Category: 4 stars

Haidi Wigger Klaris: Skæbnens Kald

26630169

Forfatter: Haidi Wigger Klaris | Original titel: Skæbnens Kald | Serie: Dæmonherskerens Arving #2 | Antal Sider: 248 | Genre: Fantasy | Forlag: Tellerup
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Tellerup

Efter opgøret i kirken vågner
Ally i skovbunden tidligt om morgenen,
og det sidste hun husker er dæmonen
som greb fat i hende.
Da hun genforenes med kredsen, får hun at vide
at Jay, Louise og William er forsvundet.

Ally er overbevist om at hullet i det hemmelige rum
er en portal til en anden verden
og beslutter sig for at tage tilbage til kirken for at
finde ud af hvad der er sket.

Snart bliver hun konfronteret
med sine forfædres synder
og må træffe sit livs vigtigste valg.

Skyggernes Bog slutter ret brat, og Skæbnens kald starter umiddelbart efter. Jeg havde nogle problemer med den første bog, men alligevel glædede jeg mig meget til denne, for historien er super spændende. Jeg fik lige hvad jeg havde forventet, endda med nogle forbedringer.

Skrivestilen er jeg stadig ikke helt vild med, men jeg synes jeg kunne mærke forbedringer i forhold til den første bog, og det er helt klart en bonus. Selvom jeg ikke var helt solgt på skrivestilen, blev jeg alligevel draget ind i universet, og måtte bare se hvad der nu vil ske.

Der er ikke et kedeligt øjeblik i Skæbnens Kald. Handlingen var spændende, men en anelse jaget. Bøgerne kunne sagtens være en del længere, hvor der blev kælet for detaljerne og opbygningen. Det er specielt opbygningen med hele underverdenen og dæmonerne jeg synes er ret spændende, men det går simpelthen bare så stærkt! Derfor virker Ally’s reaktioner ikke altid lige troværdige.

Jeg kunne dog godt lide Ally, for det meste. Hun er heldigvis kommet over sin besættelse af Tom, men nu er der så dukket en ny fyr op. Jeg kunne faktisk rigtig godt lide ham, men det var en smule irriterende at hun blev helt teenage forelsket i endnu en fyr. Det er som om hun kaster sig over hvem som helst, bare de ser godt ud og viser den mindste smule interesse for hende. Men udover det, kunne jeg virkelig godt lide Tristan. Har var meget interessant. Jeg havde dog hurtigt gættet hans funktion, men det gjorde ikke noget.

Denne bog slutter selvfølgelig også på en cliff-hanger, og nu har jeg jo ikke den næste bog på hylden. Det er ret irriterende, for selvom der er nogle ting der irriterer mig, så kan jeg virkelig godt lide historien og handlingen, og jeg vil bare gerne læse videre nu!

Holly Black: The Darkest Part of the Forest

20875019

Forfatter: Holly Black | Original titel: The Darkest Part of the Forest | Serie: – | Antal Sider: 328 | Genre: Fantasy | Forlag: Indigo
Stjerner:

Children can have a cruel, absolute sense of justice. Children can kill a monster and feel quite proud of themselves. A girl can look at her brother and believe they’re destined to be a knight and a bard who battle evil. She can believe she’s found the thing she’s been made for.

Hazel lives with her brother, Ben, in the strange town of Fairfold where humans and fae exist side by side. The faeries’ seemingly harmless magic attracts tourists, but Hazel knows how dangerous they can be, and she knows how to stop them. Or she did, once.

At the center of it all, there is a glass coffin in the woods. It rests right on the ground and in it sleeps a boy with horns on his head and ears as pointed as knives. Hazel and Ben were both in love with him as children. The boy has slept there for generations, never waking.

Until one day, he does…

As the world turns upside down, Hazel tries to remember her years pretending to be a knight. But swept up in new love, shifting loyalties, and the fresh sting of betrayal, will it be enough?

