Category: 3 stars

E.B. Heimdal: Ved Daggry Dør Mørket

Forfatter: E.B. Heimdal | Original titel: Ved Daggry Dør Mørket | Serie: Morgendagens Børn | Antal Sider: 352
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Lindbak og Lindbak

Jeg havde glædet mig ret meget til denne bog. Coveret er virkelig flot synes jeg. Den lyder spændende, og den har fået ret gode anmeldelser på vejen. Desværre var det ikke en bog for mig. Jeg har to problemer. Selve grundhistorien tror jeg egentlig kan være fin nok, men jeg fik simpelthen så mange associationer med Fluernes Herre, som jeg læste da jeg gik i folkeskolen. Jeg har også set andre tænke i samme problem. Problemet for mig er bare, at jeg simpelthen ikke kan snuppe Fluernes Herre. Så det er jo virkelig ikke et godt præmis for denne bog. Ikke fra mine øjne. Men fint nok. Mit andet største problem var, at jeg ikke rigtig brød mig om nogle af personerne. Eller det er specielt Ecco og Skye jeg har problemer med. Skye er så svag og kan ikke rigtig tage nogle problemer. Ecco synes jeg bare virkelig kold og arrogant. Sagt på en anden måde, jeg connectede ikke rigtig med nogle af dem. Hvilket er virkelig ærgerligt. Men sådan kan det jo gå. Jeg er sikker på, at hvis man er glad for Fluernes Herre, vil man elske denne bog. Skrivestilen er der egentlig heller ikke noget i vejen med. Og selve ideen for plottet kan jeg også godt lide, min nysgerrighed blev jo trods alt vagt, da jeg læste bagsiden. Og prologen (eller hvad det nu var, i starten af bogen) var jeg fuldstændig vild med. Den var god!

Anders: Björkelid: Ondvinter

Forfatter: Anders Björkelid | Original titel: Ondvinter | Serie: Fortællingen om blodet #1 | Antal Sider: 295
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Ulven & Uglen

Jeg er ret vild med coveret til denne bog, og den lyder virkelig også spændende. Jeg er dog bange for, at jeg havde en tand for høje forventninger. Det er ikke fordi jeg hadede bogen, det gjorde jeg bestemt ikke. Den var faktisk ret god, og selve historien kunne jeg godt lide. Men jeg havde nogle problemer med den, som jeg desværre havde lidt svært ved at se forbi.

Skrivestilen. Vi kan ikke komme uden om, at skrivestilen er ret vigtig i en bog. Egentlig kan Björkelid godt skrive, men der var en lille detalje som jeg ikke kunne forenes med. Er den fortalt i 3 person eller jeg fortæller? Det ved jeg ikke. Bogen omhandler de to tvillinger Sunia og Wulf, og det er dem der fortæller historien. Altså i vi fortæller, hvilket egentlig er fint nok, men… Vi fortælleren omtaler den enkelte tvilling ved navn, også når de begge omtales i samme sætning. Det er virkelig forvirrende, og det bremsede min læsning hver eneste gang. Ret distraherende, hvilket er super ærgerligt, fordi ellers kunne jeg egentlig godt lide skrivestilen. Jeg kunne bare slet ikke forenes med den fortæller stil. Den er dog unik, det giver jeg den gerne. Men jeg så helst at det var vi, og så enten den ene eller anden der fortalte, ellers skulle det hele være i 3 person. Giver det mening?

Den anden grund til, at jeg havde svært ved Ondvinter, var tvillinger. Jeg connectede aldrig med dem, eller hvad jeg skal sige. Måske hænger det sammen med skrivestilen? Who knows, men jeg interesserede mig ikke rigtig for hvad der skete med dem, og det trækker altså lidt ned i min optik.

Selve handlingen var faktisk god. Jeg skulle ikke kæmpe mig igennem bogen, selvom mit læseflow blev afbrudt adskillige gange. Jeg er dog ikke sikker på, om det er en bog jeg vil genlæse eller om jeg vil fortsætte serien. Har du læst den?

