Category: Review

Julie Kagawa: The Iron Warrior

Forfatter: Julie Kagawa | Original titel: The Iron Warrior | Serie: The Iron Fey: Call of the Forgotten #3 | Antal Sider: 330
Stjerner:

Sidste bog i spin off serien til The Iron Fey. En helt fantastisk slutning. Jeg var ikke så vild med denne spin off serie som med den originale, mest fordi jeg ikke er den største fan af Ethan.

Jeg er egentlig ret glad for selve handlingen og plottet. Spændende, om end en smule fladt i forhold til Kagawa’s andre bøger. Men mit største problem er personerne. Jeg er glad for at vi fik et gensyn med Meghan, Ash og Puck. Man jeg har savnet dem! Jeg har aldrig været glad for Ethan, selvom jeg ikke er helt så meget i mod ham her i slutningen af serien. Dog er jeg slet slet ikke fan af MacKenzie. Jeg kan ærlig talt ikke huske om jeg kunne lide hende i de andre bøger, det er alt for længe siden jeg har læst dem. Men hun irriterede mig noget så grusomt gennem hele bogen, og jeg synes egentlig at hun og romancen mellem hende og Ethan var unødvendig og overfladisk. Det kan godt være at det bare er mig, men jeg var slet ikke fan, og det tog alt for meget fokus i bogen.

Bortset fra de irritationsmomenter, så kunne jeg rigtig godt lide bogen. Jeg glæder mig virkelig til at genlæse hele serien en skønne dag, og genopleve alle eventyrerne endnu engang.

Åsa Larsson: Nøkken

Forfatter: Åsa Larsson | Original titel: Näcken | Serie: PAX #6 | Antal Sider: Nøkken
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Pax er simpelthen sådan en hyggelig serie. Ja jeg er lidt uden for målgruppen, men jeg er bedøvende ligeglad. Den er let at læse og super hyggelig. Alrik og Viggo er simpelthen så herlige. De er fulde af krudt, specielt Viggo. Jeg elsker dem og jeg elsker deres humor. Selvom vi er ved 6 bog nu, synes jeg ikke de bliver kedelige. Tværtimod. Handlingen bliver mere kompleks og spændende. Der var et nyt aspekt denne gang, et lille twist i historien som jeg ikke havde set komme, og det var super fedt. Jeg elsker illustrationerne, de er sådan en hyggelig tilføjelse til historien. Jeg kan virkelig godt lide den måde historien udvikler sig på. Jeg elsker at der kommer flere og flere personer til historien, selve mysteriet og at flere spørgsmål langsomt bliver besvaret. Jeg er virkelig spændt på hvordan historien vil udvikle sig.

Nikolaj Johansen: Transformationsmaskinen

Forfatter: Nikolaj Johansen | Original titel: Transformationsmaskinen | Serie: – | Antal Sider: 216
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren

Dette er mit første forsøg indenfor steampunk genren. Jeg har aldrig rigtig vidst hvad jeg skulle synes om den genre, specielt fordi jeg aldrig har læst noget lignende før. Transformationsmaskinen er en god første bog indenfor denne genre, og jeg blev bestemt ikke skuffet. Jeg ved dog endnu ikke om steampunk er en genre for mig. Jeg kan ret godt lide coveret, specielt ryggen. Virkelig flot!

Jeg kan ret godt lide Nikolaj Johansens skrivestil. Jeg blev ikke fuldstændig opslugt af verdenen, og jeg kan ikke hundrede procent sige hvorfor. Jeg har en lille ide om hvad der måske kan være en del af grunden. Største del af grunden tror jeg dog ligger i, at det måske ikke helt er min genre. Det fangede bare aldrig helt. Med maskinerne og det. Måske giver jeg den et forsøg en anden god gang, og så vil jeg elske den, når jeg ved hvad jeg går ind til.

