Category: Review

Rachel Caine: Paper and Fire

SONY DSC

Forfatter: Rachel Caine | Original titel: Paper and Fire | Serie: The Great Library #2 | Antal Sider: 354
Stjerner:

Jeg har set frem til Paper and Fire i et år, lige siden jeg læste Ink and Bone. Jeg var overbevist om at jeg ville blive opslugt og elske bogen, men samtidig var jeg også en smule bange, for tænk nu, hvor jeg blev skuffet? Det gjorde jeg heldigvis ikke. Jeg elskede den, og jeg glæder mig allerede til næste bind.

Jeg kan virkelig godt lide Rachel Caines skrivestil. Den er dog meget anderledes i The Great Library, i forhold til Morganville Vampires. Den er mere dyster og alvorlig på en måde, selvom jeg ikke helt kan forklare hvordan. Jeg er forundret over, hvordan hun har formået at skabe en så interessant og kompleks verden. Det er dog svært at beskrive og anmelde selve handlingen uden at afsløre noget.

Jeg er vildt med personerne. Jess er den perfekte hovedperson. Han er ikke perfekt. Langt fra. Jeg er dog også vild med Wolf og Saanti, de er simpelthen så interessante. Derudover er det et utrolig varieret persongalleri, og det er altid fedt! Der er personer jeg ikke bryder mig om, og mange jeg godt kan lide.

Jeg elsker virkelig de små beskeder der er mellem hvert kapitel. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal kalde dem, men de var der også i den første bog, og det giver bogen et helt nyt niveau, og det er super fedt!

Line Kyed Knudsen: Himlen brænder

SONY DSC

Forfatter: Line Kyed Knudsen | Original titel: Himlen Brænder | Serie: Hvidt støv #1 | Antal Sider: 244
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal

Jeg glædede mig virkelig meget til denne, for jeg kunne ret godt lide den første, selvom den alligevel manglede et eller andet. Men på samme tid, så frygtede jeg den også, for 2’ere har en tendens til at være mere sløve end den første. Ikke altid, men tit. Det var ikke tilfældet her. Nøj hvor var den bare god!

Der er noget specielt over stemningen til denne bog. Jeg kan ikke helt forklare det. Det er lidt samme følelse jeg får når jeg ser The Walking Dead. I love it. Det er den følelse jeg har savnet i de andre (omend få) zombie bøger jeg har læst. Den totale følelse af håbløshed men viljen til at overleve.

Jeg kan godt lide Emily og resten af gruppen, men jeg har dog ingen favoritter, bortset fra Liam. Ham kunne jeg virkelig godt lide! Er der noget der dog forvirrer mig en anelse, så er det navnene og stedet. Jeg kan ikke finde ud af hvor det hele foregår. Der er så mange ‘engelske’ navne blandet med danske. Hmm. Måske bare mellemland?

Det meste af handlingen går på at finde mad og vand, for det er en stor mangelvare på hospitalet. En anden side er sikkerhed. Hvor kan de dog være i sikkerhed henne? Der foregår også nogle andre ting, ting der lurer lige under overfladen, og som jeg får ud fra bliver udforsket nærmere i næste bog, og hvor jeg dog glæder mig!

Jeg elskede virkelig denne bog, det føltes som en rigtig apokalyptisk zombie bog!

Weis & Hickman: Dragons of Autumn Twilight

SONY DSC

Forfatter: Margaret Weis & Tracy Hickman | Original titel: Dragons of Autumn Twilight | Serie: Dragonlance: Chronicles #1 | Antal Sider: 570
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

Hvis man er fantasy fan, kommer man næppe uden om Dragonlance. Jeg har dog ikke fået læst den før nu. Jeg har hørt meget godt om den, coveret er smukt, den lyder spændende og så er der drager med (jeg elsker drager!). Det tog mig virkelig lang tid at komme igennem den, jeg måtte endda også lægge den fra mig på et tidspunkt. Jeg har tror jeg har læst on / off i den i 3-4 måneder. Det er usædvanlig lang tid for mig. Nu vil nogen måske undre sig over, om det er fordi jeg ikke kunne lide den. Nej langt fra. Jeg var vild med den. Men det er ikke bare en lille let bog til en sen eftermiddag. Den kræver tid, fordybning og koncentration. Det synes jeg i hvert fald. Jeg havde ikke tiden. Eksamener og arbejde kom i vejen. Men nu har jeg fået den læst, og den var virkelig god.

