Category: 4 stars

Amelia Hutchins: Fighting Destiny

17927559Forfatter: Amelia Hutchins
Original titel: Fighting Destiny
Serie: The Fae Chronicles #1
Antal Sider: 353
Genre: Fantasy
Forlag:
Udgivet: 2013
Sprog: Engelsk
Kilde: Kindle
Stjerner:

Min mening:
Have you ever heard of the old Celtic legends of the Fae – beautiful, magical, deadly and a love of messing with humans just for kicks and giggles?
Welcome to my world.
What started out as a strange assignment, leads to one of the most gruesome murder mysteries of our times and my friends and I are set and determined to find out who is killing off Fae and Witches alike.
Couple of problems in the way – I hate the Fae and the Prince of the Dark Fae is bound and determined that I work for him. He’s a rude, overbearing egotistical ass with a compulsive need to possess, dominate and control me. Oh – did I mention that he is absolutely sex-on-a-stick gorgeous and he makes me feel things that I never ever wanted to feel for a Fae…every time he touches me or looks at me with those golden eyes seems to pull me further in under his spell, despite my better judgment.
My friends and I can’t trust anyone and nothing is as it seems on the surface – not even me.

Min mening:
Jeg læste ikke rigtig hvad den handlede om, udover første sætning: Have you ever heard of the old Celtic legends of the Fae. Jeg er begyndt at holde utrolig meget af feer efter Fever serien samt The Iron Knight, og da denne var ret billig til kindle slog jeg til. Den var ikke hel som jeg havde forventet.

Jeg kunne godt lide den, men selve plottet, med at feer og hekse dør, var ikke hovedplottet, sådan opfattede jeg det ikke. Hovedplottet for mig var “forholdet” mellem Synthia og Ryder, og lad mig sige en ting, dette er nok den mest pornografiske bog jeg nogensinde har læst. Det blev lige en tand for meget ind i mellem, specielt når det nu ikke skulle have været hovedplottet. Oh well, den var meget underholdende alligevel.

Synthia er en okay hovedperson, ikke ligefrem min favorit, men man kan vel ikke elske alle? Jeg kan ikke sige præcis hvad det var jeg ikke brød mig om ved hende. Ryder kunne jeg dog godt lide!

Der var nogle punkter jeg gerne ville have haft forklaret lidt mere, nu er det godt nok en del af en serie, så det kan være det bliver forklaret i en af de kommende bøger, men alligevel, jeg kunne godt have undværet så mange ubesvarede spørgsmål. Der var både nogle kedelige passager og nogle virkelig spændende. Jeg har endnu ikke besluttet mig for om jeg vil læse videre.

Rainbow Rowell: Eleanor og Park

20634095Forfatter: Rainbow Rowell
Original titel: Eleanor & Park
Serie:
Antal Sider: 309
Genre: Romance, Contemporary
Forlag: Gads Forlag
Udgivet: 2014
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra Gads Forlag

Det handler den om:
Året er 1986. Stedet Omaha, Nebraska. 16-årige Eleanor er netop flyttet til byen med sin mor og søskende – og sin utilregnelige stedfar. Hun føler sig småtyk og forkert, og da hun stiger ind i skolebussen på sin første skoledag, falder hun omgående udenfor med sit ildrøde hår og sine bukser, der holdes sammen med sikkerhedsnåle.

Der er kun én ledig plads. Ved siden af Park. Smukke og cool Park. Som også er udenfor, om end på sin egen måde. Næste dag er pladsen ved siden af Park ledig igen. Langsomt får de øjnene op for hinanden og forelsker sig, sådan som man forelsker sig for første gang, når man er 16 år.

Eleanor og Park udspiller sig over et enkelt skoleår til lyden af The Smiths, U2 og Joy Division og er et udsøgt nostalgitrip for alle, der har prøvet at være forelsket. Samtidig giver romanen et helt enestående tidsbillede af årtiet med den karakteristiske musik og tøjstil – vel at mærke et årti, der endnu var komplet uberørt af smartphones, sms’er og Facebook. Et næsten utænkeligt scenario for nutidens forelskede teenagere, men der var engang, hvor man rent faktisk var nødt til at tale sammen. Og det gør Eleanor og Park.