Det der heller ikke helt fungerede for mig var både længden og religionen. Jeg synes simpelthen religionen fyldte for meget. Jeg har intet imod religion, det er slet ikke det, men præstens reaktioner, specielt i starten, var bare for urealistisk for mig. Jeg kunne slet ikke sætte mig ind i hans tankegang. Jeg vil ikke sige mere, af fare for at afsløre alt for meget. Men det var bare ikke mig. Derudover synes jeg faktisk bogen er en anelse kort. Der sker utrolig meget, der er potentiale for så meget, men der er virkelig ikke særlig mange sider at gøre godt af. Når det er sagt, så kan man ikke sige at bogen var kedelig! Der skete simpelthen noget fra første side, og det synes jeg tilgengæld var super fedt!

Alt i alt synes jeg det er en rigtig god bog. Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet, siden dette er min første bog indenfor denne genre, men jeg er frisk på at give genren en chance til en skønne dag, og også genlæse Transformationsmaskinen, når jeg med sikkerhed ved om det er en genre for mig. Ved man tilgengæld allerede at steampunk lige er sagen, så kan jeg varmt anbefale denne bog.

Malene Sølvsten: Ravnenes Hvisken

Forfatter: Malene Sølvsten | Original titel: Ravnenes Hvisken | Serie: Ravnenes Hvisken | Antal Sider: 707
Stjerner:

Ravnenes Hvisken er nok en af de mest hypede danske bøger længe. Og jeg er nok en af de sidste til at få den læst. Al hypen skræmte mig faktisk lidt væk. Tænk nu hvis jeg ikke kunne lide den? Tænk hvis den slet ikke levede op til mine forventninger? Og så er det noget af en basse på over 700 sider. Men jeg havde ingen grund til bekymring. Jeg endte med at elske den!

Jeg var faktisk ikke ovenud begejstret i starten. Jovist var den da god. Men så god var den altså heller ikke. Jeg var heller ikke fan af Malene Sølvstens skrivestil. I starten. Jeg ved ikke hvad der skete, eller hvornår det skete, men pludselig kunne jeg bare ikke få nok. Jeg levede mig fuldstændig ind i verdenen og elskede skrivestilen. Jeg kan ikke mindes at have ændret mening om en skrivestil i løbet af en bog før. Måske skulle jeg bare lige vænne mig til den? Uanset hvad, så endte jeg med at elske den og slugte det meste af bogen på et par dage.

Jeg elskede Anne. Det gjorde jeg lige fra starten af. Jeg synes hun er en fantastisk hovedperson. Hun har en del fejl, men er samtidig også bare så elskværdig. Og så har jeg virkelig ondt af hende, nogen af de ting hun har været ude for. Jeg følte virkelig med hende, på alle tænkelige måder. Luna er nok den person jeg var mindst vild med. Hun er også hovedgrunden til at jeg ikke var vild med starten. Hun voksede en smule hos mig, men jeg kom desværre aldrig til at elske hende. Det meste af tiden irriterede hun mig. Varnar og Elias er nok mine favoritter ud over Anne. Og Monster! Hvor jeg dog elsker Monster. Fantastisk karakter. Jeg synes generelt at bogen har et fantastisk persongalleri. Der er så mange forskellige typer personer, som alle er ret realistiske på den ene eller anden måde. De har alle fejl og mangler, men jeg kunne lide dem alligevel.

Selve handlingen var fantastisk. I starten skete der ikke så meget, men der kom virkelig fart på senere hen. Jeg er virkelig imponeret over Malene Sølvsten, specielt når man tænker på at dette er hendes debutroman! Sikke en roman! Jeg glæder mig helt usigeligt meget til at næste bind kommer. Specielt med den slutning den havde. Jeg sad hele tiden og gættede på hvem morderen er. Og jeg gættede aldrig rigtigt. Det var super fedt. Hvis du endnu ikke har læst den, så kan jeg varmt anbefale at gøre det snart. Du vil ikke fortryde.

