Category: 4 stars

Louise Haiberg: Monstre

Forfatter: Louise Haiberg | Original titel: Monstre | Serie: Død Verden #1 | Antal Sider: 255
Stjerner:

Anmeldereksemplar fra forfatteren

Lige siden jeg hørte om Død Verden var jeg super spændt. Jeg kan virkelig godt lide Louise Haibergs bøger og så elsker jeg zombier, så jeg var ret spændt på, hvad hun kunne få ud af denne genre. Jeg blev bestemt ikke skuffet! Faktisk kan det godt gå hen og blive en af mine yndlingsserier om zombier, vi får se, når jeg får læst de næste bøger.

Jeg er helt vild med Haibergs skrivestil, den er dejlig let og flydende, og jeg gled med det samme ind i universet, og havde nemt ved at se det hele for mig. Jeg elsker også detaljen med dagbogen, specielt at den er skrevet i hånden. Det er virkelig en af de fedeste detaljer ved denne bog, og det gav et ekstra lag til selve fortællingen. Der er også en anden del ved Monstre, som er ret unik. Det er nogle væsner, ikke zombier, men nogle helt andre. Jeg vil ikke sige hvad de er, for ikke at spoile for meget. Jeg elskede virkelig den detalje, men det er dog også denne del der trækker en tand ned, så bogen lander på 4 og ikke 5 stjerner. Jeg tror mest at det var fordi det var så… nyt og anderledes. Jeg er i hvert fald ikke støt på det før, og selvom jeg elskede det, var det også en anelse underligt, men jeg glæder mig til at læse mere om det/dem.

Selve handlingen er virkelig fantastisk, og lige hvad jeg forventer af en zombie fortælling. Jeg elsker det. Jeg er super spændt på, hvad der kommer til at ske fremover. Derudover kunne jeg ret godt lide Nera, hun er virkelig fantastisk. Jeg glæder mig rigtig meget til at læse mere om hende, og se hvordan hun udvikler sig. Jeg elsker at hun langt fra er perfekt, for hun har sine svagheder, men det gør hende bare så meget mere menneskelig og virkelighedstro. I like it. Hvis du endnu ikke har læst Monstre, kan jeg kun anbefale den – det er en fantastisk og unik bog.

Susanne Lund og andre: Vintereventyr

Forfatter: Susanne Lund o.a. | Original titel: Vintereventyr | Serie: – | Antal Sider: 214
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Dreamlitt

Vintereventyr er en virkelig fin samling af eventyr. Det første jeg bemærkede var den fine forside. Den er super enkel, men virkelig fin. Jeg elsker farven, sølvskriften og motiverne. Det hele er så vinter-agtigt og jeg elsker det! Derudover er det indvendige også virkelig fint, hvert eventyr har nemlig deres egen lille illustration, som faktisk er papirklip. Det er super hyggeligt og eventyrligt.

Jeg er også vild med eventyrene. Der er 12 af slagsen, og selvom de alle var super fine, havde jeg et par favoritter og et par jeg var knap så vilde med. En af mine favoritter var Kong Vinters datter skrevet af Ulla Bruhn. Den var simpelthen så sød og eventyrlig, og jeg nød både selve historien og skrivestilen. Jeg var også vild med Julehjertet af Sara Würtz, De vinterfødte af A. Silvestri og ikke mindst Vinterdragen af Nina Svensson, fordi drage! Jeg elsker drager! Faktisk kunne jeg godt lide alle eventyrerne, selvom de nævnte er mine favoritter. Og der er faktisk kun et enkelt jeg var knap så vild med, og det var Eventyret om Sne af Jette Kjær Petersen. Der var dele af eventyret jeg godt kunne lide, men der var også dele jeg ikke brød mig om.

Vintereventyr er en fantastisk samling af vinter og juleeventyr, og den kan helt klart få dig i den rette stemning, om du så sidder under et tæppe en blæsende og kold aften med en kop varm kakao, eller om du nyder den en solrig kold eftermiddag. Jeg kan varmt anbefale bogen, og jeg glæder mig allerede til at genlæse den en anden december!