Min mening:
Der har været virkelig meget hype omkring denne bog, både i udlandet og hjemme i Danmark, og jeg har ikke kunne undgå at få høje forventninger. Denne gang var de for høje desværre. Ellers er det bare mig der er underlig. Misforstå mig nu endelig ikke, det var ikke fordi jeg hadede bogen, eller ikke brød mig om den. Jeg skulle ikke kæmpe mig igennem den, jeg havde bare forventet noget andet end hvad jeg fik, og så er denne genre nok ikke den rette for mig.

Eleanor er en meget sød pige, jeg kan godt lide at hun har rødt hår, jeg elsker når personer i bøger har rødt hår (Go redheads!) Dog bryder jeg mig ikke om at hun sådan skubber Park væk hele tiden, jeg kan selvfølgelig godt se hvorfor hun gør det, men ja, det irriterede mig stadig til tider.
Park brød jeg mig mindre om, det er nok mest på grund af den måde han behandler Eleanor i starten. Generelt synes jeg begge de opførte sig ret barnlige. Jeg glemte tit at de skulle forestille at være 16 årige, og troede mere de var omkring 13 år.

Selve kærligheden mellem de to var da meget sød, men jeg kunne bedre lide at læse om det der skete når Eleanor var hjemme og hendes mor og stedfar også var der. Eleanor’s mor er virkelig en dårlig mor og jeg havde lyst til at slå hende flere gange. Det er lige før jeg synes hun er værre end stedfaren. Jeg havde i hvert fald ondt af Eleanor hele vejen der.

Altså alt i alt var det en god bog, og jeg har ikke fortrudt at jeg har læst den. Elsker man ungdomsbøger med sød uskyldig kærlighed vil jeg helt klart anbefale denne bog!

Becca Fitzpatrick: Finale

12751687Forfatter: Becca Fitzpatrick
Original titel: Finale
Serie: Hush, Hush #4
Antal Sider: 454
Genre: Paranormal
Forlag: Lion’s Quill Press
Udgivet: 2012
Sprog: Engelsk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Læs også: Hush, Hush (#1), Crescendo (#2), Silence (#3)

Det handler den om:
Will love conquer all?

Nora and Patch thought their troubles were behind them. Hank is gone and they should be able to put his ugly vendetta to rest. But in Hank’s absence, Nora has become the unwitting head of the Nephilim and must finish what Hank began. Which ultimately means destroying the fallen angels – destroying Patch.

Nora will never let that happen, so she and Patch make a plan: lead everyone to believe they have broken up, and work the system from the inside. Nora will convince the Nephilim that they are making a mistake in fighting the fallen angels, and Patch will find out everything he can from the opposing side. They will end this war before it can even begin.

But the best-laid plans often go awry. Nora is put through the paces in her new role and finds herself drawn to an addictive power she never anticipated.

As the battle lines are drawn, Nora and Patch must confront the differences that have always been between them and either choose to ignore them or let them destroy the love they have always fought for.

Min mening:
Det var så lang tid siden at jeg har læst Silence, at jeg slet ikke kunne huske hvad der var sket, eller i de to første bøger for den sags skyld, men jeg gad virkelig ikke genlæse dem, så jeg gik bare i gang med denne med det samme, uden nogle forventninger.

Jeg tror jeg skulle have genlæst serien, eller have læst denne noget tidligere, fordi der var mange af tingene der var rigtig forvirrende, men jeg så igennem fingrene med det, og kunne godt følge historien sådan nogenlunde.

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal synes om Nora og Patch’s kærlighed. Jeg synes den er alt for sød og omklamrende, og jeg har svært ved at se Patch som den store stygge faldne engel han jo er. Nora kommer hurtigt til at virke ynkelig synes jeg.