Det er den første bog jeg læser, som Holly Black har skrevet alene. Kvinden har efterhånden skrevet en hel del bøger, og jeg har da også en anden stående på hylden.

Lad mig starte med at skrive om hendes skrivestil. Hun har virkelig en speciel skrivestil. Jeg kunne ret godt lide den, selvom jeg lige skulle bruge lidt tid på at vænne mig til den. Det er dog hendes skrivestil (og en lille smule handlingen) der gør at bogen ikke får topkarakter. Det tog mig for langt tid at vænne mig til hendes skrivestil, måske fordi jeg slet ikke var forberedt, og til tider blev jeg en smule forvirret.

Jeg kunne godt lide Hazel og Ben. Ingen af dem er perfekte, men de virkede realistiske og persongalleriet var generelt forskelligt og alsidigt, og det var virkelig rart. Hele Fey siden kunne jeg godt lide, selvom den var ret anderledes end hvad jeg har læst før. Den var vild og ukontrolleret og det fungerede ret godt. Jeg kunne godt lide den hornede dreng i glaskisten og hele mysteriet med ham. Jeg synes dog at der gik alt for lang tid inden han rigtig kom ind i handlingen.

Selvom handlingen med den hornede dreng gik i gang lidt sent, kunne jeg godt lide den. Den sidste halvdel af bogen havde virkelig fart over feltet og jeg var suget til bogen og måtte bare vide hvad der sker. Jeg kan godt lide at det er en stand alone, selvom det er en smule atypisk. Jeg glæder mig helt klart til at læse mere af Holly Black, selvom man nok skal være i et bestemt humør. Har du læst bogen?

Søren & Morten Ellemose: Tidsmaskinen

25969560

Forfatter: Søren & Morten Ellemose | Original titel: Tidsmaskinen | Serie: Rummets Detektiver | Antal Sider: 155 | Genre: Science Fiction | Forlag: Facet
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatterne

Xander er en helt almindelig dreng på 13 år, der hellere vil læse tegneserier end bøje tyske verber i 7. klasse på Tvegaardskolen. Han er lun på Jeanne fra parallelklassen, der virker mere interesseret i den nye dreng, Georg. Han kigger til gengæld mere efter Sigrid, der er Jeannes bedste veninde.

Midt i det hele nødlander de tidsrejsende tvillinger, Robert og Tammie, på skolen, i en defekt tidsmaskine. De er fra år 2155 og har en hidsig Timecop i hælene.

Snart er de alle hvirvlet ind i alletiders største eventyr, hvor hele universets fremtid og fortid er på spil. Kan de nå at redde jorden fra undergang?

Tidsmaskinen er en ret kort historie med sine kun 155 sider. Men det passer den godt. Da jeg gik i gang med den, vidste jeg godt at jeg ikke lige var målgruppen, hovedpersonen er trods alt kun 13 år. Men ind i mellem kan det være rart med en hurtig og let bog som blot underholder.

Jeg kan ret godt lide Xander. Han er kvik, drenget, akavet og bare hyggelig. Georg kunne jeg også godt lide, han var virkelig akavet, men på en hyggelig måde. Jeanne og Sigrid var dog ikke helt min kop the. Jeg kan ikke forklare helt hvorfor, men jeg kunne bare ikke følge dem. Til sidst i bogen begyndte Xander’s fascination og nærmest besættelse af Jeanne’s “buler” at irriterer mig. Nu har jeg aldrig været en 13-årig dreng, men det gyldte alt for meget, specielt når det var en science fiction bog. Robert og Tammie kunne jeg godt lide, de var hyggelige og hele deres verden var vildt fascinerende.

Jeg elskede fremtiden – 2155. Det hele var virkelig opfindsomt, specielt når man tænker på hvor kort bogen er. Da tvillingerne kommer til nutiden kunne man ikke undgå et clash af en art, et sammenstød mellem nutiden og fremtiden, og det var ret godt udført.

