendes valg. Tov-trækkeriet mellem hende og Maxon blev også en anelse for meget til tider, men meget bedre end i den anden bog. Jeg havde allerede gættet hvad det ville ende med, ud fra titlen alene, og ind i mellem havde jeg bare lyst til at ruske i America og fortælle hende at hun skulle tage sig lidt sammen.

Der var nogle virkelig interessante scener, hvor jeg næsten sad helt ude på sædet. Jeg kan ikke fortælle om dem uden at spoile noget, og det vil jeg helst ikke. Men Kiera Cass har en virkelig god skrivestil, en der i hvert fald kunne holde mig fanget hele vejen igennem. Selvom jeg blev lidt irriteret på personerne til tider, kedede jeg mig aldrig og jeg ville hele tiden gerne læse videre.

Selve handlingen var virkelig god, og der var meget mere omkring oprørerne og angrebene, hvilket jeg elskede. Slutningen var jeg ikke helt vild med, men det er virkelig svært at forklare. Der kommer et par spoilers her. Jeg synes Maxon tilgav America ret hurtigt efter de alvorlige og fatale angreb. Selvfølgelig var han tæt på at dø og så videre, men det var som om episoden tidligere bare var glemt helt. Det gav ikke rigtig mening for mig, og det føltes virkelig som om historien bare skulle afsluttes nu. Derudover gik det hele bare virkelig hurtigt. Lige pludselig skulle de giftes, og eftervirkningerne af angrebet blev let fejet til siden, såsom nogle af dødsfaldene og så videre.

(Ingen spoilers længere) Slutningen har jeg det ellers okay med, specielt nu hvor jeg ved at det ikke længere er en trilogi, men der er yderligere to bøger. Havde det kun været en trilogi, som det oprindeligt var, havde jeg nok ikke været helt tilfreds med afslutningen. Jeg ville mangle lidt mere med oprørerne og kaos og så videre, som jeg håber der kommer lidt mere af senere hen. Når det er sagt, så elsker jeg virkelig de her bøger, og jeg glæder mig til at læse videre.

Danielle L. Jensen: Hidden Huntress

24203777Forfatter: Danielle L. Jensen
Original titel: Hidden Huntress
Serie: The Malediction Trilogy #2
Antal Sider: 464
Genre: Fantasy
Forlag: Angry Robot
Udgivet: 2015
Sprog: Engelsk
Kilde: Kindle, Netgalley
Stjerner:

Læs også: Stolen Songbird (#1)

Det handler den om:
Beneath the mountain, the king’s reign of tyranny is absolute; the one troll with the capacity to challenge him is imprisoned for treason. Cécile has escaped the darkness of Trollus, but she learns all too quickly that she is not beyond the reach of the king’s power. Or his manipulation.

Recovered from her injuries, she now lives with her mother in Trianon and graces the opera stage every night. But by day she searches for the witch who has eluded the trolls for five hundred years. Whether she succeeds or fails, the costs to those she cares about will be high.

To find Anushka, she must delve into magic that is both dark and deadly. But the witch is a clever creature. And Cécile might not just be the hunter. She might also be the hunted…

Min mening:
Jeg har virkelig set frem til Hidden Huntress, lige siden jeg læste Stolen Songbird som var helt fantastisk. Hidden Huntress skuffede bestemt ikke! Første bog var udelukkende fortalt fra Cécile’s synspunkt. I denne bog bliver historien fortalt både fra hendes side og Tristan, hvilket jeg var virkelig spændt på! Danielle L. Jensen formår virkelig at skrive en god bog! Jeg er altid spændt på hvordan fortæller stilen fungerer når der er flere end én, specielt når det ikke har været sådan hele serien. I Hidden Huntress fungerede det fantastisk! Jeg havde intet problem med at finde ud af hvem der fortalte, uden at kigge ved kapitlet.

Jeg indrømmer gerne at jeg havde lidt svært ved at blive fanget i starten, og jeg kan ikke sige hvorfor. Måske savnede jeg sammenspillet mellem Cécile og Tristan. I slutningen af Stolen Songbird lykkedes det Cécile at slippe væk fra bjerget – såret. Vi følger hende nu i hendes forsøg på at finde Anushka og befri troldene, men det går ikke helt som hun havde håbet. Hun mødes med Tristan’s far, kongen, hvilket kun gør tingene mere kompliceret, og gav en smule mere spænding. Inde i bjerget følger vi Tristan og hans kamp mod hans far og Angouleme, som bliver mere og mere intens. I starten kunne jeg bedst lide at følge Tristan, det var virkelig spændende at se tingene fra hans synsvinkel.

Cécile leder med næb og klør efter Anushka, og opdager interessante ting undervejs, både om sig selv og andre. Ret tidligt i bogen får jeg en stærk fornemmelse af hvem Anushka er, for jeg tænker at det må være en vi kender. Det viste sig også at jeg havde ret, men det gjorde ingenting at jeg gættede det. Det var virkelig en hjerteskærende scene, da det blev afsløret, og jeg havde så ondt af Cécile.