Selve handlingen er faktisk ganske udemærket, masser af spænding og jeg kedede mig ikke under læsningen, det er jo altid et plus.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så kan jeg faktisk ikke rigtig huske slutningen, hvilket må sige lidt om selve bogen, for havde den været fantastisk, ville jeg jo kunne huske den. Så vidt jeg husker, var det dog en meget fin afslutning på serien.

Livia Blackburne: Poison Dance

18518522Forfatter: Livia Blackburne
Original titel: Poison Dance
Serie: Midnight Thief #0.5
Antal Sider: 54
Genre: Fantasy
Forlag: Lion’s Quill Press
Udgivet: 2013
Sprog: Engelsk
Kilde: Kindle
Stjerner:

“Novellen er et anmelder eksemplar fra forfatteren”

Det handler den om:
James is skilled, efficient, and deadly, a hired blade navigating the shifting alliances of a deteriorating Assassin’s Guild. Then he meets Thalia, an alluring but troubled dancing girl who offers him a way out—if he’ll help her kill a powerful nobleman. With the Guild falling apart, it just might be worth the risk. But when you live, breathe, and love in a world that’s forever flirting with death, the slightest misstep can be poison. Poison dance is approximately 14,000 words, or 54 printed pages.

Min mening:
Dette er en kort novelle som på sin vis introducerer Midnight Thief der udkommer til sommer (Tror jeg i hvert fald, at den introducerer) Novellens største svaghed er længden, den er ret kort, og den er bygget en smule underligt op. Starten er langsom og bygger en spænding op og vi lærer langsom personerne at kende. Den slutter dog virkelig brat. Og jeg mener virkelig meget, det synes jeg i hvert fald, og jeg sad helt forvirret og tænkte, hvor er resten? Hvad skete der lige her?

Jeg har svært ved at danne mig et indtryk af personerne, fordi den er så kort, og vi ikke når at lære dem bedre at kende. Universet kan jeg dog rigtig godt lide, og jeg glæder mig til at læse mere til det i Midnight Thief.

54 sider er ikke meget til at bygge en god historie på, og egentlig klarer Blackburne det godt, men ja slutningen er al for brat! Jeg ved dog ikke om det hænger sammen med Midnight Thief, det håber jeg lidt. Eller faktisk så er det ikke slutningen, men noget lige inden slutningen hvor det virker som om der mangler en stor bid. Ærgerligt.

Jen Campbell: Weird things customers say in bookshops

12640991Forfatter: Jen Campbell
Original titel: Weird things customers say in bookshops
Serie: Weird things customers say in bookshops #1
Antal Sider: 119
Genre: Non-fiction
Forlag: Constable and Robinson
Udgivet: 2012
Sprog: Engelsk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Det handler den om:
This Sunday Times Bestseller is a miscellany of hilarious and peculiar bookshop moments:
‘Can books conduct electricity?’
‘My children are just climbing your bookshelves: that’s ok… isn’t it?’

A John Cleese Twitter question [‘What is your pet peeve?’], first sparked the ‘Weird Things Customers Say in Bookshops’ blog, which grew over three years into one bookseller’s collection of ridiculous conversations on the shop floor.

From ‘Did Beatrix Potter ever write a book about dinosaurs?’ to the hunt for a paperback which could forecast the next year’s weather; and from ‘I’ve forgotten my glasses, please read me the first chapter’ to’Excuse me… is this book edible?’

Min mening:
Jeg har længe gerne ville læse denne, den virkede utrolig sjov, og jeg elskede de små citater andre lagde ud. Jeg fik endelig fingre i bogen, og havde egentlig besluttet at jeg ville læse et par sider ind i mellem og nyde den. Men jeg startede på den, og så var den slut. Den er ultra kort og virkelig morsom! Jeg måtte hele tiden læse bare en smule mere.

