Category: 5 stars

Katja Berger: Sjælehenteren

Forfatter: Katja Berger | Original titel: Sjælehenteren | Serie: Fortællinger fra Døden #1 | Antal Sider: 250
Stjerner:

Anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget Dreamlitt

Sjælehenteren er en bog jeg har set frem til længe. Lige siden at jeg hørte om den første gang. Jeg kender Katja Berger, så jeg er altid lidt nervøs når jeg skal læse noget nyt fra hendes hånd. Men handlingen lyder bare super spændende, lige noget for mig. Katja har også skrevet De 7 Synder som jeg var begejstret for, men denne bog er noget helt andet. Også i skrivestilen. Selvfølgelig er skrivestilen det samme, men den føles alligevel radikalt anderledes. På den gode måde. Jeg er forbløffet over hvor meget hun har udviklet sig fra den første bog til denne. Sjælehenteren er uden tvivl en fantastisk god fortælling!

Jeg er helt vild med Raven. Hun får en ret hård start på efterlivet. Hendes død er grusom, men jeg føler også at den var med til at gøre hende stærkere. Raven har en fantastisk udvikling gennem den relative korte bog. Hun er virkelig rapkæftet og modig, men hun er heller ikke uovervindelig. Der var enkelte perioder hvor filmen knækkede for hende, eller jeg ved ikke om det er det rette ord, men hun virkede ikke helt så uovervindelig der. Jeg kunne virkelig godt lide denne detalje. Rigtig mange gange kan hovedpersoner godt blive for stærke og uovervindelige, og viser aldrig nogle tegn på svaghed. Det gør Raven, og det kan jeg godt lide. Udover Raven var jeg også vild med Døden. Ja, han er så knastør men alligevel så sjov. Jeg kunne virkelig godt lide ham. Vi bliver også introduceret for en anden person, Zeph. Han er mystisk, men samtidig så rapkæftet og sarkastisk. Jeg elsker det! Og så er der Lucifer. Hvem havde nogensinde troet at Lucifer ville være så sjov? Jeg kunne virkelig godt lide ham. Og jeg elsker Ravens første møde med ham. Det var simpelthen en fantastisk scene. Derudover var jeg vild med scenen hvor Raven snakker med Jahve, Lucifer og Døden. Den er så genial. Jeg kan huske at Katja læste den op til bogbloggereventet, men det var fantastisk at læse den igen. Det er virkelig genial humor.

Der er ikke et kedeligt øjeblik i Sjælehenteren. Bogen er kort, men den føles ikke kort. Der sker noget hele tiden, og alle personerne er så spændende og jeg elskede dem på hver deres måde. Jeg er vild med handlingen! Jeg har ikke helt læst noget som dette før. Jeg er virkelig spændt på fortsættelsen, specielt efter den der meget onde slutning.

Amanda Foody: Daughter of the Burning City

Forfatter: Amanda Foody | Original titel: Daughter of the Burning City | Serie: – | Antal Sider: 384
Stjerner:

Daughter of the Burning City er den første bog fra en Fairyloot boks jeg har læst. Og hvor er jeg glad for at den er min første. Den var virkelig god! Jeg er helt vild med coveret, detaljerne i byen nederst er fantastisk!

Det første der slår mig er at Daughter of the Burning City er en enkelt stående bog. Det er ret sjældent, og det var ret fedt! Når det så er sagt, kunne jeg godt have tænkt mig mere. Der er så meget potentiale i hele historien. Det er dog ikke fordi jeg sad med en tom følelse da jeg havde vendt sidste side. Selve historien blev afsluttet, men hele det politiske system er vildt spændende, og jeg vil bare gerne have mere!

Sorina er en rigtig interessant person. Jeg er helt vild med beskrivelsen af hende, specielt hendes udseende. Jeg vil ikke sige mere af frygt for at spoile noget, men det var virkelig interessant! Jeg elsker alle hendes illusioner, de er virkelig interessante. Jeg kunne også godt lide Luca, men i starten var jeg ikke vild med deres forhold, men det ændrede sig efterhånden som historien udviklede sig.