Signe Fahl: Ellekongen

Forfatter: Signe Fahl | Original titel: Ellekongen | Serie: Tågespind #1 | Antal Sider: 372
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Ulven og Uglen

Ellekongen var den type bog, hvor jeg ikke rigtig vidste, hvad jeg kunne forvente. Handlingen lyder super spændende, coveret er også flot, men alligevel vidste jeg ikke helt hvad jeg gik ind til. I løbet af læsningen, og da jeg havde vendt sidste side, var jeg dog overrasket. På den gode måde.

Ellekongen er en fascinerende bog. Jeg er ret vild med skrivestilen, selvom den er lidt anderledes, og jeg lige skulle vænne mig til den. Skrivestilen passer dog utrolig godt til selve handlingen, som jo foregår i 1700-tallet, og derudover er den med til at give bogen en helt bestemt stemning, en ret unik stemning, som jeg synes var super fedt. Ellekongen er en ret unik historie. Selvfølgelig er der dele af den, man er stødt på før, men der er også meget der er nyt og unikt, hvilket helt klart er et plus.

Jeg kunne rigtig godt lide Karen. Hun er interessant at følge, og jeg nød hvert et sekund sammen med hende. Karen er en ung pige, der er lidt træt af livets kedelige hverdag. Det er dog ikke længe hun får lov til at beholde sin hverdag, og det er først der, at det egentlig går op for hende, hvad hun har. Ikke at det der sker med hende er dårligt. På nogle punkter er det, på andre punkter er det godt. Det der sker med hende er forudsigeligt på nogle punkter, overraskende på andre. Men det hele er virkelig god læsning. Jeg er også ret vild med Daniel. Der var dog enkelte sider af ham, som jeg ikke var den største fan af, hvilket også er grunden til, at bogen får 4 stjerner i stedet for 5. Overordnet set, kan jeg dog stadig rigtig godt lide ham. Jeg elsker hans interaktioner med Karen, og specielt dialogerne. Det er virkelig godt. Generelt har han nogle virkelig fede replikker, og jeg elsker det.

Jeg elsker hvordan seriens navn bliver brugt i selve historien. Tågespind. Det er et godt ord. Det passer virkelig godt ind, for der er så meget mystik og, ja, tågespind. Ellekongen er virkelig en fantastisk bog. Den overraskede mig, og den slutning havde jeg aldrig set komme. Helt klart et plus. Jeg glæder mig virkelig til at se, hvad der kommer til at se. Hvis du gerne vil have en bog med kærlighed, overtro og masser af mystik, som samtidigt er utrolig velskrevet, kan jeg varmt anbefale Ellekongen.

Philip Pullman: Det Gyldne Kompas

Forfatter: Philip Pullman | Original titel: The Golden Compass | Serie: His Dark Materials #1 | Antal Sider: 400
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal

Jeg har aldrig læst denne trilogi. Tro det eller ej. Men den har altid stået på min ønskeseddel. Jeg har faktisk haft den på engelsk, men det var ikke et pænt cover, så den blev gemt lidt væk og jeg fik aldrig læst den. Da jeg så disse smukke nye udgaver fra Gyldendal, fik jeg virkelig lyst til at læse trilogien. Helt ærlig, se lige det cover. Man kan slet ikke fange det ordentligt på et billede. Den er så meget smukkere i virkeligheden, og jeg kunne bruge timer på at se på bogen alene. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente. Jeg har set filmen, og jeg har altid lidt svært ved at læse bogen, hvis jeg har set filmen først, men jeg er virkelig glad for at jeg læste denne, for den var god, selvom jeg ikke var helt solgt!

Jeg kan godt lide Pullmans skrivestil, selvom jeg aldrig blev fanget helt. Jeg havde ingen problemer med at lægge bogen fra mig, hvilket er lidt ærgerligt. Måske skyldes det, at det gik en smule langsomt? Hvilket det nok gjorde, fordi det er første bog og den skal bygge op til hele handlingen. Jeg er tilgengæld vild med hele rejsen. Jeg elsker rejser i bøger, hvilket der er i mange bøger. Men der er bare noget magisk over det, også i Det Gyldne Kompas. Og jeg elsker daimons, og jeg vil have min egen!

Jeg kunne virkelig godt lide Lyra. Hun er en virkelig irriterende ind i mellem, men jeg nød hvert et sekund med hende. Derudover var jeg også helt vild med hendes daimon, Pan. Han var bare så sød. I starten kunne jeg ikke helt lide Lord Asriel, men jeg brød mig mindre og mindre om ham efterhånden som jeg læste videre. Det samme gjaldt for Mrs. Coulter. Jeg kan godt lide de små twist der var, de greb min opmærksomhed, og fik mig til hurtigt at læse videre.

