Category: Review

Åsa Larsson: Gespenst

Forfatter: Åsa Larsson | Original titel: Gasten | Serie: Pax #5 | Antal Sider: 225
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Denne serie bliver bedre og bedre for hver bog synes jeg. Denne bog var fantastisk. Jeg slugte den på et par timer. Siderne vendte nærmest sig selv, Det er en virkelig hyggelig serie. Jeg elsker Viggo og Alrik, men min yndlingsperson i denne bog er nok Iris! Hun bringer bare noget helt specielt med sig, og jeg føler ikke engang vi har set halvdelen af hende endnu. Jeg elsker hendes interaktion med Magnar. Udover Iris, er handlingen nok det jeg også er mest vild med, og gør at denne er min favorit i serien (Indtil videre). Jeg synes virkelig handlingen var spændende, jeg elskede hele opbygningen af gespensterne. Jeg synes også at jeg kan ane en svag udvikling, ikke bare i personerne, men også i selve historien og dens opbygning. Skrivestilen er stadig god, og jeg elsker virkelig illustrationerne, jeg synes virkelig de bringer noget specielt til historien, og historien ville have været en smule flad uden dem. Jeg elsker hvordan alle bøgerne bliver flettet sammen. De står over for en ny udfordring i hver bog, men alligevel er der elementer fra de andre bøger, hvilket er super fedt. Jeg glæder mig virkelig til næste bog i serien! Bøgerne slutter altid med cliff-hangere.

Nicole Boyle Rødtnes: Gennem Sløret

Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes | Original titel: Gennem Sløret | Serie: Ilttyv #3 | Antal Sider: 336
Stjerner:

Den her bog har jeg glædet mig til som et lille barn til juleaften! Jeg elsker Ilttyv serien og jeg elsker Nicole Boyle Rødtnes skrivestil. Kunne Gennem Sløret så leve op til mine forventninger? Næsten!

Det er en fantastisk bog og en fantastisk slutning, men der er en grund til at den får 4 og ikke 5 stjerner, men det vender jeg tilbage til senere. Jeg ved ikke hvad det er forfatteren kan, men jeg bliver altid draget helt ind i fortællingerne, og Gennem Sløret var ingen undtagelse. Denne bog var nok en af de mere grusomme. Grusom på den måde at der er et par scener der er lidt hårde, men det er ikke dårligt! Tværtimod. Jeg synes det er fedt at Rødtnes tør, for jeg føler ofte at young adult forfattere ikke tør gøre de lidt hårde og skræmmende ting. Mine følelser blev i hvert fald vækket og dette var en af de bøger hvor jeg kom med højlydte udbrud under læsningen.

Jeg er helt vild med Shay og Troy, de er forskellige, men alligevel lidt ens, og jeg nød hver af deres fortælling. Det er sjældent jeg er helt vilde med fortællerstilen, når der er flere synsvinkler og de alle er fortalt i jeg-fortæller, men det fungerer super godt her. Jeg synes i hvert fald at det er nemt at adskille de to stemmer. Jeg glemte ofte at kigge øverst på siden for at se hvem der fortalte, men jeg vidste det alligevel.

Handlingen var også god og spændende, og det var en fantastisk slutning! Men det er også her, grunden til at den får 4 stjerner i stedet for 5 skal findes. Den er for kort. Det går simpelthen alt alt for stærkt. Jeg ville gerne have haft lidt mere, at det trak lidt mere ud. Men det kan også være at det bare er min mening. Men det er også det eneste negative jeg kan sige om denne bog og denne trilogi. Jeg elsker den! Jeg glæder mig allerede til at genlæse den, og læse mere fra Nicole Boyle Rødtnes!

Melissa Grey: Midnatspigen

Forfatter: Melissa Grey | Original titel: The Girl at Midnight | Serie: Fjer og Flamme #1 | Antal Sider: 400
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Denne bog glædede jeg mig til, selvom jeg ikke helt vidste hvad jeg kunne forvente. Jeg læste ikke reviews inden, jeg gik bare i gang. Og jeg ved egentlig stadig ikke helt hvad jeg synes om den.

