Category: 4 stars

Shannon Hale: Ild og Is

ItemImage.aspxForfatter: Shannon Hale
Original titel:
Fire and Ice
Serie: Spirit Animals #4
Antal Sider:
224
Genre:
Fantasy
Forlag: Alvilda
Udgivet: 2015
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Det handler den om:
REVNER I ISEN

Der sker mærkelige ting på kanten af verden, hvor land og vand er dækket af en tyk iskappe. Conor, Abeke, Meilin og Rollan har rejst gennem hele Erdas i deres forsøg på at standse de skånselsløse erobreres fremfærd. Sporet fører de fire venner til en lille landsby højt mod det kolde nord. Her er intet, hvad det udgiver sig for at være, og det viser sig at være en vanskelig opgave at aftvinge dette mystiske og smukke sted sin hemmelighed. Men tiden er knap – erobrerne er lige i hælene på dem.

Min mening:
Det jeg er begyndt at elske ved denne serie er personerne. De udvikler sig rigtig meget, og jeg elsker at se det bånd de knytter med deres dyr.

I Ild og Is er det Rollan der gennemgår den største udvikling. I de sidste bøger har han til tider været en irriterende møgunge, ikke at jeg ikke kan forstå hans opførsel, det kan jeg, men han var stadig en møgunge. Specielt i sidste bog var han slem overfor Connor, efter Connor gav Jernornen væk. I denne bog sker der noget for Rollan der ryster og ændre ham. Jeg kan ikke sige hvad det er uden at spoile den, men det var nogle rørende scener. Vi følger også de andre børn, men de er ikke i ligeså stort fokus som Rollan.

Deres tur gennem det meget kolde nord er hård, virkelig hård, og jeg sad og var virkelig glad for at det ikke var mig. Shannon Hale formår at gøre deres kamp virkelig realistisk. Deres kamp mod isbjørnen var episk. Der bliver hintet om de har en forræder i deres gruppe, men hvem det er og om der er en er fortsat et mysterie. Jeg er i hvert fald rigtig spændt på at læse videre og se hvad der vil ske.

Derudover har disse bøger nogle af de smukkeste covers! Jeg elsker at kigge på dem, og de ser simpelthen så fine ud sammen!

Carey Corp: Destined for Doon

22055556Forfatter: Carey Corp & Lorie Langdon
Original titel:
Destined for Doon
Serie: Doon #2
Antal Sider:
368
Genre:
Fantasy
Forlag: Blink
Udgivet: 2014
Sprog: Engelsk
Kilde: Kindle
Stjerner:

Det handler den om:
In this sequel to Doon, Mackenna Reid realizes she made a horrible mistake–choosing to follow her dreams of Broadway instead of staying in the enchanted land of Doon. To make everything worse, she’s received her Calling–proof she and Duncan are each other’s one true love–and it’s pure torment, especially when visions of the very alluring Scottish prince appear right before she goes on stage. So when Duncan tells her an ancient curse threatens to overtake Doon and the new queen needs her to return, Kenna doesn’t have to think twice. With darkness closing in on all sides, Kenna and Vee must battle a world of nightmares in order to protect the kingdom. But it will take the ultimate test of courage for Kenna to salvage her happily ever after.

Min mening:
Doon er en af de serier der godt kan gå hen og blive en guilty pleasure. Jeg kan finde tonsvis af fejl og der er masser af plads til forbedringer, alligevel er der et eller andet jeg elsker ved dem. Jeg må dog indrømme at den første var bedre.

Fortællerstilen skifter mellem MacKenna og Veronica, og jeg må indrømme at jeg bedst kunne lide at følge Kenna, selvom hun til tider var en anelse for stædig. Det samme var Duncan. Der er rigtig mange spændinger mellem Kenna og Duncan, efter hun efterlod ham på broen. På den ene side kan jeg godt forstå hvorfor hun gjorde det, ligesom jeg godt kan forstå hvorfor Duncan er sur. Men på den anden side, skal de begge forestille er være nogenlunde voksne, og burde tage sig en snak. Et par gange prøver Kenna at snakke med ham om det, men han nægter, og det hele bygger mere og mere op. Jeg kunne godt lide at se dem interagere, men ind i mellem havde jeg lyst til at ruske i dem. Derudover var det en lettelse da Kenna endelig fortalte Vee, hvordan hun havde det. Det er en anden ting som ikke helt passer, fordi ifølge dem selv skulle de dele en hjerne, være bedste venner og vide alt uden at sige noget, alligevel ved Kenna ikke hvad Vee går og døjer med og omvendt. Det er på den ene side helt naturligt, men på den anden side, hænger det ikke sammen med hvad de selv render rundt og siger.