Jeg må indrømme at nogle af citaterne var ret dumme, og jeg kunne ikke helt se det sjove i dem, men så var der tilgengæld dem der var virkelig morsom, og jeg sad og grinede højlydt. Andre var så dumme at man græmmede sig og sad og flovede sig på kundens vegne. Det er virkelig utroligt hvad folk har kunne sige og spørge om.

Det er en virkelig morsom og hyggelig lille bog, og jeg glæder mig allerede til at få den næste så jeg kan læse flere små citater.

Neil Gaiman: Amerikanske Guder

19443829Forfatter: Neil Gaiman
Original titel: American Gods
Serie:
Antal Sider: 575
Genre: Fantasy
Forlag: People’s Press
Udgivet: 2014
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

“Bogen er et anmelder eksemplar fra People’s Press

Det handler den om:
Shadow har siddet i fængsel i tre år. Han har taget sin straf og ønsker kun at se sin elskede Laura igen, holde sig ude af problemer og starte et nyt liv. Men få dage inden sin løsladelse får han besked om Lau-
ras tragiske død. På vej hjem til begravelsen møder han en gådefuld, gammel mand, der kalder sig Mr. Wednesday, som giver ham et tilbud, han ikke kan afslå.

Livet som bodyguard, chauffør og stikirenddreng for den utilregnelige, men altid ulasteligt klædte svindler Mr. Wednesday bringer Shadow ud på en mission, et dystert og surreelt roadtrip gen-
nem Amerika. Her møder han en broget flok af excentriske skikkelser, hvis skæbner alle på mystisk vis synes vævet sammen med hans.

Shadow erfarer, at intet er, hvad det giver sig ud for, at alle bærer på hemmeligheder, og at drømme, mytiske væsener og guder er mere virkelige, end vi tror. Med tiden opdager han også, hvad det er, han er blevet hvirvlet ind i: Det trækker op til storm, til en episk kamp mel-
lem de gamle, glemte guder og de moderne. Om selveste Amerikas sjæl. En kamp, som Mr. Wednesday har tiltænkt Shadow at spille en helt central rolle i.

Min mening:
Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle forvente af Amerikanske Guder, det jeg fik var dog alligevel væk fra noget jeg kunne have forestillet mig. Det er jo Neil Gaiman! Jeg kan rigtig godt lide de to andre bøger jeg har læst af ham, men har netop lært at hans skrivestil er lidt speciel, og til tider kan være en smule tungt, specielt hvis man læser det på engelsk. Jeg havde netop fået at vide at denne var tung. Dog synes jeg selv at Stardust var tungere i sproget, måske kan det skyldes at jeg læste denne på dansk?

Lad mig give Gaiman en ting, beundring for opfindsomhed. Denne bog er virkelig speciel, og virkelig mærkelig. Usædvanlig. Mærkværdig. Jeg kan ikke rigtigt finde det helt rigtige ord for den. Den var absolut ikke dårlig, men heller ikke fantastisk. Den var underlig. Og lang. Det er nok det der trækker den mest ned, at den føltes så langtrukken. Til tider synes jeg slet ikke der skete noget, vi sad fast i det samme hele tiden, og andre gange skete der så mange mærkværdige og fantastiske ting at jeg næsten slet ikke kunne følge med! Jeg kan med sandhed sige at jeg ikke har læst noget lignende før, og den viser Gaimans “bredde” eller hvordan man skal forklare det. Den er helt anderledes end Stardust og specielt Coraline, som jo nok mest henvender sig til børn.

Shadow er en interessant karakter, jeg kunne faktisk godt lide ham, selvom han ikke er min favorit. Men han virkede troværdig. Han har ret så mange fejl og mangler, hvilket i min optik, gør ham så meget mere troværdig og virkelig.
Mr. Wednesday er nok den spøjseste karakter, han er virkelig pudsig, men det er svært at forklare mere om ham uden at spoile handlingen.

Handlingen er bygget virkelig godt op, og der er ret meget i den, som man ikke lige havde forudset. Alt i alt synes jeg det er en rigtig god bog, den var dog for lang til min smag. Om den var for underlig, det ved jeg ikke. Det tror jeg ikke, for det er det der gør den så speciel, man skal bare lige vænne sig til det synes jeg.

