Category: 4 stars

Marie Lu: Evigtræet

Forfatter: Marie Lu | Original titel: The Evertree | Serie: Spirit Animals #7 | Antal Sider: 222
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Denne bogserie er bare fantastisk. Det synes jeg virkelig. Den er dejlig nem at læse og vildt spændende. Evigtræet er syvende og sidste bind, og jeg synes faktisk at det er en anelse sørgeligt, at serien nu er slut. Vi har fuldt Conor, Meilin, Abeke og Rollan så længe, været med dem på adskillige eventyr.

Rollan er min favorit ud af de tre. Han har udviklet sig ufattelig meget gennem hele serien, og jeg endte med at holde virkelig meget af ham. Meilin er jeg også blevet rigtig glad for. Jeg er egentlig glad for dem alle, men det er helt klart de to der har udviklet sig mest.

Jeg var spændt på hvordan hele historien ville ende, og handlingen udspillede sig ikke helt som jeg havde forventet, men jeg elskede den alligevel. Der var masser af spænding, og jeg synes at den fik en værdig slutning. Jeg glæder mig til at genlæse serien igen, fordi det er helt klart en af de typer bøger man sagtens kan genlæse igen og igen, og sikkert finde nye finurlige detaljer.

Det er helt klart en serie jeg anbefaler til alle aldre, og jeg er faktisk en anelse ærgerlig over at den er slut nu. Men sådan er det vel altid med serier man holder af.

Jesper W. Lindberg: Jack the Ripper

Forfatter: Jesper W. Lindberg | Original titel: Jack the Ripper | Serie: Myter og Mysterier #3 | Antal Sider: 224
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

Jeg har ikke læst de andre bøger i denne serie, men jeg ville virkelig gerne læse denne. Jeg har altid været utrolig fascineret af Jack the Ripper, så jeg glædede mig til at se hvordan Lindberg ville tackle opgaven. Jeg blev positivt overrasket. Det er ikke så tit at jeg læser non-fiktion, men jeg synes at Lindberg gør et rigtig godt stykke arbejde. Den var hverken kedelig eller bedrevidende. Han gjorde bogen til en blanding af fakta og fortælling hvilket jeg virkelig godt kunne lide, han tacklede alle myterne virkelig godt, for der er utvivlsomt rigtig mange myter om hvem Jack the Ripper var, og man har jo ikke noget bevis for hvem han virkelig var. Jeg elskede den blanding af billeder af tekst, den gjorde bogen sjov og let at læse. Der var nogle ret ‘grumme’ billeder, eller jeg synes ikke de var, men det kan nogen måske godt synes, billeder af ofrene. Jeg synes det var virkelig fascinerende at se.

Jeg lærte ikke noget nyt om Jack the Ripper, men jeg fik genopfrisket en helt masse, og så synes jeg bare bogen var vildt spændende. Jeg ved ikke om jeg nogensinde bliver fan af non-fiktion, men så længe det er et interessant emne, er jeg altid frisk på at give det et forsøg. Det er helt klart en bog jeg kan anbefale, uanset hvor meget eller lidt man ved om Jack the Ripper. Jeg ved ikke hvad det er ved Jack the Ripper der er så fascinerende, og på en eller anden måde er det vel også en anelse morbidt, at være dybt fascineret af det. Men det er jeg nu. Og da jeg læste bogen kunne jeg ikke lade være med at få ondt af Rippers ofre, selvom det er over 100 år siden de døde. Hvor må det have været forfærdeligt. Ja, også for dem der fandt ligene, for det var sjældent det kønneste syn der mødte dem.

Jeg synes Myter & Mysterier er en rigtig hyggelig lille serie, og jeg glæder mig til at se hvad der ellers kommer, og så kunne jeg da godt tænke mig at give de forgående et forsøg på et eller andet tidspunkt. Læser du non-fiktion?

Veronica Roth: Dødens Mærker

Forfatter: Veronica Roth | Original titel: Carve the Mark | Serie: Carve the Mark #2 | Antal Sider: 464
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Så kom der en ny bog fra Veronica Roth, forfatteren bag Divergent trilogien. Jeg har et lidt ambivalent forhold til Divergent, jeg elskede den første, kan overhovedet ikke huske den anden og hader den sidste, så jeg var ret spændt på hvordan Dødens Mærker ville være. Specielt fordi jeg har set en hel del dårlig omtale af den. Men jeg blev bestemt ikke skuffet.

