Category: 3 stars

Michael Kamp: Bunker 137

13223105Forfatter: Michael Kamp
Original titel: Bunker 137
Serie:
Antal Sider: 208
Genre: Horror
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2011
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Det handler den om:
Gyser om den tyske soldat Jürgen, hvis enhed må søge tilflugt i en forladt bunker, efter et amerikansk angreb. Det skulle de aldrig have gjort, og snart er soldaterne under angreb fra flere sider

Min mening:
Jeg tror jeg havde alt for store forventninger til denne historie. Det er min tredje roman af Michael Kamp, jeg startede ud med Moln, jorden husker som jeg synes var rigtig god. Dog er de efterfølgende jeg har læst knap så gode.

Bunker 137 er egentlig en interessant historie, for der er ikke rigtig nogle personer man kan lide, da de alle er nazister under anden verdenskrig. Kamp prøver at bygge spænding og uhygge op, og det går meget fint i starten, men engang i mellem blev historien forvirrende og jeg havde svært ved at koncentrerer mig. Samtidig føltes bogen utrolig lang, trods sine kun 208 sider. Jeg kan ikke længere huske hvor lang tid jeg var om at læse den, men det virker som utrolig lang tid.

I bund og grund er det egentlig en okay historie, for mig var den bare ikke særlig uhyggelig. Jeg har ingen anelse om hvad Michael Kamp kunne have gjort for at gøre historien mere skræmmende, men den virkede i hvert fald ikke for mig, desværre.

A.J. Nuest: The Golden Key chronicles

22012973Forfatter: A.J. Nuest
Original titel: The Golden Key Chronicles
Serie:
Antal Sider: 360
Genre: Fantasy
Forlag: HarperImpluseUK
Udgivet: 2014
Sprog: Engelsk
Kilde: Kindle
Stjerner: 

Det handler den om:
When antiques restorer, Rowena Lindstrom, purchases an armoire containing a hidden key and a “magic” mirror, she believes the handsome warrior prince waiting on the other side is some sort of elaborate joke. Yet she cannot deny their connection seems bound by more than just the key and, as her love for Prince Caedmon grows, she agrees to join him in his realm. Prophecy intervenes in a way neither of them could have expected. Lost and alone in the Austiere Kingdom, Rowena struggles to find her place, and though she fights the heated advances of the dangerous Prince Caedmon, the attraction between them brings challenges much deeper than her troubled heart can recall.

After two torturous years held captive in the dungeons of Seviere’s Keep, Prince Caedmon returns home with more than just lash marks lacing his back. He now retains the secret behind the key, and is the only one who understands its grim connection to his beloved Rowena. Yet their enemies to the north are merely one of many obstacles determined to see them fail and, to escape the clutches of the evil Wizard Gaelleod, Rowena and Caedmon flee to the future—the one place Caedmon’s worst fears are confirmed. Though Rowena’s memories have returned, everything he loves stands to be ripped from his grasp.

Min mening:
Jeg opdagede først et godt stykke inde i bogen at dette er en samlet bog for 4 noveller, jeg vælger i hvert fald at kalde dem noveller, for hver “bog” er ikke særlig lang, og jeg forstår ikke helt hvorfor de har været delt til at starte med.

Jeg har egentlig rigtig begejstret i starten, Rowena er en stærk hovedperson, og finder sig ikke i hvad som helst, selvom hun har nogle sider der er en smule irriterende. Caedmon kunne jeg ret godt lide, og sammenspillet mellem dem var fantastisk, selvom det blev en smule plat i slutningen af den første novelle. Men generelt kunne jeg godt lide det.

Handlingen var super spændende, og jeg slugte hvert et ord, og slutningen af bog et var en lidt blandet fornemmelse. Rowena lider af hukommelsestab og derefter bryder jeg mig absolut ikke om hende, hun bliver ynkelig og prøver at være sej hvor hun ikke er det, og hele handlingen blev egentlig lidt formålsløst.