Patricia Harman: Jordemoderen fra Hope River

18105457Forfatter: Patricia Harman
Original titel: The Midwife of Hope River
Serie:
Antal Sider: 360
Genre: Fiction
Forlag: Cicero
Udgivet: 2013
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Bogen er et anmelder eksemplar fra saxo.com

 

Det handler den om:
Stærk og livsbekræftende roman om livet i et lille samfund i trange tider. Om venskabet mellem sort og hvid. Og om at finde kærligheden igen, når ens hjerte er fyldt med sorg.USA 1929. Børsen er krakket, og høj såvel som lav kæmper for at få mad på bordet. Men selv i trange tider kommer der børn til verden, og jordemoderen Patience Murphy tager ud, selv om de færreste har råd til at betale for hendes ydelser. Patience selv har haft et hårdt liv og er eftersøgt i to stater, og alle, hun nogensinde har holdt af, er døde og borte.På en lille gård lever Patience et stille og nøjsomt liv, men da den sorte pige Bitsy mister sit job, forbarmer Patience sig og giver hende husly. Arrangementet er dog absolut ikke ufarligt, da ikke alle bryder sig om, at en sort og en hvid kvinde bor sammen som ligemænd

Min mening:
Det var med en del tøven jeg gik i gang med at læse denne bog. For det første er den langt væk fra min normale genre, men jeg kan godt lide at udfordre mig selv lidt ind i mellem og komme ud fra min comfort zone. Det andet punkt der fik mig til at tøve var handlingen. Jordemoder. Så må der utvivlsomt være fødsler med. Jeg er ikke fan af at høre, se eller læse om fødsler. Og det er jeg stadig ikke. Det giver mig kvalme.

Historien er rigtig godt skruet sammen, og Harman er en god forfatter. Selvom delen med fødslerne var ved at skræmme mig væk, måtte jeg alligevel læse videre.
Patience er en god hovedperson, og en fantastisk person synes jeg. Hun virker rigtig troværdig, med både fejl og mangler og masser af personlighed.

Jeg kan rigtig godt lide de flashback’s der er til Patience’s fortid, det giver et godt sammenspil med nutiden og Patience’s hårde liv.

Selvom fødslerne for nogle måske ikke fylder så meget, det gør de vil ikke, men så nej, jeg kan ikke have fødsler i nogen som helst art. Men udover det var det en helt fantastisk bog, meget bedre end hvad jeg havde troet, og jeg nød den meget mere end jeg troede jeg ville og kunne. Det kan godt betale sig at bryde sine egne grænser ind i mellem.

Lene Toscano: Den lukkede

17997312Forfatter: Lene Toscano
Original titel: Den lukkede
Serie:
Antal Sider: 292
Genre: Fiction
Forlag: Valeta
Udgivet: 2013
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Valeta

Det handler den om:
“Snart skal min hjerne nulstilles. Og alt dette, som jeg vil fortælle dig, vil være glemt.
Så du skal vide, at situationen er denne: Jeg skriver imod tiden, mens jeg er spærret inde på den lukkede og afventer mit første elektrochok.”

Anna er 17 år og har set noget, som hun ikke burde have set. I et desperat håb om at blive reddet, beslutter hun sig for at skrive det hele ned.
Det bliver en fortælling om livet på den lukkede, hvor de normale bestemmer over de syge. Og hvor det ikke altid er lige nemt at se, hvem der er syg, og hvem der er rask.

En beretning om en skræmmende stedmor, en gennemsigtig far, en død mor og om veninden Natalie, der ligner en amerikansk rockstjerne.
En historie, der kredser om spørgsmålet: Hvorfor skal Anna have elektrochok?

Min mening:
For at være helt ærlig, så ved jeg ikke rigtig hvad jeg havde forventet af denne bog. En ting jeg dog ikke havde forventet, var at den var så dyster. Jeg kan næsten med sikkerhed sige, at det er den mest dystre bog jeg har læst.

