Category: 4 stars

Philip Pullman: Det Gyldne Kompas

Forfatter: Philip Pullman | Original titel: The Golden Compass | Serie: His Dark Materials #1 | Antal Sider: 400
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal

Jeg har aldrig læst denne trilogi. Tro det eller ej. Men den har altid stået på min ønskeseddel. Jeg har faktisk haft den på engelsk, men det var ikke et pænt cover, så den blev gemt lidt væk og jeg fik aldrig læst den. Da jeg så disse smukke nye udgaver fra Gyldendal, fik jeg virkelig lyst til at læse trilogien. Helt ærlig, se lige det cover. Man kan slet ikke fange det ordentligt på et billede. Den er så meget smukkere i virkeligheden, og jeg kunne bruge timer på at se på bogen alene. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente. Jeg har set filmen, og jeg har altid lidt svært ved at læse bogen, hvis jeg har set filmen først, men jeg er virkelig glad for at jeg læste denne, for den var god, selvom jeg ikke var helt solgt!

Jeg kan godt lide Pullmans skrivestil, selvom jeg aldrig blev fanget helt. Jeg havde ingen problemer med at lægge bogen fra mig, hvilket er lidt ærgerligt. Måske skyldes det, at det gik en smule langsomt? Hvilket det nok gjorde, fordi det er første bog og den skal bygge op til hele handlingen. Jeg er tilgengæld vild med hele rejsen. Jeg elsker rejser i bøger, hvilket der er i mange bøger. Men der er bare noget magisk over det, også i Det Gyldne Kompas. Og jeg elsker daimons, og jeg vil have min egen!

Jeg kunne virkelig godt lide Lyra. Hun er en virkelig irriterende ind i mellem, men jeg nød hvert et sekund med hende. Derudover var jeg også helt vild med hendes daimon, Pan. Han var bare så sød. I starten kunne jeg ikke helt lide Lord Asriel, men jeg brød mig mindre og mindre om ham efterhånden som jeg læste videre. Det samme gjaldt for Mrs. Coulter. Jeg kan godt lide de små twist der var, de greb min opmærksomhed, og fik mig til hurtigt at læse videre.

Der er ret mange lag i denne bog, specielt når det kommer til hele det politiske system, som jeg må være ærlig at indrømme, at jeg aldrig helt forstod. Her tror jeg en genlæsning vil være virkelig god, og jeg har også tænkt mig at genlæse den en dag i fremtiden, for at få alle nuancerne med. Dette er også grunden til, at jeg ikke helt forstår, hvorfor det egentlig er en børnebog. Forstår børn alle lagene i denne bog, eller er det bare mig der er langsom og er gået glip af et eller andet? 😛 Uanset hvad, så glæder jeg mig til at læse videre, og se hvad der kommer til at ske for Lyra.

Mette Finderup: Smertensbarn

Forfatter: Mette Finderup | Original titel: Smertensbarn | Serie: Den Grønne Ø #1 | Antal Sider: 262
Stjerner:

Denne bog har jeg glædet mig meget til. Jeg ved ikke hvorfor den næsten fik lov til at stå ulæst på reolen i et år. Men efter at jeg så Mette Finderup til Esbjerg Fantasy Festival i år, blev jeg endnu mere hooked på bogen, så den røg med i bunken til 24hourreadathon. Perfekt læsning til anledningen.

Jeg kan rigtig godt lide Mette Finderups skrivestil. Det er første gang jeg læser noget af hende, men det er bestemt ikke sidste gang. Skrivestilen er frisk og let, og jeg fløj gennem siderne. Sproget er meget moderne, selvom historien foregår i vikingetiden. Det vil nogen måske synes er underligt, det ville jeg måske også, hvis ikke jeg havde hørt hendes foredrag. Hun sagde i noget i stil med, at vi jo i virkeligheden ikke aner, hvordan folk snakkede i vikingetiden. Nej, de snakkede højst sandsynligt ikke som i dag, men vi kan ikke vide det. Derfor synes jeg egentlig det var fint, og det var slet ikke noget der bremsede min læsning.

