Category: 2 stars

Chris Little: The Darkness of Shadows

18300059Forfatter: Chris Little
Original titel: The Darkness of Shadows
Serie:
Antal Sider: 202
Genre: Paranormal
Forlag: Rogue Gargoyle books
Udgivet: 2013
Sprog: Engelsk
Kilde: Netgalley
Stjerner:

Det handler den om:
Natalie’s parents weren’t the nurturing type—and she has the physical and emotional wounds to prove it. For sixteen years she’s hidden behind a wall of sarcasm and decadent desserts, but now her father is back, and she has only one thought: to kill him before he can hurt the family that took her in.

But there’s more to his darkness than even his own daughter can understand, and a gun is no defense against magic that can raise the dead.

It turns out those scars he left on Natalie’s back were more than just a sadistic hobby. Now her father demands that she finish a ritual so ancient, so terrifying, that even the vampires and werewolves are nervous.

Can anyone protect her?

Min mening:
Jeg aner virkelig ikke hvordan jeg skal anmelde denne ordentligt, altså uden at det bare bliver mig der siger at jeg ikke kunne lide den, overhovedet ikke. For det ville være nok at sige for mig.

Selve ideen bag historien er egentlig ret god, men alt andet falder simpelthen til jorden. For det første så kan jeg virkelig ikke lide hovedpersonerne. Eller hovedpersonen Natalie og hendes veninde Val. For det første, så vidt jeg husker, skal de to forestille at være 32 år gamle, men de opfører sig som små udmodne teenagere, ikke som voksne mennesker der har deres eget firma. Det fungerer slet ikke. Hvis Natalie så i det mindste bare havde været en person man kunne holde af… Hun er virkelig ynkelig, på den ene side er hun rapkæftet og “prøver” på at være modig, og så fem minutter senere sidder hun og vræler og ynker og kan ikke noget som helst udover at have ondt af sig selv. Val er nogenlunde på samme måde. Jeg bryder mig så lidt om Natalie at jeg næsten ikke engang har ondt af hende, efter det hun har været ude for i sin barndom.

Skrivestilen fungerer heller ikke for mig og dialogerne er bare akavet. Skrivestilen ødelægger plottet og gør historien flad og kedelig og giver mig lyst til at krumme tæer. Og det er sammen med den dårlige skrivestil og de virkelig dårlige og akavede dialoger at hele bogen chrasher for mig. Jeg kan ikke have en hjælpeløs 32 årig teenager der siger “I’m that good.” eller “I’m a badass” eller noget i den stil og så senere hen sidder som et rystende ynkeligt vrag. Nej tak.

Den eneste grund til at bogen for 2 stjerner i stedet for kun 1 er at selve ideen bag historien er ret god. Eller kunne have været god, hvis det var en anden forfatter der havde skrevet den.

Bella Forrest: A Shade of Vampire

17255435Forfatter: Bella Forrest
Original titel: A Shade of Vampire
Serie: A Shade of Vampire #1
Antal Sider: 152
Genre: Paranormal
Forlag:
Udgivet: 2012
Sprog: Engelsk
Kilde: Kindle
Stjerner:

Det handler den om:
On the evening of Sofia Claremont’s seventeenth birthday, she is sucked into a nightmare from which she cannot wake.

A quiet evening walk along a beach brings her face to face with a dangerous pale creature that craves much more than her blood.

She is kidnapped to an island where the sun is eternally forbidden to shine.
An island uncharted by any map and ruled by the most powerful vampire coven on the planet. She wakes here as a slave, a captive in chains.

Sofia’s life takes a thrilling and terrifying turn when she is the one selected out of hundreds of girls to join the harem of Derek Novak, the dark royal Prince.

Despite his addiction to power and obsessive thirst for her blood, Sofia soon realizes that the safest place on the island is within his quarters, and she must do all within her power to win him over if she is to survive even one more night.

Will she succeed? …or is she destined to the same fate that all other girls have met at the hands of the Novaks?

Min mening:
Jeg havde længe glædet mig til at læse denne, vampyr bøger er min guilty pleasure, men denne gang blev jeg virkelig skuffet. Selve ideen til historien er faktisk god, og den kunne have været rigtig god.

