Category: 4 stars

Jennifer Donnelly: Det Blå Dyb

25700550Forfatter: Jennifer Donnelly
Original titel:
Deep Blue
Serie: Vandflammens Saga #1
Antal Sider:
334
Genre:
Fantasy
Forlag: Alvilda
Udgivet: 2015
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Bogen er et anmelder eksemplar fra forlaget Alvilda

Det handler den om:
På sin forlovelsesmorgen burde prinsesse Serafina kun bekymre sig om gensynet med prins Mahdi, hendes barndomskæreste. Men hendes sind er opfyldt af mørke drømme, hvor en flok havhekse hidkalder hende, og en ældgammel ondskab igen er blevet vakt til live …

Under ceremonien angriber en fjendtlig hær, og snart er Serafina på flugt for sit liv sammen med sin bedste veninde, Neela. På deres færd opdager de, at de deler drømmen om havheksene – og at de er tvunget til at finde frem til fire andre havfrueheltinder, der er spredt på tværs af havenes seks riger. Havfruerne udvikler et ubrydeligt bånd og afslører en hemmelig sammensværgelse, der truer med at udslette hele deres verden.

Min mening:
Jeg har aldrig nogensinde læst noget med havfruer før. Aldrig. Jeg var ret spændt på, hvad jeg ville synes om denne, men den virkede spændende og coveret er ret flot!

Overordnet kunne jeg virkelig godt lide Det Blå Dyb. Connelly skriver rigtig godt, og jeg var hele tiden nysgerrig efter hvad der ville ske.Jeg kunne godt lide at hun havde taget højde for at det hele foregår under vand, selvom det krævede lidt tilvænning. For eksempel trækker de ikke vejret men vandet, og andre små sjove udtryk der er blevet ændret så de passer til omstændighederne.

Starten af bøger kan altid være utrolig svære. Enten sidder de i skabet, ellers er de noget juks. For det meste. Denne er lidt en blanding. Egentlig kunne jeg godt lide starten, vi blev introduceret til hele underverdenen. Jeg synes dog det gik lidt for langsomt. Jeg sad hele tiden og ventede på at angrebet skulle komme, det angreb der står beskrevet på bagsiden. Der går cirka 100 sider inden det sker, og med en bog på ca. 300 sider er det ret langt inde synes jeg. For mig er det en tand for langsomt. Der var enkelte tidspunkter indtil det skete, hvor jeg kedede mig en smule. Da angrebet havde fundet sted kom der til gengæld fart over feltet, og bogen blev virkelig spændende! Jeg elskede hvert et sekund.

Jeg kunne ret godt lide Serafina. Jeg synes til tider at der manglede en smule dybde, men overordnet var hun fin at følge og jeg kunne godt lide hende. Neela har jeg det en tand mere stramt med, hun irriterede mig til tider. Ind i mellem opfattede jeg hende som sådan en irriterende spyflue der summer rundt om ens hoved. Hun kom oftes med de dummeste kommentarer der var så malplacerede at det gjorde helt ondt – om slik eller udseendet. Ind i mellem krummede jeg virkelig tæer.

Udover de par småting der irriterede mig, kunne jeg virkelig godt lide bogen og personerne. Der er lagt en rigtig god bund for de kommende bøger, og jeg glæder mig meget til at se hvad der vil ske fremover.

Eoin Colfer: Drengen, der ikke ville være morder

25559411Forfatter: Eoin Colfer
Original titel:
The Reluctant Assassin
Serie: W.A.R.P #1
Antal Sider:
345
Genre:
Science Fiction
Forlag: Alvilda
Udgivet: 2015
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Dette er et anmelder eksemplar fra forlaget Alvilda

Det handler den om:
Riley er en fattig, forældreløs teenagedreng i Victoriatidens London. Han er blevet adopteret af Albert Garrick, en tidligere tryllekunstner, der nu arbejder som tyv og lejemorder. En skønne nat skal Riley begå sit første mord, så han kan blive udlært i sin plejefaders kunst. Men Riley vil ikke. Han stritter imod, og det går grueligt galt. Offeret viser sig at være en videnskabsmand, der er involveret i et vidnebeskyttelsesprogram (W.A.R.P.) fra fremtiden, og Riley og Garrick bliver transporteret gennem et ormehul i tiden til det moderne London. Da de når frem, har Garrick forandret sig. Til det værre. Til det meget værre.