Gyrith er en noget speciel pige. Hun er pisse irriterende, dum og arrogant. Og alligevel kunne jeg godt lide hende. Hun er teenager, og hun kan være rigtig modbydelig. Når forfattere skrive denne type person, er det altid et hit eller miss for mig. Enten er de blevet skrevet så modbydelige, at jeg ikke bryder mig om dem overhovedet, eller også bliver de skrevet på en måde, så jeg alligevel virkelig godt kan lide dem, på trods af deres anderledes personlighed. Gyrith var hidsig, men hun var virkelig indbegrebet af en teenager. I hvert fald for mig. Jeg kunne virkelig godt lide Balder og Kelt. Det er to virkelig interessante personer, som jeg glæder mig meget til at lære bedre at kende i fremtidige bøger.

Handlingen er virkelig spændende! Jeg elskede da Gyrith tog Sejdrejsen, og alt der skete på den rejse. Jeg elskede hendes møde med Freja. Freja er slet ikke som man ville forvente, hvilket jeg igen synes er super fedt. Mette Finderup formår virkelig at skrive interessante og alsidige personer.

Serien hedder Den Grønne Ø, som jo er et “kælenavn” for Irland. Den har også med Irland at gøre, og jeg forventer lidt, at vi kommer til at befinde os i Irland i den nære fremtid. De der har fulgt mig en lille smule, ved jo at jeg er ellevild med Irland. Jeg knuselsker det land, og det var også en af grundende til, at jeg virkelig gerne ville læse denne serie. Jeg blev virkelig positivt overrasket over Smertensbarn, og jeg glæder mig meget til at læse videre i serien.

Åsa Larson: Hvidslangen

Forfatter: Åsa Larson | Original titel: Vitormen | Serie: PAX #8 | Antal Sider: 225
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Denne bogserie bliver virkelig bedre og bedre. Jeg kan ikke helt finde ud af hvilket bind der er min favorit, men denne er i hvert fald højt oppe. Det jeg er helt vild med i denne er dybden der er kommet. Personerne er begyndt at få mere og mere dybde. Der var specielt enkelte scener der virkelig ramte mig. Jeg er helt vild med at den takler ensomhed, og nogle af scenerne med Lykke-Marie (Mener jeg hun hedder), ramte mig hårdt. Jeg kunne virkelig sætte mig ind i hendes følelse om ikke at blive inviteret med til et event, ikke af samme grund som hende dog, men det ramte stadig.

Jeg er generelt bare vild med hvordan denne serie udvikler sig. Jeg er stadig vild med Viggo og Alrik, de er simpelthen så hyggelige at følge. Jeg er ikke helt solgt på Max og Tarek dog. Jeg synes de er lidt for meget. Jeg ved ikke om de kun er sådan for Viggo og Alriks skyld, men det irriterer mig en anelse. Iris vokser på mig for hver bog, hvilket er super fedt. Jeg elsker virkelig at vi kommer til at lære hende bedre at kende i løbet af denne bog.

Hvidslangen er en meget anderledes PAX bog i forhold til de forrige, men kun på den gode måde. Jeg elsker disse bøger, de er simpelthen så hyggelige og nemme at læse. Jeg elsker også at ‘monsteret’ i denne bog også skiller sig en del ud i forhold til de tidligere bøger. Jeg glæder mig til at læse videre i serien, og hvis du endnu ikke har læst den, kan jeg kun anbefale den!

Nanna Foss: Leoniderne

Forfatter: Nanna Foss | Original titel: Leoniderne | Serie: Spektrum #1 | Antal Sider: 541
Stjerner:

Så fik jeg endelig læst Leoniderne af Nanna Foss. Jeg tror jeg var en af de eneste der endnu ikke havde læst den. Det er lidt af en skam, specielt når man tænker på, at den har stået ulæst på min reol i temmelig lang tid. Men nu fik jeg læst den, og det er jeg virkelig glad for at jeg gjorde!

Overordnet kan jeg rigtig godt lide Leoniderne. Det er en virkelig god bog, der har masser af potentiale på det større plan. Historien er super god og spændende, men det er også her at den halter en anelse for mig, og grunden til at den ikke får 5 stjerner. Der er rigtig meget opbygning af hele universet, og der går lidt tid inden der reelt sker noget og al tidsrejse halløjet starter. Der bliver vidst 9 bøger i alt så det giver god mening, men det trækker alligevel en anelse ned.