Selve starten kunne jeg umiddelbart godt lide den, Lucas virkede som en interessant person, som jeg glædede mig til at læse mere til. Sofia var jeg mere meh med. Hun virkede for ugennemført, for hul. Der hvor hele bogen crasher for mig, er når vi møder Derek.
Derek har sovet i 400 år, og han minder mig mest om Edward fra Twilight. Han har det så elendigt med at være vampyr, og vil helst ikke gøre Sofia noget som helst. Samtidig har Sofia fuld tilid til ham og det hele er bare kærlighed ved første blik. Det fungerer slet ikke for mig.

Bogen er også ultra kort, Forrest når slet ikke at bygge hverken plot eller verden op, og det hele foregår så hurtigt at man ikke rigtig når at registrerer noget af det.

Jeg er meget i tvivl om jeg skal læse videre i serien. Den næste bog er betydeligt længere. Selve ideen bag denne bog kunne have været rigtig god, hvis ikke det havde været sådan et rip-off af Twilight.

Guillermo del Toro & Chuck Hogan: Den Evige Nat

17909764Forfatter: Guillermo del Toro & Chuck Hogan
Original titel: The Night Eternal
Serie: The Strain #3
Antal Sider: 413
Genre: Horror
Forlag: Hr. Ferdinand
Udgivet: 2011
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Læs også: Blod (#1), Mørke (#2)

Det handler den om:
De har altid været her.

I det skjulte og i mørke.

De venter.

Nu er tiden inde.

Den evige nat er tredje og sidste bind i Chuck Hogan og Guillermo del Toros forrygende vampyr-trilogi. Først Blod, så Mørke og nu Den evige nat. Ja, det er uhyggeligt!

Det er nu to år siden vampyr-virussen begyndte at brede sig, og alt liv i verden befinder sig på randen af tilintetgørelse. De få mennesker, der er tilbage, er fuldstændig underlagt Mesteren, og de er udelukkende udvalgt til at overleve på grund af deres føjelighed.

Menneskehedens fremtid ligger i hænderne på en lille gruppe frihedskæmpere: Professor Eph Goodweather, Nora Martinez, Fet og mr. Quinlan. Men god og ond er uklare begreber nu, og Mesteren er yderst kompetent, når det gælder om at udnytte menneskets svagheder. Samtidig er der tegn på, at der er en forræder blandt frihedskæmperne. Og hvem af dem er villig til at give det ultimative offer, så andre kan blive reddet?

Min mening:
Jeg synes altid det er underligt at afslutte en serie, og alligevel er jeg spændt på at se hvordan forfatteren (eller forfatterne) klarer det. Jeg har været rigtig glad for denne serie, og jeg var specielt glad for den første, blod. Jeg kunne rigtig godt lide det nye tiltag med vampyrerne, det var originalt, ikke noget jeg har set før, og det er altid forfriskende. Derfor var dog også med en hvis forventning at jeg gik i gang med denne. Jeg blev slemt slemt skuffet!

Jeg kan som sådan godt lide Eph (Jeg kan dog aldrig huske hans navn medmindre jeg sidder med bogen!), han er nok en af de mest realistiske hovedpersoner, han er langt fra perfekt, hverken ved udseende eller personlighed. Han har mange fejl, men handler som han mener er bedst.

Den første halvdel af bogen kunne jeg ret godt lide, men det var et bestemt punkt omkring halvvejs der ødelagde alt for mig, og det blev kun værre. Jeg ved at jeg aldrig kommer til at genlæse denne bog igen, den var simpelthen for smertefuldt. Den første kan jeg dog sagtens se mig selv genlæse.

Den eneste grund til at denne bog får to stjerne og ikke en, er at jeg nød den første halvdel af bogen. Kun derfor.

Spoiler! Læs ikke videre hvis du ikke har læst bogen.

Normalt prøver jeg at holde mine anmeldelser spoiler frie, men jeg bliver simpelthen nød til at skrive mere om denne, og det vil altså spoile handlingen hvis du ikke har læst den før. Nu er du advaret.

Vi får forklaringen på hvor vampyrerne kommer fra, og hvem Herren præcis er. De stammer fra en ærkeengel, Ozriel (eller sådan noget) og det var her filmen begyndte at knække for mig. Jeg synes slet ikke det passer ind i historien, ellers skulle de i hvert fald have kommet med små hints tidligere (Hvilket jeg ikke synes de gjorde) det kom fuldstændig som en overraskelse for mig. Altså jeg kan godt se at det er en passende forklaring, og de har også beskrevet det godt, forfatterne, men det fungerer slet ikke for mig, og heller ikke det hele med at Herren har hørt Guds stemme tidligere og så videre. For mig ville det bare have fungeret bedst, hvis de “bare” var nogle monstre der var opstået og sådan var det, eller en eller anden løsning.

