Category: 5 stars

Stephanie Garber: Caraval

Forfatter: Stephanie Garber | Original titel: Caraval | Serie: Caraval #1 | Antal Sider: 413
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Turbine

Caraval har stået på min tbr liste lige siden den udkom. Coveret er fantastisk, og den lyder spændende. Alligevel gik der lang tid inden jeg rent faktisk læste den, først da Turbine spurgte om jeg ville anmelde den. Jeg har fået den engelske udgave i en tidligere fairyloot boks, men nu fik jeg den danske udgave, med det smukke amerikanske cover. Grunden til at jeg ikke har fået den læst er hypen. Den har fået utrolig meget hype og jeg var simpelthen bange for, at den ikke ville kunne leve op til mine forventninger. Men jeg behøvede ikke være nervøs.

I starten lå bogen og svingede mellem 3 og 4 stjerner, og jeg kunne faktisk ikke helt se hvorfor alle folk elskede den. Jeg synes Caraval var en anelse lang tid om at gå i gang. Jo, der skete der noget, og jeg kedede mig da heller ikke, men jeg ville virkelig gerne læse om selve Caraval, og det der ville ske der, og der gik desværre lidt for lang tid efter min smag. Men det er også det eneste virkelig negative ved denne bog. Efter at Scarlet og Tella ankom til Caraval gik det hele løs. Der blev flere gange sagt: Husk, det er kun et spil. Og det skal man også som læser. Man kan jo ikke lade være med at gætte med selv, og det fede ved denne historie var, at jeg tog fejl ret mange gange. Jeg havde virkelig ikke set slutningen komme.

Jeg kan ret godt lide personerne. Scarlet er ikke min favorit person, det er nok Julian. Han er virkelig velskrevet og mystisk, og jeg havde ret svært ved at regne ham ud. Tella ser man ikke så meget til, men hun var nok ikke lige min favorit. Jeg synes hun havde en tendens til at blive en anelse irriterende, men ikke nok til at det trækker bogen ned.

Den sidste halvdel af bogen er klart den bedste. Der sker simpelthen så meget, og siderne er fyldt med magi og mystisk, og det er virkelig fedt! Jeg elsker, at jeg ikke kunne gætte slutningen med det samme. Og så glæder jeg mig til at læse næste bog. Hvordan den bliver, og hvad jeg kan forvente, har jeg lidt svært ved at gennemskue, men jeg glæder mig!

Peadar Ó’Guilín: The Call

Forfatter: Peadar Ó’Guilín | Original titel: The Call | Serie: The Call #1 | Antal Sider: 336
Stjerner:

The Call er en bog som jeg havde glædet mig meget til at læse. Jeg så den alle steder, selvom den så lidt forsvandt efterfølgende. Men come on, den handler om Irland. Kender man mig bare en lille smule, ved man, at jeg er en sucker for alt med Irland. Findes der bøger der omhandler Irland på en eller anden måde, kan du være sikker på, at jeg skal læse den. Jeg havde ret høje forventninger til The Call, selvom jeg prøvede at holde dem lidt nede. Det havde jeg dog ikke behøvet, for den var virkelig god!

Lad mig starte med skrivestilen. Den er virkelig anderledes og særpræget, selvom jeg ikke helt kan sætte min finger på hvorfor. Men det er den, og jeg skal gerne være ærlig og indrømme, at det tog mig lidt tid at vænne mig til det. Ikke på en dårlig måde, men jeg skulle lige vænne mig til det. Efter det, så fløj jeg gennem siderne.

Jeg kan virkelig godt lide Nessa, og jeg kan godt lide at hun ikke er som en typisk hovedperson. Hun er ret udfordret fysisk, men det lader hun sig ikke slå ud af. Generelt kunne jeg godt lide de fleste af personerne. O’Guilin formår at skrive rigtig mange forskellige og interessante personer, personer som man kan lide og ikke kan lide, selvom man godt kan lide at følge dem. Giver det mening?