Det der virkelig holder bogen oppe er personerne. Jeg kan virkelig godt lide Emilie og Alban. Jeg er faktisk vild med alle sammen, selvom Noah godt kunne blive en anelse belastende ind i mellem, men ikke noget der trækker ned i bogen. Jeg er virkelig blevet vild med Emilie, og jeg har det lidt underligt med at vi skal følge en ny hovedperson i hver bog, specielt fordi jeg på en måde har knyttet mig til Emilie. Jeg kunne også godt lide de andre, så jeg glæder mig til at følge de andre.

Jeg elsker tidsrejser, og jeg har slet ikke læst nok bøger inden for denne genre, men denne var helt klart fed, og jeg glæder mig virkelig til at se hvordan Nanna Foss udvider hele verdenen bog for bog. Jeg elsker alt det mystiske i bogen, og jeg har da mine egne teorier. Der er en der ved noget, en der gør noget, en som der ikke bliver sat navn på. Jeg tror jeg har gættet hvem det er, og jeg er spændt på om jeg har ret.

Victoria Aveyard: Kongens Lænker

Forfatter: Victoria Aveyard | Original titel: King’s Cage | Serie: Red Queen #3 | Antal Sider: 533
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal

Jeg havde set frem til Kongens Lænker, specielt efter slutningen af Sværd af Glas. Det var noget af en cliff-hanger. Kongens Lænker starter umiddelbart efter, og jeg elsker hele åbningsscenen, den er er med til at skabe en ret fed stemning. På det seneste har jeg set ret mange kommentarer om hele Red Queen universet, om at serien minder virkelig meget om så mange andre YA serier. Og det er til dels rigtigt, og så alligevel ikke. Efterhånden som serien skrider frem, specielt med Kongens Lænker, udvikler hele universet sig til sin helt egen. Jeg synes Red Queen serien kan noget, som så mange andre ikke kan. Mare er nok en af de mest… specielle og interessante hovedpersoner. For mig svinger hun ret meget. Det ene øjeblik elsker jeg hende, og det næste kan jeg ikke helt sætte mig ind i hendes tankegang. Hun har en virkelig fed udvikling, det kan vi ikke komme uden om.

Der sker også ufattelig meget i Kongens Lænker, men ikke helt på den måde jeg havde forventet. Af en eller anden grund var jeg overbevist om at Red Queen var en trilogi. Jeg ved ikke hvorfor, men af den grund forventede jeg lidt ‘den klassiske’ trilogi opbygning, men det fik jeg ikke. Og det er også helt find, for det betyder bare endnu mere Mare og Cal. Jeg må indrømme at jeg ikke er helt fan af Cal. På nogle punkter kan jeg godt lide ham, men på andre, specielt i slutningen, er jeg ikke den største fan af ham. Er jeg den eneste der har det sådan? Det virker som om alle elsker ham. Jeg hader ham ikke, men jeg elsker ham heller ikke.

Red Queen er en virkelig god serie, og Kongens Lænker er en god bog, og jeg glæder mig meget til at læse den næste bog! Har du læst serien?

Åsa Larsson: Pestmageren

Forfatter: Åsa Larsson | Original titel: Pestan | Serie: Pax #7 | Antal Sider: 232
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

De her bøger er virkelig gode! Og virkelige hyggelige! Det føler jeg, at jeg siger hver gang jeg anmelder en af dem, men det passer altså! Jeg er helt vild af historien kombineret med illustrationer. Ind i mellem kan illustrationerne godt blive en tand for grove, så det kan være lidt svært at se hvad de skal forstille. Det er ikke så tit, men det sker, og det er ærgerligt. Det tæller dog ikke ned i historien, for jeg ser blot illustrationerne som en ekstra bonus. Jeg elsker Alrik og Viggo, de er simpelthen så hyggelige. Jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg mener om Iris. På den ene side kan jeg godt lide hende, men på den anden er jeg knap så vild med hende.

En af de ting jeg elsker ved PAX serien, er at det er en ny ‘plage’ i hver bog, men at der stadig er den overordnede ondskab de skal have krammet på. Jeg synes Pestmageren skilte sig lidt ud fra de foregående bind, men ikke på en dårlig måde. Selvom det er nye plager for hver gang, er der stadig en rød tråd, og man kan ikke læse bindende som man har lyst, så kommer man til at mangle det overordnede billede, hvilket jeg synes vil være ærgerligt. En anden ting jeg synes er ærgerligt med PAX serien, er hvor lidt opmærksomhed den får. Jeg ser ikke særlig mange snakke om den, og det er virkelig ærgerligt. Ja, den er for et yngre publikum, men den er simpelthen bare så hyggelig og letlæst.