“Drengen, der ikke ville være morder” er først bind i serien “W.A.R.P.” af bestsellerforfatteren Eoin Colfer, der bl.a. er kendt for serien “Artemis Fowl”

Min mening:
Jeg har aldrig læst noget af Eoin Colfer før, og jeg er egentlig heller ikke sikker på at jeg gider læse Artemis Fowl serien, men da jeg fandt ud af at denne omhandlede tidsrejser var jeg solgt. Jeg elsker tidsrejser, specielt når det går tilbage i tiden!

Jeg kan godt lide Colfer’s skrivestil, den er ikke fantastisk god, men jeg blev hurtigt grebet af situationen. Vi følger på skift Riley, Garrick og Chevie. Jeg kunne rigtig godt lide Riley, jeg nød hver eneste side med ham. Han udvikler sig ikke meget gennem historien, men det gør ikke så meget. Jeg elsker specielt at følge ham, efter at han kommer til nutiden. Colfer gør et fantastisk job, han får Riley’s reaktioner til at virke realistiske, selvom jeg selvfølgelig ikke ved hvordan en person ville reagerer i sådan en situation. Garrick var virkelig fascinerende! Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal sætte ord på mine tanker, men det var virkelig gennemført, og han var virkelig sygt fascinerende. Chevie var jeg knap så vild med, og hun er med til at trække en smule ned i bedømmelsen. Jeg synes hun virkede al al for umoden, når man tænker på hendes alder. Hun opførte sig som en på 13-14 år vil jeg gætte på, og hun irriterede mig enormt meget. Det blev dog en smule bedre efterhånden som bogen skred frem.

En ting der irriterer mig ret meget ved den danske bog er titlen. Drengen, der ikke ville være morder, er en virkelig lang og snøvlet titel, og jeg kan meget bedre lide den engelske, The Reluctant Assassin. Selvfølgelig passer den danske titel godt til indholdet, men den duer bare ikke for mig desværre. Det var lige før jeg overvejede ikke at læse bogen, kun på grund af titlen, men man skal jo ikke dømme, så jeg gav den en chance, hvilket jeg er ret glad for.

Noget af teknologien eller videnskaben eller hvad det end er, som indgår i tidsrejserne og den måde Garrick forvandler sig på, var en anelse forvirrende, men stadig fascinerende. Jeg synes både handlingen i nutiden samt tilbage i 1898 var lige spændende, men på hver deres måde, og troværdige. Eller det kommer nok mest til 1898, jeg følte det var virkeligt. Selvom bogen havde et par ting jeg ikke var vild med, så nød jeg stadig læsningen og jeg glæder mig rigtig meget til at læse videre!

Stephanie Perkins: Anna and the French Kiss

19508953Forfatter: Stephanie Perkins
Original titel: Anna and the French Kiss
Serie: Anna and the French Kiss #1
Antal Sider: 385
Genre: Contemporary, Romance
Forlag: Usborne Publishing
Udgivet: 2010
Sprog: Engelsk
Kilde: Kindle
Stjerner:

Det handler den om:
Anna is less than thrilled to be shipped off to boarding school in Paris, leaving a fledgling romance behind – until she meets Étienne St. Clair. Smart, charming, beautiful, Étienne has it all…including a girlfriend. But in the City of Light, wishes have a way of coming true. Will a year of romantic near-misses end with a longed-for French kiss?

Min mening:
Jeg tror efterhånden at de fleste kender denne bog. Det er normalt ikke min chance, men jeg ville alligevel gerne give denne en chance, og se om den er så romantisk som alle påstår. Jeg kunne ikke lade være med at have ret store forventninger, selvom jeg prøvede at lade være. Den var ikke helt så sød som jeg havde forventet.

Da vi møder Étienne St. Clair blev jeg ret forvirret. Jeg troede at han var 100% fransk, det var han ikke. Jeg ved ikke hvorfor det slog mig sådan ud, men det gjorde det. Jeg forstår heller ikke helt hvorfor det er at Anna skulle sendes til Frankrig, det var en smule forvirrende. Rashmi er nok min favorit person – jeg elskede at læse om hende. Jeg kunne godt lide St. Clair, men der var bare en del ting jeg ikke helt kunne forlige mig med. Det var det samme med Anna. Deres følelser for hinanden og de ting de gør. Jeg kan dog godt lide at personerne ikke er perfekte og de har deres fejl, det er bare når det går hen og bliver urealistisk at jeg står af.