Jeg kan ikke snakke så meget om al den kontrovers der har været, for så meget har jeg ikke fulgt med, men jeg vil prøve en smule. Dødens Mærker har fået en del høvl for at være racistisk, på grund af de to folkeslag. Efter at have læst bogen kan jeg ærlig talt ikke se det, og nogen gange føler jeg lidt at folk bare fisker efter noget negativt. Men hey, så meget har jeg heller ikke gravet i al det. Det andet den har fået høvl for er ‘selvskade’ på grund af dødsmærkerne. Det ene folkefærd laver mærker i armen når de slår nogen ihjel. Jeg kan godt se at nogen måske kan tolke det derhen af, men igen… kulturer og folkeslag er bare forskellige, og uden at vide så meget om historie, vil jeg stadig vædde på at nogen kulturer har gjort lignende i tidernes løb. Men hvad ved jeg. Der jeg vil hen med alt dette… Hvorfor fisker man efter ting? Jeg har set mange andre der heller ikke kan finde de racistiske ting og så videre i bogen. Hvorfor ikke ‘bare’ læse bogen for underholdning og for en god historie? Men nu skal dette ikke blive til et debat indlæg.

Jeg kunne godt lide Dødens Mærker, men jeg elskede den ikke. Jeg ved ikke om den er bedre end Divergent. Den er helt sikkert bedre end de efterfølgende. Jeg glæder mig i hvert fald til at genlæse den og læse den næste og sidste bog. Jeg synes Roths skrivestil var en anelse tungere i denne end i Divergent. Mere moden måske? Jeg kunne rigtig godt lide vores hovedpersoner, Cyra og Akos. Jeg var nok mest vild med Cyra, hun var virkelig interessant og tilpas anderledes end andre kvindelige hovedpersoner. Det kunne jeg godt lide! Akos skulle jeg lige vænne mig til. Det jeg til gengæld virkelig elskede vil Dødens Mærker var deres evner. Det var virkelig unikt og fedt!

Dødens Mærker er virkelig en god bog, en bog som har fået en noget hård start, som jeg ikke synes den fortjener. Det er langt fra den bedste bog jeg har læst, og selvom den var en anelse tung at læse nød jeg den alligevel. Jeg glæder mig til at læse den næste bog. Har du læst den?

Eliot Schrefer: Storhed og Fald

Forfatter: Eliot Schrefer | Original titel: Rise and Fall | Serie: Spirit Animals #6 | Antal Sider: 244
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Jeg bliver mere og mere glad for Spirit Animals. Det er simpelthen en så fantastisk fortælling med mange flere lag end man lige skulle tro. Når jeg sidder og tænker tilbage på de andre bøger og specielt den første, så kan jeg se en stor udvikling!

Jeg elsker Rollans udvikling! Jeg brød mig virkelig ikke meget om ham i starten, men nu er han min favorit! Hans udvikling er fantastisk, og jeg nyder at læse om ham. Jeg elsker også at se ham snakke med de andre. Meilin er også begyndt at vokse på mig. Ikke så meget som Rollan, men jeg kan godt lide hende. Conor og Abeke kan jeg også godt lide. Jeg er specielt vild med Briggan, den store ulv. Dog er det nok Essix jeg elsker mest. Hun er simpelthen fantastisk!

Jeg synes denne bog var lidt mere alvorlig end de andre. Den berørte mørkere emner, og selvom den ikke fik mig til at græde fik jeg da en lille klump i halsen på et tidspunkt. Jeg aner ikke hvordan det er lykkedes så mange forskellige forfattere at skrive en samlet historie, som ingen huller har, hvilket man ellers godt kunne forestille sig ville ske.

Jeg elskede børnenes sammenstød med løven, og jeg glæder mig ufattelig meget til at læse den sidste bog, til at se hvordan det hele det slutter. Har du læst serien?

Jojo Moyes: Alene i Paris

Forfatter: Jojo Moyes | Original titel: Paris for One | Serie: – | Antal Sider: 120
Stjerner:

Jeg har ikke læst meget af Jojo Moyes endnu, men da jeg så denne lille sag til en billig penge kunne jeg ikke lade være med at købe den. Den er ultra kort og tog mig ikke lang tid at læse. Jeg var ret vild med den! Alene i Paris er virkelig en sød lille sag. Det er min anden Moyes bog (eller rettere novelle, denne er jo ikke så lang haha), men jeg er allerede vild med hendes skrivestil, og jeg glæder mig til at læse mere fra hende. Jeg var ret vild med Nell, jeg synes hun var sød og virkelig uheldig i starten. Hendes kæreste hadede jeg stort set med det samme, han var det virkelig bare en kæmpe stor idiot. Handlingen var virkelig sød, og jeg kunne sagtens have set denne som en længere bog, men jeg synes heller ikke at der manglede noget. Den gav mig dog virkelig lyst til at tage på en eventyrlig weekend til Paris 🙂

Nick Clausen: Mareridt & Myrekryb 2

Forfatter: Nick Clausen | Original titel: Mareridt & Myrekryb 2 | Serie: Mareridt & Myrekryb 2 | Antal Sider: 232
Stjerner:

Jeg har virkelig set frem til denne lille sag. Jeg elskede den første. Nick Clausen formår altså at skrive ret creepy historier. Nogle er dog bedre end andre. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal anmelde denne, ligesom med den første. Jeg synes det er ret svært at anmelde novelle samlinger, og generelt bare svært at anmelde noveller. Men jeg forsøger gerne igen, for disse noveller er virkelig gode!