Michael Kamp: Klovn

Forfatter: Michael Kamp | Original titel: Klovn | Serie: – | Antal Sider: 172
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

Klovne. Jeg hader klovne. Klovne og dukker er noget nær det eneste der kan skræmme mig. Klovne er så creepy! Derfor måtte jeg også bare læse Klovn af Michael Kamp. Coveret er helt vildt spooky, og indholdet var også godt! Michael Kamps bøger har været lidt hit eller miss med mig. Jeg har elsket nogle, været knap så begejstret for andre. Denne hører helt klart til i den gode ende. Da jeg var nået ca. halvvejs igennem bogen, blev jeg faktisk lidt skeptisk om hvordan bogen kunne ende. Ville man få en forklaring på den pludselige invasion af klovne?

Overraskende nok synes jeg ikke bogen er for kort. Ja, jeg ville gerne have mere, men bogen føltes ikke for kort eller forhastet eller noget i den dur. Det er netop denne type klovne og den her type bøger som er creepy. Klovnene siger ikke noget, de går stille og roligt rundt, og de smiler endda. Men de er langt fra søde. Jeg elsker virkelig den der ukendte og langsomme fremgangsmåde. Det er virkelig creepy. Uanset hvad jeg synes om alle Michael Kamps bøger, så skriver han godt. Jeg var fanget fra første side, og jeg nød virkelig historien. Den udkommer på et perfekt tidspunkt, efteråret med Halloween lige rundt om hjørnet samt premieren på IT.

Klovn er ikke direkte uhyggelig, der er jeg nok uden for målgruppen, men den er helt klart creepy, og jeg synes historien skrider godt frem. Der er ingen ubesvarede spørgsmål, og et var en super hurtigt læst lille gyserbog. Hvis du ikke har læst den endnu, kan jeg varmt anbefale den til en (u)hyggelig eftermiddag.

Brandon Sanderson: En Konges Vej (Del 1)

Forfatter: Brandon Sanderson | Original titel: The Way of Kings | Serie: Stormlysfortællingerne #1 | Antal Sider: 714
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Ulven og Uglen

En konges vej er noget af en moppedreng. Og så er det her kun del 1. Normalt er jeg ikke meget for at bøger bliver delt op, men i det her tilfælde er jeg glad for det, for forestil jer lige hvor tyk og tung bogen ellers ville være! Dette er min første Brandon Sanderson bog, og jeg blev bestemt ikke skuffet! Jeg kunne virkelig godt lide det. Jeg var vild med personerne, og handlingen var også rigtig spændende. Grunden til at jeg ikke giver den fem stjerner er på grund af opbygningen. Den fangede mig aldrig hundrede procent, ikke som jeg havde forventet. Jeg tror dog ikke at det var bogens skyld. Jeg havde ikke helt forventet hvor stor en mundfuld den ville være, og tiden var ikke helt den rette. Derfor glæder jeg mig også rigtig meget til at genlæse den en dag, gerne når jeg har del 2 i nærheden, og lidt mere tid. En Konges Vej er en bog der kræver fordybelse. Brandon Sanderson skriver godt og formår virkelig at flette en god historie sammen. Man skal være glad for fantasy for at læse denne bog, men man vil bestemt ikke blive skuffet! Der er ret mange detaljer, og del 1 brugte lang tid på selve opbyggelsen af hele universet, hvilket også giver god mening til denne type fantasy og når der efter sigende skulle komme omkring 10 bøger i alt. En Konges Vej er den perfekte læsning til fantasy fans, og den vil være rigtig god at gemme sig væk med en kold efterårsaften eller når sneen begynder at dale om vinteren. Jeg glæder mig allerede til at genlæse den og opdage alle de detaljer jeg sikkert har overset i første omgang, og så glæder jeg mig til at fortsætte i denne spændende fortælling.

Line Kyed Knudsen: Rejsen til SELU

Forfatter: Line Kyed Knudsen | Original titel: Rejsen til SELU | Serie: Hvidt Støv #3 | Antal Sider: 244
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Den her bog har jeg virkelig glædet mig til. Det er ingen hemmelighed at jeg elsker zombier, og denne trilogi er bare noget helt specielt. Jeg har virkelig elsket de to første bind. Jeg havde høje forventninger til denne, og den levede næsten op til dem.