Vi følger mange forskellige personer: Tanis, Sturm, Tasslehoff, Riverwind, Goldmoon, Flint, Caramon, Raistlin. Alt fra mennesker til elvere og dværge. Og så er der kendaren Tasselhoff Burrfoot. Han var nok min favorit. Han var så genial, hyggelig, sød og møghamrende irriterende. Jeg nød hvert et sekund med ham. Jeg kunne dog godt lide dem alle. Flint kunne jeg godt lide at følge. Mageren Raistlin var nok en af de mest interessante personer. Jeg elskede hele måden magien fungerede, hvordan den havde sin pris. Forskellen på Raistlin og Caramon, som var brødre. De elsker hinanden, men er så forskellige som nat og dag.

Personerne betyder ret meget for selve historien, der er mange af dem, men de spiller alle sammen en vigtig rolle. Selve historien nød jeg også. Det er dog også her den ene manglende stjerne skal findes. Historien var ikke kedelig. Langt fra. Men der var bare passager, hvor jeg ikke var helt så opslugt. Jeg kedede mig ikke, men jeg var heller ikke ovenud glad. Jeg kunne godt lide da de var i ruinbyen og mødte bulperne (Mener jeg nok de hed) og mere bestemt en bestemt ved navn Bupu. Hun var seriøs genial, jeg elskede hende. Derudover elskede jeg virkelig dragen Khisanth. Hun var ond og magtfuld, og ja, så elsker jeg bare drager. Hun var virkelig awesome.

Jeg er virkelig glad for Dragons of Autumn Twilight, selvom det ikke bliver en ny favorit. Jeg glæder mig til at læse videre i serien, selvom det dog skal være når tiden til fordybelse er der.

Siri Pettersen: Odinsbarn

SONY DSC

Forfatter: Siri Pettersen | Original titel: Odinsbarn | Serie: Ravneringene #1 | Antal Sider: 600
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Rosinante & Co

Der har været utrolig mange positive anmeldelser af Odinsbarn, og det har jo gjort mig nysgerrig. Odinsbarn er skrevet af norske Siri Pettersen og er fantasy. Jeg blev bestemt ikke skuffet, den var virkelig god, omend ikke helt hvad jeg havde forstillet mig.

Det er en utrolig lang bog, en meget kompleks verden, og der bliver brugt ret meget tid på selve opbygningen. Siri formår virkelig at strikke en god historie sammen. Den er meget ulig andet jeg har læst, indbegrebet af fantasy og er helt igennem fantastisk. Jeg er helt vild med hendes skrivestil. Det er dog også historien der trækker en smule ned. Der gik temmelig lang tid, før jeg blev helt fanget af historien. Jeg sad og ventede på at der skete mere, at der kom fart over feltet. Og der gik lidt. Det skyldtes at historien og universet skulle opbygges, og det var også nødvendigt, og gjorde i bund og grund intet. Da selve historien så gik i gang, blev jeg fuldstændig hooked og havde svært ved at lægge bogen fra mig.

Jeg kunne virkelig godt lide Hirka. For det første er hun rødhåret (go redheads!), og så var hun sympatisk og langt fra perfekt. Det var så nemt at holde af hende, sætte sig ind i hendes sted og heppe på hende. Hun var så realistisk. Hun træf nogle valg, som jeg ikke helt var enig i, men det gjorde hende så meget mere virkelig. Derudover kan jeg også virkelig godt lide navnet Hirka. Jeg kunne også godt lide Rime, jeg var dog ikke solgt fra starten, men han voksede virkelig, og til sidst holdt jeg af ham. Urd brød jeg mig virkelig ikke om. Altså han var en virkelig interessant person, men han var skummel! Og det tror jeg også meningen var. Derudover var jeg ret begejstret for persongalleriet, det var så varieret og interessant.

Jeg synes ‘magien’ var virkelig spændende. Evnen. Den var unik. Jeg har i hvert fald ikke læst noget lignende. Og de har allesammen haler (Undtagen Hirka selvfølgelig). Det var bare så spændende! Jeg forstår dog stadig ikke evnen fuldstændig, men forhåbentligt kommer der mere om den i næste bog.

