Category: 3 stars

Ayana Mathis: Hatties tolv stammer

18619308Forfatter: Ayana Mathis
Original titel: The twelve tribes of Hattie
Serie:
Antal Sider: 312
Genre: Fiction
Forlag: Politikens forlag
Udgivet: 2013
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag

Det handler den om:
Hvordan forbereder du dine børn på at møde verden og et liv, du ved bliver barskt? 15 år gammel flygter Hattie fra Sydens grusomheder og begiver sig nordpå til Philadelphia til en tilværelse, hun kun kan håbe på bliver bedre. Hatties tolv børn er en roman om styrke, ukuelighed og hjertesorg, der strækker sig over 60 år. Hatties amerikanske drøm bliver knust igen og igen; en løgnagtig og utro ægtemand, en børneflok som vokser op under trange kår i et lille bitte hus. Hun formår at holde børnene i live ved ren og skær vilje.
Hatties tolv børn er romanen om en uforglemmelig familie og ens vidende og skarp beskrivelse af det tyvende århundredes USA.

Min mening:
Da jeg læste bagsideteksten forventede jeg en utrolig historie om en fantastisk kvindes kamp gennem hendes hårde liv og hele hendes familie. Det fik jeg ikke. Jo jeg fik historien om en kvindes kamp for at overleve den benhårde hverdag, for der skal ikke være nogen tvivl om at livet var hårdt for Hattie og hendes børn. Mit yndlingskapitel er det aller første kapitel, jeg elsker den sørgelige handling og Hattie. Efter der nej. Jeg synes simpelthen Hattie virker tvær og sur og slet ikke en karakter jeg kan forene mig med. Hendes familie er heller ikke som jeg havde forventet. De kommer alle ud for lidt af hvert, og kæmper alle deres indbyrdes kampe.

Handlingen er delt op i kapitler med navne, på dem som kapitlerne handler om, så den springer en del i årene, og det fungerer egentlig meget godt. jeg kan i hvert fald godt lide at man rigtig kommer under huden på de forskellige karakterer. At der så ikke er nogle af karaktererne jeg kan lide er en helt anden historie. Det er egentlig lidt ærgerligt, for selve historien er god, og jeg elsker at læse om livet for de farvede i USA, specielt fra 1920’erne og op efter. Men karaktererne ødelægger det hele for mig, og det har jeg meget svært ved at komme uden om, og kunne lide selve bogen.

Mathis skriver dog rigtig godt, og det er en rigtig god bog taget i betragtning at det er hendes debutroman. Det kan også sagtens være at andre vil kunne lide den bedre, eller synes bedre om karaktererne end jeg gjorde. Jo Hattie og hendes familie havde et utrolig hårdt liv, og jeg havde ondt af dem, men de gjorde det altså bare ikke bedre for sig selv ved at være sådan som de var. Desværre.

Sara Ejersbo Frederiksen: Den hvide væbner

ItemImage.aspxForfatter: Sara Ejersbo Frederiksen
Original titel: Den hvide væbner
Serie: Den hvide væbner #1
Antal Sider: 152
Genre: Fantasy
Forlag: Turbine
Udgivet: 2013
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine forlaget

Det handler den om:
“Den hvide væbner” er første bind i serien om hestehandlerens datter, Nara, som kun drømmer om at blive ridder. Men kan det overhovedet lade sig gøre, når man hverken er adelig, rig eller en dreng? Hun har ikke oddsene med sig, men Nara er både stædig, viljestærk og lærenem, så da hun får chancen for at komme med til optagelses-prøverne, sadler hun sin fars eneste hingst og rider af sted. Det bliver starten på et spændende eventyr, hvor hun både skal knokle, vise sit værd og vælge det rigtige, indtil hun – måske – får en belønning dybt inde i Dværgenes Bjerg. Sara Ejersbo Frederiksen har tidligere skrevet en letlæst gyser for børn, men debuterer som børneromanforfatter med denne bog. Hun er cand. mag. i litteraturvidenskab og arbejder til daglig som oversætter og redaktør af børne- og ungdomsbøger. Forfatteren om bogen: “Idéen til Den hvide væbner opstod, fordi jeg syntes, det var på tide med en heltinde, som hverken var royal eller særligt udpeget af skæbnen, men selv vælger at følge sin drøm – også selv om hun så finder ud af, at det har nogle omkostninger.