Jeg er helt vild med plottet. Jeg elsker fey, og denne bog er bare genial. Den er virkelig grusom, og det er fedt. Jeg længes at lære mere om hele universet, både Irland som det ser ud i The Call, og om The Grey Land. Det er så fascinerende. Jeg glæder mig virkelig meget til næste bind, hvis den er bare halvt så god som denne, bliver det awesome!

Nick Clausen: Mareridt og Myrekryb 3

Forfatter: Nick Clausen | Original titel: Mareridt og Myrekryb 3 | Serie: Mareridt og Myrekryb #3 | Antal Sider: 252
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Facet

Dette er tredje samling af gyser noveller af Nick Clausen, og det er nok den bedste samling indtil videre. Lad mig starte med at nævne coveret. Det er virkelig klamt. Jeg elsker gysere, både film og bøger, og noget af det mest skræmmende for mig er dukker og klovne. Så ja, dette cover er super creepy!

Ikke nok med en dukke på coveret, så handler den første novelle vi læser om dukker, og den var super god! Og klam. Jeg ved ikke hvad det er ved dukker, men de er virkelig uhyggelige. Alle novellerne i denne samling var generelt mere creepy og uhyggelige end de to andre samlinger, og så var de bare virkelig gode! En af de ting jeg elsker ved Nick Clausens noveller er, at de ikke nødvendigvis har en happy ending, og man kan sagtens digte videre på historierne. Der er mange af historierne, som jeg gerne så i en længere udgave.

Jeg har selvfølgelig mine favorit noveller, og nogle jeg synes er mindre uhyggelige, selvom de alle var en nøk bedre end de to andre samlinger. Mine yndlingsnoveller var nok Evig Sne, som ikke var klam men bare uhyggelig og creepy. Jeg måtte bare læse videre, den var så spændende! Ekkohuset var også virkelig god og uhyggelig! Lidt i samme stil som Evig Sne, når det kommer til stemningen. Den mindst uhyggelige var nok Myrekryb. Den var slet ikke dårlig, men jeg sad ikke på kanten af sofaen under denne novelle, ikke ligesom i de andre noveller!

Katja Berger: Sjælehenteren

Forfatter: Katja Berger | Original titel: Sjælehenteren | Serie: Fortællinger fra Døden #1 | Antal Sider: 250
Stjerner:

Anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget Dreamlitt

Sjælehenteren er en bog jeg har set frem til længe. Lige siden at jeg hørte om den første gang. Jeg kender Katja Berger, så jeg er altid lidt nervøs når jeg skal læse noget nyt fra hendes hånd. Men handlingen lyder bare super spændende, lige noget for mig. Katja har også skrevet De 7 Synder som jeg var begejstret for, men denne bog er noget helt andet. Også i skrivestilen. Selvfølgelig er skrivestilen det samme, men den føles alligevel radikalt anderledes. På den gode måde. Jeg er forbløffet over hvor meget hun har udviklet sig fra den første bog til denne. Sjælehenteren er uden tvivl en fantastisk god fortælling!

Jeg er helt vild med Raven. Hun får en ret hård start på efterlivet. Hendes død er grusom, men jeg føler også at den var med til at gøre hende stærkere. Raven har en fantastisk udvikling gennem den relative korte bog. Hun er virkelig rapkæftet og modig, men hun er heller ikke uovervindelig. Der var enkelte perioder hvor filmen knækkede for hende, eller jeg ved ikke om det er det rette ord, men hun virkede ikke helt så uovervindelig der. Jeg kunne virkelig godt lide denne detalje. Rigtig mange gange kan hovedpersoner godt blive for stærke og uovervindelige, og viser aldrig nogle tegn på svaghed. Det gør Raven, og det kan jeg godt lide. Udover Raven var jeg også vild med Døden. Ja, han er så knastør men alligevel så sjov. Jeg kunne virkelig godt lide ham. Vi bliver også introduceret for en anden person, Zeph. Han er mystisk, men samtidig så rapkæftet og sarkastisk. Jeg elsker det! Og så er der Lucifer. Hvem havde nogensinde troet at Lucifer ville være så sjov? Jeg kunne virkelig godt lide ham. Og jeg elsker Ravens første møde med ham. Det var simpelthen en fantastisk scene. Derudover var jeg vild med scenen hvor Raven snakker med Jahve, Lucifer og Døden. Den er så genial. Jeg kan huske at Katja læste den op til bogbloggereventet, men det var fantastisk at læse den igen. Det er virkelig genial humor.