Til selve historien er der to sider, den ene er det meget anstrengte forhold mellem Kenna og Duncan og den anden er den ondskab der dvæler over Doon – grunden til at Kenna kom tilbage. Jeg kan godt lide at følge begge historier, det går hverken for langsomt eller for hurtigt. Dog synes jeg historien mellem Kenna og Duncan afsluttes en tand for hurtigt. Jeg havde forudset hvad der ville ske, det var næsten for nemt, så der var ingen overraskelser, men det var stadig alt for let og kom alt for hurtigt.

Når alt det er sagt, så nød jeg historien, og den slutter med en værre cliff-hanger, og jeg glæder mig til at læse videre.

Jennifer Donnelly: Det Blå Dyb

25700550Forfatter: Jennifer Donnelly
Original titel:
Deep Blue
Serie: Vandflammens Saga #1
Antal Sider:
334
Genre:
Fantasy
Forlag: Alvilda
Udgivet: 2015
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Bogen er et anmelder eksemplar fra forlaget Alvilda

Det handler den om:
På sin forlovelsesmorgen burde prinsesse Serafina kun bekymre sig om gensynet med prins Mahdi, hendes barndomskæreste. Men hendes sind er opfyldt af mørke drømme, hvor en flok havhekse hidkalder hende, og en ældgammel ondskab igen er blevet vakt til live …

Under ceremonien angriber en fjendtlig hær, og snart er Serafina på flugt for sit liv sammen med sin bedste veninde, Neela. På deres færd opdager de, at de deler drømmen om havheksene – og at de er tvunget til at finde frem til fire andre havfrueheltinder, der er spredt på tværs af havenes seks riger. Havfruerne udvikler et ubrydeligt bånd og afslører en hemmelig sammensværgelse, der truer med at udslette hele deres verden.

Min mening:
Jeg har aldrig nogensinde læst noget med havfruer før. Aldrig. Jeg var ret spændt på, hvad jeg ville synes om denne, men den virkede spændende og coveret er ret flot!

Overordnet kunne jeg virkelig godt lide Det Blå Dyb. Connelly skriver rigtig godt, og jeg var hele tiden nysgerrig efter hvad der ville ske.Jeg kunne godt lide at hun havde taget højde for at det hele foregår under vand, selvom det krævede lidt tilvænning. For eksempel trækker de ikke vejret men vandet, og andre små sjove udtryk der er blevet ændret så de passer til omstændighederne.

Starten af bøger kan altid være utrolig svære. Enten sidder de i skabet, ellers er de noget juks. For det meste. Denne er lidt en blanding. Egentlig kunne jeg godt lide starten, vi blev introduceret til hele underverdenen. Jeg synes dog det gik lidt for langsomt. Jeg sad hele tiden og ventede på at angrebet skulle komme, det angreb der står beskrevet på bagsiden. Der går cirka 100 sider inden det sker, og med en bog på ca. 300 sider er det ret langt inde synes jeg. For mig er det en tand for langsomt. Der var enkelte tidspunkter indtil det skete, hvor jeg kedede mig en smule. Da angrebet havde fundet sted kom der til gengæld fart over feltet, og bogen blev virkelig spændende! Jeg elskede hvert et sekund.

Jeg kunne ret godt lide Serafina. Jeg synes til tider at der manglede en smule dybde, men overordnet var hun fin at følge og jeg kunne godt lide hende. Neela har jeg det en tand mere stramt med, hun irriterede mig til tider. Ind i mellem opfattede jeg hende som sådan en irriterende spyflue der summer rundt om ens hoved. Hun kom oftes med de dummeste kommentarer der var så malplacerede at det gjorde helt ondt – om slik eller udseendet. Ind i mellem krummede jeg virkelig tæer.