Der er ret mange lag i denne bog, specielt når det kommer til hele det politiske system, som jeg må være ærlig at indrømme, at jeg aldrig helt forstod. Her tror jeg en genlæsning vil være virkelig god, og jeg har også tænkt mig at genlæse den en dag i fremtiden, for at få alle nuancerne med. Dette er også grunden til, at jeg ikke helt forstår, hvorfor det egentlig er en børnebog. Forstår børn alle lagene i denne bog, eller er det bare mig der er langsom og er gået glip af et eller andet? 😛 Uanset hvad, så glæder jeg mig til at læse videre, og se hvad der kommer til at ske for Lyra.

Mette Finderup: Smertensbarn

Forfatter: Mette Finderup | Original titel: Smertensbarn | Serie: Den Grønne Ø #1 | Antal Sider: 262
Stjerner:

Denne bog har jeg glædet mig meget til. Jeg ved ikke hvorfor den næsten fik lov til at stå ulæst på reolen i et år. Men efter at jeg så Mette Finderup til Esbjerg Fantasy Festival i år, blev jeg endnu mere hooked på bogen, så den røg med i bunken til 24hourreadathon. Perfekt læsning til anledningen.

Jeg kan rigtig godt lide Mette Finderups skrivestil. Det er første gang jeg læser noget af hende, men det er bestemt ikke sidste gang. Skrivestilen er frisk og let, og jeg fløj gennem siderne. Sproget er meget moderne, selvom historien foregår i vikingetiden. Det vil nogen måske synes er underligt, det ville jeg måske også, hvis ikke jeg havde hørt hendes foredrag. Hun sagde i noget i stil med, at vi jo i virkeligheden ikke aner, hvordan folk snakkede i vikingetiden. Nej, de snakkede højst sandsynligt ikke som i dag, men vi kan ikke vide det. Derfor synes jeg egentlig det var fint, og det var slet ikke noget der bremsede min læsning.

Gyrith er en noget speciel pige. Hun er pisse irriterende, dum og arrogant. Og alligevel kunne jeg godt lide hende. Hun er teenager, og hun kan være rigtig modbydelig. Når forfattere skrive denne type person, er det altid et hit eller miss for mig. Enten er de blevet skrevet så modbydelige, at jeg ikke bryder mig om dem overhovedet, eller også bliver de skrevet på en måde, så jeg alligevel virkelig godt kan lide dem, på trods af deres anderledes personlighed. Gyrith var hidsig, men hun var virkelig indbegrebet af en teenager. I hvert fald for mig. Jeg kunne virkelig godt lide Balder og Kelt. Det er to virkelig interessante personer, som jeg glæder mig meget til at lære bedre at kende i fremtidige bøger.

Handlingen er virkelig spændende! Jeg elskede da Gyrith tog Sejdrejsen, og alt der skete på den rejse. Jeg elskede hendes møde med Freja. Freja er slet ikke som man ville forvente, hvilket jeg igen synes er super fedt. Mette Finderup formår virkelig at skrive interessante og alsidige personer.

Serien hedder Den Grønne Ø, som jo er et “kælenavn” for Irland. Den har også med Irland at gøre, og jeg forventer lidt, at vi kommer til at befinde os i Irland i den nære fremtid. De der har fulgt mig en lille smule, ved jo at jeg er ellevild med Irland. Jeg knuselsker det land, og det var også en af grundende til, at jeg virkelig gerne ville læse denne serie. Jeg blev virkelig positivt overrasket over Smertensbarn, og jeg glæder mig meget til at læse videre i serien.

Åsa Larson: Hvidslangen

Forfatter: Åsa Larson | Original titel: Vitormen | Serie: PAX #8 | Antal Sider: 225
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Denne bogserie bliver virkelig bedre og bedre. Jeg kan ikke helt finde ud af hvilket bind der er min favorit, men denne er i hvert fald højt oppe. Det jeg er helt vild med i denne er dybden der er kommet. Personerne er begyndt at få mere og mere dybde. Der var specielt enkelte scener der virkelig ramte mig. Jeg er helt vild med at den takler ensomhed, og nogle af scenerne med Lykke-Marie (Mener jeg hun hedder), ramte mig hårdt. Jeg kunne virkelig sætte mig ind i hendes følelse om ikke at blive inviteret med til et event, ikke af samme grund som hende dog, men det ramte stadig.