Der er ikke et kedeligt øjeblik i Sjælehenteren. Bogen er kort, men den føles ikke kort. Der sker noget hele tiden, og alle personerne er så spændende og jeg elskede dem på hver deres måde. Jeg er vild med handlingen! Jeg har ikke helt læst noget som dette før. Jeg er virkelig spændt på fortsættelsen, specielt efter den der meget onde slutning.

Amanda Foody: Daughter of the Burning City

Forfatter: Amanda Foody | Original titel: Daughter of the Burning City | Serie: – | Antal Sider: 384
Stjerner:

Daughter of the Burning City er den første bog fra en Fairyloot boks jeg har læst. Og hvor er jeg glad for at den er min første. Den var virkelig god! Jeg er helt vild med coveret, detaljerne i byen nederst er fantastisk!

Det første der slår mig er at Daughter of the Burning City er en enkelt stående bog. Det er ret sjældent, og det var ret fedt! Når det så er sagt, kunne jeg godt have tænkt mig mere. Der er så meget potentiale i hele historien. Det er dog ikke fordi jeg sad med en tom følelse da jeg havde vendt sidste side. Selve historien blev afsluttet, men hele det politiske system er vildt spændende, og jeg vil bare gerne have mere!

Sorina er en rigtig interessant person. Jeg er helt vild med beskrivelsen af hende, specielt hendes udseende. Jeg vil ikke sige mere af frygt for at spoile noget, men det var virkelig interessant! Jeg elsker alle hendes illusioner, de er virkelig interessante. Jeg kunne også godt lide Luca, men i starten var jeg ikke vild med deres forhold, men det ændrede sig efterhånden som historien udviklede sig.

Jeg er vild med selve stemningen i Daughter of the Burning City. Jeg elsker cirkusser/karnevaller, og vil gerne læse mange flere historier med det tema. Så selvom jeg ikke har læst så mange, var jeg helt vild med denne. Amanda Foody er en virkelig dygtig forfatter, og selvom det måske tog lidt tid inden selve historien virkelig udfoldede sig, nød jeg hver enkelt side.

Cecilia Ahern: Flosset

Forfatter: Cecilia Ahern | Original titel: Flawed | Serie: Flawed #1 | Antal Sider: 344
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag

Flosset var en bog som i starten gik lidt hen over hovedet på mig. Ja, jeg havde godt hørt om den, men jeg var langt fra sikker på, hvad den egentlig handlede om, og om jeg ville kunne lide den. Da jeg så, at den blev oversat til dansk, undersøgte jeg den lidt nærmere, og måtte bare give den en chance. Og hvor er jeg glad for, at jeg gjorde det!

Flosset er en virkelig god historie, som jeg blev fuldstændig opslugt af. Jeg kan rigtig godt lide Celestine. Nej, hun er langt fra perfekt. Men jeg nød virkelig hendes udvikling, for hun er nok en af de karakterer, som udvikler sig mest i løbet af bare en enkelt bog. Jeg er fuldstændig vild med hendes indre monolog, specielt i starten. Jeg synes virkelig det virkede realistisk, og selvom jeg slet ikke er som Celestine, kunne jeg på en eller anden måde godt følge hende. Derudover kom hun med et par enkelte kommentarer, som fik mig til at grine, selvom nogle af dem kom i lidt dystre situationer. Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad jeg synes om Art. Jeg hadede ham ikke, men jeg var heller ikke vild med ham