Så kommer vi til kærligheden, som jo er hvad hele bogen egentlig går ud på. Jeg var ikke hooked, desværre. De bruger det meste af bogen på at nægte følelserne for hinanden, og vil bare ikke give efter. Det irriterede mig en del. Det var jo først i slutningen at de endelig overgav sig. St. Clair blev også sammen med Ellie det meste af bogen, og det gav heller ingen mening for mig, heller ikke hans undskyldning. Jeg kan virkelig ikke se det logiske i det. Historien ville have fungeret meget bedre, hvis de havde indrømmet og handlet på deres følelser meget tidligere.

Det med St. Clair’s mor rørte mig tilgengæld rigtig meget, og jeg fik virkelig ondt af ham. Det samme da Anna skal på ferie i sin hjemby og ser hendes bedste veninde (Som jeg ikke kan huske hvad hedder) og Toph igen efter lang tids adskillelse. Jeg følte virkelig med Anna, og det var en virkelig dårlig måde hendes veninde behandlede hende på. Jeg synes dog Anna’s tilgivelse kom meget pludseligt, og det virkede ikke realistisk.

Jeg kan ret godt lide skrivestilen. Stephanie Perkins skriver virkelig godt og Anna and the French Kiss er en virkelig fin chick-lit contemporary romance. Den er perfekt hvis man gerne vil have en hurtigt og let bog. Jeg kunne også godt lide beskrivelserne af Paris, det gav mig endnu mere lyst til at rejse derhen.

Robert Kirkman: Miles Behind Us

138396Forfatter: Robert Kirkman & Tony Moore
Original titel:
The Walking Dead: Miles Behind Us
Serie: The Walking Dead #2
Antal Sider:
136
Genre:
Horror, Graphic Novel
Forlag: Image Comics
Udgivet: 2004
Sprog: Engelsk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Det handler den om:
An epidemic of apocalyptic proportions has swept the globe, causing the dead to rise and feed on the living. In a matter of months, society has crumbled: There is no government, no grocery stores, no mail delivery, no cable TV. In a world ruled by the dead, we are forced to finally begin living. This volume follows our band of survivors on their tragic journey in search of shelter. Characters live and die as they brave a treacherous landscape littered with packs of the walking dead.

Min mening:
Der kan forekomme spoilers hvis du ikke har læst bogen eller set tv-serien.

Jeg var ikke helt så vild med denne som den første. Jeg har virkelig svært ved at skille tv-serien og disse graphic novels fra hinanden, og jeg synes forskellen mellem dem bliver større og større. Derudover var jeg ikke helt så vild med tegningerne i denne, jeg kan dog ikke helt sætte en finger på hvorfor.

Min yndlingsdel er helt klart selve zombierne, men også hvordan personerne udvikler sig, hvilke valg de træffer som de måske ikke ville have gjort ellers. Hershel var meget anderledes end jeg havde forventet, igen nok fordi jeg sammenligner ham med tv-serien. I tv-serien kan jeg virkelig godt lide ham, men ikke så meget i denne bog. Han er alt for voldsom og aggresiv, og jeg forstår ikke helt alle hans valg.

Rick og hans gruppe ankommer til Hershel’s gård og får lov til at være der for en kort stund. De tror åbenbart at det er for evigt, og det kan jeg også godt forstå, for verdenen er ikke et rart sted. Men da Hershel beder dem om at forlade stedet, kan de ikke forstå at de ikke måtte blive, de synes det kommer ud af det blå. Men det gjorde det ikke, for Hershel sagde at de kunne være der så længe Carl skulle hele. Men de forlader gården, og så slutter dette bind. Jeg er meget spændt på hvad der sker i de fremtidige bind, nu hvor personerne fra gården ikke er med dem, som de er i tv-serien.

Jeg læser egentlig denne serie, fordi jeg overvejer at bruge den i min bachelor, og jeg har da allerede stødt på et par ting i dette bind som jeg vil kunne trække på. Det er en interessant verden og historie som Robert Kirkman har skabt, men jeg kan bedst lide tv-serien. Dog skal jeg læse videre, om jeg vil læse alle bind ved jeg ikke helt endnu.