Min mening:
Jeg er slet ikke i målgruppen til denne bog, den er til de helt unge teenagere, eller ældre børn, vil jeg tro. Det havde jeg indset allerede inden jeg startede på bogen, og mine forventninger var derefter. Man kan jo sagtens nyde en børnebog selvom man er blevet voksen, ikke?

Jeg fik det jeg kom for. En dejlig let bog med et godt eventyr. Nara er en okay hovedperson, selvom hun dog irriterede mig til tider med hendes total loyalitet, den gjorde hende fuldstændig blind.
De andre personer nåede man ikke at få så godt et kendskab til med bogens 152 sider, men dværgen Nara og hendes ridder besøger, kan jeg rigtig godt lide, jeg kan dog ikke lige huske hans navn.

Selve historien er rigtig god og har en del potentiale, dog er historien rigtig rigtig kort, og det kan man godt mærke til tider. Jeg kunne dog sagtens forestille mig at bogen ville være en rigtig fin bog til børn i den rette alder, og eventuel som oplæsningsbog om aftenen.

Jamie McGuire: Et frækt væddemål

18627148Forfatter: Jamie McGuire
Original titel: Beautiful Disaster
Serie: Beautiful #1
Antal Sider: 357
Genre: Young Adult, Contemporary
Forlag: Politikens forlag
Udgivet: 2013
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

“Denne bog er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag

Det handler den om:
Abby Abernathy er en pæn pige. Hun drikker ikke, hun bander ikke, og hun har det rette antal cardiganer i sit skab. Abby er overbevist om, at hun har lagt sin fortid bag sig, da hun begynder på en frisk på college langt væk fra sin hjemby. Men så render hun ind i Eastern Universitys omvandrende engangs-knald. Travis Maddox, høj, velbygget og dækket af tatoveringer er lige præcis, hvad Abby ønsker – at undgå. Om aftenen tjener han sine penge ved at stille op i arrangerede og brutale slåskampe, om dagen er han den mest eftertragtede mand på college. Lokket af Abbys tilsyneladende manglende respons på hans charme og tiltrækningskraft, snører han hende til at indgå et væddemål. Hvis han taber, skal han gå i cølibat i en hel måned; hvis hun taber, skal hun bo i Travis’ lejlighed i lige så lang tid. Uanset udfaldet ved Travis ikke, at han har mødt sin overmand. Et frækt væddemål er første bog i serien om Abby og Travis.

Min mening:
Jeg har hørt meget blandet om denne bog, fik lidt opfattelsen af at enten hader man den ellers elsker man den. Jeg har det dog midt i mellem. Jeg var ikke ellevild med den, men jeg hader den heller ikke. Lad mig dog lige starte med at nævne titlen lidt. Den originale titel er Beautiful Disaster, og den har et helt andet type cover også. Da jeg bestilte den fra kataloget havde forlaget ikke ændret hverken titel eller cover. Jeg blev virkelig overrasket og stod lidt og gloede dumt på den, og tænkte hvad i alverden er det her? Jeg synes virkelig at den titel er så dum som noget overhovedet kan være og det lyder som en eller anden cheasy pornobog, synes jeg. Men kan så godt blive lidt i tvivl om selve indholdet bærer lige så meget præg af dårlig oversættelse, men det gjorde det faktisk ikke.

Selve skrivestilen kan jeg rigtig godt lide, den er let og frisk og man bliver hurtigt opslugt af læsningen, selvom jeg dog sagtens kunne lægge den fra mig igen. Men sproget er helt klart en af de ting der tæller op. Selve handlingen er jeg lidt i tvivl om stadig, den var meget god, men der var bare nogen ting jeg havde lidt svært ved at forholde mig til, uden egentlig at kunne sætte ord på præcis hvad det var.