Men der hvor filmen knækkede fuldstændig for mig, og jeg skulle beherske mig for ikke at kyle bogen ind i væggen var da Eph får en åbenbaring, og pludselig kan læse Lumen og ved hvor det sorte sted er. Det virker så malplaceret og som om forfatterne ikke vidste hvordan de skulle løse alle problemerne. Det her øjeblik var hvad der ødelagde hele bogen og næsten serien for mig. Jeg kunne have levet med det med ærkeenglene, men det her? Nej! Jeg har slet ikke ord for hvor meget det skuffede mig.

Bogen kunne dog være blevet reddet hvis den havde haft en dårlig slutning. I know, jeg kan ind i mellem godt lide dårlige slutninger, og det ville ligesom have været min “hævn” eller ja bare have fået mig til at føle bedre om bogen. Hvis Herren havde vundet og vampyrerne ville herske over jorden for evigt, ville det have passet rigtig godt til mig. Men nej, selvfølgelig lykkedes det for Eph i sidste ende, vampyrerne bliver udryddet og de lever alle lykkeligt til deres dages ende (Undtagen Eph og Zack selvfølgelig) Bah. Skuffelse.

Janne Hejgaard: Lola og Spejlene

18403472Forfatter: Janne Hejgaard
Original titel: Lola og Spejlene
Serie: Lola midt i verden #3
Antal Sider: 280
Genre: Contemporary, Young Adult
Forlag: Klim
Udgivet: 2013
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Læs også: Lola og Retfærdighedens Bog (#1)

Bogen er et anmelder eksemplar fra forfatteren

Det handler den om:
Det er blevet forår i Danmark. Lola er ved at falde til efter de syv år i Afrika, da hun møder en mystisk dreng, som vækker stærke, modstridende følelser i hende. Hvem er han? Er han også interesseret i hende?
Nu bliver hun for alvor optaget af sit udseende. Vil hun ligne Maja fra klassen, som har fået en professionel makeover? Det foreslår det underlige spejl ved kiosken, mens både veninden Laura og det gamle spejl derhjemme synes noget andet.
Men andsigersken havde ret: Bag de kønne overflader opererer fjendtlige kræfter. Lola indset, at hun endnu en gang må overvinde sig selv, hvis mørket ikke skal overvælde hende, og denne gang får hun brug for alle sine venner: Laura, Vik, Soffi, ja, selv Maria nede fra den gamle farvehandel.

Min mening:
Jeg var ret glad for de to første bøger i serien, selvom de ikke var helt hvad jeg forventede. Den sidste bog i serien skuffede mig desværre.

Der er al for stor fokus på teenageproblemerne, og de ting der gjorde de to første bøger gode og specielle er desværre forsvundet. Det er mystikken. Den snert af det overnaturlige, som dog ikke var overnaturligt rigtigt alligevel. Her er fokus i stedet på fyre, udseende og andre typiske teenageproblemer.

Janne Hejgaard skriver stadig rigtig godt, hvilket nok også er det eneste der forhindre bogen i at få bund karakter. Selvom jeg absolut ikke brød mig om handlingen, formåede hun alligevel at give mig lyst til at læse vide, dog ikke i så stort et omfang at jeg ikke kunne lægge bogen fra mig igen.

Lola er jeg heller ikke helt så glad for længere. I den første bog kunne jeg rigtig godt lide hende, hun var ret sej. Nu ikke så meget. Jeg ved ikke om det er hendes teenager hormoner, hun er ret ynkelig nu, tror jeg er det eneste ord jeg kan finde der beskriver det. Desværre.

Ja, som I nok kan læse, er jeg ikke særlig glad for denne bog, og det ærgrer mig, men sådan er det desværre. Det kan også være at jeg simpelthen bare er blevet for gammel. Jeg er dog stadig glad for at have læst den, og fået en slutning på serien om Lola.