Nick Clausen: Hummerkongens Hævn

Forfatter: Nick Clausen | Original titel: Hummerkongens Hævn | Serie: Hummerkongens Hævn #1 | Antal Sider: 202
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Facet

Jeg har læst en del Nick Clausen bøger, og jeg er altid glade for dem. Denne var jeg dog lidt i tvivl om jeg skulle læse. Selve handlingen lød egentlig spændende nok, men hverken titel eller cover fanger mig. Overhovedet. Det er også den største kritik jeg har af bogen. Undskyld, men jeg bryder mig virkelig ikke om coveret. Det værste er egentlig gruppen af mennesker. Jeg kan sagtens se, at de skal forestille personerne fra bogen, men det ser simpelthen så kiksen ud. Derudover kan jeg egentlig godt se at titlen er fin nok. Men da jeg læste bogen, fik jeg ikke rigtig indtryk af en hummer eller en hummerkonge. Kan godt være jeg har opfanget noget forkert. Selve bogen var faktisk rigtig fin. Handlingen flød godt derud og karaktererne var fine. Jeg er vild med Clausens skrivestil. Det kan jeg vidst roligt sige nu. Uanset hvilken form for bog han skriver, skuffer han mig aldrig. Jeg glæder mig til at læse mere af ham, og jeg glæder mig også til at læse videre i Hummerkongens Hævn, for til trods for titel og cover, så er det en rigtig fin historie med stort potentiale, og selvom det ikke er Nick Clausens bedste bog, så bærer den stadig præg af hans dygtige skriveevner.

Nikolaj Johansen: Transformationsmaskinen

Forfatter: Nikolaj Johansen | Original titel: Transformationsmaskinen | Serie: – | Antal Sider: 216
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren

Dette er mit første forsøg indenfor steampunk genren. Jeg har aldrig rigtig vidst hvad jeg skulle synes om den genre, specielt fordi jeg aldrig har læst noget lignende før. Transformationsmaskinen er en god første bog indenfor denne genre, og jeg blev bestemt ikke skuffet. Jeg ved dog endnu ikke om steampunk er en genre for mig. Jeg kan ret godt lide coveret, specielt ryggen. Virkelig flot!

Jeg kan ret godt lide Nikolaj Johansens skrivestil. Jeg blev ikke fuldstændig opslugt af verdenen, og jeg kan ikke hundrede procent sige hvorfor. Jeg har en lille ide om hvad der måske kan være en del af grunden. Største del af grunden tror jeg dog ligger i, at det måske ikke helt er min genre. Det fangede bare aldrig helt. Med maskinerne og det. Måske giver jeg den et forsøg en anden god gang, og så vil jeg elske den, når jeg ved hvad jeg går ind til.

Det der heller ikke helt fungerede for mig var både længden og religionen. Jeg synes simpelthen religionen fyldte for meget. Jeg har intet imod religion, det er slet ikke det, men præstens reaktioner, specielt i starten, var bare for urealistisk for mig. Jeg kunne slet ikke sætte mig ind i hans tankegang. Jeg vil ikke sige mere, af fare for at afsløre alt for meget. Men det var bare ikke mig. Derudover synes jeg faktisk bogen er en anelse kort. Der sker utrolig meget, der er potentiale for så meget, men der er virkelig ikke særlig mange sider at gøre godt af. Når det er sagt, så kan man ikke sige at bogen var kedelig! Der skete simpelthen noget fra første side, og det synes jeg tilgengæld var super fedt!

Alt i alt synes jeg det er en rigtig god bog. Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet, siden dette er min første bog indenfor denne genre, men jeg er frisk på at give genren en chance til en skønne dag, og også genlæse Transformationsmaskinen, når jeg med sikkerhed ved om det er en genre for mig. Ved man tilgengæld allerede at steampunk lige er sagen, så kan jeg varmt anbefale denne bog.

Jacob Oliver Krarup: Oprøret

SONY DSC

Forfatter: Jacob Oliver Krarup | Original titel: Oprøret | Serie: Gangene under jorden #1 | Antal Sider: 69
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren

Det overraskede mig lidt hvor kort denne bog var haha. Jeg havde ikke undersøgt det på forhånd. Men det gør intet, selvom jeg godt kunne have ønsket den en smule længere. På den anden side, så er jeg langt fra målgruppen. Jeg kunne godt lide bogen. Jeg kan ikke give den topkarakter, mest fordi jeg ikke er den rigtige målgruppe. Jeg tror at bogen vil passe perfekt til den rigtige målgruppe.