Lad os tale om personerne! Abby. I starten kunne jeg egentlig rigtig godt lide hende, hun var sej og fandt sig ikke i noget men sagde fra. Dog som handlingen skrider frem og følelserne for Travis kommer ind i billedet, bliver hun meget dummere, desværre. Der er faktisk ikke så meget mere at sige, andet end at hun træffer nogle rigtig, rigtig dumme beslutninger.
Travis! Han er seriøst syg i hovedet. Den rabler virkelig for ham, og han har nogle seriøse problemer han burde få hjælp til. Var han en person i virkeligheden som jeg kendte, eller som datede nogle af mine veninder ville jeg gøre alt for at få ham væk fra dem. Han er så usund for andre mennesker, men jeg vil ikke rigtig sige mere, for ikke at spoile det for dem der ikke har læst den endnu.
America, for det første hader jeg det navn, det er simpelthen så dumt, at det ikke burde være et navn til mennesker. Og hun er heller ikke en særlig god veninde, eller stabil. Hun skifter hele tiden side, oftere end man skifter trusser altså. Nogle gange er hun en god veninde der står på den rigtig side, og prøver at presse de rigtige beslutninger i hovedet på Abby, og andre gange (oftest) gør hun ikke, der gør hun det stik modsatte.

Bogen var egentlig rigtig god i sig selv, men karaktererne har nogle seriøse fejl, der lidt ødelægger det, og får det hele til at virke sygt. Dog er det ikke en bog jeg har fortrudt jeg har læst, og jeg vil gerne læse videre i serien, selvom den der slutning var virkelig forkert, og ikke på den gode måde!

Sven Damgaard Ørnstrup: Aiglans Garde

17935169Forfatter: Sven Damgaard Ørnstrup
Original titel: Aiglans Garde
Serie: Abaddons Arv #2
Antal Sider: 527
Genre: Fantasy
Forlag: Hexameter
Udgivet: 2013
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner: 

Læs også: Vraggods (#1)

Det handler den om:
Da landsbyen Hammersholt bliver overfaldet og brændt ned, står Erik, Odd og Marlen tilbage uden hverken familie eller ejendele, og snart efter mister de også hinanden. Marlen bliver bortført af en magiker, der ønsker at indlemme hende i sin orden, mens Erik og Odd hvirvles ind i de krigshandlinger, der i stigende grad plager Aiglanar. Begivenhederne tager en vigtig drejning, da Marlen mod sine egne forventninger får smag for magiens mysterier, mens både Erik og Odd støder ind i hidtil ukendte fjender. Desuden dukker deres gamle nemesis, Kalle, op i en afgørende rolle…

Min mening:
Lad mig starte med at sige noget om coveret. Jeg havde ikke specielt pæne ord at ytre om det originale cover til vraggods, men kunne tilgengæld rigtig godt lide det nye cover som kom i forbindelse med udgivelsen af Aiglans Garde. Jeg elsker dette cover, det er så fint! Og igen, det hentyder til, at der er tale til fantasy for voksne og de lidt ældre teenagere.

Jeg synes bedre om denne end om Vraggods, ikke at Vraggods var dårlig. Den er lidt mindre forvirrende synes jeg, hvilket var det der irriterede mig mest ved forgængeren. Selvom denne bog er længere i antal sider end Vraggods, føltes Vraggods så meget længere, specielt på grund af forvirringen. Det er der kommet mere styr på nu, og nu løber handlingen bare derud af, hvilket er super fedt!
Jeg ved stadig ikke om jeg vil kalde det fantasy decideret til voksne, måske bare et lidt ældre publikum end børn. Det er rart at se dansk fantasy der er ikke er skrevet til 10 årige. For selvom jeg ikke føler den er helt til voksne, føler jeg heller ikke at den er skrevet til små børn, hvis det giver nogen mening?