Jeg tror bogen ville have egnet sig bedre til at være en historie hvor slutningen havde været en modificeret udgave af slutningen på den første novelle, og så med lidt flere detaljer undervejs. Efter den første novelle mistede jeg interessen for hele historien og det var super ærgerligt.

Mette Bundgaard Laursen: Skæbnens Valg

21922922Forfatter: Mette Bundgaard Laursen
Original titel:
Skæbnens Valg
Serie: Caldera #3
Antal Sider:
296
Genre:
Romance, Science Fiction
Forlag: Forlaget Facet
Udgivet: 2014
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Bogen er et anmelder eksemplar fra forlaget Facet

Læs også: Profetiens Kald (#1), Skyggernes Spil (#2)

Det handler den om:
Tilbage på Jorden er Kate fast besluttet på at leve sit eget liv frem for at leve efter Noahs profeti. Men det er svært for hende at komme videre, når hendes tanker bliver ved med at vende tilbage til Caldera. Hun er dog helt sikker på, at hun ikke vil vende tilbage til galaksen sammen med Noah – lige indtil han giver hende et tilbud, hun ikke kan afslå.

Min mening:
Tredje og sidste del i Caldera serien. Det var en ganske udmærket slutning, på nogle punkter kunne jeg bedre lide denne end de første to.

De første mange sider var ret langtrukken og jeg brød mig virkelig ikke om Kate! Hun er simpelthen så irriterende. Hele hendes liv er bare gået i stå efter hun er kommet tilbage til jorden, og hun er rastløs uden egentlig at have en grund til det synes jeg. Hendes små eskapader med Christian er bare ynkelige og nytteløse synes jeg.

Da Kate kommer tilbage til Caldera kommer der lidt gang i tingene igen. Jeg kan virkelig godt lide Naphal i denne bog, selvom han er lidt af et svin i starten, men hans grunde er egentlig gode nok, på en eller anden måde.

Generelt bliver rollerne byttet lidt rundt her, mellem Noah og Naphal, og det kunne jeg godt lide. Det viser bare at det hele ikke er sort og hvidt, men der også er gråt. Noah kan virke som den onde, selvom han gør tingene i en god tro, og gør alt for at udfylde sin profeti. Naphal kæmper for at få Kate tilbage.

Der var en del med profetierne, der er svær at snakke om uden at afsløre noget, men i hvert fald, tror jeg det var meningen at det skulle komme som et chok når det endelig skete, men da havde jeg allerede gættet det i bog 2, hvilket var lidt ærgerligt, hvis ikke det var meningen. Slutningen var god, men forudsigelig.

Generelt igennem begge bøger, var der ikke rigtig noget uforudsigeligt. Det er en fin serie, hvis man vil have noget let og hyggelig læsning, men ikke mere end det. Skrivestilen var udmærket somme tider, men for det meste irriterede den mig noget så grusomt samt de andre ting skrevet om.

Mette Bundgaard Laursen: Skyggernes Spil

21922915Forfatter: Mette Bundgaard Laursen
Original titel:
Skyggernes Spil
Serie: Caldera #2
Antal Sider:
296
Genre:
Romance, Science Fiction
Forlag: Forlaget Facet
Udgivet: 2014
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Bogen er et anmelder eksemplar fra forlaget Facet

Læs også: Profetiens Kald (#1)

Det handler den om:
Kate tager med Noah til Caldera. Ifølge Profetien er det kun hende, der har kraften til at fordrive den onde Naphal og skabe fred i galaksen. Hun går derfor i gang med at træne, så hun kan blive den superhelt, de alle sammen håber, hun er. Superkræfterne er dog ikke sådan lige at lokke frem, og Kate er på nippet til at opgive det hele. Men så bliver hun kidnappet af Naphal.

Min mening:
Jeg har egentlig lidt det samme forhold til denne som jeg havde til første bind. Meget god, men der var ting der virkelig irriterede mig.