Jeaniene Frost: Into the Fire

Forfatter: Jeaniene Frost | Original titel: Into the Fire | Serie: Night Prince #4 | Antal Sider: 340
Stjerner:

Sidste bog i en serie. Ah det er både fantastisk og sørgeligt på en gang, ikke sandt? Jeg elsker at slutte en serie, det føles rart. Man har opnået noget. Fået en fantastisk historie. Men samtidig også sørgeligt fordi det er slut. Ikke mere. Sådan har jeg det med Night Prince. Jeg har elsket hver en bog og Into the Fire var ingen undtagelse.

Jeaniene Frost kan altså bare et eller andet med ord. Jeg var fuldstændig opslugt fra start til slut, som jeg har været af alle hendes bøger ind til videre. Jeg ved ikke hvad der er, men jeg lever mig fuldstændig ind i bøgerne. Det er virkelig som en film i hovedet, og når jeg ikke læser tænker jeg videre på historien. Cat og Bone vil altid have en særlig plads i mit hjerte, men Vlad og Leila fylder også godt efterhånden. Jeg elsker dem begge to. Vlad er bare genial, det har jeg syntes lige fra starten. Det samme med Leila. De passer bare så godt sammen. Og så var der et kært gensyn med Ian. Ham stiftede man bekendtskab med i Night Huntress serien, og jeg elsker ham altså. Han var også fantastisk i denne bog, og jeg elsker den første scene han er med i. Jeaniene Frost har altid formået at få mig til at grine højlydt. Hun har en fantastisk humor. Generelt er hun bare rigtig god til at vække en masse følelser i mig når jeg læser hendes bøger.

En ting jeg virkelig elskede ved denne bog, og som gør det til sådan en fin afslutning er selve handlingen. Den afrunder alt så fint og svarer på alle de spørgsmål man måtte have fået ikke kun igennem denne bog, men også selve serien. Den svarer endda på spørgsmål man ikke vidste man manglede svar på.

Handlingen var gribende og sjov. Fantastisk som altid. Jeg synes det er et fantastisk kompleks univers Jeaniene Frost har skabt. Og det fedeste er, at hun ikke er færdig endnu. Night Prince serien er slut, men der kommer en bog (måske flere) om Ian. Det glæder jeg mig til. Og så glæder jeg mig allerede til at genlæse denne serie. Samt den originale. Hvis du endnu ikke har læst denne, eller startet på serien, så synes jeg du skal kommer i gang. Den er god!

Jessica Brody: Uden forandring

Forfatter: Jessica Brody | Original titel: Unchanged | Serie: Unremembered | Antal Sider: 455
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Dette var en helt fantastisk bog! Det er længe siden jeg har læst så god en trilogi. Jeg elsker Sera. Jeg elsker Zen. De er simpelthen bare fantastiske. Sera er igennem en fantastisk udvikling i hele serien, og det kommer virkelig til udtryk her. Jeg elsker deres sammenspil, og Seras kamp for at finde hoved og hale i det hele. Hun er udsat for så mange ting i denne bog, det er helt utroligt.
Jessica Brody skriver rigtig godt, og jeg vil vildt gerne læse mere af hende. Specielt i denne bog blev jeg fuldstændig opslugt af hendes skrivestil og selve universet.
Jeg elsker selve konceptet med den store onde virksomhed. Det er helt vildt fascinerende. Jeg elsker sådanne mysterier, konspirationer og så meget andet. Der er så mange muligheder og det er bare helt vildt fascinerende. Jeg er faktisk lidt ærgerlig over at serien er slut. Jeg vil gerne have mere. Den har en helt fin slutning! Men jeg kan samtidigt godt se at der kunne være mere. Meget mere. Men jeg sidder ikke tilbage med en følelse af skuffelse eller noget i den dur. Det var en helt perfekt afslutning på en rigtig god trilogi. Hvis du endnu ikke har læst den, så kan jeg kun anbefale at du får det gjort snart!

