Category: 4 stars

Line Kyed Knudsen: Rejsen til SELU

Forfatter: Line Kyed Knudsen | Original titel: Rejsen til SELU | Serie: Hvidt Støv #3 | Antal Sider: 244
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Den her bog har jeg virkelig glædet mig til. Det er ingen hemmelighed at jeg elsker zombier, og denne trilogi er bare noget helt specielt. Jeg har virkelig elsket de to første bind. Jeg havde høje forventninger til denne, og den levede næsten op til dem.

Jeg er helt vild med Emily. Hun er ret bad-ass synes, og har tilpasset sig den nye verden forholdsvis godt. Altså så godt som nu kan i sådan en situation. Det er dog også så længe siden at jeg havde en smule svært ved at huske alt. For eksempel, hvor gammel er Tobias? Han behandles og opfører sig som om han er virkelig ung, men jeg kan vitterligt ikke huske det, og det irriterede mig en smule. I starten var jeg også super forvirret da de vilde blev nævnt. Dem kunne jeg slet ikke huske. Det blev dog genopfrisket senere hen, og jeg var helt vild med deres koncept, da jeg kunne huske hvad de egentlig var.

Selve handlingen er vild spændende, og der er ikke et eneste kedeligt øjeblik. Emily og hendes lille gruppe skal kæmpe mod zombier og andre vilde ting. Jeg er vild med, at der også er andre aspekter i historien end ‘bare’ zombier. Hvidt Støv er en utrolig original zombie historie. Den har en masse af de originale elementer, ting som jeg er helt vild med, men den byder også på noget nyt, hvilket er super fedt. Jeg elsker den stemning bogen har, de følelser den fremkalder. Det er meget vagt og svært at forklare, men enten har en bog det eller også har den ikke. Hvidt Støv har.

Alt i alt elsker jeg virkelig Hvidt Støv, og den sneg sig næsten op på 5 stjerner. Hvis jeg gav halve stjerner, ville den få 4½. For at forklare hvad der trækker ned, er jeg nød til at afsløre noget af handlingen, så det gør jeg nu. Hvis du ikke har læst den, eller ikke vil spoilers, så lad være med at læse videre. Jeg kan dog fortælle at det er slutningen.

SPOILERS

Slutningen trækker en smule ned. Ikke meget, og jeg er stadig tilfreds, men jeg vil have mere. Jeg synes slutningen og hele forklaringen på det hvide støv, aliens og deres biokemiske våben er super fedt og originalt, men det gik simpelthen alt alt for hurtigt! Jeg så gerne at det blev forklaret bare en lille smule mere. Måske mere fordi bogen simpelthen bare var så god ellers. Det hele var et uheld og zombierne forsvinder (eller de dør endeligt), og jeg følte at det var en lidt for letkøbt slutning. Men det er altså ikke nok til at trække mere ned, og jeg sadikke med en øv følelse da jeg havde vendt sidste side.

Victoria Aveyard: Sværd af Glas

Forfatter: Victoria Aveyard | Original titel: Glass Sword | Serie: Red Queen #2 | Antal Sider: 464
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal

Dette er en bog jeg har haft stående på reolen længe efterhånden. Jeg ventede til at vi nærmede os udgivelsen for tredje bind. Selvom jeg virkelig elskede første bind, så kunne jeg slet ikke huske den da jeg skulle til at starte på Sværd af Glas. Jeg fandt dog hurtigt en gennemgang af den, og så var det problem stort set løst.

Sværd af glas er næppe en kedelig bog dog, og det er heller ikke der bruger lang tid på at komme i gang. Tværtimod så starter den lige på og hårdt! Selve handlingen var også det der holdt mig mest fast, og jeg er virkelig spændt på udviklingen af plottet.

Jeg kan godt lide Mare, men jeg elskede hende mere i den første bog og håber at det ændrer sig i den næste. Jeg synes hun var mere ynkelig og fjern i denne bog. Jeg kunne egentlig godt lide Cal, men jeg brød mig ikke om Cal og Mare sammen. Jeg synes Mare var så irriterende, og jeg følte slet ikke kemien imellem dem. Tværtimod føltes den påtvungen, så det var ret træls. Generelt er mit største problem i denne bog personerne. Jeg connectede aldrig rigtigt med dem.

Jeg kan rigtig godt lide Sværd af Glas, bortset fra at jeg ikke helt følte for personerne. Det er en rigtig fin historie, men jeg var ikke helt så fanget som i første bind. Jeg tror dog at det ændrer sig i tredje bind, fordi hold da helt op for en cliff-hanger!