Jeg er vild med selve stemningen i Daughter of the Burning City. Jeg elsker cirkusser/karnevaller, og vil gerne læse mange flere historier med det tema. Så selvom jeg ikke har læst så mange, var jeg helt vild med denne. Amanda Foody er en virkelig dygtig forfatter, og selvom det måske tog lidt tid inden selve historien virkelig udfoldede sig, nød jeg hver enkelt side.

Cecilia Ahern: Flosset

Forfatter: Cecilia Ahern | Original titel: Flawed | Serie: Flawed #1 | Antal Sider: 344
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag

Flosset var en bog som i starten gik lidt hen over hovedet på mig. Ja, jeg havde godt hørt om den, men jeg var langt fra sikker på, hvad den egentlig handlede om, og om jeg ville kunne lide den. Da jeg så, at den blev oversat til dansk, undersøgte jeg den lidt nærmere, og måtte bare give den en chance. Og hvor er jeg glad for, at jeg gjorde det!

Flosset er en virkelig god historie, som jeg blev fuldstændig opslugt af. Jeg kan rigtig godt lide Celestine. Nej, hun er langt fra perfekt. Men jeg nød virkelig hendes udvikling, for hun er nok en af de karakterer, som udvikler sig mest i løbet af bare en enkelt bog. Jeg er fuldstændig vild med hendes indre monolog, specielt i starten. Jeg synes virkelig det virkede realistisk, og selvom jeg slet ikke er som Celestine, kunne jeg på en eller anden måde godt følge hende. Derudover kom hun med et par enkelte kommentarer, som fik mig til at grine, selvom nogle af dem kom i lidt dystre situationer. Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad jeg synes om Art. Jeg hadede ham ikke, men jeg var heller ikke vild med ham

Selve handlingen var jeg helt vild med. Jeg er helt vild med ideen om et “perfekt” samfund. Ikke fordi jeg vil have sådan et samfund, men det var virkelig spændende at læse om, og der var faktisk uhyggeligt mange paralleller til den virkelige verden. Jeg elsker hvordan det hele er bygget op og hvordan det udvikler sig. Jeg er virkelig spændt på, hvordan det hele kommer til at udvikle sig. Jeg glæder mig virkelig meget til at læse næste bog. Jeg har ikke læst noget af Cecilia Ahern før, og de fleste kender hende nok også fra en lidt anden genre, som P.S. I love you, men hendes første YA roman er helt klart værd at læse. Jeg elskede Flosset fra start til slut, virkelig anbefalelsesværdig.

Teri Terry: Nedtælling

Forfatter: Teri Terry | Original titel: Contagion | Serie: Mørkt Stof #1 | Antal Sider: 442
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal

Wow, sikke en bog. Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet. Jeg har læst nogle af bøger af Teri Terry, blandt andet hendes Slettet trilogi, som jeg var meget glad for. Den sidste bog jeg læste af hende, var jeg ikke helt så begejstret for. Så det var med lidt blandede forventninger, at jeg gik i gang med Nedtælling. Lad mig dog lige starte med at nævne coveret. Gyldendal har valgt at give den deres eget cover, i stedet for at bruge det engelske, hvilket jeg er virkelig glad for, for nøj hvor er det bare smukt! Jeg er så vild med det. Det passer til Slettet trilogien, selvom de intet har til fælles, og så er jeg bare vild med galakse effekten og farverne.

Heldigvis er jeg lige så vild med indholdet, som jeg er med coveret. Jeg havde slet ikke forventet at elske den så meget. Den er det bedste jeg har læst fra Teri Terry indtil videre. Jeg var ikke så hooked på den i starten, jeg ved egentlig ikke rigtig hvorfor, men jeg synes der gik lidt tid inden den rigtig kom i gang. Vi skiftevis følger Shay og Callie, og det fungerede rigtig godt. Jeg havde virkelig nemt ved at adskille de to, hvilket jo kun er et plus. Jeg kan rigtig godt lide Shay, selvom hun godt kunne blive lidt for meget ind i mellem. Specielt hendes forhold til Kai kunne godt blive lidt for meget for mig ind i mellem, men det var ikke noget der ødelagde selve handlingen eller læseoplevelsen. Callie var nok min favorit. Jeg nød virkelig at følge hende. Generelt har Teri Terry været virkelig god til at skabe virkelighedstro personer, som man elsker at følge.