Grunden til at bogen “kun” får 4 stjerner er at jeg er uden for målgruppen. Selvom det var en hyggelig historie og nem at læse, blev jeg aldrig helt opslugt af den. Men jeg vil tro at den er perfekt til drenge og piger omkring de 13 år.

Jeg elskede til gengæld slutningen! Den havde jeg virkelig ikke set komme! Den gjorde underværker for bogen og min mening, og gav mig virkelig lyst til at fortsætte. Jeg kan ikke diskuterer slutningen uden at ødelægge den fra andre, men den var virkelig herlig!

Åsa Larsson: Grimmen

27686082Forfatter: Åsa Larsson
Original titel:
Grimmen
Serie: Pax #2
Antal Sider:
208
Genre:
Fantasy
Forlag: Alvilda
Udgivet: 2015
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

“Kend din modstander.”

Et monster hærger om natten i Mariefred. Brødrene Alrik og Viggo må og skal stoppe det, før flere kommer til skade. De frygter, at det er en varulv – og hvordan stopper man lige sådan en? Alrik og Viggo leder som besat i det hemmelige bibliotek under kirken. Pludselig dukker heksemesteren Damir op for at bede om hjælp. Men kan man stole på ham? Og samtidig skal der holdes fødselsdag for Alrik, og brødrenes mor har lovet, at hun kommer på besøg …

Jeg nyder virkelig historien om Alrik og Viggo. Jeg kunne faktisk bedre lide denne end den første. Skrivestilen er stadig let og flydende og jeg kan godt lide illustrationerne, det er en af de ting jeg virkelig nyder ved denne serie. Den er simpelthen så dejlig nem og hurtig at læse.

Jeg kan godt lide Alrik og Viggo. De opfører sig rent faktisk som drenge i deres alder ville – eller det tror jeg. De virker realistiske. Jeg kan også godt lide samspillet mellem de to. Så møder vi en ny person, Damir. Ham kan jeg tilgengæld ikke helt finde ud af. Jeg tror godt jeg kan lide ham, men der er en hel del ubesvarede spørgsmål, som jeg håber vi får svar på senere. Simon er en rigtig møgunge, og hans far er ikke meget bedre. Der var op til flere gange, hvor jeg havde lyst til at ruske dem begge ret så kraftigt.

Selve handlingen kan jeg også godt lide. Den flyder let og ubesværet og jeg sad flere gange og gættede med. Derudover kunne jeg rigtig godt lide den lille hund der er med. Der var dog en enkel ting der undrede mig, og som jeg mangler svar på. Jeg kan ikke uddybe det uden at afsløre noget, og jeg tror desværre heller ikke at der kommer svar i den næste bog.

Alt i alt er dette en herlig serie. Den er perfekt hvis man vil have noget let og hurtigt og underholdende, for underholdning er det i hvert fald. Jeg glæder mig til at læse videre i serien og se hvad der ellers vil ske med Alrik og Viggo.

Åsa Larsson: Nidstangen

26257535Forfatter: Åsa Larsson
Original titel:
Nidstången
Serie: Pax #1
Antal Sider:
162
Genre:
Fantasy
Forlag: Alvilda
Udgivet: 2015
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

“Tiden pulserer – og mørket vandrer ind.”

Der sker mærkelige ting i den lille by Mariefred. Overnaturlige væsner vækkes til live. Brødrene Alrik og Viggo bliver udvalgt til at beskytte det hemmelige bibliotek under kirken. De gamle vogtere mener, at brødrene er for unge – så de arrangerer en højst usædvanlig prøve, hvor Alrik og Viggo skal være både modige og tænke hurtigt, hvis de vil overleve. Og oven i det hele er der krig i skolegården, hvor Simon og hans slæng tror, de skal bestemme det hele…

Denne bog overraskede mig meget. Jeg overvejede længe om det var en jeg ville læse. Jeg vidste godt at jeg ikke helt var i den rette målgruppe, men den kunne jo stadig godt være god.