Boris Hansen: Vejen til Panteon

Forfatter: Boris Hansen | Original titel: Vejen til Panteon | Serie: Panteon-sagaen #1 | Antal Sider: 428
Stjerner:

Vejen til Panteon har været rigtig hypet, så forventninger har uden tvivl været ret høje. Lad mig starte med at nævne coveret. Det er helt vildt flot! Jeg er helt vild med det. Dog skræmmer de der engle vinger mig en smule. Jeg har et lidt anstrengt forhold til engle. De har aldrig fanget mig helt. Selvom jeg har læst et par enkelte virkelig gode engle bøger, har der virkelig også været mange dårlige! Men lad mig vende tilbage til Panteons engle senere.

Lever Vejen til Panteon op til mine forventninger? Til dels. Jeg har et par enkelte ting der lige trækker en anelse ned. Noget af det jeg er mest fascineret over er dog skrivestilen. Bogen starter i en dystopisk fremtid, hvor vi følger en flok unge et sted der hedder Zonen. Dette er nok mit favorit sted i hele bogen. Jeg elsker stemningen, som er markant anderledes end i fantasy delen. Dette er også en af grundene til at jeg er vild med bogen. Jeg har aldrig oplevet at dystopi og fantasy bliver blandet sammen, men jeg elsker det! Boris Hansen har en fantastisk skrivestil og formår at skrive nogle personer som jeg virkelig godt kunne lide. Jeg synes dog at der manglede et eller andet i fantasy verdenen. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på hvad, men i starten var jeg ikke helt fanget af den. Jeg var fanget af Zonen, men det forsvandt lidt da de fandt ind til den anden verden. Det ændrede sig dog gradvist da vi kom længere ind i den verden.

Vi skiftes mellem at følge Saida og Mardelus, de to engle og så gruppen af drenge fra Zonen, Lucas, Theodor og Ron. Mine to yndlingspersoner er Mardelus og Ron. Jeg var ikke helt så vild med Saida, ikke fordi jeg ikke kunne lide hende. Men Mardelus var bare skøn! Jeg elskede hans små kommentarer, som fik mig til at grine adskillige gange undervejs. Ron var bare genial. Han er simpelthen så irriterende, men samtidigt så genial, og jeg elskede også hans kommentarer. Jeg kunne også godt lide Theodor, og jeg elsker hvordan han er en bognørd der har læst en masse fantasy og er helt vildt begejstret over at finde en fantasy verden og få mulighed for at udforske den. Jeg kunne godt lide Lucas, men jeg følte aldrig forbindelsen mellem ham og Cassandra, som jo forsvandt. Derfor synes jeg også det er tosset at han er så forhippet på at følge hende ind i denne verden. Men okay, hvis ikke han var det, ville der jo ikke være nogen bog 😛

Sikke en slutning! Jeg blev ikke særlig overrasket, da jeg havde gættet det for længe siden. Men det var stadig vildt spændende, og jeg glæder mig helt vildt til at læse den næste bog! Hvilke eventyr venter mon forude?

Jennifer Donnelly: Mørke Vande

Forfatter: Jennifer Donnelly | Original titel: Dark Tide | Serie: Vandflammens saga #3 | Antal Sider: 412
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Tredje bind om havfruerne. Jeg er stadig fuldstændig vild med de covers. De er simpelthen bare så smukke! Heldigvis passer selve historien også til de covers. Jeg var fuldstændig betaget af Vilde Bølger, som var 2’eren. Jeg var ikke helt så vild med 3’eren. Ikke fordi den var dårlig, langt fra, men simpelthen fordi jeg havde lidt svært ved at huske hvad der var sket, så jeg blev hurtigt forvirret. Men jeg kom nu ganske hurtigt ind i historien alligevel, og så kom der ellers fart på.

Jeg er stadig vild med Sera og Neela. Generelt er jeg vild med alle personerne, på hver deres måde. Donnelly er god til at skabe virkelighedstro personer, og selvom Sera har nogle irriterende sider, som jeg også beskrev i min anmeldelse af bind to, så kan jeg stadig godt lide hende. Skrivestilen er virkelig god, og jeg er stadig helt betaget af den undervands verden som Donnelly har skabt. Det er så ulig noget andet jeg har læst, men det er virkelig fedt.

Jeg glæder mig rigtig meget til at læse fjerde og sidste bind, og engang ude i fremtiden, skal jeg helt klart genlæse hele serien, med korte mellemrum, så jeg kan få den fulde oplevelse. Hvis du endnu ikke har læst denne serie, og gerne vil give dig i kast med nogle havfruer, så kan jeg helt klart anbefale at kigge nærmere på Vandflammens Saga.

Christina Bonde: Sjælevært

Forfatter: Christina Bonde | Original titel: Sjælevært | Serie: – | Antal Sider: 369
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

Jeg har læst det meste af Christina Bondes skriverier (Bortset fra hendes varulvebog), og jeg glæder mig altid til at læse mere fra hendes hånd. Bonde har en fantastisk evne til at sno bogstaverne om sin hånd og tryllebinde sin læser. Sådan har jeg det i hvert fald.

