Category: 1 star

H.M. Ward: Bane

14288204Forfatter: H. M. Ward
Original titel: Bane
Serie: Vampire Apocalypse #1
Antal Sider: 304
Genre: Paranormal
Forlag: Laree Bailey Press
Udgivet: 2012
Sprog: Engelsk
Kilde: Kindle
Stjerner:

Det handler den om:
The world as we know it is gone. The ice caps have melted and shifted south, devastating the northern territories and eradicating major cities such as New York and London, which are now under water and frozen. Humans died off during an epidemic prior to the ice disaster, and many more died during the floods at the start of this new ice age.

These events have forced vampires out of hiding. In order to ensure that their food source wouldn’t completely die off, the vampires have sequestered the remaining humans into farms and taken control of all that remains of civilization. Over time, the humans breeding on these farms became anemic. Their blood no longer sustains the master race. But not all of the humans were captured and sent to the farms. Some of the humans evaded the hunters, hiding in safe houses across the frozen tundra. As decades passed, the free humans disappeared, died, or were captured, until all that remains is one. Kahli is the last wild human. BANE is her story.

Min mening:
Præmisset til denne bog lyder simpelthen bare så godt, og den har fået gode ratings på goodreads. Jeg sidder tilbage og undrer mig over hvilken bog jeg har læst… Det er virkelig knald eller fald når det kommer til vampyr bøger, og denne kunne da ikke falde meget længere ned i de faldne bøgers sorte hul.

Lad mig starte med det positive, jeg kunne godt lide de første par sider, hvor vi får et indblik i hele den frosne verden. Og ja, konceptet med en hel tilfrossen verden og vampyrer der har overtaget og jagter mennesker. Men her stopper det gode så også.

Skrivestilen er ret elendig. Forfatteren kan ikke rigtig beslutte sig for en fortæller. Når vi følger Kahli, hvor hun er alene, går det fint. Men så snart der er flere personer samlet går det helt galt. Der bliver skiftet fortæller vinkel inden for samme afsnit. Det er skide hamrende forvirrende! Det ene øjeblik er det Bane der fortæller, det andet øjeblik er det en vampyr. Jeg måtte nogen gange læse et afsnit flere gange for at forstå hvad der skete helt præcist.

Så lad os snakke om Kahli. Elendig karakter. Så er det sagt. Hun skal forstille at være det sidste vilde menneske, men sådan opfører hun sig overhovedet ikke. Da hun bliver fanget, ved hun hvordan hun skal omgås socialt med vampyrerne. Hvordan i alverden ville hun kunne det, hvis hun er vild og ikke har haft social kontakt med andre de sidste 10 år? Det giver jo ingen mening. Så er der Will. Han er vattet, og romancen mellem Kahli og ham er alt for akavet og påtvungen. Så er vampyrerne. De er så latterlige at jeg næsten græder. Man skal virkelig lede længe efter at finde så barnlige vampyrer. Det havde næsten været mere troværdigt hvis de havde stampet med foden i jorden når de ikke fik deres vilje. Forfatteren prøver at få dem til at virke farlige, mystiske og sexede. Det lykkedes ikke.

Så er der hele ideen med de normale vampyrer og så bane, hvilket ikke giver mening og er total ulogisk. Generelt er der ret meget i denne bog der er ulogisk, og jeg skal helt klart ikke læse videre i denne serie. Desuden er coveret piv grimt.