Der er igen samme problem med Kate og hendes umodenhed, forfatteren burde virkelig have observeret nogle flere piger på 17-18 år for at se hvordan de opfører sig, for det er i hvert fald ikke som Kate. Hold nu op hvor det dog irriterede mig. Noah kan jeg stadig godt lide, han er sød, betænksom og kikset. Vi ser dog ikke så meget til ham i denne bog, men har mere med Naphal at gøre. Ham ved jeg ikke rigtig hvad jeg synes om. I starten brød jeg mig ikke om ham, simpelthen fordi han skal forestille at være denne onde og hårde type, men han er en lille usikker dreng der ikke kan noget. Det virker lidt som en tilfældighed at han kidnapper Kate, og samtidig helt urealistisk, den måde det foregår på. Og for at snakke om kidnapningen, hvorfor i alverden vælger man at skrive det på bagsiden af bogen? Man sidder jo bare og venter på at det sker!

Sproget er jeg heller ikke helt fan af. For det første: Pusle pusle, er bare ikke en særlig skræmmende sætning. Det det skete sad jeg og skreg af grin og tænkte ej helt ærligt? Skal det være uhyggeligt? Det fungerede slet ikke, og føjede bare til opfattelsen af en børnehaveklasse. Derudover bruger Kate en vending som: “Uh væmmelige væmmelige mand.” Come on, er hun 18 eller 8 år gammel? Generelt var dialogerne simpelthen så akavede at det gjorde ondt.

Jeg synes også forfatteren burde have skruet ned for brugen af ordet: egentlig. Det irriterede mig noget så grusomt, og det blev brugt konstant. “Hvad mener du egentlig?” og sådan noget i den dur. 99% af gangene kunne Laursen have streget dem ud, uden at det havde gjort noget, tvært i mod havde det været godt!

Når der nu var så meget der irriterede mig, hvorfor får den så 3 stjerner? Fordi jeg stadig var godt underholdt og selve handlingen var god.

Mette Bundgaard Laursen: Profetiens Kald

21922872Forfatter: Mette Bundgaard Laursen
Original titel:
Profetiens Kald
Serie:
Caldera #1
Antal Sider:
296
Genre:
Romance, Science Fiction
Forlag: Forlaget Facet
Udgivet: 2014
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Bogen er et anmelder eksemplar fra forlaget Facet

Det handler den om:
Da 17-årige Kate møder Noah første gang, ved hun ikke, at han er en prins fra en fremmed galakse. Hun ved heller ikke, at et orakel har udpeget lige netop hende som Noahs udkårne, der skal følge med ham hjem til Caldera for at bekæmpe den onde Naphal. Faktisk er Noah ikke lige Kates kop te, hvis hun skal være helt ærlig, og Noah må snart indse, at hans opgave om at vinde Kates hjerte er langt sværere, end han havde regnet med.

Min mening:
Jeg kunne faktisk ret godt lide denne bog. Jeg har efterhånden hørt en del blandede meninger om Caldera serien. Af samme grund forventede jeg heller ikke det helt store, men håbede blot på at blive godt underholdt.

Kate er en lidt vanskelig person. Egentlig brød jeg mig ikke særlig meget om hende. Hun er 17 da vi møder hende første gang, og bliver 18 i løbet af bogens handling, men hun opfører sig mere som en på omkring de 12 år. Det er virkelig forfærdeligt. Hun er umoden og irriterende.
Noah kunne jeg virkelig godt lide, han er simpelthen så akavet og sød, og sammenspillet mellem de to kunne jeg godt lide. Men han var helt klart en af grundende til at jeg godt kunne lide bogen.

Jeg kunne virkelig godt lide at der ikke var noget insta-love, det havde jeg lidt frygtet, men der går ret lang tid inden kærligheden udvikler sig imellem Kate og Noah. Kate’s barnlige opførsel gik mig dog virkelig på nerverne ind i mellem. Hun virker slet slet ikke som en der går i 2.g. men mere en i folkeskolen, og det var skide ærgerligt.