Det jeg virkelig elskede ved denne bog, som virkelig kom frem hen af vejen, var selve stemningen. Den er ret mørk. Ikke på en gængs måde, men sådan mere… korrupt. Det er vidst den bedste måde jeg kan beskrive det nu, uden at afsløre alt for meget. Jeg var helt vild med den dystre stemning, at man ikke helt ved hvad der foregår, udover at det er en masse korrupt, og tingene ikke helt er som de skal være. Selve handlingen var fantastisk spændende. Jeg er virkelig imponeret over Teri Terrys skriveevne. Det var helt fantastisk. Der skete så meget, og jeg elskede at se, hvordan selve handlingen udfoldede sig, det var smukt. Jeg er virkelig spændt på at se, hvad der vil ske i den næste bog. Nedtælling lægger op til et kæmpe brag af en serie.

Er du vild med epidemier, mystiske omstændigheder, kærlighed, spænding og noget… korrupt? Så synes jeg, at du skal få fingrene i Nedtælling. Jeg var fuldstændig betaget af historien, og jeg glæder mig til næste bind.

Kenneth Bøgh Andersen: Skæbnemageren

Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabel (Illustrationer) | Original titel: Skæbnemageren | Serie:  | Antal Sider: 176
Stjerner:

Så kom der en ny bog fra Kenneth Bøgh Andersen. Indtil videre har jeg elsket alt hvad jeg har læst af ham, men jeg var faktisk lidt i tvivl om, hvorvidt jeg ville læse denne sag. Grunden? Det er en tegneserie/graphic novel. Jeg har intet imod denne type bøger, dem jeg har læst har jeg faktisk elsket, men jeg kan ikke rigtig finde ud af dem. Men efter at jeg så et par tegninger, vidste jeg, at jeg måtte give den en chance.

Jeg er vild med Skæbnemageren. Så enkelt kan det siges. Det er jo ikke en bog på samme måde, som når der kun er tekst, men Kenneth Bøgh Andersen formår stadig at skabe en fantastisk historie, og det er på trods af, hvor kort den er. Derudover er Lars Gabels illustrationer bare fantastiske. Jeg elsker hvordan den er udført, hvordan illustrationerne ser ud på en måde i starten, og så ændre sig da Simon træder ind i den anden verden. Det var virkelig genialt. Jeg elskede hvordan jeg var nød til at vende bogen på nogle sider. Coveret er fantastisk, specielt med det lille ‘billede’, og det passede bare perfekt sammen med handlingen.

Jeg er også vild med handlingen. Den er kort, men der mangler alligevel intet. Kenneth Bøgh Andersen formår at pakke et fantastisk budskab ind i en virkelig lækker bog, og det er kort og præcist. Jeg synes ikke der manglede noget. Jeg kunne sagtens se, at det er en fortælling der kunne bygges videre på. Jeg er i hvert fald rigtig begejstret. Jeg kunne godt lide Simon, og jeg kunne også godt lide Tom. Jeg kunne også godt lide Skæbnemageren, selvom han var en anelse forvirrende og irriterende, men det går jeg ud fra, var meningen. Hvis du endnu ikke har læst den, så kan jeg varmt anbefale den.

 

Julie Kagawa: Jernkongen

Forfatter: Julie Kagawa | Original titel: The Iron King | Serie: The Iron Fey #1 | Antal Sider: 366
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic

Jeg har allerede læst Jernkongen, bare på engelsk. Men jeg blev begejstret, da jeg så, at den ville blive oversat til dansk. Endnu mere begejstret, da jeg så, at de havde beholdt det smukke cover. Jeg elsker det! Jeg læste bogen for første gang tilbage i 2012, det er ret længe siden. Jeg kunne ikke huske så meget, udover selve grundkernen i historien og at jeg elskede den. Jeg elsker den stadig! Fantastisk fortælling. Du kan læse min første anmeldelse her.