Persongalleriet er også blevet væsentligt bedre, der er dog ingen af karaktererne der er mine favoritter, og selve persongalleriet er ikke mit favorit, jeg er sådan mere neutral, hvilket hverken er dårligt eller skidt ifølge min egen mening 🙂

Noget jeg bed mærke i, som jeg rigtig godt kunne lide, er det lille referat af Vraggods der er før selve bogen starter. Nu havde jeg godt nok næsten lige læst den første bog, men eftersom den blev udgivet i 2010, og hvis man ikke har læst den siden, er det fedt med sådan et lille referat, så forfatteren ikke skal bruge halvdelen af bogen på at genfortælle hvad der er sket tidligere, og man så samtidig ikke sidder og er snot forvirret, fordi man ikke kan huske hvad der er sket.

Jeg glæder mig meget til at læse videre i historien, og skal helt klart genlæse alle bøgerne på et eller andet tidspunkt, når serien er sluttet

Carina Evytt: Let Bytte

16029365Forfatter: Carina Evytt
Original titel: Let Bytte
Serie:
Antal Sider: 233
Genre: Horror
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2006
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner: 

Det handler den om:
Mathias plages af voldsomme mareridt og »syner«, hvor han har oplevelsen af at se gennem fremmede øjne.
Snart begynder synerne at blive til virkelighed og det går op for ham, at han modtager budskaberne fra en anden bevidsthed.

Fra et væsen, der rangerer øverst i fødekæden og anser mennesket som usædvanlig
let bytte …

Min mening:Let bytte er en nem bog at læse, den er heller ikke på så mange sider igen.
Jeg må ærlig indrømme at jeg blev en smule overrasket da jeg fandt ud af at Mathias – hovedpersonen, er en dreng på 6 år. Det tog mig en smule tid at vende mig til, specielt fordi jeg virkelig ikke havde set den komme. Noget andet jeg havde lidt svært ved at forholde mig til, var at knægten skulle forstille at være et vidunder barn der er lynende intelligent. Det var ikke så meget det i sig selv, men mere den måde Evytt fik fremstillet det på, jeg virkelig ikke brød mig om. Jeg har lidt svært ved at beskrive hvordan, men jeg brød mig bare ikke særlig meget om det.
Selve handlingen er faktisk meget spændende, dog lidt langtrukken til tider. Var den kortet lidt ned og mere intens og actionspækket havde det trukket gevaldigt op.
Der var også ret mange personer med, og det kunne godt blive forvirrende til tider. Jeg er ikke fan af, når der er alt for mange karakterer involveret. Nogle stykker er helt fint, men ikke mere end det.
Selve ideen kan jeg ret godt lide, det er ikke lige noget jeg har læst før, og jeg elskede da man fulgte væsnets i stedet for mennesker, det var nok der hvor jeg nød mest at læse.

Kaye Thornbrugh: Flicker

13515176Forfatter: Kaye Thornbrugh
Original titel: Flicker
Serie: Flicker #1
Antal Sider: 278
Genre: Fantasy
Forlag: Self published
Udgivet: 2012
Sprog: Engelsk
Kilde: Paperback
Stjerner: 

Det handler den om:
When sixteen-year-old Lee Capren is spirited away to Faerie, she is forced to serve capricious faeries as a prized portrait artist… and live as their prisoner.

A chance encounter with the charming Nasser grants Lee a chance for freedom—but what felt like mere days in Faerie spanned years in the human world, and Lee no longer has a home to return to.

Nasser is a Seer—a human with magical powers—and Lee is quickly plunged into his world: a sprawling city teeming with magic and mystery, where supernatural creatures walk hidden among humans. With the help of a rag-tag group of teenage Seers, Lee must master her newfound magical talent and outwit a cunning faerie determined to destroy her.