Marie Lu: Evigtræet

Forfatter: Marie Lu | Original titel: The Evertree | Serie: Spirit Animals #7 | Antal Sider: 222
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Denne bogserie er bare fantastisk. Det synes jeg virkelig. Den er dejlig nem at læse og vildt spændende. Evigtræet er syvende og sidste bind, og jeg synes faktisk at det er en anelse sørgeligt, at serien nu er slut. Vi har fuldt Conor, Meilin, Abeke og Rollan så længe, været med dem på adskillige eventyr.

Rollan er min favorit ud af de tre. Han har udviklet sig ufattelig meget gennem hele serien, og jeg endte med at holde virkelig meget af ham. Meilin er jeg også blevet rigtig glad for. Jeg er egentlig glad for dem alle, men det er helt klart de to der har udviklet sig mest.

Jeg var spændt på hvordan hele historien ville ende, og handlingen udspillede sig ikke helt som jeg havde forventet, men jeg elskede den alligevel. Der var masser af spænding, og jeg synes at den fik en værdig slutning. Jeg glæder mig til at genlæse serien igen, fordi det er helt klart en af de typer bøger man sagtens kan genlæse igen og igen, og sikkert finde nye finurlige detaljer.

Det er helt klart en serie jeg anbefaler til alle aldre, og jeg er faktisk en anelse ærgerlig over at den er slut nu. Men sådan er det vel altid med serier man holder af.

DNF – Virgina Bergin: The Rain

Forfatter: Virginia Bergin | Original titel: The Rain | Serie: The Rain #1 | Antal Sider: 384
Stjerner:

Det er første gang at jeg skriver en ‘anmeldelse’ af en bog jeg ikke har læst færdig. Jeg kan jo ikke skrive en fyldestgørende en af slagsen, men vil alligevel gerne fortælle hvorfor jeg ikke læser denne bog færdig – for nu i hvert fald.

Jeg glædede mig virkelig til at læse denne. Den er et virkelig fedt cover og den lød spændende. Men da jeg gik i gang med den, måtte jeg simpelthen lægge den på hylden. Jeg planlagde at starte efter en kort pause. Nu er det så næsten et år siden, så hvis jeg skal læse den igen, bliver det fra starten. Grunden til at jeg gik i stå med denne er hovedpersonen. Jeg kunne virkelig ikke snuppe hende. Møg tøs! Hun irriterede mig grænseløst. Jeg kunne ikke se noget som helst positivt i hende overhovedet. Jeg synes dog selve handlingen virkede rigtig god, det jeg nåede, skrivestilen kunne jeg også godt lide. Det er bare hovedpersonen jeg ikke kunne med.

Jeg planlægger at forsøge igen en dag. Man ved jo aldrig. Men det bliver ikke lige foreløbigt. Jeg ville virkelig gerne elske den og hovedpersonen, men hun var alt alt for urealistisk for mig. Ja hun er teenager, men der er grænser for hvor hjernedød man har lov til at være, specielt i den situation vores hovedperson nu engang var i. Har du læst bogen? Hvad synes du om den? Men ja, nu må vi se hvad der sker engang. Hvis jeg engang får den læst færdig vil der komme en ny anmeldelse af bogen. Indtil videre må i nøjes med dette.

Jesper W. Lindberg: Jack the Ripper

Forfatter: Jesper W. Lindberg | Original titel: Jack the Ripper | Serie: Myter og Mysterier #3 | Antal Sider: 224
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

Jeg har ikke læst de andre bøger i denne serie, men jeg ville virkelig gerne læse denne. Jeg har altid været utrolig fascineret af Jack the Ripper, så jeg glædede mig til at se hvordan Lindberg ville tackle opgaven. Jeg blev positivt overrasket. Det er ikke så tit at jeg læser non-fiktion, men jeg synes at Lindberg gør et rigtig godt stykke arbejde. Den var hverken kedelig eller bedrevidende. Han gjorde bogen til en blanding af fakta og fortælling hvilket jeg virkelig godt kunne lide, han tacklede alle myterne virkelig godt, for der er utvivlsomt rigtig mange myter om hvem Jack the Ripper var, og man har jo ikke noget bevis for hvem han virkelig var. Jeg elskede den blanding af billeder af tekst, den gjorde bogen sjov og let at læse. Der var nogle ret ‘grumme’ billeder, eller jeg synes ikke de var, men det kan nogen måske godt synes, billeder af ofrene. Jeg synes det var virkelig fascinerende at se.