Jeg er enormt spændt på den næste bog. Den sluttede så spændende, og jeg vil virkelig gerne have den næste bog nu, så jeg kan læse videre, og se hvad der kommer til at ske i fremtiden

Antoine De Saint-Exupéry: Den Lille Prins

SONY DSC

Den Lille Prins blev sendt ud af Rikke, og det var så sjovt at få fornøjelsen af at læse den. Jeg har egentlig aldrig overvejet, om det var en bog jeg havde lyst til at læse. Men jeg kan virkelig godt lide de rejsende bøger, med alle noterne og det hele.

Selve historien var virkelig god, utrolig sød og overraskende. Det var slet ikke hvad jeg havde forventet, og jeg blev enormt overrasket, ikke mindst over budskabet. Skrivestilen er god, og den er virkelig nem at læse. Den er også fyldt med illustrationer, som også er utrolig fine, og passede rigtig godt ind i selve historien.

Jeg var dog også helt vild med alle de små beskeder og andre finurligheder som tidligere læsere havde prydet bogen med. Det var simpelthen så sjovt og hyggeligt, og jeg nød selv at skrive mine egne små kommentarer og beskeder.

Jeg er virkelig glad for at have læst Den Lille Prins, for var han ikke kommet min vej, havde jeg nok ikke fået ham læst. Og selvom jeg virkelig nød historien, er det dog ikke en jeg kan give top stjerner, fordi jeg ikke blev fuldstændig opslugt.

(Dette er en lidt anderledes anmeldelse, mest fordi det er en anderledes type læsning end normalt. Jeg overvejer dog, om mine fremtidige anmeldelser skal ligne denne mere end de andre, og med et “hjemmelavet” billede)

Stjerner:

Melissa West: Gravity

16121852

Forfatter: Melissa West | Original titel: Gravity | Serie: The Taking #1 | Antal Sider: 400
Stjerner:

In the future, only one rule will matter:

Don’t. Ever. Peek.

Seventeen-year-old Ari Alexander just broke that rule and saw the last person she expected hovering above her bed—arrogant Jackson Locke, the most popular boy in her school. She expects instant execution or some kind of freak alien punishment, but instead, Jackson issues a challenge: help him, or everyone on Earth will die.

Ari knows she should report him, but everything about Jackson makes her question what she’s been taught about his kind. And against her instincts, she’s falling for him. But Ari isn’t just any girl, and Jackson wants more than her attention. She’s a military legacy who’s been trained by her father and exposed to war strategies and societal information no one can know—especially an alien spy, like Jackson.

Giving Jackson the information he needs will betray her father and her country, but keeping silent will start a war…

Jeg havde ret høje forventninger til denne. Jeg ved ikke helt hvorfor, eller hvorfor den ikke levede helt op til mine forventninger, fordi jeg ved ikke helt, hvad jeg forventede.

“Don’t. Ever. Peek.”

Det står på bagsiden. Det vakte virkelig min nysgerrighed. Jeg tror, at jeg havde forventet noget i stil af noget dystopisk, hvor mennesket var underlagt en anden race – aliens. Det var ikke helt hvad jeg fik.

Det tog mig lidt tid at komme igennem den. Den var slet ikke dårlig! Den var faktisk ret god, men jeg blev bare ikke opslugt, nok fordi jeg havde forventet noget andet. Der er mange ting der ikke rigtig bliver forklaret, men måske det kommer senere? Sproget er fint, men ikke det bedste jeg har oplevet.

Handlingen var ret spændende, selvom jeg til tider godt kunne kede mig en smule, så måtte jeg alligevel læse videre. Der kom dog ikke mange overraskelser, selvom jeg tror det var meningen. Jeg tror dog at den næste bog bliver ret spændende, fordi den lægger virkelig op til et brag! Der skete mange ting, som satte gang i tankerne.

Jeg kunne godt lide Ari, men hun bliver ikke min favorit person, og til tider irriterede hun mig lidt. Det irriterer mig altid, når personer skal spille helte, hvor de egentlig bare burde smutte. Hvorfor skal de altid redde hele verdenen? Det er ret urealistisk. Jeg kan ikke rigtig diskuterer denne scene, selvom jeg virkelig gerne vil. Men den gjorde, at bogen mistede en stjerne. Desværre. Jeg har ikke helt fundet ud af, om jeg kan lide Jackson. Jeg hader ham ikke, men jeg elsker ham heller ikke. Vi må se i fremtiden.