Min mening:
Coveret er super smukt og handlingen lyder rigtig spændende, plus den har fået ret gode anmeldelser på Goodreads, så jeg glædede mig virkelig til denne bog, og havde ret høje forventninger til den. Jeg blev virkelig skuffet. Desværre.
Lad mig starte med skrivestilen. Dette er Thornbrugh’s debut roman, og hun er kun 19 år gammel. Skrivestilen er ganske udemærket. Absolut ikke den bedste jeg har oplevet, men heller ikke den værste. Af hendes debut roman er den god, og med tiden tror jeg den vil kunne blive rigtig god. Nogle gange var der lidt for mange beskrivelser, og det irriterede mig lidt.
Vores hovedperson Lee. Ja, jeg måtte faktisk lige læse beskrivelsen for at kunne huske hendes navn. Skidt. Hun gjorde ikke noget større indtryk på mig, hun var ret ligegyldig. Det er synd når man glemmer hovedpersonens navn. Derfor kan jeg heller ikke rigtig sige mere om hende i min anmeldelse, for jeg kan ikke huske hende.
Handlingen. Kedelig og forvirrende. Jeg kedede mig samtidig med at jeg blev rigtig forvirret, så jeg var ved at opgive op til flere gange. Det jeg har elsket ved de andre fe bøger jeg har læst er, når vores hovedperson lærer om hele den verden, og det er den ting der bliver sprunget let og elegant hen over, hvilket virkelig ærgre mig.

Jeg vil ikke anbefale denne bog, fordi den fangede mig slet ikke, og jeg kommer aldrig til at genlæse den. De mest positive ting ved bogen er, at coveret er rigtig flot, og den ikke er en del af en serie.

Lise Bidstrup: Spillets By

16007548Forfatter: Lise Bidstrup
Original titel: Spillets By
Serie:
Antal Sider: 344
Genre: Dystopisk
Forlag: Høst & Søn
Udgivet: 2012
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner: 

Det handler den om:
Kimo bor sammen med sin familie i Urban Vertikali, en verden, hvor indbyggerne har været tvunget til at bygge virtikalt op i luften. De fattigste bor nederst, de rigeste øverst og der er ingen kontakt imellem de forskellige niveauer. Da det årlige realityshow, Rangstigen, skydes i gang, opdager Kimo til sin forfærdelse, at hun er en af deltagerne. Godt nok er hovedpræmien et liv i rigdom på øverste niveau, men da Kimo i forvejen bor på det næstøverste har hun umiddelbart intet at vinde, men alt at tabe. For vinder du ikke, dør du.

Min mening:
Den var bedre end jeg havde forventet, jeg ved ikke helt hvad det var jeg havde forventet, men jeg var en smule skeptisk.
Bidstrups skrivestil er rigtig god, hun skriver let og flydende og med tilpas beskrivelser, så jeg sagtens kunne forestille mig, hvordan det hele så ud. Hendes opbygning af den dystopiske verden er rigtig flot, jeg levede mig fuldstændig ind i hendes verden, og det er ikke en verden jeg kunne tænke mig at leve i. Dog er historien ret forudsigelig. Jeg kunne i hvert fald gætte mig til det meste af handlingen.
Kimo havde jeg lidt svært ved at forholde mig til, sådan rent aldersmæssigt. Hun virkede al for voksen, når hun kun skulle være 14 år gammel. Ellers kan jeg ret godt lide hende.
Den ting der dog trækker aller mest ned, og det tror jeg de fleste der har læst bogen er enige med mig i er, at den minder utrolig meget om The Hunger Games. Det er helt vildt, så meget de to bøger minder om hinanden. Man er i hvert fald ikke i tvivl om, hvor Bidstrup har fået ideen og inspiration fra, og det synes jeg er rigtig ærgerlig. Det er en velskrevet historie med masser af potentiale. Ærgerligt. Men jeg vil stadig anbefale bogen, hvis man godt kan lide dystopiske historier, og er fan af Hunger Games. Jeg kunne i hvert fald stadig godt lide den.
Og helt forudsigelig var den nu heller ikke, slutningen kom en lille bitte smule bag på mig, det vil jeg gerne indrømme 🙂

Nicole Boyle Rødtnes: Bitchen imellem os

9417928Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes
Original titel: Bitchen imellem os
Serie:
Antal Sider: 172
Genre: Contemporary
Forlag: Facet
Udgivet: 2010
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Det handler den om:
“Vi elsker hinanden, men du … du kom i vejen. Du ødelagde alt.” Katrines stemme er skinger.
Og midt på den hårde, våde asfalt i vores indkørsel bliver jeg pludselig i tvivl om, hvorvidt hun faktisk elsker dig mere end mig. Om hendes syge, kvælende kærlighed på en eller anden måde er stærkere end min?
Den dunkende smerte snor sig i kroppen og fortærer alle tanker … Hvert sted hun har sparket. Hvert sted hun har slået. Hver finger hun har brækket …

Hvad gør man, når man elsker en fyr så meget, at man ikke kan leve uden ham?