Jens Lapidus: Mor Prøvede

ItemImage.aspxForfatter: Jens Lapidus
Original titel: Mamma försökte
Serie:
Antal Sider: 214
Genre: Fiction
Forlag: Modtryk
Udgivet: 2013
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner: 

“Denne bog er et anmelder eksemplar fra Saxo.com, men holdningerne er mine egne”

Det handler den om:
Mor prøvede af Jens Lapidus er en samling med tolv fortællinger. I bogen møder vi velkendte karakterer fra Jens Lapidus´ populære Stockholm Noir-verden, og hver person har deres egen historie. Et af bogens temaer er det moralske aspekt af forbrydelsen. Bogen kommer bl.a. omkring, hvordan en forsvarsadvokat kan forsvare en forbryder, der har begået en forfærdelig forbrydelse, hvordan livet ser ud efter mange år i fængsel, og hvordan man lever som pårørende til én, der afsoner sin straf i et fængsel.

Min mening:
Dette er normalt slet ikke en genre jeg læser, men jeg er på det seneste begyndt at åbne op for nye genre, for man ved aldrig hvad der gemmer sig af perler rundt omkring. Desværre var denne bog ikke lige den næste store perle for mig.
Det var ikke fordi den var dårlig som sådan, den var bare utrolig dyster og deprimerende, og jeg havde en smule svært ved at finde rundt i det hele. Det er 12 fortællinger, nogle hænger lidt sammen, og andre kunne jeg ikke finde en sammenhængen imellem. Jeg skal ikke kunne sige om, man skulle have læst Lapidus’ andre bøger først. Dette er den første jeg læser af ham.
Skrivestilen er faktisk rigtig god, og var med til at trække bogen op, så det ikke blev en pine at læse, på grund af alt det dystre.
Det er nok ikke en bog jeg kommer til at læse igen, og heller ikke en jeg umiddelbart vil anbefale, medmindre man er til den lidt dystre ende af bøger, og synes at bagside teksten lyder rigtig spændende.

J.K. Rowling: Den Tomme Plads

8702134032Forfatter: J.K. Rowling
Original titel: The Casual Vacancy
Serie:
Antal Sider: 520
Genre: Fiction
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2012
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner: 

Det handler den om:
Den tomme plads af J. K. Rowling er en sort komedie og forfatterens første bog for voksne. J. K. Rowling er kendt og elsket af mange børn for Harry Potter-serien – nu er hun klar med sin første bog, som henvender sig til voksne. Den tomme plads handler om, hvad der gemmer sig bag den pæne overflade i den lille, idylliske by Pagford. Da Barry Fairweather pludselig dør, er indbyggerne i Pagford i chok. Den tomme plads, som Barry efterlader sig i sognerådet, bliver startskuddet til byens største strid nogensinde.

Min mening:
Dette er en ret svær bog synes jeg. Man skal have Harry Potter helt ud af hovedet, og træde ind i et nyt univers. Jeg må nok ærlig indrømme, at det ikke var en jeg selv ville købe. Og dog, måske kun fordi det er Rowling der har skrevet den. Men det er da også forkert, at ville købe en bog, udelukkende på grund af forfatteren?
Genren er slet ikke min stil, som i overhovedet ikke. Jeg frabeder mig folk kommenterer at jeg har en dårlig smag eller ikke er voksen, fordi dette er en voksen roman. Vi har alle forskellig smag, og der er ingen der er ens.

Bagside teksten tiltaler mig slet ikke, men det betyder jo ikke at bogen er dårlig. Har før oplevet fantastiske bøger, med dårlige bagsidetekster. Men med denne passer det, desværre. Okay, bogen er måske ikke dårlig, jeg synes bare den er kedelig.
Jeg må hellere sige, at jeg ikke læste bogen færdig. Hvorfor anmelder jeg den så? Fordi jeg syntes, at jeg ville anmelde det af den, jeg har læst. Jeg stoppede fordi, jeg ikke syntes der skete noget. Jeg læste ikke videre i den, fordi jeg havde lyst, men fordi jeg følte mig tvunget. Og jeg kunne mærke at det gik ud over min læselyst. Og når det gør det, så stopper jeg altså.