Jennifer Niven: Som Stjerner på Himlen

24744937Forfatter: Jennifer Niven
Original titel: All the Bright Places
Serie:
Antal Sider: 400
Genre: Contemporary
Forlag: Alvilda
Udgivet: 2015
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

“Bogen er et anmelder eksemplar fra Alvilda

Det handler den om:
Historien om en pige, der lærer at leve, af en dreng, der ønsker at dø.

Finch er fascineret af døden. Men han leder også efter ting, der er værd at holde sig i live for. Violet lever i fremtiden. Hun tæller dagene, til hun er færdig med skolen, så hun kan undslippe den lille barndomsby og sorgen efter sin søsters død.

Violet og Finch mødes tilfældigt i toppen af skolens klokketårn – med udsigt til seks etagers frit fald. Og da de begge er kommet helskindet ned, er det svært at sige, hvem der egentlig har reddet hvem.

Det umage par begiver sig af sted på et rodet road trip. De lader vejene diktere deres oplevelser og opsøger: det storslåede, det ligegyldige, det smukke, det overraskende. Snart føler Finch sig kun som sig selv, når han er tæt på Violet – modig, morsom, udadvendt. Ikke den freak, han ellers er kendt som. Og sammen med Finch holder Violet langsomt op med at tælle dagene – og begynder i stedet at leve dem. Men i takt med at Violets verdens vokser, bliver Finchs mindre og mindre.

Min mening:
Denne bog er blevet hyped vildt meget. Jeg ser ret mange forskellige booktubers, som alle snakker om den. Jeg havde ikke sat mig ind i hvad den handlede om, og havde egentlig heller ikke planer om at læse den. Det er ikke lige min normale genre, og den bliver sammenlignet med blandt andet The Fault in Our Stars, som da var meget god, men ikke slog benene væk under mig. Men da jeg blev tilbudt at anmelde den, læste jeg handlingen og sagde ja. Det er jo altid godt med lidt variation ikke? Jeg prøvede at holde mine forventninger mede, men det var virkelig svært. Alle snakkede om hvor fantastisk den er. Jeg fik at vide at den ville knuse mit hjerte. Jeg har kun grædt til 2 bøger, så jeg tog det med et gran salt. Bogen endte da også med at være god, men ikke så god som andre folk åbenbart synes. Den slog ikke benene væk under mig, eller fik mig til at græde. Overhovedet. Men det gjorde The Fault in Our Stars heller ikke.

Jeg kunne ret godt lide skrivestilen og fortæller stilen. Jeg kedede mig ikke undervejs og jeg var nysgerrig efter at vide hvad der ville ske. Det er skiftevis Finch og Violet der fortæller, der er ikke kapitel numre, men de fortæller et kapitel hver af gangen. Jeg kan godt have det lidt svært med forskellige pov i bøger, men her fungerede det. Jeg kunne nemt skelne hvem det var der fortalte i et kapitel, uden at have læst det øverst på siden først.

Personerne har jeg det tilgengæld lidt svært med. Finch var virkelig ikke min kop the. Jeg har svært ved at beskrive hvad det er jeg ikke bryder mig om ved ham, måske bare hans opførsel og attitude, selvom vi dog får en forklaring på hvorfor. Jeg havde bare virkelig svært ved at sætte mig ind i hans tankegang og kunne ikke rigtig følge ham. Violet var lidt bedre, jeg kunne i hvert fald sagtens følge hende, men hun sagde mig bare ikke det helt store. Jeg kunne dog virkelig godt lide Finch og Violet sammen. Spørg mig ikke hvordan det hænger sammen , men det kunne jeg altså. Derudover synes jeg at Finch’s familie og alle på skolen var nogle røvhuller. Så er det sagt.

Jeg tager hatten af for emnet. Det er et taboo i den virkelige verden, sådan opfanger jeg det i hvert fald, så jeg synes det er rigtig fedt at Jennifer Niven bruger det i sin bog, og det gør hun rigtig godt. Når det er sagt, så ramte bogen ikke rent ind hos mig. Jeg tror det er en kombination af personerne, hypen og genren. Men kan du lide bøger som The Fault in Our Stars og Eleanor & Park, så tror jeg du vil elske denne bog.