Selvom jeg blev en anelse skuffet, er jeg glad for at jeg fik den læst. Jeg skal helt bestemt læse den næste, fordi den sluttede virkelig med en cliff-hanger!

Rick Riordan: Kampen om sommersværdet

29800130

Forfatter: Rick Riordan | Original titel: Magnus Chase and the Summer Sword | Serie: Magnus Chase og de Nordiske Guder #1 | Antal Sider: 559
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen

Magnus Chase har ikke haft det for let. Siden en forfærdelig nat for to år siden, da hans mor sagde, at han skulle løbe for livet, har han levet alene på gaden i Boston på flugt fra politiet og myndighederne.

Men også andre er på jagt efter Magnus: Hans onkel Randolph, som hans mor altid har advaret ham imod. Da Magnus falder i onklens baghold, fabler Randolph løs om nordiske guder og et fantastisk sværd, som har været tabt i tusindvis af år, men som retmæssigt tilhører Magnus. Historier om Asgårds guder, ulve og Ragnarok bobler op i Magnus’ hukommelse. Men i samme øjeblik bliver byen angrebet af et ildmonster, som tvinger ham til at vælge mellem at redde sig selv eller hundredevis af uskyldige mennesker. Nogle gange er døden den bedste start på et nyt liv …

Det eneste jeg har læst af Rick Riordan, er Percy Jackson og Lyntyven, og den var jeg ikke særlig vild med. Men jeg elsker nordisk mytologi, og denne virkede virkelig god, så jeg ville give den en chance. Jeg ved egentlig ikke rigtig hvad jeg havde forventet, måske noget i samme stil som Percy Jackson? Jeg blev positivt overrasket, og var snart fuldstændig opslugt af bogen.

Jeg kan virkelig godt lide Magnus. Det hjælper nok også, at han ikke er lige så ung som Percy Jackson. Magnus er 16 år gammel, og han er bare en fantastisk hovedperson. Han er uden tvivl vores helt, men han er ikke nogen almindelig helt. Han er ikke bange for, at indrømme når han er bange. Det kunne jeg virkelig godt lide. Ingen ville kunne gå igennem hvad han gør, uden at ryste i bukserne af skræk. Og det gør han da også. Han virker troværdig og jeg kunne enormt godt lide ham. Sam var jeg aldrig helt solgt på. Jeg kan ikke helt forklare hvorfor, for hun gjorde ikke noget, jeg ikke brød mig om. Hun var vel bare ikke min kop te. Jeg kunne dog virkelig godt Hearth og Blitz. Nøj, hvor var de elskværdige og morsomme! Vi møder også et par af guderne, blandt andet Thor, og det var det mest morsomme møde i hele bogen. Jeg er glad for, at jeg sad derhjemme, for jeg grinte højlydt.

Det bringer mig videre til næste punkt – humor. Er der en ting Riordan forstår at bruge, så er det humor. Der er næsten ikke en scene, hvor der ikke er et eller andet morsomt. Jeg elskede det virkelig. Bogen er skrevet i første person ud fra Magnus’ synspunkt, og det fungerede så godt. Han var som sagt morsom og troværdig samt spændende. Selve handlingen var virkelig spændende. Jeg er ret interesseret i nordisk mytologi, men jeg kender ikke så meget til den. Det er dog tydeligt at mærke på Riordan, at der må ligge timevis af research bag denne bog. Det er utroligt, at han selv kan finde rundt i det. Historien og skrivestilen var simpelthen gennemført, og jeg så det virkelig som en film i hovedet. Jeg ville ikke have at historien skulle slutte, men det gjorde den jo. Jeg glæder mig dog virkelig til den næste bog.

Har du læst den? Og i så fald, hvad synes du om den?

Danielle L. Jensen Warrior Witch

21851572

Forfatter: Danielle L. Jensen | Original titel: Warrior Witch | Serie: The Malediction Trilogy #3 | Antal Sider: 384
Stjerner:

The thrilling conclusion to the breakout Malediction Trilogy by Goodreads Choice finalist Danielle L. Jensen.