Selve handlingen var jeg helt vild med. Jeg er helt vild med ideen om et “perfekt” samfund. Ikke fordi jeg vil have sådan et samfund, men det var virkelig spændende at læse om, og der var faktisk uhyggeligt mange paralleller til den virkelige verden. Jeg elsker hvordan det hele er bygget op og hvordan det udvikler sig. Jeg er virkelig spændt på, hvordan det hele kommer til at udvikle sig. Jeg glæder mig virkelig meget til at læse næste bog. Jeg har ikke læst noget af Cecilia Ahern før, og de fleste kender hende nok også fra en lidt anden genre, som P.S. I love you, men hendes første YA roman er helt klart værd at læse. Jeg elskede Flosset fra start til slut, virkelig anbefalelsesværdig.

Teri Terry: Nedtælling

Forfatter: Teri Terry | Original titel: Contagion | Serie: Mørkt Stof #1 | Antal Sider: 442
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal

Wow, sikke en bog. Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet. Jeg har læst nogle af bøger af Teri Terry, blandt andet hendes Slettet trilogi, som jeg var meget glad for. Den sidste bog jeg læste af hende, var jeg ikke helt så begejstret for. Så det var med lidt blandede forventninger, at jeg gik i gang med Nedtælling. Lad mig dog lige starte med at nævne coveret. Gyldendal har valgt at give den deres eget cover, i stedet for at bruge det engelske, hvilket jeg er virkelig glad for, for nøj hvor er det bare smukt! Jeg er så vild med det. Det passer til Slettet trilogien, selvom de intet har til fælles, og så er jeg bare vild med galakse effekten og farverne.

Heldigvis er jeg lige så vild med indholdet, som jeg er med coveret. Jeg havde slet ikke forventet at elske den så meget. Den er det bedste jeg har læst fra Teri Terry indtil videre. Jeg var ikke så hooked på den i starten, jeg ved egentlig ikke rigtig hvorfor, men jeg synes der gik lidt tid inden den rigtig kom i gang. Vi skiftevis følger Shay og Callie, og det fungerede rigtig godt. Jeg havde virkelig nemt ved at adskille de to, hvilket jo kun er et plus. Jeg kan rigtig godt lide Shay, selvom hun godt kunne blive lidt for meget ind i mellem. Specielt hendes forhold til Kai kunne godt blive lidt for meget for mig ind i mellem, men det var ikke noget der ødelagde selve handlingen eller læseoplevelsen. Callie var nok min favorit. Jeg nød virkelig at følge hende. Generelt har Teri Terry været virkelig god til at skabe virkelighedstro personer, som man elsker at følge.

Det jeg virkelig elskede ved denne bog, som virkelig kom frem hen af vejen, var selve stemningen. Den er ret mørk. Ikke på en gængs måde, men sådan mere… korrupt. Det er vidst den bedste måde jeg kan beskrive det nu, uden at afsløre alt for meget. Jeg var helt vild med den dystre stemning, at man ikke helt ved hvad der foregår, udover at det er en masse korrupt, og tingene ikke helt er som de skal være. Selve handlingen var fantastisk spændende. Jeg er virkelig imponeret over Teri Terrys skriveevne. Det var helt fantastisk. Der skete så meget, og jeg elskede at se, hvordan selve handlingen udfoldede sig, det var smukt. Jeg er virkelig spændt på at se, hvad der vil ske i den næste bog. Nedtælling lægger op til et kæmpe brag af en serie.

Er du vild med epidemier, mystiske omstændigheder, kærlighed, spænding og noget… korrupt? Så synes jeg, at du skal få fingrene i Nedtælling. Jeg var fuldstændig betaget af historien, og jeg glæder mig til næste bind.

