Category: 2 stars

Andrea Hannah: Ulven i Hjertet

Forfatter: Andrea Hannah | Original titel: Of Scars and Stardust | Serie: – | Antal Sider: 314
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Rosinante & Co.

Jeg var lidt forbeholden omkring Ulven i Hjertet da jeg sagde ja. Den er uden for min comfort zone, men den lød alligevel ret interessant. Coveret er ufattelig smukt, det var nok det der fik mig gjort interesseret. Desværre endte bogen op med at blive en ret blandet fornøjelse.

Jeg kunne ret godt lide skrivestilen. Den flød godt og jeg skulle ikke kæmpe mig igennem bogen, på det punkt. Dog hænger skrivestil jo ofte sammen med handling, og handlingen var jeg ikke helt solgt på. Jeg hadede den ikke, men jeg elskede den heller ikke. Jeg havde ofte lyst til at droppe bogen undervejs, men jeg var alligevel tilpas nysgerrig til at læse videre. Jeg havde svært ved at finde ud af hvad det hele drejede sig om, hvem eller hvad ulvene var. Var det psykologisk eller paranormalt? Det var først et godt stykke hen mod slutningen at jeg fandt ud af det. Jeg er ikke skuffet over slutningen, den synes jeg var meget fin egentlig. Bogen var bare utrolig forvirrende! Jeg havde så svært ved at finde ud af hvad der skete, og hvad jeg overhovedet skulle tænke undervejs.

Mit største problem med denne bog er dog personerne. Der er ikke en eneste person jeg kunne lide eller bare forstå. Claire er vores hovedperson, og jeg kunne simpelthen ikke snuppe hende. Hun svingede mellem at være barnlig og irriterende. Hendes lillesøster, Ella, som alle fremstiller som den mest uskyldige og sødeste person i hele verden… Hun irriterede mig næsten endnu mere. Jeg synes hun var utrolig umoden, jeg havde gættet hendes alder meget lavere end den reelt er. Jeg kunne virkelig ikke se alt det søde og hvad ellers ved Ella. Grant brød jeg mig heller ikke om, og ‘romancen’ mellem Grant og Claire virkede alt for kunstig. Claires forældre dog. Dem hadede jeg virkelig. Inderligt. Værre forældre skal man godt nok lede længe efter. Undskyld, men jeg brød mig virkelig ikke om dem.

Bogen var desværre ikke noget for mig, men jeg tror den vil være perfekt for folk der godt kan lide de lidt… mystiske, uklare og surrealistiske fortællinger. Ulven i Hjertet var bare ikke bogen for mig desværre. Har du læst den?

Eden Fierce: Eyes of the Woods

23044207

Forfatter: Eden Fierce | Original titel: Eyes of the Woods | Serie: – | Antal Sider: 180 | Genre: Fantasy | Forlag:
Stjerner:

Eris Helgren knew her life was about to end. A daughter of the Priory—a generations-old family who protect their territories from nightwalkers—Eris was strong and independent. But on her birthday, her father would announce her betrothal. A year later, she would be forced to marry.

What Eris didn’t know was that the very monsters she hunted were watching her, and that being tamed wasn’t what would kill her after all.

In a land where the woods were forbidden and the laws meant life, Eris will have to make a decision that could bring peace between enemies, or war among friends.

Denne bog er rigtig svær. Jeg vil virkelig gerne kunne lide den. Coveret er utrolig flot! Den lyder spændende, og selve grundplottet er også godt! Midt i læsningen fandt jeg ud af at forfatteren kun var 14 år da hun skrev bogen. Det er ret godt gået synes jeg. Men det ændre ikke på at den grundlæggende var lidt ringe.

Skrivestilen er på nogle punkter ganske udmærket. Hun skriver ikke dårligt, men hun mangler at finpudse sin skrivestil. Der var mange steder hun sprang lidt rundt i stilen som om hun ikke helt kunne finde ud af, hvordan hun skulle fortælle historien.