Jacob Oliver Krarup skriver godt og fængende, og jeg kunne godt forestille mig at bogen ville være god til højtlæsning. Derudover kan jeg også rigtig godt lide illustrationerne. De passer super godt til handlingen.

Det er svært at sige så meget mere om bogen, uden at afsløre handlingen, specielt fordi den er så kort haha. Men den er virkelig hyggelig. Jeg læste den under read-a-thonet tilbage i oktober, og det var den simpelthen perfekt til.

Melissa West: Gravity

16121852

Forfatter: Melissa West | Original titel: Gravity | Serie: The Taking #1 | Antal Sider: 400
Stjerner:

In the future, only one rule will matter:

Don’t. Ever. Peek.

Seventeen-year-old Ari Alexander just broke that rule and saw the last person she expected hovering above her bed—arrogant Jackson Locke, the most popular boy in her school. She expects instant execution or some kind of freak alien punishment, but instead, Jackson issues a challenge: help him, or everyone on Earth will die.

Ari knows she should report him, but everything about Jackson makes her question what she’s been taught about his kind. And against her instincts, she’s falling for him. But Ari isn’t just any girl, and Jackson wants more than her attention. She’s a military legacy who’s been trained by her father and exposed to war strategies and societal information no one can know—especially an alien spy, like Jackson.

Giving Jackson the information he needs will betray her father and her country, but keeping silent will start a war…

Jeg havde ret høje forventninger til denne. Jeg ved ikke helt hvorfor, eller hvorfor den ikke levede helt op til mine forventninger, fordi jeg ved ikke helt, hvad jeg forventede.

“Don’t. Ever. Peek.”

Det står på bagsiden. Det vakte virkelig min nysgerrighed. Jeg tror, at jeg havde forventet noget i stil af noget dystopisk, hvor mennesket var underlagt en anden race – aliens. Det var ikke helt hvad jeg fik.

Det tog mig lidt tid at komme igennem den. Den var slet ikke dårlig! Den var faktisk ret god, men jeg blev bare ikke opslugt, nok fordi jeg havde forventet noget andet. Der er mange ting der ikke rigtig bliver forklaret, men måske det kommer senere? Sproget er fint, men ikke det bedste jeg har oplevet.

Handlingen var ret spændende, selvom jeg til tider godt kunne kede mig en smule, så måtte jeg alligevel læse videre. Der kom dog ikke mange overraskelser, selvom jeg tror det var meningen. Jeg tror dog at den næste bog bliver ret spændende, fordi den lægger virkelig op til et brag! Der skete mange ting, som satte gang i tankerne.

Jeg kunne godt lide Ari, men hun bliver ikke min favorit person, og til tider irriterede hun mig lidt. Det irriterer mig altid, når personer skal spille helte, hvor de egentlig bare burde smutte. Hvorfor skal de altid redde hele verdenen? Det er ret urealistisk. Jeg kan ikke rigtig diskuterer denne scene, selvom jeg virkelig gerne vil. Men den gjorde, at bogen mistede en stjerne. Desværre. Jeg har ikke helt fundet ud af, om jeg kan lide Jackson. Jeg hader ham ikke, men jeg elsker ham heller ikke. Vi må se i fremtiden.

Selvom jeg blev en anelse skuffet, er jeg glad for at jeg fik den læst. Jeg skal helt bestemt læse den næste, fordi den sluttede virkelig med en cliff-hanger!

Eoin Colfer: Bødlens Revolution

25913472

Forfatter: Eoin Colfer | Original titel: The Hangman’s Revolution | Serie: W.A.R.P. #2 | Antal Sider: 381
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Chevie er undsluppet victoriatidens London gennem et ormehul og befinder sig nu i en tidsalder, hvor England er underlagt det diktatoriske Boximperium.

I sit nye liv som Box-kadet opsluges Chevie fuldstændig i denne tidslinje og glemmer, hvor hun stammer fra. Chevie opdager, at der er noget galt, og da hun opsporer Professor Smart for at få hjælp, leder hun Sikkerhedspolitiet på sporet af dem begge. Chevie undslipper ind i fortiden, hvor hun med Rileys hjælp må vove sig ned i Londons katakomber. De må stoppe imperiets karismatiske leder og forpurre hans planer om at overtage verdensherredømmet!