Kenneth Bøgh Andersen: Skæbnemageren

Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabel (Illustrationer) | Original titel: Skæbnemageren | Serie:  | Antal Sider: 176
Stjerner:

Så kom der en ny bog fra Kenneth Bøgh Andersen. Indtil videre har jeg elsket alt hvad jeg har læst af ham, men jeg var faktisk lidt i tvivl om, hvorvidt jeg ville læse denne sag. Grunden? Det er en tegneserie/graphic novel. Jeg har intet imod denne type bøger, dem jeg har læst har jeg faktisk elsket, men jeg kan ikke rigtig finde ud af dem. Men efter at jeg så et par tegninger, vidste jeg, at jeg måtte give den en chance.

Jeg er vild med Skæbnemageren. Så enkelt kan det siges. Det er jo ikke en bog på samme måde, som når der kun er tekst, men Kenneth Bøgh Andersen formår stadig at skabe en fantastisk historie, og det er på trods af, hvor kort den er. Derudover er Lars Gabels illustrationer bare fantastiske. Jeg elsker hvordan den er udført, hvordan illustrationerne ser ud på en måde i starten, og så ændre sig da Simon træder ind i den anden verden. Det var virkelig genialt. Jeg elskede hvordan jeg var nød til at vende bogen på nogle sider. Coveret er fantastisk, specielt med det lille ‘billede’, og det passede bare perfekt sammen med handlingen.

Jeg er også vild med handlingen. Den er kort, men der mangler alligevel intet. Kenneth Bøgh Andersen formår at pakke et fantastisk budskab ind i en virkelig lækker bog, og det er kort og præcist. Jeg synes ikke der manglede noget. Jeg kunne sagtens se, at det er en fortælling der kunne bygges videre på. Jeg er i hvert fald rigtig begejstret. Jeg kunne godt lide Simon, og jeg kunne også godt lide Tom. Jeg kunne også godt lide Skæbnemageren, selvom han var en anelse forvirrende og irriterende, men det går jeg ud fra, var meningen. Hvis du endnu ikke har læst den, så kan jeg varmt anbefale den.

 

Julie Kagawa: Jernkongen

Forfatter: Julie Kagawa | Original titel: The Iron King | Serie: The Iron Fey #1 | Antal Sider: 366
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic

Jeg har allerede læst Jernkongen, bare på engelsk. Men jeg blev begejstret, da jeg så, at den ville blive oversat til dansk. Endnu mere begejstret, da jeg så, at de havde beholdt det smukke cover. Jeg elsker det! Jeg læste bogen for første gang tilbage i 2012, det er ret længe siden. Jeg kunne ikke huske så meget, udover selve grundkernen i historien og at jeg elskede den. Jeg elsker den stadig! Fantastisk fortælling. Du kan læse min første anmeldelse her.

Jeg er vild med Kagawas skrivestil, og jeg havde lidt glemt, hvor sprængfyldt med action Jernkongen er. Nej, det er langt fra den bedste bog jeg har læst, jeg kan pege på masser af ting ved plottet jeg synes kunne strammes lidt op. Men for mig gør det ikke noget. Jeg elsker bogen. Det er sådan en bog man bare skal læse for at nyde en god fortælling, for det er lige hvad den er.

Jeg kan godt lide Meghan. På den ene side, er hun den mest irriterende pige på jorden, og hun træffer så mange dårlige valg og siger irriterende ting. Men på den anden side, og grunden til at jeg virkelig godt kan lide hende, er at hun er så virkelig. Ja hun kan være pisse irriterende, men hun er teenager. Er teenagere ikke irriterende? Så har vi Puck og Ash. Jeg kan godt lide dem begge. Jeg vil altid have et svagt punkt for Ash. Ham kan jeg altså godt lide. Men jeg kan virkelig også godt lide Puck. Han er så sød og nærværende, og ja, bare virkelig sød.

Handlingen er virkelig spændende. Jeg elsker hele ideen med fey verdenen og alle de forskellige væsner der lever derinde, hvordan der er flere sider, der alle bekriger hinanden. Det er fantastisk.