Da Astrid møder Alex, forelsker hun sig med det samme, men Alex har allerede en kæreste, og Katrine er dødeligt afhængig af ham.

Bitchen imellem os er en rå ungdomsbog om pigevold og umulig, grænseløs kærlighed

Min mening:
Dette er en lidt barsk bog, der viser hvor blind man kan blive af kærlighed, samtidig med andre faktorer der spiller ind.
Lad os starte med at tale om Alex. Han er et svin, for at sige det lige ud, og en ret svag karakter. At han kan udnytte både Katrine og Astrid overgår min opfattelse. Han vil gå fra Katrine, men kan ikke fordi hun har det hårdt, som han selv siger. Ja hun har det sikkert hårdt, men hans opførsel hjælper ikke det store. Han er utro og holder både hende og Astrid for nar. Det er ret egoistisk, han vil have dem begge, men det kan han ikke. Han tager sig først sammen, da Astrid kommer grueligt gal, hvor det så er for sent.
Astrid, hun skulle slet ikke have været begyndt. Nej hun vidste ikke, at han havde en kæreste i starten, men da hun fandt ud af det, burde der have været en stopklods. Men hvad ved jeg? Kærlighed gør blind. Hun er ret stædig og naiv efter min opfattelse.
Katrine er bare en psykopat, hun er ret forstyrret. At hun kan opfører sig som hun gør, uden egentlig tanke for, hvad det er hun gør, eller hvilke konsekvenser det har. Hun burde få hjælp af en eller  anden art. Og så burde hun bare droppe Alex, når alle tegnene skriger på, at han ikke har alle følelserne med i det forhold, og er utro. Og hun får endda det ene bevis efter det andet smidt i hovedet. Men på den anden side, kan hun vel ikke gøre for det, så forskruet som hendes sind er.

Nicole Boyle Rødtnes skriver overraskende godt. Jeg har ikke læst noget af hende før, og det var en sand fornøjelse at læse denne bog, som stikker lidt udenfor min normale læseramme.
Hun formår at bruge sproget godt. Hun gør det ungdommeligt, så det passer ind til tiden og historien, uden at overdrive.

Bente Clod: Pixi Perfekt

Forfatter: Bente Clod
Original titel: Pixi Perfekt
Serie:
Antal Sider: 176
Genre: Contemporary
Forlag: Høst & Søn
Udgivet: 2012
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

“Bogen er et anmelder eksemplar fra Rosinante&Co. Men meningerne er helt mine egne”

Det handler den om:
Pixi er 17 år og har ingen fremtid. Gajolerne er alt for små, og det mellem benene er helt forkert. Hun vil aldrig kunne lade nogen komme tæt på. Og da slet ikke Eskil fra parallelklassen. Afrikanske Isabella siger, at Pixi skal være glad for den krop, hun har, men hvad ved hun om det? Og hvad er det egentlig, Isabellas farverige mor hjælper kvinderne med, når de kommer i hendes lejlighed på Nørrebro? Pixi surfer ind og ud af intimkirurgien og følger debatten mellem piger, der får nye bryster og fjernet skammen forneden. Det er det eneste, der kan hjælpe. Livet begynder først efter den operation. Hun vil være Pixi Perfekt.