Udover de par småting der irriterede mig, kunne jeg virkelig godt lide bogen og personerne. Der er lagt en rigtig god bund for de kommende bøger, og jeg glæder mig meget til at se hvad der vil ske fremover.

Eoin Colfer: Drengen, der ikke ville være morder

25559411Forfatter: Eoin Colfer
Original titel:
The Reluctant Assassin
Serie: W.A.R.P #1
Antal Sider:
345
Genre:
Science Fiction
Forlag: Alvilda
Udgivet: 2015
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Dette er et anmelder eksemplar fra forlaget Alvilda

Det handler den om:
Riley er en fattig, forældreløs teenagedreng i Victoriatidens London. Han er blevet adopteret af Albert Garrick, en tidligere tryllekunstner, der nu arbejder som tyv og lejemorder. En skønne nat skal Riley begå sit første mord, så han kan blive udlært i sin plejefaders kunst. Men Riley vil ikke. Han stritter imod, og det går grueligt galt. Offeret viser sig at være en videnskabsmand, der er involveret i et vidnebeskyttelsesprogram (W.A.R.P.) fra fremtiden, og Riley og Garrick bliver transporteret gennem et ormehul i tiden til det moderne London. Da de når frem, har Garrick forandret sig. Til det værre. Til det meget værre.

“Drengen, der ikke ville være morder” er først bind i serien “W.A.R.P.” af bestsellerforfatteren Eoin Colfer, der bl.a. er kendt for serien “Artemis Fowl”

Min mening:
Jeg har aldrig læst noget af Eoin Colfer før, og jeg er egentlig heller ikke sikker på at jeg gider læse Artemis Fowl serien, men da jeg fandt ud af at denne omhandlede tidsrejser var jeg solgt. Jeg elsker tidsrejser, specielt når det går tilbage i tiden!

Jeg kan godt lide Colfer’s skrivestil, den er ikke fantastisk god, men jeg blev hurtigt grebet af situationen. Vi følger på skift Riley, Garrick og Chevie. Jeg kunne rigtig godt lide Riley, jeg nød hver eneste side med ham. Han udvikler sig ikke meget gennem historien, men det gør ikke så meget. Jeg elsker specielt at følge ham, efter at han kommer til nutiden. Colfer gør et fantastisk job, han får Riley’s reaktioner til at virke realistiske, selvom jeg selvfølgelig ikke ved hvordan en person ville reagerer i sådan en situation. Garrick var virkelig fascinerende! Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal sætte ord på mine tanker, men det var virkelig gennemført, og han var virkelig sygt fascinerende. Chevie var jeg knap så vild med, og hun er med til at trække en smule ned i bedømmelsen. Jeg synes hun virkede al al for umoden, når man tænker på hendes alder. Hun opførte sig som en på 13-14 år vil jeg gætte på, og hun irriterede mig enormt meget. Det blev dog en smule bedre efterhånden som bogen skred frem.

En ting der irriterer mig ret meget ved den danske bog er titlen. Drengen, der ikke ville være morder, er en virkelig lang og snøvlet titel, og jeg kan meget bedre lide den engelske, The Reluctant Assassin. Selvfølgelig passer den danske titel godt til indholdet, men den duer bare ikke for mig desværre. Det var lige før jeg overvejede ikke at læse bogen, kun på grund af titlen, men man skal jo ikke dømme, så jeg gav den en chance, hvilket jeg er ret glad for.

Noget af teknologien eller videnskaben eller hvad det end er, som indgår i tidsrejserne og den måde Garrick forvandler sig på, var en anelse forvirrende, men stadig fascinerende. Jeg synes både handlingen i nutiden samt tilbage i 1898 var lige spændende, men på hver deres måde, og troværdige. Eller det kommer nok mest til 1898, jeg følte det var virkeligt. Selvom bogen havde et par ting jeg ikke var vild med, så nød jeg stadig læsningen og jeg glæder mig rigtig meget til at læse videre!

Stephanie Perkins: Anna and the French Kiss

19508953Forfatter: Stephanie Perkins
Original titel: Anna and the French Kiss
Serie: Anna and the French Kiss #1
Antal Sider: 385
Genre: Contemporary, Romance
Forlag: Usborne Publishing
Udgivet: 2010
Sprog: Engelsk
Kilde: Kindle
Stjerner:

Det handler den om:
Anna is less than thrilled to be shipped off to boarding school in Paris, leaving a fledgling romance behind – until she meets Étienne St. Clair. Smart, charming, beautiful, Étienne has it all…including a girlfriend. But in the City of Light, wishes have a way of coming true. Will a year of romantic near-misses end with a longed-for French kiss?