Jeg er generelt bare vild med hvordan denne serie udvikler sig. Jeg er stadig vild med Viggo og Alrik, de er simpelthen så hyggelige at følge. Jeg er ikke helt solgt på Max og Tarek dog. Jeg synes de er lidt for meget. Jeg ved ikke om de kun er sådan for Viggo og Alriks skyld, men det irriterer mig en anelse. Iris vokser på mig for hver bog, hvilket er super fedt. Jeg elsker virkelig at vi kommer til at lære hende bedre at kende i løbet af denne bog.

Hvidslangen er en meget anderledes PAX bog i forhold til de forrige, men kun på den gode måde. Jeg elsker disse bøger, de er simpelthen så hyggelige og nemme at læse. Jeg elsker også at ‘monsteret’ i denne bog også skiller sig en del ud i forhold til de tidligere bøger. Jeg glæder mig til at læse videre i serien, og hvis du endnu ikke har læst den, kan jeg kun anbefale den!

Nanna Foss: Leoniderne

Forfatter: Nanna Foss | Original titel: Leoniderne | Serie: Spektrum #1 | Antal Sider: 541
Stjerner:

Så fik jeg endelig læst Leoniderne af Nanna Foss. Jeg tror jeg var en af de eneste der endnu ikke havde læst den. Det er lidt af en skam, specielt når man tænker på, at den har stået ulæst på min reol i temmelig lang tid. Men nu fik jeg læst den, og det er jeg virkelig glad for at jeg gjorde!

Overordnet kan jeg rigtig godt lide Leoniderne. Det er en virkelig god bog, der har masser af potentiale på det større plan. Historien er super god og spændende, men det er også her at den halter en anelse for mig, og grunden til at den ikke får 5 stjerner. Der er rigtig meget opbygning af hele universet, og der går lidt tid inden der reelt sker noget og al tidsrejse halløjet starter. Der bliver vidst 9 bøger i alt så det giver god mening, men det trækker alligevel en anelse ned.

Det der virkelig holder bogen oppe er personerne. Jeg kan virkelig godt lide Emilie og Alban. Jeg er faktisk vild med alle sammen, selvom Noah godt kunne blive en anelse belastende ind i mellem, men ikke noget der trækker ned i bogen. Jeg er virkelig blevet vild med Emilie, og jeg har det lidt underligt med at vi skal følge en ny hovedperson i hver bog, specielt fordi jeg på en måde har knyttet mig til Emilie. Jeg kunne også godt lide de andre, så jeg glæder mig til at følge de andre.

Jeg elsker tidsrejser, og jeg har slet ikke læst nok bøger inden for denne genre, men denne var helt klart fed, og jeg glæder mig virkelig til at se hvordan Nanna Foss udvider hele verdenen bog for bog. Jeg elsker alt det mystiske i bogen, og jeg har da mine egne teorier. Der er en der ved noget, en der gør noget, en som der ikke bliver sat navn på. Jeg tror jeg har gættet hvem det er, og jeg er spændt på om jeg har ret.

Victoria Aveyard: Kongens Lænker

Forfatter: Victoria Aveyard | Original titel: King’s Cage | Serie: Red Queen #3 | Antal Sider: 533
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal

Jeg havde set frem til Kongens Lænker, specielt efter slutningen af Sværd af Glas. Det var noget af en cliff-hanger. Kongens Lænker starter umiddelbart efter, og jeg elsker hele åbningsscenen, den er er med til at skabe en ret fed stemning. På det seneste har jeg set ret mange kommentarer om hele Red Queen universet, om at serien minder virkelig meget om så mange andre YA serier. Og det er til dels rigtigt, og så alligevel ikke. Efterhånden som serien skrider frem, specielt med Kongens Lænker, udvikler hele universet sig til sin helt egen. Jeg synes Red Queen serien kan noget, som så mange andre ikke kan. Mare er nok en af de mest… specielle og interessante hovedpersoner. For mig svinger hun ret meget. Det ene øjeblik elsker jeg hende, og det næste kan jeg ikke helt sætte mig ind i hendes tankegang. Hun har en virkelig fed udvikling, det kan vi ikke komme uden om.