Jeg var ret glad for den første bog, og glædede mig til at læse denne. Jeg elsker virkelig tidsrejser, de er så fede. Jeg kunne dog ikke helt blive fanget af denne.

Den bliver fortalt fra både Chevie og Rileys synspunkt, og det fungerede egentlig ret godt. Jeg kunne dog bedst lide Chevies kapitler, fordi det var en helt anden fremtid, og det var virkelig spændende. Rileys kapitler kunne slet ikke fange mig, og jeg begyndte at kede mig gevaldigt. Det kan godt være, at jeg bare ikke har været i det rigtige humør til denne bog, men den fangede slet ikke på samme måde som den første gjorde, desværre.

Selve handlingen og skrivestilen kunne jeg som sådan godt lide. Aller bedst skrivestilen, for jeg blev som sagt ikke helt fanget af handlingen. Det er også grunden til at jeg har valgt at give den en mellem karakter, og ikke lav eller høj, for jeg hverken elskede eller hadede historien, jeg kunne bare slet ikke blive fanget, hvilket var virkelig ærgerligt.

Jeg ved endnu ikke, om jeg vil læse videre i serien. Jeg skal i hvert fald først genlæse de to første, men nu må vi se.

R. A. Salvatore: Mørkets Rige

27859805

Forfatter: R. A. Salvatpre | Original titel: Homeland | Serie: The Legend of Drizzt #1 | Antal Sider: 391 | Genre: Fantasy
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

Velkommen til Menzoberranzan

– Edderkoppedronningens rige og drowelvernes underjordiske bysamfund hvor had, snigmord og forræderi hyldes.

Her regerer kvinderne suverænt og en mands liv afhænger udelukkende af hans evne til at tjene familien.

Drizzt Do’Urden er yngste søn af en ambitiøs matriark. Da han udviser usædvanlig gode våbenfærdigheder, sendes han på akademiet for at blive uddannet soldat. Her indoktrineres drengene til at blive hensynsløse dræbere.

Men Drizzt er født med medfølelse og faste principper om rigtigt og forkert, og gradvist presses han til et punkt hvor han må beslutte om han vil ære sin familie eller sine idealer.

Jeg har haft denne stående på hylden et stykke tid, og tænkte nu skal det være. Jeg har lyst til fantasy, så jeg satte mig i sofaen med denne. Handlingen lyder virkelig spændende, og som lige noget for mig. Jeg tog dog fejl. Desværre.

Det er ikke fordi jeg hadede bogen, jeg kan sagtens finde en masse gode ting. Men det var bare som om, at lysten til fantasy forsvandt da jeg åbnede første side, og derefter skulle jeg kæmpe mig igennem den. Måske var det ikke det rigtige tidspunkt at læse den i. Det er lidt svært at komme med en ordentlig anmeldelse, fordi jeg egentlig ikke føler, at jeg har noget at sige om bogen.

Skrivestilen er god, men den opslugte mig ikke. Handlingen var spændende, men den fangede mig aldrig. Jeg hadede ikke Drizzt, men jeg elskede ham heller ikke. Egentlig var jeg bare lidt… ligeglad. Jeg kan dog virkelig godt lide selve præmisset for bogen, og jeg har helt bestemt tænkt mig at genlæse den en skønne dag, for jeg er sikker på at det er en bog for mig, når jeg blot er i den rette sindsstemning, og så vil jeg lave en ny og bedre anmeldelse af bogen. Har du nogensinde haft det på samme måde med en bog?

Mark Frost: Arven

29064250

Forfatter: Mark Frost | Original titel: Rogue | Serie: Paladin Profetien #3 | Antal Sider: 325 | Genre: Fantasy | Forlag: Høst & Søn
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Høst & Søn

Paladin-profetien er en hæsblæsende trilogi om urgamle væsner, der truer med at tilintetgøre verden. Og om en alliance af teenagere, hvis skæbne det er at bekæmpe dem … Eller slutte sig til dem.Will West leger med ilden. Måneder efter at have afsløret det foruroligende og ellers mørklagte formål med Paladin-profetien samarbejder Will stadig med hjernen bag det hele – hans egen bedstefar, Franklin Greenwood. Will gør det for at holde sine venner i sikkerhed. Men hvor sikre er de i hænderne på en gal mand? Under konstant overvågning pønser Will og hans venner i al hemmelighed på en plan, der kan fælde Franklin Greenwood én gang for alle. Men mens det uundgåelige opgør nærmer sig, afdækker alliancen gamle hemmeligheder, der truer med at splitte dem ad. Kan de med deres særlige evner beskytte Jorden mod dæmoner fra en anden tid og sted? Eller vil en stikker iblandt dem ødelægge dem og den verden, de lever i?