Brandon Mull: Påkaldelsen

22854524Forfatter: Brandon Mull
Original titel: Wild Born
Serie: Spirit Animals #1
Antal Sider: 240
Genre: Fantasy
Forlag: Alvilda
Udgivet: 2014
Sprog: Dansk
Kilde: Hardback
Stjerner:

Bogen er et anmelder eksemplar fra forlaget Alvilda

Det handler den om:
I den fantastiske verden Erdas er det kun ganske få, der har evnerne til at påkalde et totemdyr. Når det sker, opstår der et unikt bånd mellem dyr og menneske, der giver uanede kræfter.

Langt fra hinanden i fjerne egne af Erdas ser børnene Conor, Abeke, Meilin og Rollan alle det samme lysglimt, og fire legendariske totemdyr dukker op: ulv, leopard, panda, falk.

De fire helte og deres totemdyr må nu slå sig sammen på en farefuld færd – for en almægtig ondskab fra fortiden rører på sig igen, og kun sammen er de i stand til at stoppe den.

Erdas’ skæbne ligger nu i hænderne på de fire børn – og i dine!

Min mening:
Jeg elsker bøger med dyr! Altså hvor dyr har en lille større rolle, hvor dyr kommunikere på en eller anden med mennesker. Jeg ved ikke hvorfor, men det har jeg altid godt kunne lide. Denne bogserie, var faktisk lidt gået min næse forbi. Coveret er super flot, specielt ryggen, jeg elsker det! Det eneste der undre mig en smule, er at det er forskellige forfattere, men lad os nu se hvordan det vil gå.

 Vi følger de fire børn: Conor, Abeke, Meilin og Rollan, som hver får sig et specielt totemdyr. Jeg kan godt lide at børnene er så forskellige, og alligevel har en del tilfælles. Jeg bryder nok mindst om Meilin, jeg ved ikke helt hvorfor, men hun irriterede mig bare lidt. Dog kunne jeg rigtig godt lide Rollan, han var spændende at følge!

Det er en kort bog, og jeg kunne godt mærke at denne bog var opbygningen af hele universet. Der var skam masser af aktion, men jeg kunne ikke leve mig helt ind i handlingen, jeg tror og håber det kommer i næste bog, som allerede nu står på hylden og venter.

Selvom den manglede et eller andet, som jeg ikke lige kan sætte en finger på, så nød jeg virkelig bogen, og jeg kunne også ret godt lide sproget. Jeg er meget spændt på den næste, specielt fordi det jo er en anden forfatter der har skrevet den.

R.L. Stine: Dukkernes Nat

23160445Forfatter: R.L. Stine
Original titel: Night of the Living Dummy
Serie: Gåsehud #7
Antal Sider: 144
Genre: Horror, Children
Forlag: Borgen
Udgivet: 1993
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Det handler den om:
Lindy finder en bugtalerdukke, som hun kalder Slappy. Den er ikke særlig køn, men Lindy har det sjovt. Hun lærer at bruge dukken, så den kan tale og bevæge sig.
Men hendes søster Kris bliver jaloux. Hvorfor skal Lindy og Slappy have al opmærksomheden?
Kris får sin egen dukke, nu skal hun vise Lindy…
Men så begynder der at ske nogle mærkelige ting. Grimme ting. Onde ting!

Min mening:
Dette er ren nostalgi for mig. Der er ingen tvivl om at det er børnebøger. Jeg læste selv serien engang da jeg var en lille pige, jeg kan ikke huske hvor gammel jeg var, men det er vel 15 år siden. Så jeg kan heller ikke huske dem, udover at jeg godt kunne lide dem.

Jeg kan godt mærke at jeg er blevet ældre, og de er skrevet til et yngre publikum, men det er nu virkelig nogle sjove bøger at genlæse! Den var rigtig hurtig at læse, kort og letlæselig. Da jeg var yngre, blev jeg virkelig skræmt, specielt af denne. Er der noget jeg ikke kan have, så er det dukker. Og det har jeg åbenbart haft fra da jeg var lille af. I dag skræmte den mig selvfølgelig ikke, men jeg var nu underholdt. I starten synes jeg ikke der var så meget underholdning, mere hen mod slutningen. Og selve slutningen er ret interessant!