Alt i alt en god ungdomsbog, dog nogle elementer der virkelig irriterede mig, og som desværre trækker ned på karakteren. Men jeg glæder mig stadig til at læse videre.

Andrea Cremer & David Levithan: Usynlighed

20690955Forfatter: Andrea Cremer & David Levithan
Original titel:
Invisibility
Serie:

Antal Sider:
336
Genre:
Paranormal / Romance
Forlag: Alvilda
Udgivet: 2013
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Bogen er et anmelder eksemplar fra Alvilda

Det handler den om:
Stephen er vant til at være usynlig. Bogstavelig talt. Han er født sådan. Uset af andre. Forbandet.

Elizabeth ville nogle gange ønske, at hun var usynlig. Så hun kunne slippe for at blive såret. Derfor bliver hun glad, da hendes familie skal flytte til New York. I storbyen er det nemt at forsvinde i mængden.

Stephen og Elizabeth møder hinanden – og til Stephens store forbløffelse kan hun se ham! Og til Elisabeths store forbløffelse vil hun gerne ses af ham! Men da de begynder at nærme sig hinanden, kommer en usynlig verden imellem dem. En verden af gammelt had, ulykkelige skæbner, fortryllelser og forbandelser.

Elisabeth og Stephen har ikke trådt mange skridt, før de må vælge, hvor meget længere de tør gå. Og deres valg vil blive skæbnesvangert. Det er et valg mellem kærlighed og mørke – og mellem liv og død …

En magisk romance mellem en dreng, som er ramt af en usynlighedsforbandelse, og pigen, som kan se ham, af New York Times-bestsellerforfatterne Andrea Cremer og David Levithan

Min mening:
Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet af denne bog. Jeg har aldrig læst noget af hverken Andrea Cremer eller David Levithan, men har da hørt om begge. Jeg kan så konkluderer at dette ikke var en bog for mig.

Lad mig starte med personerne. Egentlig kunne jeg godt lide Elizabeth og Stephen, men det fungerede ikke at skifte mellem dem fra kapitel til kapitel, for det var fortalt i jeg-fortæller og forfatterne har, efter min mening, ikke kunne skelne mellem de to, så jeg kunne aldrig rigtig finde ud af hvis synspunkt vi så tingene fra, og det trak tænder hos mig. Udover det kunne jeg godt lide personerne, selvom de måske var en smule flade, eller intetsigende, men jeg hadede dem da ikke.

Handlingen var jeg heller ikke så vild med, den fangede mig aldrig, og det eneste der faktisk holdt mig fanget i starten var at vi ikke vidste hvorfor Stephen var usynlig, men det blev så forklaret forholdsvis tidligt i bogen, hvilket var super ærgerligt, for det var det mest spændende ved bogen. Og den del hvor man fik forklaret hvorfor, fungerede slet slet slet ikke for mig desværre. Det var alt for langt ude, og passede slet ikke sammen med resten af historien, det er svært at forklare præcis hvorfor, men ja, for mig fungerede det ikke rigtig, desværre.

Alt i alt, en okay historie, jeg kunne godt lide skrivestilen, og det er med til at trække bogen lidt op, men derudover må jeg konkluderer at det slet ikke er en bog for mig desværre.

Catherine Fisher: The Ghost Box

12351122Forfatter: Catherine Fisher
Original titel: The Ghost Box
Serie:
Antal Sider: 67
Genre: Paranormal
Forlag: Stoke Books
Udgivet: 2012
Sprog: Engelsk
Kilde: Netgalley
Stjerner:

Det handler den om:
A young girl must unlock the secret to a mysterious box to protect herself from an unwanted visitor. Thrilling ghost story

Min mening:
Det er en virkelig kort historie, og “bagside” teksten afslørede egentlig ikke særlig meget om hvad den omhandlede. Det var en okay historie, og jeg kedede mig da ikke. Jeg havde meget svært ved at finde ud af hovedpersonen (som jeg ikke kan huske hvad hed), og jeg mener med hendes alder og væremåde, det passede ikke helt sammen, hvilket er ærgerligt, for det ødelægger tit en del for mig.