Jeg havde virkelig glædet mig til denne. Jeg elskede de to første, specielt den allerførste nemlig Paladin Profetien. Arven levede desværre ikke helt op til mine forventninger.

Jeg ved ikke om det er fordi det var så lang tid siden jeg har læst de første, og jeg kunne ikke rigtig huske så mange detaljer. Jeg ved ikke om det skyldes at der var noget anderledes ved denne bog. Jeg kunne ikke rigtig blive opslugt af historien. Jeg skulle nærmest tvinge mig selv til at læse videre. Ikke fordi den var kedelig, for det var den ikke, men jeg var slet ikke inde i selve historien.

Will og de andre var interessante personer, selvom der ikke var nogen jeg virkelig connectede med. Jeg tror dog helt sikkert at jeg skal genlæse den en dag, altså hele trilogien, og så nogenlunde sammenhængende, så jeg virkelig får historien og personernes udvikling på en gang. Det er en af den type bøger, hvor det er en god ting at kunne huske så mange detaljer som overhovedet muligt.

Jeg har det lidt underligt med Arven, fordi jeg hverken elskede eller hadede den. Jeg har simpelthen intet forhold til den, og det irriterer mig, fordi jeg ville virkelig gerne elske den, ligesom jeg elskede de forrige bøger.

Teri Terry: Mind Games

26853722

Forfatter: Teri Terry | Original titel: Mind Games | Serie: Mind Games #1 | Antal Sider: 352 | Genre: Dystopisk | Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag

I et fremtidssamfund lever de fleste mennesker deres liv på nettet i en spændende og fascinerende virtuel verden. De har fået implantater, så de nemt smutter over i denne parallelle verden, hvor man kan være lige den man vil, og hvor alt er muligt, underholdende og spændende. Man spiller ikke bare et spil, men er en del af det. Men samtidig bliver man også udnyttet og manipuleret af et samfund, som har alle disse virtuelle-brugere i deres hule hånd.

I denne verden er Luna anderledes. Hun har en hemmelighed, som ingen må opdage. Hvis de gør, kan det koste hende livet. Hun bliver nødt til at spille med i deres spil, på deres præmisser, ellers risikerer hun alt.

Jeg elskede virkelig Slettet trilogien, og havde virkelig høje forventninger til denne bog. Måske lidt for høje. Bogen var ikke dårlig, slet ikke, men den var bare ikke helt hvad jeg havde forventet.

Jeg blev ikke helt fanget af skrivestilen, men det er måske en kombination af selve skrivestilen og handlingen? Jeg elskede Teri Terry’s skrivestil i den anden serie, og jeg kunne også godt lide den her, men handlingen virkede lidt… stillestående. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal beskrive det. Der manglede bare et eller andet.

Handlingen var… interessant. Det var den virkelig. Selvom den føltes lidt stillestående, skete der alligevel noget og der var en masse interessante perspektiver. Hele ideen med en virtuel verden og hvordan den nærmest har overtaget alt i dagligdagen er virkelig interessant! Det rejste mange spørgsmål, både til bogen men også til hverdagen. Det giver et lidt anderledes billede på den virtuelle verden vi har i dag, og hvordan den muligvis vil udvikle sig!

Luna fangede mig ikke helt som hovedperson. Jeg connectede aldrig med hende, selvom hun føltes virkelig nok. Generelt var der ikke mange af personerne jeg klikkede med, og det er måske også med til at jeg ikke var helt så vild med bogen som jeg havde håbet.

Generelt var bogen virkelig fin, og jeg satser på at genlæse den en skønne dag. Jeg har på fornemmelsen at jeg måske vil få mere ud af den anden gang?

Har du læst den?