Det eneste negative jeg kan sige om denne bog er oversættelsen. Der var lidt for mange fejl i for min skyld. Nogen gange var der brugt ord, som jeg synes virkede underligt og forstyrrede min læsning. For eksempel bliver der brugt ordet deltagende, som er brugt korrekt nok ifølge ordbogen, men jeg synes ikke det passede ind. Jeg måtte slå sætningen op i den engelske bog, og det engelske ord var sympathy. Jeg er ikke ekspert på teenagere, men jeg vil ikke mene at en 16 årig pige fra landet bruger sådan et udtryk. Derudover var der ret mange slåfejl og adskillige gange hvor der var brug svenske ord, hvilket virkelig undrede mig. Der stod for eksempel av i stedet for af, riktigt i stedet for rigtigt og et par andre, som jeg ikke lige kan huske på stående fod. Derudover synes jeg det var forvirrende at de både brugte ordene alf, elver og fey om de samme væsner, som (efter min hukommelse – husk det er 5 år siden jeg læste den på engelsk) hedder fae på engelsk. For mig var det som sådan ikke forvirrende, fordi jeg jo allerede har læst den før, men jeg har fået af vide af en anden der har læst den på dansk, at hun blev utrolig forvirret over det. Det er ret ærgerligt synes jeg. Jeg synes de skulle have kaldt dem fae, som de gør i den originale, eller fey og så have været konsekvente og brugt det hele vejen igennem. Derudover synes jeg at det var en rigtig fin bog, og der var da også de gange hvor oversættelsen har været spot on, f.eks. da Puck kalder Ash for Prinsemand. Der grinede jeg højlydt. Det var virkelig genialt.

Selvom jeg var lidt hård ved oversættelsen, så er det virkelig en fantastisk bog med en utrolig god historie. Jeg glæder mig allerede til at læse videre i serien, da jeg kan huske de efterfølgende bøger endnu mindre end den første. Er du til eventyr, magiske væsner og kærlighed, så synes jeg du skal tjekke Jernkongen ud.

Rick Riordan: Thors Hammer

Forfatter: Rick Riordan | Original titel: The Hammer of Thor | Serie: Magnus Chase og de Nordiske Guder #2 | Antal Sider: 512
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen

Det tog mig ret lang tid at læse Thors Hammer af Rick Riordan. Ikke fordi den var dårlig. Det var den langt fra. Men ind i mellem kommer livet bare i vejen. Men jeg kom igennem den, en bog jeg har glædet mig til, lige siden jeg læste den første, og jeg elskede hver en side.

Riordan formår fange læseren, holde spændingen og bare skrive en knaldgod historie. Bogen er så sprængfyldt med humor, at jeg vitterligt sad og grinte højlydt. Også de få gange, jeg læse i toget. Det får man sig et par blikke af. Men jeg var ligeglad, for humoren er bare genial! Jeg elsker at følge Magnus Chase og hans eventyr. Han er ikke verdens heldigste gut, men han tackler nu tingene meget godt. Og så elsker jeg Otis. Der er en bestemt scene i starten, som jeg læste mens jeg ventede på toget. Og jeg måtte virkelig bide mig selv i læben for ikke at skrive af grin. Hvor finder manden dog på alle de ting?

Handlingen var også spændende, lige så god som den første. Jeg nød hver en side, og det er lidt af hvert, den kære flok bliver udsat for. Jeg kan rigtig godt lide slutningen. Den har lidt af en cliff-hanger, og jeg glæder mig så meget til at se, hvad der kommer til at ske i den tredje og sidste bog. Hvordan vil det hele ende?

Hvis du endnu ikke er startet på denne serie, så kan jeg kun varmt anbefale den. Den er virkelig fantastisk og alle aldre kan læse den. Den har en perfekt blanding af spænding, aktion og nordisk mytologi.