Jeg lærte ikke noget nyt om Jack the Ripper, men jeg fik genopfrisket en helt masse, og så synes jeg bare bogen var vildt spændende. Jeg ved ikke om jeg nogensinde bliver fan af non-fiktion, men så længe det er et interessant emne, er jeg altid frisk på at give det et forsøg. Det er helt klart en bog jeg kan anbefale, uanset hvor meget eller lidt man ved om Jack the Ripper. Jeg ved ikke hvad det er ved Jack the Ripper der er så fascinerende, og på en eller anden måde er det vel også en anelse morbidt, at være dybt fascineret af det. Men det er jeg nu. Og da jeg læste bogen kunne jeg ikke lade være med at få ondt af Rippers ofre, selvom det er over 100 år siden de døde. Hvor må det have været forfærdeligt. Ja, også for dem der fandt ligene, for det var sjældent det kønneste syn der mødte dem.

Jeg synes Myter & Mysterier er en rigtig hyggelig lille serie, og jeg glæder mig til at se hvad der ellers kommer, og så kunne jeg da godt tænke mig at give de forgående et forsøg på et eller andet tidspunkt. Læser du non-fiktion?

Karen Marie Moning: Feversong

Forfatter: Karen Marie Moning | Original titel: Feversong | Serie: Fever #9 | Antal Sider: 512
Stjerner:

Der er spoilers fra de forrige bøger i denne anmeldelse.

Denne bog har jeg virkelig ventet på med stor længsel. Feverborn sluttede med en kæmpe cliff hanger. Karen Marie Moning har det med at slutte sine bøger med de værste cliff hangers, men denne overgik virkelig de andre! Fordi jeg har elsket hver eneste bog i denne serie, havde jeg også tårnhøje forventninger til Feversong. Jeg blev heldigvis ikke skuffet!

Feversong starter lige der hvor Feverborn sluttede. Feverborn sluttede jo med at Sinsar Dubh overtog Mac, og mit hjerte gik virkelig i stå. Det var virkelig forfærdeligt og spændende at læse historien fra den psykotiske bog. For det er virkelig hvad den er. Jeg havde så ondt af Mac hele vejen igennem. Hun har udviklet sig helt vildt meget gennem denne serie, og jeg elsker alle sider af hende. Hun er ikke perfekt, langt fra, men hun virker realistisk, og jeg elsker hende. Barrons behøver vi dårligt snakke om. Ham elsker jeg også. Han er fantastisk og fascinerende, og det havde ikke ændret sig her. Ryodan var også fantastisk som altid. En anden interessant person er Dani/Jada. Hun er virkelig fascinerende og jeg elsker hende. Der sker utrolig meget med hende i denne bog, både godt og skidt. Jeg elskede hver en side der blev fortalt fra hendes synsvinkel.

Handlingen i Feversong var fantastisk. Det er afslutningen på selve Fever serien. Der kommer to bøger senere, men de er noget andet. Dette er slutningen på Mac og Barrons historie, og den var fantastisk. Det er den perfekte afslutning. Handlingen var langt fra kedelig. Den var spændende og grusom. Det lykkedes Karen Marie Moning at få mig til at græde mens jeg læste. Det er virkelig sjældent jeg kan græde til en bog, men det skete altså. Det her er virkelig en af mine yndlingsserier. Den er bare fantastisk.