Personerne var lidt flade, men det skyldes måske at bogen var ufattelig kort, så de ikke fik tid til at udvikle sig i. Dialogerne føltes til tider falske og mange af karaktererne føltes uvirkelige og deres handlinger urealistiske. For eksempel, så accepterer Aris sin ‘skæbne’ (Jeg ved ikke lige hvad jeg ellers skal kalde den), alt for hurtigt og jeg sad tilbage med følelsen af at mangle noget.

Det allerstørste problem med bogen er hvor kort den er. En bog kan sagtens være god, selvom den er kort, men Eyes of the Woods var ikke god, og det er dette der virkelig trækker den ned. Samtidig er det ikke en del af en serie. Forfatteren vil så meget med sin historie, det kan jeg virkelig mærke, men der er simpelthen ikke tid nok, så det hele føles jaget og kunstigt. Bogen kunne sagtens have været dobbelt så lang, sådan at nogle af tingene blev forklaret lidt bedre – det føltes med hult. Jeg blev tit forvirret, fordi der blev introduceret nye ting, opfundet nye ting. Der var også ret mange personer med, og det gjorde mig endnu mere forvirret.

Alt i alt var det en utrolig forvirrende bog, og det er ret ærgerligt, for jeg kunne sagtens se potentialet i den.

Helle Ryding: Trolddom og Falkefjer

26590067Forfatter: Helle Ryding
Original titel:
Trolddom og Falkefjer
Serie:
Antal Sider:
128
Genre:
Fantasy
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Udgivet: 2015
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag

Den unge pige, Silja, er tjenestepige i ridder Regnars store borg. Men da Silja har et særligt talent for at træne jagtfalke, er hun sat til at passe og træne en falk for Regnars unge søn, Egill.

Silja nyder sin særlige status som falkoner og venskabet med Egill. Men det fredelige liv på borgen slutter brat, da Egill får en ny stedmor, den smukke fru Flavia. Lige fra begyndelsen nærer Egill et uforklarligt had til fru Flavia, og han presser Silja til at hjælpe, så han kan slippe af med hende. Men snart viser det sig, at de begge er ofre for trolddom, og Siljas hjælp får uhyggelige følger. Pludselig er hun anklaget for mord på Egill og må flygte fra borgen med ridder Regnars rasende mænd i hælene.

Engang i mellem er det sjovt og hyggeligt at læse børnebøger, selvom jeg godt ved jeg er for gammel. For det meste kan jeg også godt lide dem, men denne skuffede desværre ret meget. Jeg har aldrig læst noget af Helle Ryding før, men kender godt til hende.

Denne bog har så meget potentiale, men desværre kommer det ikke til udtryk. Lad os starte med personerne. Silja forvirrer mig rigtig meget. Bogen henvender sig til 8-11 årige, men vores hovedperson er 15 år? Det forstår jeg ikke. For mig ville det være mere logisk hvis hun var 10-11 år. Hendes opførsel vekslede imellem meget umodent og meget modent. Egill er en værre møgunge, mere kan jeg ikke rigtig sige om ham. Sigurd var lidt underlig. Dialogerne føltes tunge og unaturlige og ind i mellem ret komiske.

Skrivestilen var ikke det bedste jeg har oplevet, den var lidt kluntet og usammenhængende, men for mig føltes det som om Helle Ryding ikke kunne beslutte sig for hvilken målgruppe bogen skulle være til. Illustrationerne var okay, det var ikke lige min favorit tegnestil, men det var heller ikke forfærdeligt.

Bogen er heldigvis rigtig hurtigt fortalt, og måske vil nogen derude elske den. Jeg kan se potentialet i selve historien, hvilket redder den fra kun 1 stjerne.

 

Stephanie Perkins: Isla og jagten på lykke

26226836Forfatter: Stephanie Perkins
Original titel:
Isla and the Happily Ever After
Serie: Anna and the French Kiss #3
Antal Sider:
354
Genre:
Contemporary
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 2015
Sprog: Dansk
Kilde: Kindle
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra Plusbog

Isla er vild med Josh, som hun går i skole med, men hvordan fortæller man det? Isla tager først mod til sig, da hun møder ham tilfældigt på en sommerferie. Får de mon hinanden?