Kaspar Colling Nielsen: Den Danske Borgerkrig 2018-24

18620954Forfatter: Kaspar Colling Nielsen
Original titel: Den Danske Borgerkrig 2018-24
Serie:
Antal Sider: 224
Genre: Science Fiction
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2013
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Bogen er et anmelder eksemplar fra Saxo

Det handler den om:
Mellem 2018 og 2024 var Danmark i undtagelsestilstand; der var kampe på Rådhuspladsen, politikere blev halshugget på åben gade, og bankfolk var en truet art. Borgerkrigen blev oplevet af en 25-årig mand, som 450 efter ser tilbage på et langt liv. Den 475 år gamle rigmand bliver holdt i live af et avanceret stamcelleprogram, der muliggør hans overlevelse. Han fortæller om den skelsættende periode i sit liv til Geoff, som er 350 år. Geoff er en meget reflekteret bordercollie og rigmandens bedste ven. Rigmanden angrer bestemte handlinger fra sin første krig og kan ikke glemme de stærke følelser, der for ham var forbundet med den tid. Han oplevede sit livs største kærlighed og fortæller Geoff historier fra sit eget liv og fra en intens periode i Danmarkshistorien. Med det som baggrund udfolder sig en fortælling om, hvordan krisen i begyndelsen af nullerne fik det værste frem i danskerne, og hvordan samfundet ændrede sig. Hvordan folk mistede tilliden til politikerne, og bankfolk blev jaget vildt, da de havde anbefalet folk at sætte sig i gæld. Hvordan soldater blev ét med krigen, og hvordan afstanden mellem forskellige etniske og religiøse grupperinger blev større, og sidst, men ikke mindst, hvordan det at være rig fik livsvigtig betydning. ‘Den danske borgerkrig 2018-24’ balancerer mellem det normale og afvigende, det meningsfulde og absurde i sin beskrivelse af, hvad der kan ske med et velfærdssamfund i krise.

Min mening:
Dette er en meget underlig bog, det havde jeg allerede forventet da jeg læste bagsiden, men underlig er nødvendigvis ikke dårlig. Det var det dog i dette tilfælde, desværre. Skrivestilen var underlig og usammenhængende, og passede ikke med indekset i starten, synes jeg i hvert fald.

Nogle af delene i historien var meget interessante, og det satte da tanker i gang om hvad økonomi og kriser kan gøre ved et samfund, og hvordan tingene kan udvikle sig. Jeg brød mig dog ikke om alle de økonomiske oplysninger vi fik, de var lidt for grundige og forvirrende til mig, og jeg forstod meget lidt af det, hvilket gjorde bogen tung og jeg mistede hurtigt koncentrationen.

Vores hovedperson, som jeg desværre ikke kan huske hvad hedder, er en meget spøjs person. Jeg tror lidt det er meningen, eftersom han også er så gammel og ser sig selv som et slags “overmenneske”. Det er i hvert fald min opfattelse. Der var flere ting jeg slet ikke kunne forholde mig til, som trækker voldsomt ned i karakteren, og det er forholdet til hans søn og hunden. Jeg kan ikke sige helt præcist hvad det var der ikke fungerede for mig, ellers kan jeg i hvert fald ikke huske det længere, men det var simpelthen bare for underligt til mig. Samtidig var der sexorgierne, nej nej nej, det fungerede slet ikke.

Som nævnt tidligere, brød jeg mig ikke om skrivestilen, ikke fordi den var dårlig, den fungerede bare ikke for mig. Selve handlingen var al al for underlig og mærkværdig til mig. Jeg synes godt at underlige historier kan være gode, og det kan være rart med et frisk pust, men dette var bare for meget, desværre.

Fay Weldon: Kehua!

Forfatter: Fay Weldon
Original titel: Kenua!
Serie:
Antal Sider: 332
Genre: Fiction
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 2011
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

“Bogen er et anmelder eksemplar fra Lindhardt & Ringhof, men holdningerne er helt mine egne”

Det handler den om:
Fay Weldons seneste roman Kehua! er en historie om mord, utroskab, incest, anger, frelse og spøgelser. 

Forfatteren til denne historie starter med at føre os læsere til en have fyldt med påskeliljer i Highgate i den nordlige del af London, hvor der lige uden for køkkenvinduet flakser nogle foruroligende og forstyrrende væsener rundt. Det er baskende og kvidrende kehuaer ? faktisk en kæmpe flok maori-ånder ? der interesserede følger samtalen inde i huset. 