Pigerne, Kris og Lindy kan jeg godt lide, jeg kan rigtig godt lide deres små skænderier. Jeg aner ikke om de kunne være virkelige, da jeg ikke har nogen søskende selv, men det virkede meget troværdigt. Og så elskede jeg dukken! Den var virkelig gennemført!

Richelle Mead: Last Sacrifice

8584853Forfatter: Richelle Mead
Original titel: Last Sacrifice
Serie: Vampire Academy #6
Antal Sider: 584
Genre: Paranormal, Romance
Forlag: Puffin
Udgivet: 2010
Sprog: Engelsk
Kilde: Paperback
Stjerner: 

Læs også: Vampire Academy (#1), Frostbite (#2), Shadow Kiss (#3), Blood Promise (#4), Spirit Bound (#5)

Det handler den om:
It all comes down to now.

The Queen is dead and the Moroi world will never be the same.

Rose Hathaway is awaiting wrongful execution and there exists only one man who can stall this terrible fate. Rose must look to both Dimitri and Adrian, the two great loves of her life, to find him.

With her best friend, Lissa, in a deadly struggle for the royal throne, the girls find themselves forced to rely upon enemies and questioning those they thought could trust…

But what if true freedom means sacrificing the most important thing of all?

Each other.

Min mening:
Det tog mod at gå i gang med denne. Jeg elskede de første 4 bøger i serien, den femte kom jeg kun med nød og næppe igennem, så jeg havde lidt mistet lysten til at læse denne, og så er den ret lang. Men jeg tvang mig til det, fordi jeg kun manglede denne, og jeg allerede ejede den. Den var bedre end den sidste, men ikke så god som de andre.

Mit største problem var den første halvdel af bogen, jeg synes ikke rigtig der skete noget. Jeg kedede mig. Handlingen begyndte dog godt senere, og jeg fik lyst til at læse videre. Det der slog mig rigtig ud ved den sidste bog var da Lissa reddede Dimitri og gjorde ham til en dhampir igen. Selve ideen i det var fint nok, men jeg brød mig ikke om hans reaktion, selvom den i princippet var fin nok. Det var ikke så slemt som i denne, men stadig slemt nok til at det irriterede mig. Rose kan jeg rigtig godt lide, nok en af mine yndlingspersoner sammen med Adrian. Før i tiden var Dimitri min yndling, men ikke længere desværre. Lissa? Min mening om hende har ikke ændret sig, overhovedet. Jeg kan ikke lide hende. Hun er irriterende og bliver gjort til noget helt fantastisk og uimodståeligt. Jeg kan slet ikke følge det, eller ha’ det. Sorry alle Lissa fans, men hun er pisse irriterende.

Bogen var bedre end den sidste, men jeg tror aldrig jeg får genlæst denne, og jeg har heller ikke specielt meget lyst til at læse spin-off serien, jeg ville gerne, fordi Adrian! Men jeg var heller ikke helt vild med Sydney, og hun har vidst en af hovedrollerne i den nye serie. Men sådan er det nu engang. En ok bog, og jeg er glad for at jeg endelig har fået læst hele serien.

Holly Black & Cassandra Clare: The Iron Trial

21842884Forfatter: Holly Black & Cassandra Clare
Original titel: The Iron Trial
Serie: Magisterium #1
Antal Sider: 304
Genre: Fantasy
Forlag: Scholastic Press
Udgivet: 2014
Sprog: Engelsk
Kilde: Netgalley
Stjerner:

Det handler den om:
From NEW YORK TIMES bestselling authors Holly Black and Cassandra Clare comes a riveting new series that defies what you think you know about the world of magic.

From two bestselling superstars, a dazzling and magical middle-grade collaboration centering on the students of the Magisterium, an academy for those with a propensity toward magic. In this first book, a new student comes to the Magisterium against his will — is it because he is destined to be a powerful magician, or is the truth more twisted than that? It’s a journey that will thrill you, surprise you, and make you wonder about the clear-cut distinction usually made between good and evil.

Min mening:
Jeg har kun læst City of Bones af Cassandra Clare, men ikke noget af Holly Black, alligevel glædede jeg mig ret meget til den, og da jeg fik den fra Netgalley, blev jeg virkelig glad! Jeg ved dog ikke helt hvordan jeg skal begynde på denne anmeldelse. Jeg elskede ikke bogen, men jeg hadede den heller ikke.