Min mening:
Jeg tror efterhånden at de fleste kender denne bog. Det er normalt ikke min chance, men jeg ville alligevel gerne give denne en chance, og se om den er så romantisk som alle påstår. Jeg kunne ikke lade være med at have ret store forventninger, selvom jeg prøvede at lade være. Den var ikke helt så sød som jeg havde forventet.

Da vi møder Étienne St. Clair blev jeg ret forvirret. Jeg troede at han var 100% fransk, det var han ikke. Jeg ved ikke hvorfor det slog mig sådan ud, men det gjorde det. Jeg forstår heller ikke helt hvorfor det er at Anna skulle sendes til Frankrig, det var en smule forvirrende. Rashmi er nok min favorit person – jeg elskede at læse om hende. Jeg kunne godt lide St. Clair, men der var bare en del ting jeg ikke helt kunne forlige mig med. Det var det samme med Anna. Deres følelser for hinanden og de ting de gør. Jeg kan dog godt lide at personerne ikke er perfekte og de har deres fejl, det er bare når det går hen og bliver urealistisk at jeg står af.

Så kommer vi til kærligheden, som jo er hvad hele bogen egentlig går ud på. Jeg var ikke hooked, desværre. De bruger det meste af bogen på at nægte følelserne for hinanden, og vil bare ikke give efter. Det irriterede mig en del. Det var jo først i slutningen at de endelig overgav sig. St. Clair blev også sammen med Ellie det meste af bogen, og det gav heller ingen mening for mig, heller ikke hans undskyldning. Jeg kan virkelig ikke se det logiske i det. Historien ville have fungeret meget bedre, hvis de havde indrømmet og handlet på deres følelser meget tidligere.

Det med St. Clair’s mor rørte mig tilgengæld rigtig meget, og jeg fik virkelig ondt af ham. Det samme da Anna skal på ferie i sin hjemby og ser hendes bedste veninde (Som jeg ikke kan huske hvad hedder) og Toph igen efter lang tids adskillelse. Jeg følte virkelig med Anna, og det var en virkelig dårlig måde hendes veninde behandlede hende på. Jeg synes dog Anna’s tilgivelse kom meget pludseligt, og det virkede ikke realistisk.

Jeg kan ret godt lide skrivestilen. Stephanie Perkins skriver virkelig godt og Anna and the French Kiss er en virkelig fin chick-lit contemporary romance. Den er perfekt hvis man gerne vil have en hurtigt og let bog. Jeg kunne også godt lide beskrivelserne af Paris, det gav mig endnu mere lyst til at rejse derhen.

Robert Kirkman: Miles Behind Us

138396Forfatter: Robert Kirkman & Tony Moore
Original titel:
The Walking Dead: Miles Behind Us
Serie: The Walking Dead #2
Antal Sider:
136
Genre:
Horror, Graphic Novel
Forlag: Image Comics
Udgivet: 2004
Sprog: Engelsk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Det handler den om:
An epidemic of apocalyptic proportions has swept the globe, causing the dead to rise and feed on the living. In a matter of months, society has crumbled: There is no government, no grocery stores, no mail delivery, no cable TV. In a world ruled by the dead, we are forced to finally begin living. This volume follows our band of survivors on their tragic journey in search of shelter. Characters live and die as they brave a treacherous landscape littered with packs of the walking dead.

Min mening:
Der kan forekomme spoilers hvis du ikke har læst bogen eller set tv-serien.

Jeg var ikke helt så vild med denne som den første. Jeg har virkelig svært ved at skille tv-serien og disse graphic novels fra hinanden, og jeg synes forskellen mellem dem bliver større og større. Derudover var jeg ikke helt så vild med tegningerne i denne, jeg kan dog ikke helt sætte en finger på hvorfor.

Min yndlingsdel er helt klart selve zombierne, men også hvordan personerne udvikler sig, hvilke valg de træffer som de måske ikke ville have gjort ellers. Hershel var meget anderledes end jeg havde forventet, igen nok fordi jeg sammenligner ham med tv-serien. I tv-serien kan jeg virkelig godt lide ham, men ikke så meget i denne bog. Han er alt for voldsom og aggresiv, og jeg forstår ikke helt alle hans valg.