Min mening:
Denne bog tager godt fat i et af nutidens problematikker. Teenage-usikkerhed. Pixi hader sin krop, alt ved den. Hun vil gerne være helt perfekt, og intet andet end plastik kirurgi kan hjælpe hende. Hun skammer sig over sin krop og får kun og venter på at hun bliver 18 og har sparet nok penge sammen.
Der er nogle ting ved den der irriterer mig, det fakt at hun arbejder i netto, og der er fejlkilder i der. Jeg har selv arbejdet i netto i 3 år, så jeg så med det samme at der var nogle fejl oplysninger, men skidt med det, og det glemmer vi bare igen lige så hurtigt.
Pixi irriterede mig lidt, hun er alt alt for snæversynet og negativ i sin opfattelse af alt. Som udseendet er det eneste der betyder noget, men det er vel også sådan mange teenagere går rundt og har det i dag? På grund af presset fra omverdenen.
Hun kommer dog ud for en udvikling igennem bogen, hvor hendes opfattelse om verdenen og hende selv gradvist ændre sig, og hun bliver endnu mere forvirret end hun allerede er.
Jeg synes forholdet med hendes far er lidt tyndt, nu er det svært at nævne uden at afsløre for meget, men forfatteren kunne godt have uddybet det lidt mere. Hvorfor flyttede han så langt væk til at starte med? Og hvad er der sket, siden han pludselig kommer hjem igen?
Mine yndlingskarakterer må helt klart være Isabella og hendes mor, de er bare så søde synes jeg.
Alt i alt en okay god bog, der tager et af samfundets problemer op, hvor alle skal være så perfekte, at det uden tvivl lægger pres på de unge.

Silja Bødker: Dødens Ventesal

Forfatter: Silja Bødker
Original titel: Dødens Ventesal
Serie:
Antal Sider: 288
Genre: Contemporary, Paranormal
Forlag: Facet
Udgivet: 2012
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

“Bogen er et anmelder eksemplar fra Facet, men holdningerne er helt mine egne”

Det handler den om:
Hun går langsomt nærmere og stirrer på de hvide silkebånd.
»Fuck!« skriger hun, så højt hun kan.
Sofie Lund, står der skrevet med guldbogstaver.
»Fuck. Jeg er død. Hvad skal jeg gøre?«
Det giver et sæt i hende, da kirkeklokken begynder at bimle.

Sofie bliver mobbet så meget i skolen, at hun ikke længere kan holde ud at leve.
Hun tager en overdosis piller.
Men på vej mod døden møder hun Jesper, som kørte galt på knallert for ti måneder siden. Hans krop befinder sig på hospitalet i koma.
Jesper er vidunderlig, hans smil, hans grå øjne. Hun kan fortælle ham det hele. Hun forelsker sig, hun fortryder, hun vil tilbage til livet.
Men kan hun nå det?

Min mening:
Jeg synes denne bog er utrolig vigtig og relevant. Forfatteren tager fat i det hårde emne: Mobning. Jeg blev selv mobbet da jeg fik i folkeskole, så der er rigtig mange af situationerne jeg kan identificerer mig med. Der foregår utrolig meget mobning rundt omkring, og det er noget der skal frem i lyset, for det kan ødelægge et menneskes liv.
Da Sofie var i den grå zone, kunne jeg godt blive lidt forvirret til tider, men måske var det meningen? Hun blev det jo selv. Det var i hvert fald ikke så slemt, at jeg ikke kunne læse bogen. Jeg synes det er godt at hun har givet bogen, det twist den har, med at hun befinder sig i den grå zone, så der er lidt overnaturligt med, det gør ikke bogen helt så tung som den ellers kunne have været.
Silja Bødker skriver utrolig godt og fangende, og er rigtig god til at fange øjeblikkene og få dem beskrevet rigtig godt.
Noget af det der dog trækker lidt ned, er samtalerne Sofie har med sin mor og lillebror, men specielt hendes mor. De virker alt for kunstige og unaturlige, det er lidt synd. Og så synes jeg det er lidt underligt, at Sofies far kun bliver skrevet som far, og aldrig navn, hvor Siljas mor, hele tiden bliver beskrevet ved navn – Rikke. Da hun først bliver nævnt, troede jeg der var tale om en storesøster eller sådan noget. Det er ikke så fedt synes jeg.