“Isla og jagten på lykke” er skrevet af Stephanie Perkins, der tager os med på et romantisk og fint lille eventyr. Isla og Josh finder hinanden, men hvordan holder man fast, når den normale hverdag kommer igen? Og hvad med familien?

“Isla og jagten på lykke” tager os med rundt i verden og med ind i en teenageverden af kærlighed.

Jeg har læst Anna and the French Kiss men jeg har ikke læst den næste, så jeg var spændt på om jeg ville mangle et eller andet når jeg læste Isla og jagten på lykke. Det synes jeg ikke jeg gjorde. Jeg havde egentlig heller ikke nogle forventninger til den, men må indrømme at den ikke lige var min kop the.

Mit største problem med denne bog er hovedpersonen Isla og hele kærlighedshistorien. Det er simpelthen så utroværdigt, og ødelagde læseoplevelsen for mig. Jeg synes Isla var virkelig irriterende, og hendes lille forelskelse i Josh var ikke sød og romantisk for mig. Den nærmede sig mere besættelse og stalking. Det kan godt være du ikke er enig, men det var sådan jeg opfattede det hele. I starten, indtil John endelig får øjne for Isla drejer alt sig om ham, jeg mener alt. Jeg tror ikke Isla’s tankegang kunne rumme andet end Josh hele tiden. Det blev altså en tand for meget, og virkede heller ikke naturligt.

Josh kunne jeg godt lide, for det meste. Jeg synes også han var okay i Anna and the French Kiss, men igen, romantikken blev lidt for falsk. Der blev bygget op til det helt store, langsomt, og da Josh endelig åbner øjnene gik det hele lidt for hurtigt.

Selve skrivestilen var ganske fin, hvilket nok også reder bogen fra kun at få 1 stjerne. Andre kan måske godt lide historien og al kærligheden, men det var desværre ikke noget for mig.

Victoria Scott: The Warrior

18621882Forfatter: Victoria Scott
Original titel:
The Warrior
Serie: Dante Walker #3
Antal Sider:
352
Genre:
Paranormal
Forlag: Engtangled Teen
Udgivet: 2014
Sprog: Engelsk
Kilde: Kindle, Netgalley
Stjerner:

War between heaven and hell is coming, but Dante Walker makes it look damn good.

Dante’s girlfriend, Charlie, is fated to save the world. And Aspen, the girl who feels like a sister, is an ordained soldier. In order to help both fulfill their destiny and win the war, Dante must complete liberator training at the Hive, rescue Aspen from hell, and uncover a message hidden on an ancient scroll.

Dante is built for battle, but even he can’t handle the nightmares where spiders crawl from Aspen’s eyes, or the look on Charlie’s face that foretells of devastation. To make matters worse, the enemy seizes every opportunity to break inside the Hive and cripple the liberators. But the day of reckoning is fast approaching, and to stand victorious, Dante will have to embrace something inside himself he never has before—faith.

Jeg elskede den første bog og kunne også godt lide den anden, selvom den ikke helt levede op til mine forventninger. Tredje og afsluttende del var dog en stor skuffelse. Jeg ville virkelig gerne have elsket denne bog, for jeg kan stadig godt lide Dante, men jeg var bare ikke vild med den, og havde lidt svært ved at komme igennem den.

Jeg kunne som sagt godt lide Dante, for det meste. Til tider kunne han godt blive en anelse irriterende, hans forhold til Charlie en smule kvalmende. Og ja, så kommer vi til Charlie. Jeg elskede hende i den første bog, men min mening om hende er dalet stødt siden. I The Warrior synes jeg hun var irriterende og overfladisk. Hun skal virke alt for hellig og god, og i sidste ende endte det med at gøre hende ret falsk og utroværdig. Jeg kunne godt lide resten af personerne, selvom der ikke var nogen jeg virkelig elskede. Forholdet mellem Kraven og Annabelle synes jeg var en smule underligt, og en lille detalje i slutningen af bogen, som jeg ikke kan sige uden at afsløre noget, virkede helt forkert og malplaceret.