Handlingen var okay, den var meget spændende, men ikke nervepirrende, som jeg egentlig lidt havde forventet, nok mest på grund af coveret. Der var dog en del ubesvarede spørgsmål, så som hvorfor broren blandede sig og hvordan han vidste hvad han vidste, når vores hovedperson nu var så hemmelighedsfuld som hun var.

Alt i alt en meget god historie, men den manglede lidt, og var en smule for kort til at kunne komme til sin fulde ret.

Richelle Mead: Spirit Bound

11709429Forfatter: Richelle Mead
Original titel: Spirit Bound
Serie: Vampire Academy #5
Antal Sider: 481
Genre: Paranormal Romance
Forlag: Puffin
Udgivet: 2010
Sprog: Engelsk
Kilde: Paperback
Stjerner: 

Læs også: Vampire Academy (#1), Frostbite (#2), Shadow Kiss (#3), Blood Promise (#4)

Det handler den om:
Dimitri gave Rose the ultimate choice. But she chose wrong…

After a long and heartbreaking journey to Dimitri’s birthplace in Siberia, Rose Hathaway has finally returned to St. Vladimir’s—and to her best friend, Lissa. It is nearly graduation, and the girls can’t wait for their real lives beyond the Academy’s iron gates to begin. But Rose’s heart still aches for Dimitri, and she knows he’s out there, somewhere.

She failed to kill him when she had the chance. And now her worst fears are about to come true—Dimitri has tasted her blood, and now he is hunting her. Only this time, he won’t rest until Rose joins him… forever.

Min mening:
Jeg havde indstillet mig på at starten ville være langtrukken og kedelig, for sådan har det jo været for mig ved alle bøgerne indtil videre, men denne bog var bare slet ikke mig. Lissa er meget mere med her, og spiller en ret stor rolle, og det bryder jeg mig ikke om for jeg kan virkelig ikke lide hende.

Egentlig synes jeg det er svært at anmelde denne bog uden at afsløre hele handlingen, dog kan jeg sige at jeg ikke brød mig særlig meget om det der skete med Dimitri, og mellem ham og Lissa, det var alt for meget for mig og virkede bare ja, lidt plat og overdrevet.
Rose kan jeg stadig rigtig godt lide, men jeg synes en smule af hendes “toughness” er forsvundet, hvilket er virkelig ærgerlig.

Handlingen hænger meget sammen med min mening om Dimitri og Lissa, og jeg synes generelt bare den var kedeligt. Jeg manglede de aktion prægede spændings elementer der normalt ville få mig til at længes efter at læse videre. Det er skide ærgerligt, at denne bog daler så meget i forhold til de andre. Jeg læser dog den sidste alligevel, men jeg håber den er meget bedre end denne.

Michael Kamp: Hospitalet

18715504Forfatter: Michael Kamp
Original titel: Hospitalet
Serie:
Antal Sider: 270
Genre: Horror
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2013
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Det handler den om:
Jonas vågner op på hospitalet efter en voldsom trafikulykke.
Hans tilstand er alvorlig, og mens lægerne kæmper for at redde hans liv,
lever han i sit eget personlige helvede af smerter og halvtågede minder om tiden før ulykken.
Pumpet fuld af smertestillende medicin er hans greb om virkeligheden spinkelt,
og frygtelige syner begynder at hjemsøge ham.

Hospitalet er endnu en stærk roman fra Michael Kamp (f. 1974), som har vundet flere litteraturpriser for sine historier.
Denne gang udforsker han vores ambivalente forhold til hospitaler og læger og lader en grusom fortælling udspille sig i de lange, hvide gange.

Min mening:
Jeg havde virkelig glædet mig til denne bog, som i virkelig meget. Jeg havde en helt klar forestilling om hvad der ville ske, og jeg glædede mig! Mine forventninger kom efter at have læst Moln – Jorden husker af samme forfatter, og så tænker jeg gys, hospitaler og Michael Kamp? Det kan ikke gå galt. Det kunne det desværre godt.