Rick og hans gruppe ankommer til Hershel’s gård og får lov til at være der for en kort stund. De tror åbenbart at det er for evigt, og det kan jeg også godt forstå, for verdenen er ikke et rart sted. Men da Hershel beder dem om at forlade stedet, kan de ikke forstå at de ikke måtte blive, de synes det kommer ud af det blå. Men det gjorde det ikke, for Hershel sagde at de kunne være der så længe Carl skulle hele. Men de forlader gården, og så slutter dette bind. Jeg er meget spændt på hvad der sker i de fremtidige bind, nu hvor personerne fra gården ikke er med dem, som de er i tv-serien.

Jeg læser egentlig denne serie, fordi jeg overvejer at bruge den i min bachelor, og jeg har da allerede stødt på et par ting i dette bind som jeg vil kunne trække på. Det er en interessant verden og historie som Robert Kirkman har skabt, men jeg kan bedst lide tv-serien. Dog skal jeg læse videre, om jeg vil læse alle bind ved jeg ikke helt endnu.

Jennifer Niven: Som Stjerner på Himlen

24744937Forfatter: Jennifer Niven
Original titel: All the Bright Places
Serie:
Antal Sider: 400
Genre: Contemporary
Forlag: Alvilda
Udgivet: 2015
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

“Bogen er et anmelder eksemplar fra Alvilda

Det handler den om:
Historien om en pige, der lærer at leve, af en dreng, der ønsker at dø.

Finch er fascineret af døden. Men han leder også efter ting, der er værd at holde sig i live for. Violet lever i fremtiden. Hun tæller dagene, til hun er færdig med skolen, så hun kan undslippe den lille barndomsby og sorgen efter sin søsters død.

Violet og Finch mødes tilfældigt i toppen af skolens klokketårn – med udsigt til seks etagers frit fald. Og da de begge er kommet helskindet ned, er det svært at sige, hvem der egentlig har reddet hvem.

Det umage par begiver sig af sted på et rodet road trip. De lader vejene diktere deres oplevelser og opsøger: det storslåede, det ligegyldige, det smukke, det overraskende. Snart føler Finch sig kun som sig selv, når han er tæt på Violet – modig, morsom, udadvendt. Ikke den freak, han ellers er kendt som. Og sammen med Finch holder Violet langsomt op med at tælle dagene – og begynder i stedet at leve dem. Men i takt med at Violets verdens vokser, bliver Finchs mindre og mindre.

Min mening:
Denne bog er blevet hyped vildt meget. Jeg ser ret mange forskellige booktubers, som alle snakker om den. Jeg havde ikke sat mig ind i hvad den handlede om, og havde egentlig heller ikke planer om at læse den. Det er ikke lige min normale genre, og den bliver sammenlignet med blandt andet The Fault in Our Stars, som da var meget god, men ikke slog benene væk under mig. Men da jeg blev tilbudt at anmelde den, læste jeg handlingen og sagde ja. Det er jo altid godt med lidt variation ikke? Jeg prøvede at holde mine forventninger mede, men det var virkelig svært. Alle snakkede om hvor fantastisk den er. Jeg fik at vide at den ville knuse mit hjerte. Jeg har kun grædt til 2 bøger, så jeg tog det med et gran salt. Bogen endte da også med at være god, men ikke så god som andre folk åbenbart synes. Den slog ikke benene væk under mig, eller fik mig til at græde. Overhovedet. Men det gjorde The Fault in Our Stars heller ikke.

Jeg kunne ret godt lide skrivestilen og fortæller stilen. Jeg kedede mig ikke undervejs og jeg var nysgerrig efter at vide hvad der ville ske. Det er skiftevis Finch og Violet der fortæller, der er ikke kapitel numre, men de fortæller et kapitel hver af gangen. Jeg kan godt have det lidt svært med forskellige pov i bøger, men her fungerede det. Jeg kunne nemt skelne hvem det var der fortalte i et kapitel, uden at have læst det øverst på siden først.