Bogen er ikke dårlig. Langt fra. Faktisk kunne jeg rigtig godt lide den. Men… jeg blev bare aldrig helt indfanget. Jeg kunne sagtens lægge den fra mig, og jeg havde ikke travlt med at komme tilbage til fortællingen. Jeg kan ikke sige hvorfor, og det irriterer mig en lille smule. Måske var det stemningen? Det er ikke så tit jeg snakker om stemningen i bøger, men det er utrolig vigtigt for mig. Måske skulle jeg gøre det lidt oftere.

Jeg kan egentlig godt lide Melissa Greys skrivestil. Den er let og ligetil, ikke for meget hurlumhej men heller ikke for simpel. Jeg kunne også rigtig godt lide universet, det var meget unikt. I hvert fald for mig. Jeg havde dog lidt svært ved at se avicenerne for mig, med deres fjer og det hele. Måske er det også en af grundende til at jeg ikke blev helt fanget af fortællingen.
Jeg er ret vild med Echo. Hun er vild og finder sig ikke i hvad som helst, og hun er ikke frelst. Det kan jeg godt lide. Hun løftede helt klart hele fortællingen.

Selvom jeg ikke var helt fanget af fortællingen, så nød jeg alligevel bogen, og jeg glæder mig til at læse videre i serien. Måske vil jeg blive opslugt som serien udvikler sig?

Amie Kaufman & Jay Kristoff: Illuminae

SONY DSC

Forfatter: Amie Kaufman & Jay Kristoff: | Original titel: Illuminae | Serie: Illuminae filerne #1 | Antal Sider: 608
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag

Jeg havde egentlig ikke planlagt at læse denne bog. Jeg var sikker på, at den ikke var noget for mig. Men jeg var alligevel nysgerrig. Den lyder god, men det der skræmte mig væk var skrivestilen. Den er nemlig ikke fortalt som en normal bog. Den består af en række dokumenter: interviews, lydoptagelser og diverse. Jeg var virkelig skeptisk, men da jeg så at Politikens Forlag ville udgive den, spurgte jeg dem om jeg måtte anmelde den. De sagde ja, og jeg gik i gang. Uden de store forventninger. Bogen endte med at slå benene væk under mig!

Illuminae er en speciel bog. Skrivestilen er meget speciel. Det kan vi ikke komme uden om. De første par sider havde jeg svært ved at vænne mig til det, men det gik hurtigt over, og så blev jeg fuldstændig grebet af fortællingen. Denne form for skrivestil fungerer virkelig for mig, det gav mig en helt anden oplevelse, og jeg elskede det. Jeg elskede hver eneste side.

Selve fortællingen er også fantastisk! Jeg elskede at følge Kady og Ezra og ikke mindst AIDAN. Jeg elsker AIDAN! AIDAN er den kunstige intelligens på rumskibet Alexander. Nøj hvor jeg nød hvert et ord med den. Den er simpelthen så gennemført som kunstig intelligens, og dens kommunikation med de andre, specielt med Kady! Jeg kunne også godt lide Kady og Ezra, og de to sammen. Generelt synes jeg at alle personerne i bogen var utrolig livlige og meget forskellige, hvilket var super fedt!

Handlingen var spændende og aktion fyldt. Jeg sad ofte og holdt vejret og måtte bare lige læse en side mere. Hvordan kan man skrive en bog der er så spændende og som opsluger en fuldstændig? Jeg elskede hele ideen med de to koncerner og specielt Beitech. Det var super gennemført. Slutningen slog fuldstændig benene væk under mig (okay okay, det gjorde bogen et par gange), men slutningen. Jeg kan jo af god grund ikke beskrive den, eller hvorfor, det må I selv læse jer til. Men altså. Jeg MÅ læse den næste snart. Hvornår bliver den oversat? Giv mig den nu tak.

Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl: Grænselandet

SONY DSC

Forfatter: Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl | Original titel: Grænselandet | Serie: Mørkets Søn #2 | Antal Sider: 393
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Ulven & Uglen

Denne bog har jeg godt nok glædet mig til, specielt efter den cliff-hanger fra den første! Jeg havde dog virkelig svært ved at komme ind i handlingen i starten. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på hvorfor, men måske en kombi af selve stemningen jeg kom i og så at jeg havde svært ved at huske det hele fra Mørkets søn. Jeg tror det var det forkerte tidspunkt at jeg læste den, kender I det? Men uanset hvad, så var den rigtig god, og jeg glæder mig til at genlæse den og den første når det sidste bind udkommer, så jeg kan friske hukommelsen helt op igen.

Det der virkelig forstyrrede min læsning var dog de kapitler der bliver fortalt fra andres synsvinkler. Jeg vil bare have Destan. Derudover forstyrrede de mig også fordi jeg overhovedet ikke kunne huske hvem de var eller hvilken rolle de havde i historien. Jeg burde virkelig have læst genlæst den første inden. Oh well.

Hedengran og Sanddahl formår dog virkelig at bygge et fantastisk univers op. Det er fantastisk. Jeg elsker den måde de fletter politik og andre emner ind i historien. Der er faktisk utrolig mange lag i historien, lag som stadig er lidt uklare, fordi historien ikke er færdig endnu.

Lene Dybdahl: Skyriel

SONY DSC

Forfatter: Lene Dybdahl | Original titel: Skyriel | Serie: Ovanienprofetierne #1 | Antal Sider: 561
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

Denne bog glædede jeg mig virkelig til, alene af den grund at der er en drage på coveret. Jeg ELSKER drager! Alt hvad der er drager i vil jeg gerne have fingrene i. Men hvordan var Skyriel så? Den var virkelig god, selvom der dog var et par enkelte ting jeg ikke var helt vild med.

Lad mig starte med Skyriel. For det meste kunne jeg godt lide hende. Hun er rapkæftet og ikke bange for at kaste sig ud i diverse halsbrækkende stunts. Hun var et frisk pust til YA verdenens til tider sukkersøde og uskyldige piger. Jeg synes dog godt at hun ind i mellem kunne virke en anelse for barnlig, i hvert fald i forhold til hendes alder. Men det var ikke noget der generede mig det store. Jeg kunne også godt lide Alainon, men min favorit er helt klart dragen. Jeg kan virkelig ikke huske hvad han hedder lige nu, men jeg ELSKER ham! Og det er så ærgerligt, at han ikke har en større rolle i bogen end han har. Jeg ville gerne se meget mere til ham. Jeg håber vi møder ham igen i næste bog.

Selve handlingen var god, selvom det trak en smule ud i starten. Der gik ret langt tid før jeg blev opslugt af bogen og bare måtte læse videre! Der er tilgengæld fuld fart over handlingen der, og jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig igen. Så spændende! Det er et helt fantastisk univers Lene Dybdahl har bygget, og jeg elsker virkelig kortet. Det er smukt og passer så godt til handlingen. Jeg glæder mig helt vildt til at læse næste bind og se hvad der kommer til at ske med Skyriel.

Den største ting der irriterede mig ved bogen var dog navnene. Både nogle af de bandeord, men også nogle personers navne. De virkede temmelig barnlige og jeg sad ofte og rynkede på næsen over det. De satte en stopper for flowet, men ellers elskede jeg hver en side af bogen, og jeg kan helt klart anbefale den, hvis man ligesom mig elsker fantasy.