Lad mig starte med coveret. Det er virkelig fedt! Jeg elsker at det er i samme stil som det første bind, dog var jeg mere vild med det første bind.

Lad os så komme til indholdet. Generelt var alle novellerne gode, men selvfølgelig var der nogle der stod stærkere end andre. Jeg vil ikke snakke om alle novellerne, men vælge et par enkelte stykker ud.

Den første novelle i bogen hedder Babysitter og var min favorit. Jeg synes den var vildt fed og creepy på den helt rigtige måde. Jeg ville virkelig ønske at dette var en fuld roman, at Clausen ville arbejde mere på den, for nøj hvor ville jeg gerne læse mere! Indtrængeren var også virkelig interessant! Den var som sådan ikke uhyggelig, men jeg kedede mig ikke. Den satte gang i nogle tanker, hvilket var virkelig fedt! To andre virkelig gode noveller var skole-hjem-samtalen, Dødelige Drømme og Brønden. De er alle vidt forskellige, men virkelig fede. Om de er uhyggelige, ved jeg ikke, men nu skal der så også en del til at skræmme mig. Jeg synes dog ikke at Krabbernes herre var specielt uhyggelig eller creepy. Den var ikke dårlig, den var ret interessant, men ikke uhyggelig. Jeg kunne dog faktisk godt lide krabberne, de var søde. Haha.

Når alt det er sagt, så gad jeg som sagt godt læse mere til babysitteren, den var så fed! Og jeg er spændt på om der mon kommer flere gyser noveller fra Nick Clausens hånd.

Andrzej Sapkowski: Det sidste ønske

Forfatter: Andrzej Sapkowski | Original titel: Ostatnie życzenie | Serie: Witcheren #1 | Antal Sider: 361
Stjerner:

Anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal

Jeg har aldrig spillet The Witcher, men hvis jeg skulle spille et andet spil (udover World of Warcraft), så kunne jeg godt overveje dette. Jeg anede faktisk ikke at det oprindeligt var en bog, før jeg så at Gyldendal oversatte den. Men den virkede spændende, så jeg måtte helt klart give den en chance.

Den var slet ikke som jeg havde forventet, ikke at jeg ved hvad jeg havde forventet. Sapkowski skriver virkelig godt, men det var ikke hans skrivestil jeg forelskede mig i. Nej det var hovedpersonen, Geralt. Han var så kompleks og interessant. Han var virkelig interessant. Jeg elskede hvor virkelighedstro han var. Jeg så ham tydeligt for mig, hans mimik, hans udseende, jeg kunne nærmest høre hans stemme. Okay, jeg ved godt dette går ind under skrivestilen. Men Geralt er genial! Han overraskede mig flere steder, hvilket jeg virkelig godt kunne lide.

Jeg elskede de forskellige væsner og monstre, og Geralts interaktion med alt og alle. Okay, nu snakker jeg om Geralt igen. Han var simpelthen bare genial! Jeg elskede hvert minut med ham, så det var jo godt at han var bogens hovedperson.

Jeg elskede også handlingen, men der var alligevel en lille del der aldrig opslugte mig. Derfor får bogen heller ikke fem stjerner. Den var absolut ikke dårlig eller kedelig, men den forblev ikke hos mig når jeg lagde bogen væk. Til gengæld tror jeg, at det er en genial bog til genlæsning. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse den. Jeg tror man vil opdage mange flere finurlige detaljer ved bogen.

Har du læst bogen eller spillet spillet?

Nicole Boyle Rødtnes: Gennem Sløret

Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes | Original titel: Gennem Sløret | Serie: Ilttyv #3 | Antal Sider: 336
Stjerner:

Den her bog har jeg glædet mig til som et lille barn til juleaften! Jeg elsker Ilttyv serien og jeg elsker Nicole Boyle Rødtnes skrivestil. Kunne Gennem Sløret så leve op til mine forventninger? Næsten!

Det er en fantastisk bog og en fantastisk slutning, men der er en grund til at den får 4 og ikke 5 stjerner, men det vender jeg tilbage til senere. Jeg ved ikke hvad det er forfatteren kan, men jeg bliver altid draget helt ind i fortællingerne, og Gennem Sløret var ingen undtagelse. Denne bog var nok en af de mere grusomme. Grusom på den måde at der er et par scener der er lidt hårde, men det er ikke dårligt! Tværtimod. Jeg synes det er fedt at Rødtnes tør, for jeg føler ofte at young adult forfattere ikke tør gøre de lidt hårde og skræmmende ting. Mine følelser blev i hvert fald vækket og dette var en af de bøger hvor jeg kom med højlydte udbrud under læsningen.