Jeg er vild med Kagawas skrivestil, og jeg havde lidt glemt, hvor sprængfyldt med action Jernkongen er. Nej, det er langt fra den bedste bog jeg har læst, jeg kan pege på masser af ting ved plottet jeg synes kunne strammes lidt op. Men for mig gør det ikke noget. Jeg elsker bogen. Det er sådan en bog man bare skal læse for at nyde en god fortælling, for det er lige hvad den er.

Jeg kan godt lide Meghan. På den ene side, er hun den mest irriterende pige på jorden, og hun træffer så mange dårlige valg og siger irriterende ting. Men på den anden side, og grunden til at jeg virkelig godt kan lide hende, er at hun er så virkelig. Ja hun kan være pisse irriterende, men hun er teenager. Er teenagere ikke irriterende? Så har vi Puck og Ash. Jeg kan godt lide dem begge. Jeg vil altid have et svagt punkt for Ash. Ham kan jeg altså godt lide. Men jeg kan virkelig også godt lide Puck. Han er så sød og nærværende, og ja, bare virkelig sød.

Handlingen er virkelig spændende. Jeg elsker hele ideen med fey verdenen og alle de forskellige væsner der lever derinde, hvordan der er flere sider, der alle bekriger hinanden. Det er fantastisk.

Det eneste negative jeg kan sige om denne bog er oversættelsen. Der var lidt for mange fejl i for min skyld. Nogen gange var der brugt ord, som jeg synes virkede underligt og forstyrrede min læsning. For eksempel bliver der brugt ordet deltagende, som er brugt korrekt nok ifølge ordbogen, men jeg synes ikke det passede ind. Jeg måtte slå sætningen op i den engelske bog, og det engelske ord var sympathy. Jeg er ikke ekspert på teenagere, men jeg vil ikke mene at en 16 årig pige fra landet bruger sådan et udtryk. Derudover var der ret mange slåfejl og adskillige gange hvor der var brug svenske ord, hvilket virkelig undrede mig. Der stod for eksempel av i stedet for af, riktigt i stedet for rigtigt og et par andre, som jeg ikke lige kan huske på stående fod. Derudover synes jeg det var forvirrende at de både brugte ordene alf, elver og fey om de samme væsner, som (efter min hukommelse – husk det er 5 år siden jeg læste den på engelsk) hedder fae på engelsk. For mig var det som sådan ikke forvirrende, fordi jeg jo allerede har læst den før, men jeg har fået af vide af en anden der har læst den på dansk, at hun blev utrolig forvirret over det. Det er ret ærgerligt synes jeg. Jeg synes de skulle have kaldt dem fae, som de gør i den originale, eller fey og så have været konsekvente og brugt det hele vejen igennem. Derudover synes jeg at det var en rigtig fin bog, og der var da også de gange hvor oversættelsen har været spot on, f.eks. da Puck kalder Ash for Prinsemand. Der grinede jeg højlydt. Det var virkelig genialt.

Selvom jeg var lidt hård ved oversættelsen, så er det virkelig en fantastisk bog med en utrolig god historie. Jeg glæder mig allerede til at læse videre i serien, da jeg kan huske de efterfølgende bøger endnu mindre end den første. Er du til eventyr, magiske væsner og kærlighed, så synes jeg du skal tjekke Jernkongen ud.

Rick Riordan: Thors Hammer

Forfatter: Rick Riordan | Original titel: The Hammer of Thor | Serie: Magnus Chase og de Nordiske Guder #2 | Antal Sider: 512
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen

Det tog mig ret lang tid at læse Thors Hammer af Rick Riordan. Ikke fordi den var dårlig. Det var den langt fra. Men ind i mellem kommer livet bare i vejen. Men jeg kom igennem den, en bog jeg har glædet mig til, lige siden jeg læste den første, og jeg elskede hver en side.