Det der slog mig mest var, at den minder ret meget om Harry Potter på nogle punkter. Vi har en ung dreng der skal starte på en magisk skole, han får to venner, en dreng som elsker alle og alle elsker, og en pige som er rigtig klog. Det virker, for mig, lidt som Harry, Ron og Hermione. Derudover er der deres læremester, der kan virke en smule som Dumbledore, altvidende, vis og klog. Men bogen har også sine egne træk. Personerne minder ret meget om Harry Potter, men selve handlingen og skolen er sin egen, selvom der var en lille del af handlingen der mindede om Potter, den onde skurk og sådan.

Magien er jeg ret vild med, magikerne skal trække på elementerne, det minder heller ikke om Harry Potter, hvilket er bonus. Selvom delen med den onde skurk minder om Harry Potter, så var selve slutningen sin helt egen, og jeg havde ikke lige forudset den, hvilket jeg rigtig godt kan lide.

Alt i alt er det en god bog, jeg må nok ærlig indrømme at jeg blev en smule skuffet. Jeg vil nok gerne læse videre, men det har ikke top prioritet.

Stephen King: Carrie

10160130Forfatter: Stephen King
Original titel: Carrie
Serie:
Antal Sider: 290
Genre: Horror
Forlag: Anchor
Udgivet: 2011
Sprog: Engelsk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Det handler den om:
Stephen King’s legendary debut, about a teenage outcast and the revenge she enacts on her classmates.

Carrie White may have been unfashionable and unpopular, but she had a gift. Carrie could make things move by concentrating on them. A candle would fall. A door would lock. This was her power and her sin. Then, an act of kindness, as spontaneous as the vicious taunts of her classmates, offered Carrie a chance to be a normal and go to her senior prom. But another act–of ferocious cruelty–turned her gift into a weapon of horror and destruction that her classmates would never forget.

Min mening:
Alle har vidst hørt om Carrie, om ikke læst bogen så set filmen, en af dem. Jeg kan ærlig talt ikke huske om jeg har set den originale. I hvert fald har jeg set den nyeste udgave, som var ganske udmærket. Dette er den første bog af Stephen King jeg læser, jeg har læst et par af hans noveller, men dem tæller jeg ikke med. Jeg synes godt at man kan mærke at det er hans debut roman dog.

Skrivestilen ved jeg ikke helt hvad jeg skal synes om. Den er ikke som sådan dårlig, men den kunne aldrig fange mig helt. Derudover synes jeg springene der var, var vildt underlige. Man blev kastet i mellem selve handlingen, hvor man følger Carrie, eller nogle af de andre personer og så blev der spolet frem i tiden til efter den store handling som hele bogen lægger op til. Og det var ikke handling som sådan der blev spolet frem til, men uddrag for forskellige bøger og dokumenter skrevet af læger, vidner og så videre der skulle forklare og analyserer hændelsen. Ideen er meget fin, men det var lidt forvirrende og forstyrrende. Jeg havde foretrukket, blot at følge med i selve handlingen, følge med i hvad der sker med Carrie.

Handlingen er god, men måske en smule langtrukken til tider. Der sker dog ting af og til som opvejer for de kedelige passager. Jeg kunne ikke lade være med at have ondt af Carrie. Hun var virkelig en sørgelig person, og ikke særlig heldig. Personerne på hendes skole, hendes mobbere, er virkelig modbydelige. Episoden på badeværelset er især tankevækkende, og meget grusom, synes jeg i hvert fald. Jeg havde virkelig ondt af Carrie. Hendes mor gør ikke sagen letter. Moderen er hysterisk religiøs, virkelig fanatisk. Det er ret skræmmende at nogle personer kan være så fanatiske når det kommer til religion, og sådanne personer findes jo helt sikkert i virkeligheden, hvilket gør det hele endnu mere skræmmende. En ting er at blive mobbet i skolen, men at du så ikke engang kan søge trøst i hjemmet. Det er forfærdeligt.

Selve historien og ideen elsker jeg virkelig, men jeg kunne bare aldrig blive fuldstændig opslugt af bogen. Jeg tvivler på at jeg nogensinde kommer til at genlæse bogen. Jeg vil dog meget gerne læse mere King!