Der sker også ufattelig meget i Kongens Lænker, men ikke helt på den måde jeg havde forventet. Af en eller anden grund var jeg overbevist om at Red Queen var en trilogi. Jeg ved ikke hvorfor, men af den grund forventede jeg lidt ‘den klassiske’ trilogi opbygning, men det fik jeg ikke. Og det er også helt find, for det betyder bare endnu mere Mare og Cal. Jeg må indrømme at jeg ikke er helt fan af Cal. På nogle punkter kan jeg godt lide ham, men på andre, specielt i slutningen, er jeg ikke den største fan af ham. Er jeg den eneste der har det sådan? Det virker som om alle elsker ham. Jeg hader ham ikke, men jeg elsker ham heller ikke.

Red Queen er en virkelig god serie, og Kongens Lænker er en god bog, og jeg glæder mig meget til at læse den næste bog! Har du læst serien?

Åsa Larsson: Pestmageren

Forfatter: Åsa Larsson | Original titel: Pestan | Serie: Pax #7 | Antal Sider: 232
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

De her bøger er virkelig gode! Og virkelige hyggelige! Det føler jeg, at jeg siger hver gang jeg anmelder en af dem, men det passer altså! Jeg er helt vild af historien kombineret med illustrationer. Ind i mellem kan illustrationerne godt blive en tand for grove, så det kan være lidt svært at se hvad de skal forstille. Det er ikke så tit, men det sker, og det er ærgerligt. Det tæller dog ikke ned i historien, for jeg ser blot illustrationerne som en ekstra bonus. Jeg elsker Alrik og Viggo, de er simpelthen så hyggelige. Jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg mener om Iris. På den ene side kan jeg godt lide hende, men på den anden er jeg knap så vild med hende.

En af de ting jeg elsker ved PAX serien, er at det er en ny ‘plage’ i hver bog, men at der stadig er den overordnede ondskab de skal have krammet på. Jeg synes Pestmageren skilte sig lidt ud fra de foregående bind, men ikke på en dårlig måde. Selvom det er nye plager for hver gang, er der stadig en rød tråd, og man kan ikke læse bindende som man har lyst, så kommer man til at mangle det overordnede billede, hvilket jeg synes vil være ærgerligt. En anden ting jeg synes er ærgerligt med PAX serien, er hvor lidt opmærksomhed den får. Jeg ser ikke særlig mange snakke om den, og det er virkelig ærgerligt. Ja, den er for et yngre publikum, men den er simpelthen bare så hyggelig og letlæst.

Michael Kamp: Klovn

Forfatter: Michael Kamp | Original titel: Klovn | Serie: – | Antal Sider: 172
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

Klovne. Jeg hader klovne. Klovne og dukker er noget nær det eneste der kan skræmme mig. Klovne er så creepy! Derfor måtte jeg også bare læse Klovn af Michael Kamp. Coveret er helt vildt spooky, og indholdet var også godt! Michael Kamps bøger har været lidt hit eller miss med mig. Jeg har elsket nogle, været knap så begejstret for andre. Denne hører helt klart til i den gode ende. Da jeg var nået ca. halvvejs igennem bogen, blev jeg faktisk lidt skeptisk om hvordan bogen kunne ende. Ville man få en forklaring på den pludselige invasion af klovne?

Overraskende nok synes jeg ikke bogen er for kort. Ja, jeg ville gerne have mere, men bogen føltes ikke for kort eller forhastet eller noget i den dur. Det er netop denne type klovne og den her type bøger som er creepy. Klovnene siger ikke noget, de går stille og roligt rundt, og de smiler endda. Men de er langt fra søde. Jeg elsker virkelig den der ukendte og langsomme fremgangsmåde. Det er virkelig creepy. Uanset hvad jeg synes om alle Michael Kamps bøger, så skriver han godt. Jeg var fanget fra første side, og jeg nød virkelig historien. Den udkommer på et perfekt tidspunkt, efteråret med Halloween lige rundt om hjørnet samt premieren på IT.

Klovn er ikke direkte uhyggelig, der er jeg nok uden for målgruppen, men den er helt klart creepy, og jeg synes historien skrider godt frem. Der er ingen ubesvarede spørgsmål, og et var en super hurtigt læst lille gyserbog. Hvis du ikke har læst den endnu, kan jeg varmt anbefale den til en (u)hyggelig eftermiddag.