Jeg er helt vild med Emily. Hun er ret bad-ass synes, og har tilpasset sig den nye verden forholdsvis godt. Altså så godt som nu kan i sådan en situation. Det er dog også så længe siden at jeg havde en smule svært ved at huske alt. For eksempel, hvor gammel er Tobias? Han behandles og opfører sig som om han er virkelig ung, men jeg kan vitterligt ikke huske det, og det irriterede mig en smule. I starten var jeg også super forvirret da de vilde blev nævnt. Dem kunne jeg slet ikke huske. Det blev dog genopfrisket senere hen, og jeg var helt vild med deres koncept, da jeg kunne huske hvad de egentlig var.

Selve handlingen er vild spændende, og der er ikke et eneste kedeligt øjeblik. Emily og hendes lille gruppe skal kæmpe mod zombier og andre vilde ting. Jeg er vild med, at der også er andre aspekter i historien end ‘bare’ zombier. Hvidt Støv er en utrolig original zombie historie. Den har en masse af de originale elementer, ting som jeg er helt vild med, men den byder også på noget nyt, hvilket er super fedt. Jeg elsker den stemning bogen har, de følelser den fremkalder. Det er meget vagt og svært at forklare, men enten har en bog det eller også har den ikke. Hvidt Støv har.

Alt i alt elsker jeg virkelig Hvidt Støv, og den sneg sig næsten op på 5 stjerner. Hvis jeg gav halve stjerner, ville den få 4½. For at forklare hvad der trækker ned, er jeg nød til at afsløre noget af handlingen, så det gør jeg nu. Hvis du ikke har læst den, eller ikke vil spoilers, så lad være med at læse videre. Jeg kan dog fortælle at det er slutningen.

SPOILERS

Slutningen trækker en smule ned. Ikke meget, og jeg er stadig tilfreds, men jeg vil have mere. Jeg synes slutningen og hele forklaringen på det hvide støv, aliens og deres biokemiske våben er super fedt og originalt, men det gik simpelthen alt alt for hurtigt! Jeg så gerne at det blev forklaret bare en lille smule mere. Måske mere fordi bogen simpelthen bare var så god ellers. Det hele var et uheld og zombierne forsvinder (eller de dør endeligt), og jeg følte at det var en lidt for letkøbt slutning. Men det er altså ikke nok til at trække mere ned, og jeg sadikke med en øv følelse da jeg havde vendt sidste side.

Victoria Aveyard: Sværd af Glas

Forfatter: Victoria Aveyard | Original titel: Glass Sword | Serie: Red Queen #2 | Antal Sider: 464
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal

Dette er en bog jeg har haft stående på reolen længe efterhånden. Jeg ventede til at vi nærmede os udgivelsen for tredje bind. Selvom jeg virkelig elskede første bind, så kunne jeg slet ikke huske den da jeg skulle til at starte på Sværd af Glas. Jeg fandt dog hurtigt en gennemgang af den, og så var det problem stort set løst.

Sværd af glas er næppe en kedelig bog dog, og det er heller ikke der bruger lang tid på at komme i gang. Tværtimod så starter den lige på og hårdt! Selve handlingen var også det der holdt mig mest fast, og jeg er virkelig spændt på udviklingen af plottet.

Jeg kan godt lide Mare, men jeg elskede hende mere i den første bog og håber at det ændrer sig i den næste. Jeg synes hun var mere ynkelig og fjern i denne bog. Jeg kunne egentlig godt lide Cal, men jeg brød mig ikke om Cal og Mare sammen. Jeg synes Mare var så irriterende, og jeg følte slet ikke kemien imellem dem. Tværtimod føltes den påtvungen, så det var ret træls. Generelt er mit største problem i denne bog personerne. Jeg connectede aldrig rigtigt med dem.

Jeg kan rigtig godt lide Sværd af Glas, bortset fra at jeg ikke helt følte for personerne. Det er en rigtig fin historie, men jeg var ikke helt så fanget som i første bind. Jeg tror dog at det ændrer sig i tredje bind, fordi hold da helt op for en cliff-hanger!