Sjælevært er en fantastisk bog. Lad mig starte med at kommentere coveret. Det er simpelthen så smukt! Jeg er fuldstændig forelsket i farverne og træet. Jeg kunne godt undvære parret på forsiden, selvom det giver god mening at det er der. Coveret tiltaler mig virkelig, og skriger bare om at blive læst.

En anden fed ting ved Sjælevært er selve skrivningen. Nu hvor jeg har læst et par bøger af Bonde, er jeg begyndt at lægge mærke til udviklingen af hendes skrivestil. Hun har altid haft en lidt speciel skrivestil, på den gode måde, og den bliver altså bare bedre og bedre. Jeg kunne klart se en forbedring i denne, også i måden selve historien er udført.

Jeg elskede virkelig Sjælevært. Det er en ret unik historie. Jeg har læst en del paranormal romance, men Bonde formår alligevel at sætte sit helt eget personlige præg på genren, og det er super fedt. Bogen var alt det jeg havde forventet, og alligevel slet ikke. Jeg vidste ikke helt hvad jeg forventede, men ikke det jeg fik. Jeg forventede en god læseoplevelse, og det fik jeg dog. Jeg kan godt lide Celina og Bastian, Bastian er jeg specielt vildt med. Sally er bare fuldstændig bedårende. Hende kunne jeg virkelig godt lide.

Der er kun en lille grund til, at bogen ikke får fem stjerner, og det vil jeg gerne forklare. Men det kan jeg ikke gøre uden at afsløre noget af handlingen, så jeg venter til aller sidst, og giver en lille advarsel 😉

Så vidt jeg kan se, er det en enkelt stående bog, hvilket jeg synes er forfriskende. Det er virkelig en fantastisk fortælling, med kærlighed, spænding og drama. Det er helt klart en bog jeg skal genlæse på et tidspunkt, og se om jeg er gået glip af noget i min iver efter at få hele historien på en gang. Jeg glæder mig virkelig til at læse mere fra Christina Bonde, og se hvilken historie hun kan fortælle næste gang.

Spoiler! Så er du advaret.
Der er som sådan ikke insta-love, ikke som i andre bøger. Men der er alligevel lidt, og jeg kan virkelig ikke snuppe insta-love. Så vidt jeg husker, er Celina så skudt i Bastian at hun overvejer alle mulige måder at kunne være sammen med ham på. Inklusiv at tage livet af sig selv. Det er kun meget kort hun overvejer det, og det kan godt være, at jeg har fuldstændig misforstået noget, men det irriterede mig en anelse. Jeg ved godt at hun bar på den anden sjæl (som jeg på stående fod ikke lige kan huske navnet på). For nogen vil insta-love ikke gøre det store, men det er en af de ting der virkelig kan slukke for gnisten hos mig. Heldigvis var alt andet ved bogen så fuldstændig fantastisk, at jeg godt kunne overse det.

Michella Rasmussen: Stalker

Forfatter: Michella Rasmussen | Original titel: Stalker | Serie: – | Antal Sider: 214
Stjerner:

Hvordan føles det at blive stalket? Og hvad foregår der egentlig i hovedet på en stalker? Det kommer Michella Rasmussen med et godt bud på i hendes debutroman ‘Stalker’, som er en virkelig interessant og stærk debutroman.

Oprindeligt var jeg ikke sikker på, om jeg egentlig havde lyst til at læse Stalker. Det er jo ikke fantasy. Men jeg blev nu alligevel nysgerrig, og coveret er virkelig fedt. Så da jeg så den til bogforum, købte jeg den med hjem.

Jeg blev positivt overrasket over bogen. Virkelig meget. Jeg synes Michella Rasmussen skriver virkelig godt og medrivende. Det var interessant både at følge Julie og stalkeren. Specielt det at følge stalkeren, høre hans tanker var virkelig interessant. Der var tilpas meget stemning og creepiness. Jeg elsker hvordan det starter stille og uskyldigt og så langsomt eskalerer. Det er sådan jeg kunne forestille mig det ske i virkeligheden.

Den eneste kritik af bogen er slutningen. Jeg synes den manglede et eller andet. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på det. Det gik måske en anelse for hurtigt. Jeg synes sagtens bogen kunne have været længere uden det gjorde noget. Men det er også den eneste kritik jeg har. Stalker er en virkelig velskrevet ungdomsroman, og jeg glæder mig til at læse mere fra Michella Rasmussen.