Handlingen er lidt splittet. Den første del, eller indtil det store episke slag var kedeligt. Det var i hvert fald igennem denne del at jeg havde svært ved at blive fanget. Jeg synes ikke rigtig der skete noget, selvom det gjorde der selvfølgelig. Selve slaget var faktisk godt, det fyldte ikke kun et enkelt kapitel eller få sider. Det var episk, der var dog en lille detalje, som ødelagde det lidt for mig, og udløste 2 stjerner i stedet for 3 desværre. Igen kan jeg ikke sige hvad, men nøj hvor det irriterede mig. Det virkede som om Victoria Scott var kommet længere ud end hvor hun kunne bunde, og blot greb den nemmeste løsning.

Skrivestilen var okay, ligesom i de andre bøger, men de negative ting nævnt tidligere dominerer simpelthen for meget. Der var flere andre småting der irriterede mig, men ikke noget der er værd at nævne. Det er virkelig ærgerligt at trilogien sluttede med sådan en bog her. Jeg ville gerne have elsket hele serien!

Kate Danley: The Woodcutter

16192379Forfatter: Kate Danley
Original titel:
The Woodcutter
Serie:
Antal Sider:

Genre:
280
Forlag: 47North
Udgivet: 2012
Sprog: Engelsk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Deep within the Wood, a young woman lies dead. Not a mark on her body. No trace of her murderer. Only her chipped glass slippers hint at her identity.

The Woodcutter, keeper of the peace between the Twelve Kingdoms of Man and the Realm of the Faerie, must find the maiden’s killer before others share her fate. Guided by the wind and aided by three charmed axes won from the River God, the Woodcutter begins his hunt, searching for clues in the whispering dominions of the enchanted unknown.

But quickly he finds that one murdered maiden is not the only nefarious mystery afoot: one of Odin’s hellhounds has escaped, a pixie dust drug trade runs rampant, and more young girls go missing. Looming in the shadows is a malevolent, power-hungry queen, and she will stop at nothing to destroy the Twelve Kingdoms and annihilate the Royal Fae…unless the Woodcutter can outmaneuver her and save the gentle souls of the Wood.

The Woodcutter er en af de mest mærkværdige bøger jeg længe har læst. Jeg købte den en den på tilbud, fordi coveret er rent fint og den lød spændende. Jeg havde ikke hørt om den før, men det stoppede mig ikke, man kan jo blive overrasket. Overrasket blev jeg, men ikke på den positive måde.

Men lad mig starte med lidt positivt. The Woodcutter som er vores hovedperson kunne jeg godt lide. Han var mystisk men simpel på samme tid. De andre personer følte jeg var lidt for flade, det var tydeligt, at forfatteren har brugt mest tid på The Woodcutter.

Skrivestilen er meget speciel. Nogle vil sikkert elske den, men den var ikke lige mig. Kapitlerne var utrolig korte, og der var ikke rigtig noget mønster i hvornår et sluttede og et andet startede. Jeg føler lidt at Danley har prøvet at skrive som et eventyr, avanceret men alligevel simpelt, og det fungerede bare ikke for mig.

Handlingen… Ja, handlingen var ret speciel. The Woodcutter skal holde styr på skoven, og der forvilder sig en masse piger ind, piger vi alle kender: Rødhætte, Rapunzel, Snehvide og så videre. Jeg kan egentlig godt lide princippet i at tage en hel masse eventyr og blande dem sammen, men det kan også være farligt, og jeg er ikke helt sikker på at det fungerede her. Udover at blande alle eventyr sammen så har forfatteren også valgt at smide den keltiske mytologi (Fae verdenen) oveni, og der begyndte jeg at blive virkelig skeptisk.

Da The Woodcutter på et tidspunkt hidkalder The Wild Hunt, som er kendt fra Fae verdenen, og det er Odin der er leder af den, knækker filmen for mig. Odin tilhører nordisk mytologi, og den har intet med Fae verdenen at gøre. Desuden har Odin helvedeshunde, og nu er jeg ikke ekspert i nordisk mytologi, men jeg er ret sikker på at det ikke passer sammen. Jeg mener det virkelig, filmen knækkede fuldstændig, og det kunne jeg slet ikke forholde mig til.