Selve skrivestilen er anderledes end hvad jeg er vant til, og nok også hvad normen er. Den er skrevet som et brev, hvor hovedpersonen Anna sidder og skriver hendes fortælling ned til læseren. Hun bruger “du” og det giver det hele lidt kant. Jeg synes det fungerer rigtig godt, selvom der dog var aspekter der kedede mig. Anna skriver blandt andet gentagne gange at tiden er i mod hende, og hun ikke er sikker på at hun kan nå at skrive det hele ned, alligevel kommer hun ud på nogle omveje, som ikke har den helt store relevans for historien, og jeg undrede mig lidt over det. Men på den anden side, hvis hun kortede det hele ned til kun det essentielle, ville der jo ikke være meget bog tilbage. En anden ting der irriterede mig lidt var nogle af beskrivelserne. Normalt elsker jeg beskrivelser, men det kan også blive for meget og for dybt. Man behøvede ikke at vide hvordan det hele så ud og så videre.

Anna kunne jeg rigtig godt lide, hun virker som en virkelig person, og fik ondt af hende. Det samme med stedmoderen, Eva, hun virkede også som en virkelig person, hun var virkelig skummel. Jeg elskede at Toscano havde skrevet hende som en kold og stille person, det gjorde hende mere uhyggelig.
Jeg forstod dog ikke Anna’s far. Han ville slet ikke lytte til Anna, og virkede fuldstændig ligeglad med hende. Hans forvandling efter at have mødt Eva virkede falsk og ikke ordentlig gennemført.

Selve handlingen, til sidst, da vi fik afsløret hvad det hele gik ud på, var rigtig spændende, og virkelig foruroligende. Jeg er i hvert fald glad for at det ikke var mig der gennemlevede det.

Sylvia Day: Syv års længsel

ItemImage.aspxForfatter: Sylvia Day
Original titel: Seven years to sin
Serie: Historical #1
Antal Sider: 303
Genre: Fiction
Forlag: Politikens forlag
Udgivet: 2013
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag

Det handler den om:
En lun sommeraften i 1800-tallets England, kun ganske få timer før sit bryllup, bliver lady Jessica Tarley vidne til et optrin, som hun sent skal glemme. Hun ser den unge Alistair Caulfield i en voldsomt intim scene med en langt ældre kvinde! Chokeret, men alligevel besynderligt pirret, går Jessica ned ad kirkegulvet som planlagt, men gennem de følgende år i et passionsløst ægteskab bidrager tanken om Caulfield til forbudte fantasier, som holder kedsomheden stangen.Da Jessica efter syv års ægteskab bliver enke, stiger hun ombord på et skib for at rejse over Atlanten til Jamaica for at bese en plantage, som hun har arvet efter sin afdøde mand. Rejsen skal vise sig at blive meget mere, end Jessica havde forventet, for skibet ejes af Alistair Caulfield, og han er med på sørejsen. Der går ikke lang tid, før Alistair aflægger sin første visit i Jessicas kahyt – en visit, der bliver indledningen på en stærk erotisk relation.

Min mening:
Dette er min første erotiske roman jeg læser. Jeg tror jeg er den eneste i verden der ikke har læst noget før, og heller ikke Fifty Shades of Grey. Denne her lød dog meget spændende, og så kan jeg godt lide 1800 tallets England.

Jeg har lidt svært ved at finde ud af Jessica. Når vi ser tingene igennem andre, virker hun stærk, elegant, selvsikker, bevidst og kold som et resultat af hendes opdragelse. Når vi ser hende igennem sig selv, er det stik modsat, selvom det for mig virker som om at forfatteren forsøger at det stadig skal virke som om hun er selvsikker og stærk. Det var en ting der gjorde hende lidt uvirkelig for mig.
Alistair, derimod, kan jeg godt lide. Hele hans personlighed og målrettethed er rigtig godt.