Cécile and Tristan have accomplished the impossible, but their greatest challenge remains: defeating the evil they have unleashed upon the world.

As they scramble for a way to protect the people of the Isle and liberate the trolls from their tyrant king, Cécile and Tristan must battle those who’d see them dead. To win, they will risk everything. And everyone.

But it might not be enough. Both Cécile and Tristan have debts, and they will be forced to pay them at a cost far greater than they had ever imagined.

Denne bog har jeg glædet mig til så længe. Jeg elskede Stolen Songbird. En virkelig fantastisk historie! Danielle L. Jensen kan virkelig skrive. Hidden Huntress var også rigtig god, dog ikke lige så god som den første. Jeg var så spændt på, hvordan Warrior Witch var. Jeg har nærmest ingen ord. Først vil jeg dog lige kommentere de tre titler. Jeg synes det er så fedt, at de har beholdt samme stil, med to ord og samme forbogstav. Det er så fedt!

Lad mig starte med at sige, at bogen slet ikke skuffede. Jeg elskede hver en side af den. Tristan og Cécile er virkelig interessante personer. De udvikler sig så meget, og går igennem så mange forfærdelige ting, specielt i denne bog. Jeg havde så ondt af dem flere gange, og der var da også et par gange, hvor mine øjne blev lidt fugtige. Jeg kan også rigtig godt lide de andre personer, Marc, Vincent og Victoria. Roland og Thibault er virkelig interessante personer, det samme med the duke, men det var spændende, at få nærmere kendskab til dem.

Handlingen er fantastisk. Fyldt med spænding fra start til slut. Der er intriger, og et par plottwist. Slutningen var… fantastisk. Den var anderledes, og til at starte med sad jeg bare og tænkte, nej? Det var simpelthen en fantastisk afslutning, og virkelig velovervejet. Intet kommer nemt til Tristan og Cécile, heller ikke slutningen, hvilket jeg egentlig synes er fair, eftersom de foretager nogle ret drastiske valg med alvorlige konsekvenser undervejs.

Jeg glæder mig helt sikkert til at genlæse trilogien igen på et tidspunkt snart. Hvis du endnu ikke har læst den, kan jeg kun anbefale den. Den er fyldt med spænding, kærlighed og masser af magi!

Eoin Colfer: Bødlens Revolution

25913472

Forfatter: Eoin Colfer | Original titel: The Hangman’s Revolution | Serie: W.A.R.P. #2 | Antal Sider: 381
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Chevie er undsluppet victoriatidens London gennem et ormehul og befinder sig nu i en tidsalder, hvor England er underlagt det diktatoriske Boximperium.

I sit nye liv som Box-kadet opsluges Chevie fuldstændig i denne tidslinje og glemmer, hvor hun stammer fra. Chevie opdager, at der er noget galt, og da hun opsporer Professor Smart for at få hjælp, leder hun Sikkerhedspolitiet på sporet af dem begge. Chevie undslipper ind i fortiden, hvor hun med Rileys hjælp må vove sig ned i Londons katakomber. De må stoppe imperiets karismatiske leder og forpurre hans planer om at overtage verdensherredømmet!

Jeg var ret glad for den første bog, og glædede mig til at læse denne. Jeg elsker virkelig tidsrejser, de er så fede. Jeg kunne dog ikke helt blive fanget af denne.

Den bliver fortalt fra både Chevie og Rileys synspunkt, og det fungerede egentlig ret godt. Jeg kunne dog bedst lide Chevies kapitler, fordi det var en helt anden fremtid, og det var virkelig spændende. Rileys kapitler kunne slet ikke fange mig, og jeg begyndte at kede mig gevaldigt. Det kan godt være, at jeg bare ikke har været i det rigtige humør til denne bog, men den fangede slet ikke på samme måde som den første gjorde, desværre.

Selve handlingen og skrivestilen kunne jeg som sådan godt lide. Aller bedst skrivestilen, for jeg blev som sagt ikke helt fanget af handlingen. Det er også grunden til at jeg har valgt at give den en mellem karakter, og ikke lav eller høj, for jeg hverken elskede eller hadede historien, jeg kunne bare slet ikke blive fanget, hvilket var virkelig ærgerligt.

Jeg ved endnu ikke, om jeg vil læse videre i serien. Jeg skal i hvert fald først genlæse de to første, men nu må vi se.