Riordan formår fange læseren, holde spændingen og bare skrive en knaldgod historie. Bogen er så sprængfyldt med humor, at jeg vitterligt sad og grinte højlydt. Også de få gange, jeg læse i toget. Det får man sig et par blikke af. Men jeg var ligeglad, for humoren er bare genial! Jeg elsker at følge Magnus Chase og hans eventyr. Han er ikke verdens heldigste gut, men han tackler nu tingene meget godt. Og så elsker jeg Otis. Der er en bestemt scene i starten, som jeg læste mens jeg ventede på toget. Og jeg måtte virkelig bide mig selv i læben for ikke at skrive af grin. Hvor finder manden dog på alle de ting?

Handlingen var også spændende, lige så god som den første. Jeg nød hver en side, og det er lidt af hvert, den kære flok bliver udsat for. Jeg kan rigtig godt lide slutningen. Den har lidt af en cliff-hanger, og jeg glæder mig så meget til at se, hvad der kommer til at ske i den tredje og sidste bog. Hvordan vil det hele ende?

Hvis du endnu ikke er startet på denne serie, så kan jeg kun varmt anbefale den. Den er virkelig fantastisk og alle aldre kan læse den. Den har en perfekt blanding af spænding, aktion og nordisk mytologi.

Robin Hobb: Snigmorderens Lærling

Forfatter: Robin Hobb | Original titel: Assassin’s Apprentice | Serie: Farseer trilogy #1 | Antal Sider: 432
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Cicero

Jeg har længe haft kig på Snigmorderens Lærling af Robin Hobb, men er af en eller anden grund aldrig kommet videre. Jeg er virkelig glad for at jeg fik muligheden for at læse den nu. Lad mig starte med at nævne coveret. Jeg elsker det, det er virkelig fint, og jeg elsker smudsomslaget og selve bogen under. Perfekt!

Robin Hobb kan et eller andet med ord. Snigmorderens Lærling er en kompliceret men fuldstændig fantastisk historie. Jeg har været enormt lang tid om at læse den, men ikke fordi den var dårlig eller lignende. Det er ikke en bog man kan læse hurtigt, ikke for mig i hvert fald, og så blev jeg ramt af eksamener. Jeg elsker persongalleriet. Jeg er helt vild med Fitz og Chade. Fantastiske personer. Selv de personer som er knap så venlige, kunne jeg godt lide. Altså ikke på samme måde, men jeg elskede at de var så indviklede og realistiske. Jeg var fuldstændig fascineret af Narren, og jeg glæder mig meget til at læse mere om ham!

Handlingen er super spændende, og så er jeg bare vild med snigmordere. Det her er helt klar en bog der skal genlæses, for jeg tror der er mange små detaljer jeg mangler at opfange. Jeg skal helt klart læse videre i serien. Snigmorderens Lærling er en fantastisk fortælling, der er perfekt til alle der elsker fantasy. Det er en af de bedste fantasy bøger til voksne jeg længe har læst. Fitz kunne nok godt gå hen og blive en af mine yndlingspersoner, for han er simpelthen så fantastisk på sin helt egen måde!

Malene Sølvsten: Ravnenes Hvisken

Forfatter: Malene Sølvsten | Original titel: Ravnenes Hvisken | Serie: Ravnenes Hvisken | Antal Sider: 707
Stjerner:

Ravnenes Hvisken er nok en af de mest hypede danske bøger længe. Og jeg er nok en af de sidste til at få den læst. Al hypen skræmte mig faktisk lidt væk. Tænk nu hvis jeg ikke kunne lide den? Tænk hvis den slet ikke levede op til mine forventninger? Og så er det noget af en basse på over 700 sider. Men jeg havde ingen grund til bekymring. Jeg endte med at elske den!

Jeg var faktisk ikke ovenud begejstret i starten. Jovist var den da god. Men så god var den altså heller ikke. Jeg var heller ikke fan af Malene Sølvstens skrivestil. I starten. Jeg ved ikke hvad der skete, eller hvornår det skete, men pludselig kunne jeg bare ikke få nok. Jeg levede mig fuldstændig ind i verdenen og elskede skrivestilen. Jeg kan ikke mindes at have ændret mening om en skrivestil i løbet af en bog før. Måske skulle jeg bare lige vænne mig til den? Uanset hvad, så endte jeg med at elske den og slugte det meste af bogen på et par dage.