Jeg læste den på et par timer, den er virkelig nem og hurtig at læse, og det kunne jeg virkelig godt lide! Hele vejen igennem er der virkelig fine illustrationer som jeg elskede at nærstudere, samt i starten et meget fint kort og en lille oversigt over hovedpersonerne – det var simpelthen så fint og jeg elskede det! Skrivestilen er dejlig let og flydende. Jeg blev hurtig grebet ind i handlingen og fulgte spændt Alrik og Viggo.

Alrik og Viggo virker som to meget forskellige men troværdige hovedpersoner. Jeg elskede specielt at de var så forskellige og gav et godt modspil til hinanden. De andre personer kan jeg også godt lide, selvom man ikke når at lære dem at kende ligeså godt. Indtil videre må min yndlingsperson dog være Magnar, som jeg glæder mig til at lære bedre at kende.

Handlingen var spændende, og der skete hele tiden noget. Selvom det er en meget kort bog, så var tempoet passende. Det gik hverken for hurtigt eller for langsomt. Jeg blev draget ind fra stort set første side. Illustrationerne passer virkelig godt til handlingen.

Jeg glæder mig meget til at læse videre i serien. Det er en rigtig hyggelig bog, der vil være perfekt til en grå og kedelig efterårsdag.

Paula Hawkins: Kvinden i toget

25969640Forfatter: Paula Hawkins
Original titel:
The Girl on the Train
Serie:
Antal Sider:
381
Genre:
Thriller
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2015
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Bogen er et anmelder eksemplar fra Gyldendal

Hver morgen tager Rachel toget ind til London sammen med alle de andre pendlere. Hver dag holder toget stille foran et bestemt hus, og Rachel betragter det smukke unge par, som bor her. Hun fantaserer om, hvad de hedder, og forestiller sig, at deres liv er helt perfekt.

Men en dag ser hun noget dybt chokerende fra togvinduet – og kort tid efter forsvinder kvinden fra huset. Rachel kontakter politiet og begynder at blande sig i efterforskningen. Men Rachel er ikke noget pålideligt vidne. Faktisk kan hun ikke engang stole på sig selv.

Denne bog er meget hurtigt blevet meget omtalt, og jeg blev ret nysgerrig. Normalt er det ikke en bog jeg ville læse, men jeg blev simpelthen for nysgerrig, og ville gerne se hvad det hele gik ud på – også inden at den blev alt for populær. Kvinden i toget er rigtig god, men ikke helt hvad jeg forventede.

Ret hurtigt i bogen får man indtrykket af at Rachel er uberegnelig og meget ustabil. Det er ingen hemmelighed. Rachel er virkelig langt ude, og jeg synes Hawkins gjorde et godt stykke arbejde med hendes personlighed. Hun var troværdig som en utroværdig person – hvis det giver mening ha ha. De andre personer er ikke lige så deltaljerede som Rachel. Selvom hele persongalleriet er rigtig godt, er der ikke nogle af personerne jeg virkelig holdt med, og der var heller ikke nogen jeg absolut ikke brød mig om.

Skrivestilen er nok den der trækker mest ned hos mig. Den var absolut ikke dårlig. Egentlig kunne jeg godt lide den, men der manglede et eller andet. Det er en thriller og folk fik den til at lyde så hæsblæsende. Jeg forventede at sidde ude på sofakanten af spænding, men det gjorde jeg ikke. Til tider blev handlingen en smule langtrukken, hvilket jeg vil tro skyldes skrivestilen. Ofte blev jeg distraheret under læsningen, og det havde jeg ikke forventet.

Selve handlingen var god. I starten var den en smule kedelig, og jeg kunne ikke rigtig se hvad alle snakkede om. Dog kommer der et ret stort plottwist, og jeg troede jeg havde regnet det hele ud, men det havde jeg ikke. Langt fra. Det kunne jeg virkelig godt lide.

Så selvom bogen ikke helt var i min boldgade, er jeg sikker på at der er mange derude der vil elske den, og jeg glæder mig til at se filmen, når og hvis den engang kommer.