Sophie Jordan: Vanish

Forfatter: Sophie Jordan | Original titel: Vanish | Serie: Firelight #2 | Antal Sider: 294
Stjerner:

Vanish er anden bog i Sophie Jordans Firelight serie, og den er super god! Jeg elsker at følge Jacindas eventyr og hvordan hun må kæmpe mod Cassian og hans far. Den er super godt skrevet lige som den første bog, og jeg elskede den om end endnu mere. Der var dog et par enkelte småting jeg ikke var vilde med, jeg kan ikke helt beskrive det her uden at risikere at spoile noget. Men lad mig bare sige at jeg er træt af hovedpersoner der vil redde alt og alle. Ind i mellem ville jeg ønske de bare var lidt realistiske. I hvert fald på det område. Af alle personerne er det nok Jacinda jeg bedst kan lide. Samt Cassian. Ham kunne jeg faktisk rigtig godt lide. Jeg kan også godt lide Will, men han havde en tendens til at irritere mig en lille smule til tider.

Nick Clausen: Tidevandet

Forfatter: Nick Clausen | Original titel: Tidevandet | Serie: – | Antal Sider: 152
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Facet

Jeg har læst en del bøger af Nick Clausen indtil videre. Tidevandet var dog gået lidt under min radar, jeg ved ikke helt hvorfor. Men da jeg så at den blev genudgivet med nyt cover, måtte jeg læse den, og det fortryder jeg ikke. Det er en kort men effektiv bog. Den var forudsigelig, men hyggelig på den uhyggelige måde. Clausen formår at give læseren et gys. Selvom jeg måske er for gammel til bogens målgruppe, så nød jeg virkelig fortællingen. Havet har altid været både skræmmende og spændende, her var det dog mest skræmmende. Jeg elskede at følge gruppen af venner prøve at overleve og finde ud af, hvad der egentlig foregik. Jeg elskede de lokale der holdt på hemmeligheden. Det eneste negative jeg kan sige om bogen er personerne. Jeg synes ikke de opførte sig som deres alder. De opførte sig yngre end de var, så da jeg fandt ud af hvor gamle de i virkeligheden er, blev jeg noget forvirret. Men det er også det eneste negative. Det er en rigtig spændende bog, som er velegnet til et stort publikum.

Julie Kagawa: The Iron Warrior

Forfatter: Julie Kagawa | Original titel: The Iron Warrior | Serie: The Iron Fey: Call of the Forgotten #3 | Antal Sider: 330
Stjerner:

Sidste bog i spin off serien til The Iron Fey. En helt fantastisk slutning. Jeg var ikke så vild med denne spin off serie som med den originale, mest fordi jeg ikke er den største fan af Ethan.

Jeg er egentlig ret glad for selve handlingen og plottet. Spændende, om end en smule fladt i forhold til Kagawa’s andre bøger. Men mit største problem er personerne. Jeg er glad for at vi fik et gensyn med Meghan, Ash og Puck. Man jeg har savnet dem! Jeg har aldrig været glad for Ethan, selvom jeg ikke er helt så meget i mod ham her i slutningen af serien. Dog er jeg slet slet ikke fan af MacKenzie. Jeg kan ærlig talt ikke huske om jeg kunne lide hende i de andre bøger, det er alt for længe siden jeg har læst dem. Men hun irriterede mig noget så grusomt gennem hele bogen, og jeg synes egentlig at hun og romancen mellem hende og Ethan var unødvendig og overfladisk. Det kan godt være at det bare er mig, men jeg var slet ikke fan, og det tog alt for meget fokus i bogen.

Bortset fra de irritationsmomenter, så kunne jeg rigtig godt lide bogen. Jeg glæder mig virkelig til at genlæse hele serien en skønne dag, og genopleve alle eventyrerne endnu engang.

Åsa Larsson: Nøkken

Forfatter: Åsa Larsson | Original titel: Näcken | Serie: PAX #6 | Antal Sider: Nøkken
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Pax er simpelthen sådan en hyggelig serie. Ja jeg er lidt uden for målgruppen, men jeg er bedøvende ligeglad. Den er let at læse og super hyggelig. Alrik og Viggo er simpelthen så herlige. De er fulde af krudt, specielt Viggo. Jeg elsker dem og jeg elsker deres humor. Selvom vi er ved 6 bog nu, synes jeg ikke de bliver kedelige. Tværtimod. Handlingen bliver mere kompleks og spændende. Der var et nyt aspekt denne gang, et lille twist i historien som jeg ikke havde set komme, og det var super fedt. Jeg elsker illustrationerne, de er sådan en hyggelig tilføjelse til historien. Jeg kan virkelig godt lide den måde historien udvikler sig på. Jeg elsker at der kommer flere og flere personer til historien, selve mysteriet og at flere spørgsmål langsomt bliver besvaret. Jeg er virkelig spændt på hvordan historien vil udvikle sig.