Jeg er helt vild med Shay og Troy, de er forskellige, men alligevel lidt ens, og jeg nød hver af deres fortælling. Det er sjældent jeg er helt vilde med fortællerstilen, når der er flere synsvinkler og de alle er fortalt i jeg-fortæller, men det fungerer super godt her. Jeg synes i hvert fald at det er nemt at adskille de to stemmer. Jeg glemte ofte at kigge øverst på siden for at se hvem der fortalte, men jeg vidste det alligevel.

Handlingen var også god og spændende, og det var en fantastisk slutning! Men det er også her, grunden til at den får 4 stjerner i stedet for 5 skal findes. Den er for kort. Det går simpelthen alt alt for stærkt. Jeg ville gerne have haft lidt mere, at det trak lidt mere ud. Men det kan også være at det bare er min mening. Men det er også det eneste negative jeg kan sige om denne bog og denne trilogi. Jeg elsker den! Jeg glæder mig allerede til at genlæse den, og læse mere fra Nicole Boyle Rødtnes!

Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl: Grænselandet

SONY DSC

Forfatter: Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl | Original titel: Grænselandet | Serie: Mørkets Søn #2 | Antal Sider: 393
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Ulven & Uglen

Denne bog har jeg godt nok glædet mig til, specielt efter den cliff-hanger fra den første! Jeg havde dog virkelig svært ved at komme ind i handlingen i starten. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på hvorfor, men måske en kombi af selve stemningen jeg kom i og så at jeg havde svært ved at huske det hele fra Mørkets søn. Jeg tror det var det forkerte tidspunkt at jeg læste den, kender I det? Men uanset hvad, så var den rigtig god, og jeg glæder mig til at genlæse den og den første når det sidste bind udkommer, så jeg kan friske hukommelsen helt op igen.

Det der virkelig forstyrrede min læsning var dog de kapitler der bliver fortalt fra andres synsvinkler. Jeg vil bare have Destan. Derudover forstyrrede de mig også fordi jeg overhovedet ikke kunne huske hvem de var eller hvilken rolle de havde i historien. Jeg burde virkelig have læst genlæst den første inden. Oh well.

Hedengran og Sanddahl formår dog virkelig at bygge et fantastisk univers op. Det er fantastisk. Jeg elsker den måde de fletter politik og andre emner ind i historien. Der er faktisk utrolig mange lag i historien, lag som stadig er lidt uklare, fordi historien ikke er færdig endnu.

Lene Dybdahl: Skyriel

SONY DSC

Forfatter: Lene Dybdahl | Original titel: Skyriel | Serie: Ovanienprofetierne #1 | Antal Sider: 561
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

Denne bog glædede jeg mig virkelig til, alene af den grund at der er en drage på coveret. Jeg ELSKER drager! Alt hvad der er drager i vil jeg gerne have fingrene i. Men hvordan var Skyriel så? Den var virkelig god, selvom der dog var et par enkelte ting jeg ikke var helt vild med.

Lad mig starte med Skyriel. For det meste kunne jeg godt lide hende. Hun er rapkæftet og ikke bange for at kaste sig ud i diverse halsbrækkende stunts. Hun var et frisk pust til YA verdenens til tider sukkersøde og uskyldige piger. Jeg synes dog godt at hun ind i mellem kunne virke en anelse for barnlig, i hvert fald i forhold til hendes alder. Men det var ikke noget der generede mig det store. Jeg kunne også godt lide Alainon, men min favorit er helt klart dragen. Jeg kan virkelig ikke huske hvad han hedder lige nu, men jeg ELSKER ham! Og det er så ærgerligt, at han ikke har en større rolle i bogen end han har. Jeg ville gerne se meget mere til ham. Jeg håber vi møder ham igen i næste bog.

Selve handlingen var god, selvom det trak en smule ud i starten. Der gik ret langt tid før jeg blev opslugt af bogen og bare måtte læse videre! Der er tilgengæld fuld fart over handlingen der, og jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig igen. Så spændende! Det er et helt fantastisk univers Lene Dybdahl har bygget, og jeg elsker virkelig kortet. Det er smukt og passer så godt til handlingen. Jeg glæder mig helt vildt til at læse næste bind og se hvad der kommer til at ske med Skyriel.

Den største ting der irriterede mig ved bogen var dog navnene. Både nogle af de bandeord, men også nogle personers navne. De virkede temmelig barnlige og jeg sad ofte og rynkede på næsen over det. De satte en stopper for flowet, men ellers elskede jeg hver en side af bogen, og jeg kan helt klart anbefale den, hvis man ligesom mig elsker fantasy.