Jeg elskede Anne. Det gjorde jeg lige fra starten af. Jeg synes hun er en fantastisk hovedperson. Hun har en del fejl, men er samtidig også bare så elskværdig. Og så har jeg virkelig ondt af hende, nogen af de ting hun har været ude for. Jeg følte virkelig med hende, på alle tænkelige måder. Luna er nok den person jeg var mindst vild med. Hun er også hovedgrunden til at jeg ikke var vild med starten. Hun voksede en smule hos mig, men jeg kom desværre aldrig til at elske hende. Det meste af tiden irriterede hun mig. Varnar og Elias er nok mine favoritter ud over Anne. Og Monster! Hvor jeg dog elsker Monster. Fantastisk karakter. Jeg synes generelt at bogen har et fantastisk persongalleri. Der er så mange forskellige typer personer, som alle er ret realistiske på den ene eller anden måde. De har alle fejl og mangler, men jeg kunne lide dem alligevel.

Selve handlingen var fantastisk. I starten skete der ikke så meget, men der kom virkelig fart på senere hen. Jeg er virkelig imponeret over Malene Sølvsten, specielt når man tænker på at dette er hendes debutroman! Sikke en roman! Jeg glæder mig helt usigeligt meget til at næste bind kommer. Specielt med den slutning den havde. Jeg sad hele tiden og gættede på hvem morderen er. Og jeg gættede aldrig rigtigt. Det var super fedt. Hvis du endnu ikke har læst den, så kan jeg varmt anbefale at gøre det snart. Du vil ikke fortryde.

Jeaniene Frost: Into the Fire

Forfatter: Jeaniene Frost | Original titel: Into the Fire | Serie: Night Prince #4 | Antal Sider: 340
Stjerner:

Sidste bog i en serie. Ah det er både fantastisk og sørgeligt på en gang, ikke sandt? Jeg elsker at slutte en serie, det føles rart. Man har opnået noget. Fået en fantastisk historie. Men samtidig også sørgeligt fordi det er slut. Ikke mere. Sådan har jeg det med Night Prince. Jeg har elsket hver en bog og Into the Fire var ingen undtagelse.

Jeaniene Frost kan altså bare et eller andet med ord. Jeg var fuldstændig opslugt fra start til slut, som jeg har været af alle hendes bøger ind til videre. Jeg ved ikke hvad der er, men jeg lever mig fuldstændig ind i bøgerne. Det er virkelig som en film i hovedet, og når jeg ikke læser tænker jeg videre på historien. Cat og Bone vil altid have en særlig plads i mit hjerte, men Vlad og Leila fylder også godt efterhånden. Jeg elsker dem begge to. Vlad er bare genial, det har jeg syntes lige fra starten. Det samme med Leila. De passer bare så godt sammen. Og så var der et kært gensyn med Ian. Ham stiftede man bekendtskab med i Night Huntress serien, og jeg elsker ham altså. Han var også fantastisk i denne bog, og jeg elsker den første scene han er med i. Jeaniene Frost har altid formået at få mig til at grine højlydt. Hun har en fantastisk humor. Generelt er hun bare rigtig god til at vække en masse følelser i mig når jeg læser hendes bøger.

En ting jeg virkelig elskede ved denne bog, og som gør det til sådan en fin afslutning er selve handlingen. Den afrunder alt så fint og svarer på alle de spørgsmål man måtte have fået ikke kun igennem denne bog, men også selve serien. Den svarer endda på spørgsmål man ikke vidste man manglede svar på.

Handlingen var gribende og sjov. Fantastisk som altid. Jeg synes det er et fantastisk kompleks univers Jeaniene Frost har skabt. Og det fedeste er, at hun ikke er færdig endnu. Night Prince serien er slut, men der kommer en bog (måske flere) om Ian. Det glæder jeg mig til. Og så glæder jeg mig allerede til at genlæse denne serie. Samt den originale. Hvis du endnu ikke har læst denne, eller startet på serien, så synes jeg du skal kommer i gang. Den er god!