Jeg kunne dog ikke rigtig se meningen i at man også skulle følge Hester, Jessica’s søster, på sidelinjen. Det er tydeligt at bogen omhandler Jessica og Alistair, og det fremgår også af synopsen. For mig virkede det som spild, og forfatterens forsøg på at få bogen til at fylde mere. Jeg havde det med at skimme delene med søsteren, fordi jeg ikke gad læse om hende.

Selve handlingen og beskrivelserne kan jeg rigtig godt lide. Sylvia Day er ikke den bedste forfatter jeg er stødt på, men hun kan dog godt skrive, dog ikke så meget at jeg blev fuldstændig opslugt af bogen.

Janne Hejgaard: Lola og Kalejdoskopet

18403438Forfatter: Janne Hejgaard
Original titel: Lola og Kalejdoskopet
Serie: Lola midt i verden #2
Antal Sider: 286
Genre: Contemporary
Forlag: Klim
Udgivet: 2012
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Læs også: Lola og Retfærdighedens Bog (#1)

Bogen er et anmelder eksemplar fra forfatteren

Det handler den om:
Lolas liv er fyldt med bekymringer. Hendes lillebror er meget syg, hun bliver chikaneret af sine klassekammerater, og så er der balladen med mobilen og pengene. Og hvad med det, der blev ødelagt nytårsaften? Alt for mange tunge hemmeligheder, og hun har ikke nogen at dele dem med. Ikke før hun finder dragehytten og den mystiske kvinde, som giver hende lov til at bruge det hellige kalejdoskop – og som lytter til hende.
‘Gangsta Gals’ har fået Camilla som medlem, og hun har gang i et hævntogt, som er mere ødelæggende, end hun regner med. Maria har også planer, hemmelige planer, som Lola slet ikke ville bryde sig om, hvis hun kendte dem. Det værste er, når det går ud over en, man elsker …
Heldigvis er Vik stadig Lolas ven, og han opdager den ‘trylleformular’, som Lola kan bruge til at få løst alle sine problemer. Det handler om at danse …

Min mening:
Lad mig lige starte med at kommenterer en lille detalje på coveret. Prøv at se det hår der! Det ligner en paryk der har været igennem et ordentligt stormvejr! En anden ting er bagside teksten, den forvirrede mig en smule, inden jeg gik i gang med bogen. Sætningen: Maria har også planerEr så forvirrende synes jeg, for min første tanke var: Hvem er Maria? Er der en eller anden person jeg har glemt fra den første bog eller hvad? Men som man gjorde indhug i bogen, gav det mening, men øv at blive forvirret inden bogen er gået i gang.

Jeg tror faktisk at jeg bedre kunne lide denne i forhold til den første, og alligevel er jeg ikke helt sikker. Jeg synes selve handlingen var meget bedre en Retfærdighedens Bog, og jeg kan egentlig ikke sige præcis hvad, men jeg nød den mere og læste også hurtigere. En af de ting der dog trækker en smule ned, er at der var gang i lidt for mange ting på en gang, altså der skete lidt for mange uheldige ting for Lola som skulle rettes ud. Her snakker jeg om problemerne med Camilla, Maria, pengene og så samtidig hele mysteriet omkring kalejdoskopet. Det virker måske ikke som så meget når jeg skriver det her, men når man læser bogen er det bare lige lidt meget, og det hele sker stort set samtidig, det virker en smule urealistisk desværre. Den anden ting der trækker lidt ned, er lidt i samme boldgade, hun får løst alle problemerne lidt for hurtigt og lidt for nemt, det kunne have været fedt at lade bare en af tingene trække over i den sidste bog, og så efterlade en cliff-hanger.

Selvom denne bog får et par hug, kan jeg stadig rigtig godt lide, og jeg glæder mig til at læse næste bog i serien, og se hvad der videre vil ske med Lola. Og igen, en af de ting jeg godt kan lide er skrivestilen, den er stadig lige så god som i den første bog.