Personerne har jeg det tilgengæld lidt svært med. Finch var virkelig ikke min kop the. Jeg har svært ved at beskrive hvad det er jeg ikke bryder mig om ved ham, måske bare hans opførsel og attitude, selvom vi dog får en forklaring på hvorfor. Jeg havde bare virkelig svært ved at sætte mig ind i hans tankegang og kunne ikke rigtig følge ham. Violet var lidt bedre, jeg kunne i hvert fald sagtens følge hende, men hun sagde mig bare ikke det helt store. Jeg kunne dog virkelig godt lide Finch og Violet sammen. Spørg mig ikke hvordan det hænger sammen , men det kunne jeg altså. Derudover synes jeg at Finch’s familie og alle på skolen var nogle røvhuller. Så er det sagt.

Jeg tager hatten af for emnet. Det er et taboo i den virkelige verden, sådan opfanger jeg det i hvert fald, så jeg synes det er rigtig fedt at Jennifer Niven bruger det i sin bog, og det gør hun rigtig godt. Når det er sagt, så ramte bogen ikke rent ind hos mig. Jeg tror det er en kombination af personerne, hypen og genren. Men kan du lide bøger som The Fault in Our Stars og Eleanor & Park, så tror jeg du vil elske denne bog.

Brandon Mull: Påkaldelsen

22854524Forfatter: Brandon Mull
Original titel: Wild Born
Serie: Spirit Animals #1
Antal Sider: 240
Genre: Fantasy
Forlag: Alvilda
Udgivet: 2014
Sprog: Dansk
Kilde: Hardback
Stjerner:

Bogen er et anmelder eksemplar fra forlaget Alvilda

Det handler den om:
I den fantastiske verden Erdas er det kun ganske få, der har evnerne til at påkalde et totemdyr. Når det sker, opstår der et unikt bånd mellem dyr og menneske, der giver uanede kræfter.

Langt fra hinanden i fjerne egne af Erdas ser børnene Conor, Abeke, Meilin og Rollan alle det samme lysglimt, og fire legendariske totemdyr dukker op: ulv, leopard, panda, falk.

De fire helte og deres totemdyr må nu slå sig sammen på en farefuld færd – for en almægtig ondskab fra fortiden rører på sig igen, og kun sammen er de i stand til at stoppe den.

Erdas’ skæbne ligger nu i hænderne på de fire børn – og i dine!

Min mening:
Jeg elsker bøger med dyr! Altså hvor dyr har en lille større rolle, hvor dyr kommunikere på en eller anden med mennesker. Jeg ved ikke hvorfor, men det har jeg altid godt kunne lide. Denne bogserie, var faktisk lidt gået min næse forbi. Coveret er super flot, specielt ryggen, jeg elsker det! Det eneste der undre mig en smule, er at det er forskellige forfattere, men lad os nu se hvordan det vil gå.

 Vi følger de fire børn: Conor, Abeke, Meilin og Rollan, som hver får sig et specielt totemdyr. Jeg kan godt lide at børnene er så forskellige, og alligevel har en del tilfælles. Jeg bryder nok mindst om Meilin, jeg ved ikke helt hvorfor, men hun irriterede mig bare lidt. Dog kunne jeg rigtig godt lide Rollan, han var spændende at følge!

Det er en kort bog, og jeg kunne godt mærke at denne bog var opbygningen af hele universet. Der var skam masser af aktion, men jeg kunne ikke leve mig helt ind i handlingen, jeg tror og håber det kommer i næste bog, som allerede nu står på hylden og venter.

Selvom den manglede et eller andet, som jeg ikke lige kan sætte en finger på, så nød jeg virkelig bogen, og jeg kunne også ret godt lide sproget. Jeg er meget spændt på den næste, specielt fordi det jo er en anden forfatter der har skrevet den.

R.L. Stine: Dukkernes Nat

23160445Forfatter: R.L. Stine
Original titel: Night of the Living Dummy
Serie: Gåsehud #7
Antal Sider: 144
Genre: Horror, Children
Forlag: Borgen
Udgivet: 1993
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Det handler den om:
Lindy finder en bugtalerdukke, som hun kalder Slappy. Den er ikke særlig køn, men Lindy har det sjovt. Hun lærer at bruge dukken, så den kan tale og bevæge sig.
Men hendes søster Kris bliver jaloux. Hvorfor skal Lindy og Slappy have al opmærksomheden?
Kris får sin egen dukke, nu skal hun vise Lindy…
Men så begynder der at ske nogle mærkelige ting. Grimme ting. Onde ting!