I køkkenet sidder Scarlet ? en langbenet, tynd, ung kvinde ? der netop har meddelt sin bedstemor, Beverley, at hun har besluttet sig for at forlade sin mand til fordel for den betagende skuespiller Jackson Wright, som er stor inden for vampyrfilm. Det kan godt være, at Beverly er over 90, men hun er skarp nok til at få en lille krise ud af denne oplysning. 

Og kehuaerne uden for vinduet kan også bruge den. 

Fortidens synder og traumer hjemsøger os alle. Kært barn har mange navne: sultne spøgelser, onde ånder, poltergeists, furier eller kehuaer – vi har dem med os overalt. Over kontinenter, oceaner, årtier og generationer. Og præcis hvordan de blev forbundet med en tre år gammel, hvid pige, er vores forfatters historie. Lad det være nok at sige, at mord er en del af den, at Beverley og hendes familie på kvindernes side bærer på en tung, spirituel byrde, og at dette er historien om, hvordan disse kvinder lærer at leve med deres spøgelser, eller måske rettere: Hvordan spøgelserne lærer at leve med dem?

Min mening:
Jeg havde et lidt blandet forhold til denne bog allerede fra starten, men jeg tænkte hvorfor lade det skræmme en væk? Jeg kunne ikke rigtig tyde fra bagsiden, hvad den egentlig skulle handle om. Men jeg besluttede at give den en chance.
Det er en rigtig svær bog synes jeg. Hvorfor? Det ved jeg egentlig ikke. Jeg tror den kan være rigtig god, for den rigtige person, jeg var bare ikke den rigtige person. Jeg synes Weldon skriver rigtig godt, men sproget kunne alligevel ikke rigtig fange mig. Det samme gælder selve handlingen. Lyder det underligt? Det kan jeg godt forstå, for det synes jeg også selv det er. Jeg giver den ikke mere end 2 stjerner. For ser jeg bort fra mine egne følelser omkring bogen, tror jeg den er rigtig god. Den kunne bare slet slet ikke fange mig, og jeg var utrolig lang tid om at læse den.
Men jeg synes absolut ikke det skal afholde nogen fra at give den et forsøg, hvem ved, måske bliver du positivt overrasket?

Lauren Kate: Fallen

Forfatter: Lauren Kate
Original titel: Fallen
Serie: Fallen #1
Antal Sider: 399
Genre: Paranormal
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2010
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Det handler den om:
Luce har mistet sin kæreste i en brand.
Hun er overbevist om at skyggerne der har forfulgt hende hele livet, har noget med ulykken at gøre, men kan intet huske.

Alle mener til gengæld at hun selv er skyld i branden og som straf sendes hun på Sword & Cross, en kostskole for vanskelige unge, og her møder hun den mystiske Daniel …

De sorte skygger er første bind i Fallen-serien:
En verden med faldne engle, mystik, sorg og romantik

Min mening:
Jeg havde hørt rigtig meget godt om denne bog, og havde skruet min forventning helt til tops, det skulle jeg ikke. Jeg sidder lidt med følelsen af at være skuffet. Den er ufattelig langsom om at gå igang, og består næsten ikke af andet en sorg de første jeg ved ikke hvor mange sider. Det var lidt for meget. Jeg havde svært ved at koncentrerer mig om bogen.
Lauren er dog god til, at beskrive personerne, og få dem til at virke mere livlige, og der er da også nogle ting jeg ikke lige havde forventet.
Da den endelig går igang, tænker jeg jubii, men bliver lidt paf. Jeg bryder mig absolut ikke om den måde hun har lavet englene på, jeg synes de er alt for søde og nuttede. Selv der kommer mere “action” så formår den stadig ikke at fange hele min opmærksomhed.
Det er i hvert fald helt sikkert, at jeg skal ikke læse fortsættelsen til denne bog. Den var sådan en skuffelse, desværre.
Det eneste gode ved denne bog er faktisk coveret. Det synes jeg er vildt fedt.