Jeg indrømmer gerne at der var nogle enkelte afsnit der var ret uhyggelige og klamme, og det gjorde det ikke bedre at jeg læste den temmelig sent om natten. Men de uhyggelige afsnit forsvandt snart, og blev afløst af noget mere lunkent. Det var i hvert fald ikke længere uhyggeligt for mig, mere bare underligt. Man kan nærmest dele bogen op, første halvdel var uhyggelig, fordi jeg ikke vidste helt hvad der foregik, men da det gik op for mig, hvad selve historien og ideen egentlig var forsvandt det hele. Jeg ville gerne have haft en rigtig klam gyser historie på et hospital med overnaturlige ting der hjemsøger stedet og udfører grumme ting, det var slet ikke det jeg fik.

Jonas er egentlig en okay hovedperson, men han er ikke noget specielt, og jeg havde ikke rigtig medfølelse eller noget i den stil med ham.

Altså alt i alt, var det en okay historie, men langt fra det jeg havde forventet, hvilket også er det der trækker ned i karakteren. Desværre. Denne bog skal dog ikke forhindre mig i at læse andet af Michael Kamp, der vil mine forventninger nok bare skulle justeres en smule.

 

J. R. Ward: Den Skjulte Broder

18068623Forfatter: J. R. Ward
Original titel: Lover Revealed
Serie: The Black Dagger Brotherhood #4
Antal Sider: 666
Genre: Fantasy
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2013
Sprog: Dansk
Stjerner: 

Læs også: Vampyrkongen (#1), Din for evigt (#2), Blodslaven (#3)

Det handler den om:
Butch lever en privilegeret tilværelse sammen med Broderskabet.
Men hans liv giver ikke mening, da han ikke må kæmpe sammen med brødrene
mod Elimineringsgruppen. Og samtidig vil den smukke, aristokratiske hunvampyr, Marissa, som Butch elsker, ikke vide af ham.

Alt forandres den dag Butch falder i vampyrdræbernes hænder
og efterlades døende i skoven. Han inficeres af Omegaens kræfter
og ondskaben truer med at slå rod …

Min mening:
Jeg så ikke særlig meget frem til denne bog, og der var flere ting der irriterede mig ved den. Lad mig starte med de to hovedpersoner, Butch og Marissa. Jeg kan ikke lide nogen af dem, har jeg ikke kunne lige fra de blev introduceret fra første gang.

Navnet Butch. Nej nej nej. Bare ud fra navnet har jeg dannet mig et billede af hans udseende, som slet ikke passer til beskrivelserne, og jeg kan ikke komme af med det. Har I set True Blood? Andy derfra, se billede her, det er præcis sådan jeg ser ham, og jeg kan slet ikke have det. Udover hans udseende, bryder jeg mig heller ikke synderligt meget om hans personlighed.
Marissa bryder jeg mig heller ikke om, fordi jeg synes hun er alt alt for ynkelig og svag og jeg kan slet ikke se noget som helst positivt ved hende. Vischous har jeg det sådan set fint med, han er der bare.
Til gengæld forstod jeg ikke helt John. Han har ikke generet mig tidligere, men han virkede bare så malplaceret her, og jeg blev revet ud af mit læseflow når han kom.

Selve handlingen var egentlig okay, en af de ting der trækker op. Dog er jeg ikke glad for skrivestilen, synes den virker anderledes end i de tidligere bøger. Det er som om Ward ikke har lagt hele sit hjerte i denne bog. Personerne blev også tit sammensmeltet, så der for eksempel tit kom en reaktion som “Okaaay” fra flere forskellige personer. En havde været okay, men det andet gik mig på nerverne.

Den sidste ting, som virkelig gik mig på, udover de to hovedpersoner er titlen og bagsideteksten. Helt seriøst, jeg havde allerede gættet hele plottet ud fra de to ting alene, og der kom absolut ingen overraskelser what so ever undervejs. Specielt titlen er meget afslørende.