Den eneste grund til at denne bog får 2 stjerner og ikke 1, er at jeg godt kunne lide hovedpersonen. Og man må også give forfatteren at hun har været opfindsom, men det hele blev bare en tand for underligt.

Karen McQuestion: From a Distant Star

24976493Forfatter: Karen McQuestion
Original titel:
From a Distant Star
Serie:
Antal Sider:
256
Genre:
Science Fiction
Forlag: Skyscrape
Udgivet: 2015
Sprog: Engelsk
Kilde: Kindle, Netgalley
Stjerner:

Det handler den om:
Seventeen-year-old Emma was the only one who hadn’t given up on her boyfriend, Lucas. Everyone else—his family, his friends, his doctors—was convinced that any moment could be his last. So when Lucas miraculously returns from the brink of death, Emma thinks her prayers have been answered.

As the surprised town rejoices, Emma begins to question whether Lucas is the same boy she’s always known. When she finds an unidentifiable object on his family’s farm—and government agents come to claim it—she begins to suspect that nothing is what it seems. Emma’s out-of-this-world discovery may be the key to setting things right, but only if she and Lucas can evade the agents who are after what they have. With all her hopes and dreams on the line, Emma sets out to save the boy she loves. And with a little help from a distant star, she might just have a chance at making those dreams come true.

Min mening:
Denne bog lød virkelig spændende, og så er jeg ret vild med coveret. Fra starten er det åbenlyst at der er aliens med i spillet, og jeg elsker virkelig historier med aliens, hvis de altså bliver udført korrekt. Gjorde denne ikke helt.

Mit største problem med denne bog er egentlig hastigheden, hvis man kan sige det. Måske skrivestilen? Skrivestilen var i bund og grund fin nok, men det gik simpelthen for langsomt, og jeg kunne ikke blive fanget – uanset hvor hårdt jeg prøvede. Mine tanker vandrede ofte hen på andre ting mens jeg læste. Fortællerstilen skifter mellem Emma og Scout (Lucas), og det fungerede ret godt. Jeg kunne i hvert fald nemt finde ud af hvem der var hvem.

Jeg kunne godt lide Emma og Scout, men de virkede samtidig ret flade. Jeg kunne ikke komme ind under huden på dem. Igen skyldes det måske skrivestilen. Lucas’ mor gjorde mig tilgengæld virkelig rasende. Så modbydeligt et menneske skal man lede længe efter. Det kan godt være at hendes søn har kræft, men den måde hun behandler Emma er ikke i orden. Derudover synes jeg det er fesent at hun har givet op og ikke har et eneste gnist af håb tilbage, sammen med resten af familien. Det virker alt for urealistisk. Jeg tænker da at en normal familie vil bevare håbet til det sidste? Og ikke allerede planlægge begravelse og alt muligt andet før sønnen er død. Hun havde ikke et eneste lille gnist af håb, hvad jeg kunne se i hvert fald.

Selve konceptet til denne bog er egentlig ganske fint, men udførslen var bare ikke efter min smag. Jeg ville gerne have en del mere action og personer med mere dybde.

Jenny Han: To All the Boys I’ve Loved Before

15749186Forfatter: Jenny Han
Original titel:
To All the Boys I’ve Loved Before
Serie: To All the Boys I’ve Loved Before #1
Antal Sider:
288
Genre:
Contemporary
Forlag: Simon & Schuster
Udgivet: 2014
Sprog: Engelsk
Kilde: Kindle
Stjerner:

Det handler den om:
To All the Boys I’ve Loved Before is the story of Lara Jean, who has never openly admitted her crushes, but instead wrote each boy a letter about how she felt, sealed it, and hid it in a box under her bed. But one day Lara Jean discovers that somehow her secret box of letters has been mailed, causing all her crushes from her past to confront her about the letters: her first kiss, the boy from summer camp, even her sister’s ex-boyfriend, Josh. As she learns to deal with her past loves face to face, Lara Jean discovers that something good may come out of these letters after all.