Kenneth Bøgh Andersen: Den Faldne Engel

23518816

Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen | Original titel: Den Faldne Engel | Serie: Den Store Djævlekrig #5 | Antal Sider: 293
Stjerner:

Serien om Den Store Djævlekrig sluttede i 2010, da 4. bind Ondskabens engel udkom. Det var hovedpersonen Filip Engells og mit endegyldige farvel til Helvede, og det var ikke meningen, at nogen af os skulle vende tilbage. Krigen var udkæmpet, og historien var slut.

Men kort tid efter sidste bind var udkommet, dukkede der en ide op. Til noget, der måske kunne være en ny mulighed for Filip – og mig – til at vende tilbage til Helvede. Et nyt eventyr. En ny slutning.

Jeg afviste det til at begynde med. Nogle ting skal man lade hvile i fred, og hvis det ikke blev godt … Et dårligt bind 5 ville ikke bare være et dårligt bind 5, det ville ødelægge hele serien.
Men ideen ville ikke gå væk. Tværtimod begyndte den at give liv til flere ideer. Mange flere. Samtidig havde jeg hele tiden følt, at der var en del bibelhistorier, som jeg ikke havde berørt i de første fire bind, men som jeg gerne ville tage under kærlig behandling. Og hvis det nu var muligt at smelte disse historier og mine ideer sammen, så …

Der kom den. Ud af det blå næsten. Den Store Djævlekrig var egentlig afsluttet, men så fik Kenneth Bøgh Andersen en ide, og så var der et bind mere. Jeg var meget nervøs i starten, det skal jeg gerne indrømme. Det plejer ikke at gå godt, når afsluttede serier pludselig fortsætter, men jeg havde tiltro til Kenneth. Han er en fantastisk forfatter. Jeg fik først læst Den Store Djævlekrig da jeg blev voksen, men det forhindrede mig ikke i at elske den. Det er en fantastisk serie der arbejder med seriøse emner men med en masse humor.

Skrivestilen er som altid fænomenal. Jeg ved ikke hvordan han gør det, men han formår at opsluge mig fuldstændig, så jeg jeg glemmer alt omkring mig. Jeg læser ikke blot, jeg er en del af historien. Jeg kan tydeligt se alt for mig, både jorden, himlen og helvede. Historien vokser langsomt men sikkert. Der er ikke så meget humor med i denne, som der var i den første, men handlingen slipper alligevel ikke, og jeg grinede da et par steder. Men det betyder ikke, at jeg ikke elskede historien, for det gjorde jeg!

En af de ting jeg var virkelig spændt på, ved Den Faldne Engel, var at se et bestemt navn. For noget tid siden vandt jeg nemlig en konkurrence. Man skulle finde på et navn til en ny dæmon karakter, nemlig en Gragorn. Jeg fandt på et par stykker, heriblandt Gravhug, som Kenneth Bøgh Andersen altså valgte! Jeg er så glad og stolt! Og så hyggede jeg mig gevaldigt, da jeg fandt navnet i bogen. Det er altså ret sjovt at se!

igennem Den Faldne Engel går det op for mig, hvor meget Filip har udviklet sig. Det er helt ekstremt, men ikke urealistisk, for knægten er igennem mange og alvorlige ting, der uden tvivl vil ændre en person. I starten er Filip utrolig vred, og det går hurtigt op for mig hvorfor. Der var dog en anden ting, jeg ikke lige havde tænkt på, og jeg kunne ikke lade være med at have ondt af Filip.

Det er ingen overraskelse af Filip kommer i Helvede igen. Både han og jeg var glade for at komme tilbage. Det er altså bare en helt utrolig fantastisk handling og meget fanasifuld! Himlen er også et fascinerende sted, men ikke på samme måde som Helvede. Jeg kan virkelig godt lide Satan og Gud, de er simpelthen så fascinerende. Ingen er fuldstændig god eller ond, og det kan jeg godt lide.

Selve handlingen er virkelig spændende og meget mystisk. Det er en gåde Filip skal løse, og man kan ikke lade være med at sidde og gætte med. Det var ikke nogen overraskelse, da den sluttede med en cliff-hanger. Jeg vidste allerede godt, at der ville komme en mere bog, og den glæder jeg mig virkelig meget til at læse!