Der er alt for mange personer med, og man springer lidt frem og tilbage, så jeg havde meget svært ved at følge med i hvem der var hvem. Når det er sagt, så syntes jeg at persongalleriet var rigtig godt. Det virker ikke som den samme person der er genbrugt, men som mange individuelle personer.
Selve handlingen, er som nævnt tidligere, kedelig. Jeg synes ikke rigtig der sker noget, og jeg kan ikke forstå, hvordan i starten, at hele landsbyen går meget op i Barry’s død. Man skulle tro han var blevet myrdet, og ikke “bare” havde været en hjerneblødning.
Og lad os tale om Barry, eller rettere hans navn. Barry. Minder det ikke lidt for meget om Harry? Når man går man går i gang med at læse denne bog, vil man helst have Harry Potter helt ud af hovedet, fordi de har absolut intet tilfælles, ud over at være fra samme forfatter. Men jeg synes at de to navne minder lidt for meget om hinanden, hvis jeg skal være helt ærlig.
Noget andet ved bogen, der dog er rigtig positivt, er sproget. Uanset om man kan lide denne bog eller ej, eller Harry Potter bøgerne for den sags skyld, så kan Rowling skrive. Hun formår virkelig at lege med sproget, og det tager jeg hatten af for.

Man skal ikke lade sig skræmme væk af denne bog, jeg er helt sikker på, at den vil være fantastisk for nogle mennesker. Jeg er bare, desværre, ikke en af dem.

Maria Louise Staffe: Blå Engel

Forfatter: Maria Louise Staffe
Original titel: Blå Engel
Serie: #1
Antal Sider: 292
Genre: Paranormal
Forlag: Skriveforlaget
Udgivet: 2011
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

“Bogen er et anmelder eksemplar fra Skriveforlaget. Men meningerne er helt mine egne”

Det handler den om:
Tænk – hvis du en dag fik at vide, at nogle af menneskene på jorden er engle – og at du tilhører denne art.

Det er, hvad der sker for Oskar på 9 år og Emma på 14 år, da de en dag bliver hentet af Nicholas, en hvid engel, som fortæller dem, at de er udvalgte til at lede kampen mod de dæmoniske sorte engle.

Min mening:
Jeg må nok ærlig indrømme at jeg er lidt for gammel til denne bog, eller for at sige det på en anden måde, jeg er ikke bogens målgruppe. Hovedpersonerne er 14 årige Emma og 9 årige Oskar, det er nok også I denne aldersgruppe at bogens læsere skal findes. Men det betyder ikke, at folk der er ældre ikke kan læse den, for det kan de sagtens, og det kan også være at de syntes den var meget bedre end jeg gjorde.
Når det er sagt, så er det ikke fordi bogen er dårlig, slet ikke. Selve historien er ret god og underholdende, ikke lige noget jeg har læst så meget af før, og det er jo godt.
Det der virkelig trækker ned i mine øjne er skrivestilen. Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal beskrive det, men lad mig da prøve. Først og fremmest, så bliver tingene gentaget alt for mange gange, og det giver mig følelsen af at blive talt ned til, som om jeg ikke kan huske hvad der stod et par sider længere tilbage i bogen.
Personernes dialoger er ret kiksede, de virker ikke naturlige, mere alt for akavet og ude af sted. F. eks. sad jeg flere gange og tænkte, når Oskar og Emma havde en samtale, at sådan ville en 9 årig og en 14 årig ikke snakke sammen.
Jeg føler lidt at Staffe prøver for meget, med henhold til sproget altså. Det fungerer ikke rigtig for mig, desværre.

Patrick Leis: Camp 41 – Reservatet

Forfatter: Patrick Leis
Original titel: Camp 41 – 1. Del Reservatet
Serie:
Antal Sider: 256
Genre: Dystopisk
Forlag: Forlaget Facet
Udgivet: 2011
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

“Bogen er et anmelder eksemplar fra Facet, men holdningerne er helt mine egne”

Det handler den om:
– Jeg tænker tit på hvad der vil ske, når krigen er forbi, sagde Lomis lavmælt. – Hvad vi kommer hjem til, hvor vi skal gå hen…?

– Lad mig opstille en anden interessant hypotese, sagde Jason og tog et dybt drag af sin cigaret. – Se, de fleste accepterer, at vi er nødt til at blive her et stykke tid, men forestil dig at hæren slet ikke vinder og dette ender med at blive vores permanente hjem.”

Det var hverken Gaza, Østberlin eller Guantanamo, men forholdene var ens.

Og hvad gør man, når kannibalerne venter på den anden side af pigtråden, når hjælpen udebliver, når flugt ikke er mulig og ressourcerne langsomt slipper op?