Min mening:
Jeg havde virkelig glædet mig til denne bog. Jeg er normalt ikke til romantiske eller contemporaries, men engang imellem er det godt med noget nyt, og så virkede denne simpelthen bare så sød! Det kunne den vel også godt have været.

Mit største problem er hovedpersonen Lara Jean. Jeg kan virkelig ikke snuppe hende. Hun opfører sig mere barnligt end sin lille søster på 9 år (Hun skal selv forestille at være 16). Jeg kan ikke nævne præcis hvad det er ved hende jeg virkelig ikke kan lide, ud over hendes opførsel selvfølgelig. Hun gik mig bare virkelig på nerverne, og så er det virkelig svært at holde af selve bogen. For mig ødelægger det i hvert fald ret meget, når jeg ikke kan snuppe hovedpersonen. Jeg kunne ret godt lide Kitty dog, hun var til tider en smule irriterende, men det passede på en eller anden måde ret godt til hendes personlighed, og hendes alder.

En anden ting der irriterede mig, var at den var virkelig lang tid om at komme i gang. Jeg glædede mig til at se hvad der ville ske når fyrene fik hendes breve, og det sker først ret langt inde i bogen. Da handlingen så endelig går i gang, er jeg bare ret ligeglad med hvad der sker. Derudover var bogen virkelig forudsigelig, men havde allerede helt fra starten, før brevene blev sendt af sted, gættet hvem der gjorde det, og det viste sig at være rigtigt.

To All the Boys I’ve Loved Before var desværre ikke noget for mig, jeg har heller ingen planer om at læse videre i serien, og heller ikke nogen planer om at læse andet af Jenny Han. Skrivestilen var egentlig okay, så det kan godt være at hendes andre bøger er bedre, men jeg er bare blevet rigtig meget skuffet over denne, så jeg har ikke længere lyst til at læse noget andet af hende, men det kan selvfølgelig ændre sig.

F. Scott Fitzgerald: The Great Gatsby

4671Forfatter: F. Scott Fitzgerald
Original titel: The Great Gatsby
Serie:
Antal Sider: 180
Genre: Classic
Forlag:
Udgivet: 1925
Sprog: Engelsk
Kilde: Kindle
Stjerner:

Det handler den om:
A portrait of the Jazz Age in all of its decadence and excess, The Great Gatsby captured the spirit of the author’s generation and earned itself a permanent place in American mythology. Self-made, self-invented millionaire Jay Gatsby embodies some of Fitzgerald’s–and his country’s–most abiding obsessions: money, ambition, greed, and the promise of new beginnings. “Gatsby believed in the green light, the orgiastic future that year by year recedes before us. It eluded us then, but that’s no matter–tomorrow we will run faster, stretch out our arms farther…. And one fine morning–“Gatsby’s rise to glory and eventual fall from grace becomes a kind of cautionary tale about the American Dream.

It’s also a love story, of sorts, the narrative of Gatsby’s quixotic passion for Daisy Buchanan. The pair meet five years before the novel begins, when Daisy is a legendary young Louisville beauty and Gatsby an impoverished officer. They fall in love, but while Gatsby serves overseas, Daisy marries the brutal, bullying, but extremely rich Tom Buchanan. After the war, Gatsby devotes himself blindly to the pursuit of wealth by whatever means–and to the pursuit of Daisy, which amounts to the same thing. “Her voice is full of money,” Gatsby says admiringly. His millions made, Gatsby buys a mansion across Long Island Sound from Daisy’s patrician East Egg address, throws lavish parties, and waits for her to appear. When she does, events unfold with detached, cynical neighbor Nick Carraway acting as chorus throughout.

Min mening:
Man kan ikke komme uden om at dette er en klassiker, en som de fleste har læst. Egentlig havde jeg aldrig planer om at læse den selv, fordi jeg synes ikke den lød ret spændende. Jeg skulle så bruge den i forbindelse med universitet og en eksamen, og så var jeg jo nød til at læse den. Jeg fik bekræftet at den ikke lige var noget for mig.