Line Kyed Knudsen: De Døde Vågner

25203711Forfatter: Line Kyed Knudsen
Original titel:
De Døde Vågner
Serie: Hvidt Støv #1
Antal Sider:
237
Genre:
Horror
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2015
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal

De døde vågner er første bind i Line Kyed Knudsens horrorserie om pigen Emily.

Alting bryder sammen, da en mystisk og dødelig epidemi breder sig med lynets hast. Tilbage står Emily. Det er hendes 18 års fødselsdag, men der er ingen at fejre den med. Hendes familie og venner er døde og den smukke, drømmende Anthony, som betyder så meget for hende, er forsvundet. Emily må finde ud af, om hun er den eneste, der har overlevet, og hvorfor. Men sandheden er langt mere uhyggelig, end hun aner …

Jeg elsker zombier, og har længe gerne vil læse denne. Indtil videre har jeg haft mest held med zombie film / tv-serier, og ikke så meget med bøgerne. Jeg har hele tiden håbet på at der ville dukke en rigtig god zombie bog op. Jeg var spændt på om denne ville være den, specielt også fordi den er skrevet af en dansk forfatter.

Jeg har aldrig læst noget af Line Kyed Knudsen før, men denne bog er i hvert fald ikke den sidste af hendes jeg læser. Jeg indrømmer gerne at det ikke er den bedste skrivestil jeghar oplevet, men den var stadig rigtig god og sugede mig virkelig ind mellem siderne.

Persongalleriet kan jeg godt lide, men det er samtidig også her bogen halter mest for mig. Emily kan jeg godt lide, hun virker som en troværdig hovedperson, selvom hun irriterede mig en lille bitte smule til tider. Palina brød jeg mig ikke om. Jeg tror heller ikke det er meningen. Hun er irriterende og ynkelig, men hun gav også et godt modspil til Emily synes jeg. Rose, Filip og Mark kunne jeg virkelig godt lide. Nogle af de nye personer Michael, Gabriel og Annabell brød jeg mig ikke om. Ikke nogle af dem. Jeg synes de virkede for kunstige, og konflikterne med dem var også kunstige. Så er der hele balladen med Anthony. Det blev også tand for meget for mig. Jeg kan ikke helt beskrive hvad der går mig på, uden at afsløre noget.

Selve handlingen kunne jeg virkelig godt lide. Det var lige det jeg har ledt efter i en zombiebog. Jeg elskede at vi fulgte udviklingen af hele situationen, hvor stærkt det gik og forvirringen i starten. Der var et par ting hen mod slutningen som jeg havde gættet mig frem til, men jeg glæder mig virkelig til at læse videre og se hvad der sker fremover! Udover handlingen kunne jeg virkelig også godt lide stemningen. Den er lidt svær at forklare, men jeg kunne godt lide at følge Emily og de andres kamp for forståelse og ikke mindst overlevelse!

D. B. Reynolds: Raphael

20317357Forfatter: D. B. Reynolds
Original titel:
Raphael
Serie: Vampires in America #1
Antal Sider:
224
Genre:
Paranormal
Forlag: ImaJinn Books
Udgivet: 2009
Sprog: Engelsk
Kilde: Kindle
Stjerner:

Malibu, California-home to rock-and-roll gods and movie stars, the beautiful, the rich… and vampires.

Powerful and charismatic, Raphael is a Vampire Lord, one of the few who hold the power of life and death over every vampire in existence. Thousands call him Master and have pledged absolute loyalty on their very lives. But when, in a brazen and deadly daylight attack, a gang of human killers kidnaps the one female vampire he’d give his life for, Raphael turns to a human investigator to find his enemies before it’s too late.

Cynthia Leighton is smart, tough and sexy, a private investigator and former cop who’s tired of spying on cheating spouses and digging out old bank accounts. When Raphael asks for her help in tracking down the kidnappers, Cyn’s happy to accept. But she soon realizes her greatest danger comes not from the humans, but from Raphael himself.