Magien i bogen er virkelig spændende, der findes to forskellige slags, troldenes og heksenes magi, og de er ret forskellige men lige fascinerende og spændende! Jeg må nok indrømme at jeg bedst kan lide troldenes magi, den er virkelig fed!

I starten synes jeg ikke at der skete så meget, også derfor bogen “kun” har fået 5 stjerner. Men hen af vejen skete der mere og mere, det blev virkelig intens og jeg måtte bare vide hvad der så ville ske. Hele handlingen er bygget op om hvem Anushka er, og hvad der skal ske med hende, og efter den slutning kan jeg bare ikke vente på at læse den næste bog! Den slutter virkelig med en cliff-hanger fra den anden verden, og det er virkelig ondt, for jeg vil virkelig gerne have den næste bog nu.

Har du endnu ikke læst Stolen Songbird synes jeg at du skal komme i gang, det er fantastisk fantasy, der er virkelig godt skrevet og med nogle fantastiske personer i!

Kiera Cass: The Elite

14748094Forfatter: Kiera Cass
Original titel:
The Elite
Serie: The Selection #2
Antal Sider:
323
Genre:
Dystopia
Forlag: HarperTeen
Udgivet: 2013
Sprog: Engelsk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Læs også: The Selection (#1)

Det handler den om:
The Selection began with thirty-five girls. Now, with the group narrowed down to the Elite, the competition to win Prince Maxon’s heart is fiercer than ever–and America is still struggling to decide where her own heart truly lies. Is it with Maxon, who could make her life a fairy tale? Or with her first love, Aspen, who she always thought was the one?

America is desperate for more time. But the rest of the Elite know exactly what they want–and America’s chance to choose is about to slip away.

Min mening:
Jeg glædede mig virkelig til at se hvor The Elite ville føre mig hen, specielt efter The Selection. Den første bog overraskede mig virkelig. Jeg var også virkelig glad for The Elite men der irriterede mig på et punkt.

Kiera Cass har en fantastisk skrivestil. Hun formår virkelig at skabe et godt univers og holde læserens opmærksomhed fanget – eller i hvert fald min. Handlingen var spændende og der var en del aktion med. Dog måtte der godt have været en tand mere. Specielt starten manglede en smule, vægten var mere på America’s dilemma end selve problemstillingen i universet. Jeg ved godt det fylder meget, men mere om det senere. Det politiske aspekt af handlingen er helt vildt spændende, jeg håber dog vi kommer til at se meget mere til det i bind tre, indtil videre føler jeg at der kun er blevet hintet til det i The Selection og The Elite.

Det der trækker bogen ned for mig er kærlighedstrekanten mellem America, Maxon og Aspen. Den irriterede mig grænseløst. Det kan godt være der kommer et par spoilers her, men jeg tror ikke rigtig at jeg kan undgå det. America (Det navn irriterer mig stadig) er så dobbeltmoralsk så det siger spar to. Hun kan ikke vælge mellem Maxon og Aspen og holder dem begge to hen. Da Maxon begynder at date nogle af de andre piger mere seriøst flipper hun helt ud, synes det er så uretfærdigt og bliver bare vred på ham. Men hun gør jo nøjagtig det samme mod ham, den eneste forskel er at han ikke ved det. Hvad er endnu mere dumt er, at romancen mellem hende og Aspen bliver mere intens efter hun ser Marlee blive straffet for hendes affære med en soldat. Det er jo så dumt, hun ved hvad straffen er og chancen er så stor for at blive opdaget. Derudover vender hun oftest 180 grader når hun er sammen med den eller anden. Når hun er sammen med Maxon skænker hun dårligt Aspen en tanke og omvendt. Jeg synes ærlig talt ikke hun kan være bekendt at blive sur på Maxon når hun gør det samme. Og hun så ikke engang vil lytte på ham, men går ud og laver en meget dum ting, som hun straks fortryder da Maxon endelig får en chance for at forklare sig.

Når alt det er sagt, så elskede jeg stadig bogen, jeg kan godt lide America, når hun ikke opfører sig som beskrevet foroven. Maxon kan jeg også rigtig godt lide, og det har jeg hele tiden godt kunne. Om han træffer nogle dårlige beslutninger? Ja det synes jeg, men det gør ham ikke til en dårlig person – blot mere menneskelig. Aspen bryder jeg mig ikke ham. Jeg hader ham ikke, men han er en svag karakter der har truffet en dårlig beslutning i den første bog som jeg ikke kan tilgive ham for. Jeg fatter slet ikke hvad America ser i ham. Kongen er jeg vildt fascineret af. Ham har vi set meget mere til i denne bog, og jeg glæder mig endnu mere til at læse mere til ham i The One.

Så selvom der var en del af bogen som irriterede mig grusomt, så elskede jeg den alligevel. Den er spændende, og det politiske aspekt samt oprørerne er helt vildt fascinerende, og jeg glæder mig til at læse mere om det i næste bind.