Egentlig er det ikke fordi den var dårlig, jeg kan sagtens forstå hvorfor så mange er vilde med den. Jeg synes bare den var ufattelig kedelig. Den var super kort men også virkelig langtrukken. Flere gange måtte jeg læse den samme sætning igen, fordi jeg faldt i søvn. Skrivestilen er egentlig ganske udmærket, men der skete stort set ikke noget, og når der endelig gjorde, var jeg ret ligeglad.

Nick Carraway er ret dobbeltmoralsk, når man ser på hele bogen. Gatsby er naiv. Jeg forstår ikke ideen i at skabe sig en hel ny identitet for at vinde en anden person, hvis de var vilde med en før, er det jo ikke den samme person. Tom og Daisy Buchanan brød jeg mig ikke særlig meget om. Jordan Baker var en af de få personer jeg godt kunne lide.

Det eneste der forhindre bogen i kun at få én enkel stjerne er at Fitzgerald tager fat i nogle gode emner, såsom den Amerikanske Drøm, penge, kærlighed og the upper class. Jeg fortryder ikke at jeg har læst bogen, for det er meget rart at vide hvad folk snakker om, men det er ikke en jeg kommer til at genlæse igen.

Lee Nichols: Overgivelse

18107808Forfatter: Lee Nichols
Original titel: Surrender
Serie: Haunting Emma #3
Antal Sider: 287
Genre: Paranormal
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2013
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Læs også: Hjemsøgt (#1), Forræderi (#2)

Det handler den om:
Emma samler al sin kraft af vrede og frustrationer og sender en strøm af ord ind i Det Hinsides: Jeg skal nok finde dig, Neos. Og så kommer du til at betale. Men er Emma stærk nok, for hendes team er ved at gå i opløsning, og Bennett er så påvirket af asarum at han slet ikke er som han plejer at være …

Min mening:
Denne serie har virkelig korte beskrivelser, hvilket egentlig er lidt ærgerligt, fordi det giver ikke en lyst til at læse serien. Tilgengæld er de danske covers meget pænere end de originale! 2’eren var jeg ikke lige så vild med som den første, så jeg var ret spændt på hvordan jeg ville have det med denne. Jeg blev dog en smule skuffet, desværre.

Emma ændre sig ikke rigtig, hvis hun gør har jeg i hvert fald ikke opdaget noget. Bennett er ikke blevet bedre, tværtimod. Derfor er jeg stadig ikke vild med deres kærlighed. Så vidt jeg husker, bruger Emma et udtryk om at det er sand og ægte kærlighed der vil vare for evigt, da hun snakker sammen med Natalie mener jeg (Jeg skrev det ikke ned, men noget i den dur) Det gjorde mig en anelse sur og tvær. Jeg føler ikke deres kærlighed er oprigtig eller længerevarende, men netop er den teenage-forelskelse som Emma påstår det ikke er.

Emma’s forældre er nogle af de værste fiktive forældre jeg er stødt på, og de bliver absolut ikke bedre gennem historien, selvom forfatteren vidst forsøger at få dem til at virke bedre. Jeg kunne næsten skrive en hel roman om hvad der er galt med dem, og hvorfor jeg hader dem.

Celeste, Anatole og Libertineren er dem der trækker historien op, jeg kan virkelig godt lide dem, og ville ønske at de havde fyldt en anelse mere i historien.

Handlingen var kedelig for at sige det ligeud. Det var først ved slutningen at der begyndte at ske lidt, og da der endelig kom lidt fart over feltet sluttede bogen. Slutningen, som der er bygget op til gennem alle tre bøger, var virkelig plat og overfladisk. Forfatteren har brugt mere tid og energi på kærligheden mellem Emma og Bennett (og andre) end det store episke opgør til sidst. Det er virkelig ærgerligt. Det er ikke en serie jeg kommer til at genlæse, for den sidste bog ødelagde det virkelig for mig.