Battling Russian mobsters and treacherous vampires, and betrayed by those they trusted, Cyn and Raphael find themselves fighting for their lives while caught up in a passion of blood and violence that is destined to destroy them both.

Jeg var i humør til noget helt bestemt, jeg var i humør til vampyrer. Jeg havde læst til at læse noget let og hurtigt, og gerne med nogle vampyrer, som tør at være sig selv, som ikke er ynkelige og hader hvad de er. Nogle som er badass men samtidig har en blød side. Det var lige hvad jeg fik her. Dette er et af de tilfælde, hvor man ikke skal dømme bogen på dens cover. For det er godt nok lang tid siden at jeg har set så grimt et cover. Jeg kan slet ikke huske, hvordan jeg faldt over bogen, men det gjorde jeg og gav den en chance. Det er jeg virkelig glad for.

Jeg kan virkelig godt lide skrivestilen. Reynolds skriver let og flydende, og jeg havde virkelig nemt ved at leve mig ind i historien. Dette er ikke en ya bog, men en adult. Personerne er en del ældre, og det er indholdet også. Handlingen var rigtig god og spændende. Der var to sideløbende handlinger. Den ene var gnisterne mellem Cyn og Raphael, som var den jeg var mest interesseret i. Så var der selve den mission hun var på, hun skulle finde en kidnappet vampyr. Der var egentlig ikke nogle af tingene jeg ikke kunne lide. Handlingen var ikke videre unik, jeg har set den mange gange før. Jeg kan også nævne tonsvis af bøger der er meget bedre, men der var bare et eller andet, som drog mig fuldstændig ind, så jeg læste bogen på et par dage.

Jeg kan ret godt lide Cyn. Hun er stærk og modig, holder fast i sine meninger, men hun er heller ikke perfekt. Langt fra. Så har vi Raphael. Ham kan jeg godt lide, ret meget. Han er mystisk, farlig og ja… lækker. Han er sådan som en vampyr skal være, synes jeg. Så vidt jeg har forstået, har han intet imod at være vampyr. Han ved hvad han er og han har accepteret det fuldt ud. Er der noget jeg hader, så er det ynkelige vampyrer, der har så ondt af sig selv, og ja… Nej tak. Raphael indgyder respekt, og til tider frygt. Han gør hvad han skal for at beholde magten. Men udover at være hård og frygtindgydende har han også en blød side. Den perfekte balance.

Som sagt, så er det slet ikke den bedste bog jeg har læst, men der var et eller andet der fangede mig alligevel. Jeg er glad for at jeg læste den, og har helt sikkert planer om at læse videre. Denne bog er røget direkte på min liste med guilty pleasures.

Shannon Hale: Ild og Is

ItemImage.aspxForfatter: Shannon Hale
Original titel:
Fire and Ice
Serie: Spirit Animals #4
Antal Sider:
224
Genre:
Fantasy
Forlag: Alvilda
Udgivet: 2015
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Det handler den om:
REVNER I ISEN

Der sker mærkelige ting på kanten af verden, hvor land og vand er dækket af en tyk iskappe. Conor, Abeke, Meilin og Rollan har rejst gennem hele Erdas i deres forsøg på at standse de skånselsløse erobreres fremfærd. Sporet fører de fire venner til en lille landsby højt mod det kolde nord. Her er intet, hvad det udgiver sig for at være, og det viser sig at være en vanskelig opgave at aftvinge dette mystiske og smukke sted sin hemmelighed. Men tiden er knap – erobrerne er lige i hælene på dem.

Min mening:
Det jeg er begyndt at elske ved denne serie er personerne. De udvikler sig rigtig meget, og jeg elsker at se det bånd de knytter med deres dyr.

I Ild og Is er det Rollan der gennemgår den største udvikling. I de sidste bøger har han til tider været en irriterende møgunge, ikke at jeg ikke kan forstå hans opførsel, det kan jeg, men han var stadig en møgunge. Specielt i sidste bog var han slem overfor Connor, efter Connor gav Jernornen væk. I denne bog sker der noget for Rollan der ryster og ændre ham. Jeg kan ikke sige hvad det er uden at spoile den, men det var nogle rørende scener. Vi følger også de andre børn, men de er ikke i ligeså stort fokus som Rollan.