Min mening:
Dette er ren nostalgi for mig. Der er ingen tvivl om at det er børnebøger. Jeg læste selv serien engang da jeg var en lille pige, jeg kan ikke huske hvor gammel jeg var, men det er vel 15 år siden. Så jeg kan heller ikke huske dem, udover at jeg godt kunne lide dem.

Jeg kan godt mærke at jeg er blevet ældre, og de er skrevet til et yngre publikum, men det er nu virkelig nogle sjove bøger at genlæse! Den var rigtig hurtig at læse, kort og letlæselig. Da jeg var yngre, blev jeg virkelig skræmt, specielt af denne. Er der noget jeg ikke kan have, så er det dukker. Og det har jeg åbenbart haft fra da jeg var lille af. I dag skræmte den mig selvfølgelig ikke, men jeg var nu underholdt. I starten synes jeg ikke der var så meget underholdning, mere hen mod slutningen. Og selve slutningen er ret interessant!

Pigerne, Kris og Lindy kan jeg godt lide, jeg kan rigtig godt lide deres små skænderier. Jeg aner ikke om de kunne være virkelige, da jeg ikke har nogen søskende selv, men det virkede meget troværdigt. Og så elskede jeg dukken! Den var virkelig gennemført!

Richelle Mead: Last Sacrifice

8584853Forfatter: Richelle Mead
Original titel: Last Sacrifice
Serie: Vampire Academy #6
Antal Sider: 584
Genre: Paranormal, Romance
Forlag: Puffin
Udgivet: 2010
Sprog: Engelsk
Kilde: Paperback
Stjerner: 

Læs også: Vampire Academy (#1), Frostbite (#2), Shadow Kiss (#3), Blood Promise (#4), Spirit Bound (#5)

Det handler den om:
It all comes down to now.

The Queen is dead and the Moroi world will never be the same.

Rose Hathaway is awaiting wrongful execution and there exists only one man who can stall this terrible fate. Rose must look to both Dimitri and Adrian, the two great loves of her life, to find him.

With her best friend, Lissa, in a deadly struggle for the royal throne, the girls find themselves forced to rely upon enemies and questioning those they thought could trust…

But what if true freedom means sacrificing the most important thing of all?

Each other.

Min mening:
Det tog mod at gå i gang med denne. Jeg elskede de første 4 bøger i serien, den femte kom jeg kun med nød og næppe igennem, så jeg havde lidt mistet lysten til at læse denne, og så er den ret lang. Men jeg tvang mig til det, fordi jeg kun manglede denne, og jeg allerede ejede den. Den var bedre end den sidste, men ikke så god som de andre.

Mit største problem var den første halvdel af bogen, jeg synes ikke rigtig der skete noget. Jeg kedede mig. Handlingen begyndte dog godt senere, og jeg fik lyst til at læse videre. Det der slog mig rigtig ud ved den sidste bog var da Lissa reddede Dimitri og gjorde ham til en dhampir igen. Selve ideen i det var fint nok, men jeg brød mig ikke om hans reaktion, selvom den i princippet var fin nok. Det var ikke så slemt som i denne, men stadig slemt nok til at det irriterede mig. Rose kan jeg rigtig godt lide, nok en af mine yndlingspersoner sammen med Adrian. Før i tiden var Dimitri min yndling, men ikke længere desværre. Lissa? Min mening om hende har ikke ændret sig, overhovedet. Jeg kan ikke lide hende. Hun er irriterende og bliver gjort til noget helt fantastisk og uimodståeligt. Jeg kan slet ikke følge det, eller ha’ det. Sorry alle Lissa fans, men hun er pisse irriterende.

Bogen var bedre end den sidste, men jeg tror aldrig jeg får genlæst denne, og jeg har heller ikke specielt meget lyst til at læse spin-off serien, jeg ville gerne, fordi Adrian! Men jeg var heller ikke helt vild med Sydney, og hun har vidst en af hovedrollerne i den nye serie. Men sådan er det nu engang. En ok bog, og jeg er glad for at jeg endelig har fået læst hele serien.