Camp 41, RESERVATET (1. del) & HEKSEHAMMEREN (2. del), handler om venskaber, kærlighed og magtkampe i en verden hærget af levende døde.

Camp 41 – del 1 & 2 kan læses som en selvstændig historie eller som en del af NECRODEMIC-sagaen.

Min mening:
Hvor skal jeg starte? Jeg har et lidt anstrengt forhold til denne bog. Lad mig starte med selve historien – plottet.
Selve handlingen kan jeg rigtig godt lide. På det seneste er jeg blevet ret glad for zombie film og serier, og vil gerne læse nogle bøger med zombier. Selve historien og plottet er godt, jeg kan godt lide hele ideen, selvom jeg måske havde det lidt svært med at det foregik i Danmark og på Sjælland. Jeg synes dog at selve historien gik al for langsom. Den blev virkelig langtrukken til tider, og forfatteren kunne med fordel have cuttet det ned, eller bare ændret lidt i forløbet så der skete lidt mere.
Den skifter fortæller ret tit, og skifter imellem rigtig mange forskellige. Det er ikke særlig godt. Det er ikke tit, at jeg kan lide når fortælleren skifter. Her kan jeg ikke, det sker for tit og mellem for mange. Det gør den ret forvirrende.
Personerne har jeg et lidt ambivalent forhold til. De er der bare, og jeg har ingen egentlig mening om dem. Trist faktisk.
Sproget. Ja, det er her den bliver grum synes jeg. Først: den måde det bliver gjort, når karaktererne snakker, kan jeg slet slet ikke have. Leis bruger blot en – til at indikerer hvornår de snakker, og det bliver ikke afsluttet, hvilket virkelig forvirrede mig optil flere steder. Hvilket der allerede er et eksempel på i beskrivelsen.
Og så er der en anden ting. Det med at afbryde en sætning, for at lave en ny, og så vende tilbage til den oprindelige sætning? Nej, nej, nej og nej! Det var så forvirrende og frustrerende. For det skete ikke kun denne ene gang. Jeg måtte altid gå tilbage i teksten og læse det et par gange, for at finde ud af hvad der skete. Det var så forstyrrende.
Og så er der er en masse andre ting der irriterede mig, såsom at putte et komma ind før et og. Hvorfor?
Og så selve sproget, og den måde ting blev beskrevet. Knap så heldigt. Som denne: Han frøs som en neger i Sibirien. Nooo, den er så dårlig og dum at jeg krummede tæer, og der var mange flere af den slags.
Det er lidt synd at der alle disse ting i bogen, for de trækker ret meget ned, for selve historien er egentlig ganske god.

Maggie Shayne: Twilight Hunger

Forfatter: Maggie Shayne
Original titel: Twilight Hunger
Serie: Wings in the Dark
Antal Sider: 392
Genre: Paranormal
Forlag: Harlequin (UK)
Udgivet: ?
Sprog: Engelsk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Det handler den om:
She revealed his secrets to the world. Now he must be her saviour… When writer Morgan uncovers old diaries in her attic, she is swept into the seductive world of Dante, a man who believed himself a vampire, providing the perfect inspiration for her stories. Now Morgan is wasting away. At night she dreams of Dante, a sensual fantasy so real she can feel her life’s blood draining from her. Almost as if he were there… And he is. But the vampire’s nightly visits are about more than just fulfilling his own desires. He is the only one who can protect Morgan from her destiny. But to save her, he must trust her. With his life. With his love. With the promise of immortality.

Min mening:
Jeg havde aldrig hørt om denne bog, men synes den lød spændende ud fra bagcoveret. Jeg fortryder da ikke at jeg har købt den, men den lever ikke helt op til mine forventninger. Maggie Shayne er god til at skrive, ingen tvivl om det. Men jeg synes ligesom at bogen mangler et eller andet. Jeg synes ikke personerne bliver gjort levende nok, hverken mennesker eller vampyrer, man får ikke rigtig beskrevet deres følelser, ellers er det bare mig der mangler et eller andet. Og så er den faktisk også ret vulgær, der er utrolig meget sex med i den, normalt gør det mig intet, men det var dog lige lidt i overkanten her, næsten mere som porno. Samtidig synes jeg at atraktionen mellem Morgan og Dante er lidt i overkanten også, jeg ved godt at hun er en Chosen og vampyrer i bogen bliver tiltrukket af dem, og omvendt. Men synes stadig det hele var lidt overdrevet.