Deres tur gennem det meget kolde nord er hård, virkelig hård, og jeg sad og var virkelig glad for at det ikke var mig. Shannon Hale formår at gøre deres kamp virkelig realistisk. Deres kamp mod isbjørnen var episk. Der bliver hintet om de har en forræder i deres gruppe, men hvem det er og om der er en er fortsat et mysterie. Jeg er i hvert fald rigtig spændt på at læse videre og se hvad der vil ske.

Derudover har disse bøger nogle af de smukkeste covers! Jeg elsker at kigge på dem, og de ser simpelthen så fine ud sammen!

Carey Corp: Destined for Doon

22055556Forfatter: Carey Corp & Lorie Langdon
Original titel:
Destined for Doon
Serie: Doon #2
Antal Sider:
368
Genre:
Fantasy
Forlag: Blink
Udgivet: 2014
Sprog: Engelsk
Kilde: Kindle
Stjerner:

Det handler den om:
In this sequel to Doon, Mackenna Reid realizes she made a horrible mistake–choosing to follow her dreams of Broadway instead of staying in the enchanted land of Doon. To make everything worse, she’s received her Calling–proof she and Duncan are each other’s one true love–and it’s pure torment, especially when visions of the very alluring Scottish prince appear right before she goes on stage. So when Duncan tells her an ancient curse threatens to overtake Doon and the new queen needs her to return, Kenna doesn’t have to think twice. With darkness closing in on all sides, Kenna and Vee must battle a world of nightmares in order to protect the kingdom. But it will take the ultimate test of courage for Kenna to salvage her happily ever after.

Min mening:
Doon er en af de serier der godt kan gå hen og blive en guilty pleasure. Jeg kan finde tonsvis af fejl og der er masser af plads til forbedringer, alligevel er der et eller andet jeg elsker ved dem. Jeg må dog indrømme at den første var bedre.

Fortællerstilen skifter mellem MacKenna og Veronica, og jeg må indrømme at jeg bedst kunne lide at følge Kenna, selvom hun til tider var en anelse for stædig. Det samme var Duncan. Der er rigtig mange spændinger mellem Kenna og Duncan, efter hun efterlod ham på broen. På den ene side kan jeg godt forstå hvorfor hun gjorde det, ligesom jeg godt kan forstå hvorfor Duncan er sur. Men på den anden side, skal de begge forestille er være nogenlunde voksne, og burde tage sig en snak. Et par gange prøver Kenna at snakke med ham om det, men han nægter, og det hele bygger mere og mere op. Jeg kunne godt lide at se dem interagere, men ind i mellem havde jeg lyst til at ruske i dem. Derudover var det en lettelse da Kenna endelig fortalte Vee, hvordan hun havde det. Det er en anden ting som ikke helt passer, fordi ifølge dem selv skulle de dele en hjerne, være bedste venner og vide alt uden at sige noget, alligevel ved Kenna ikke hvad Vee går og døjer med og omvendt. Det er på den ene side helt naturligt, men på den anden side, hænger det ikke sammen med hvad de selv render rundt og siger.

Til selve historien er der to sider, den ene er det meget anstrengte forhold mellem Kenna og Duncan og den anden er den ondskab der dvæler over Doon – grunden til at Kenna kom tilbage. Jeg kan godt lide at følge begge historier, det går hverken for langsomt eller for hurtigt. Dog synes jeg historien mellem Kenna og Duncan afsluttes en tand for hurtigt. Jeg havde forudset hvad der ville ske, det var næsten for nemt, så der var ingen overraskelser, men det var stadig alt for let og kom alt for hurtigt.

Når alt det er sagt, så nød jeg historien, og den slutter med en værre cliff-hanger, og jeg glæder mig til at læse videre.