Louise Haiberg: Dinea – Modertræets Datter

SONY DSC

Forfatter: Louise Haiberg | Original titel: Dinea – Modertræets datter | Serie:  | Antal Sider: 493
Stjerner:

Bogen er anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

Åh hvor er denne bog dog svær at anmelde. Louise Haiberg har også skrevet Dæmondræberen, en trilogi som jeg virkelig elskede! Den var helt fantastisk med smukke coveres. Denne bog har også et helt vildt smukt cover. Jeg elsker den lilla farve, og jeg elsker at Louise Haiberg har nogle illustrationer inde i bogen, som jeg endda endte med at bruge under læsningen.

Lad mig lige starte med at sige, at denne bog er meget meget anderledes end Dæmondræberen, og det er ikke dårligt. De er to vidt forskellige historier, med to vidt forskellige hovedpersoner. Jeg elsker stadig skrivestilen. Den er virkelig medrivende. Men lad mig komme i gang med det jeg har en smule svært ved, og som også er grunden til at jeg (desværre) ikke kan give bogen top karakter. Det er selve verdenen/feerne. Nok mest feerne. Jeg har efterhånden læst rigtig mange bøger med feer, hvor nogle af dem er mine ultimative yndlingsbøger ever. Louise Haibergs feer er fuldstændig ulig noget jeg har læst. Altså, der er enkelte ligheder, men de er små.Og på sin vis er det vel godt, at denne skiller sig så meget ud, og det er det egentlig også. Jeg kan godt lide det. Mit problem er bare at jeg har svært ved at forstå det hele. Eller altså jeg forstår det, men.. Jeg har virkelig svært ved at forholde mig til det, specielt enkelte af tingene, som jeg ikke ved om er spoilers, og derfor ikke vil skrive her. Men det er egentlig også den eneste negative ting jeg har at sige om bogen. Der er enkelte steder hvor handlingen er en smule langsommere, men ikke på en dårlig måde. Det gør det bare nemmere at sluge aktion scenerne.

Jeg kan virkelig godt lide Dinea. Hun udvikler sig rigtig meget i gennem bogen, på rigtig mange måder, hvilket er super fedt. Jeg kan godt lide, at hun ikke bare er en eller anden lille nikkedukke. Hun har rent faktisk ben i næsen. Jeg kan også godt lide Lucien, men Dinea er nok min favorit. Handlingen er som nævnt god og spændende. Bogen er skrevet på en lidt anderledes måde. Vi følger skiftevis Dinea og Lucien og så minderne (hvilket giver mening når man læser bogen). Det fungerede rigtig godt, selvom jeg ind i mellem havde lyst til at kyle bogen i hovedet på forfatteren (hvis hun havde været i samme rum som mig), for hvorfor slutte et kapitel med en cliffhanger, og man så skal igennem 2 andre kapitler inden man kommer tilbage. Og sådan var det næsten med alle kapitler. Pisse irriterende. Haha.

Det er altså en virkelig fin bog fra Louise Haiberg, jeg anbefaler den helt klart hvis du godt vil have spænding, aktion og kick-ass kvinder!

Jacob Oliver Krarup: Oprøret

SONY DSC

Forfatter: Jacob Oliver Krarup | Original titel: Oprøret | Serie: Gangene under jorden #1 | Antal Sider: 69
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren

Det overraskede mig lidt hvor kort denne bog var haha. Jeg havde ikke undersøgt det på forhånd. Men det gør intet, selvom jeg godt kunne have ønsket den en smule længere. På den anden side, så er jeg langt fra målgruppen. Jeg kunne godt lide bogen. Jeg kan ikke give den topkarakter, mest fordi jeg ikke er den rigtige målgruppe. Jeg tror at bogen vil passe perfekt til den rigtige målgruppe.

Jacob Oliver Krarup skriver godt og fængende, og jeg kunne godt forestille mig at bogen ville være god til højtlæsning. Derudover kan jeg også rigtig godt lide illustrationerne. De passer super godt til handlingen.

Det er svært at sige så meget mere om bogen, uden at afsløre handlingen, specielt fordi den er så kort haha. Men den er virkelig hyggelig. Jeg læste den under read-a-thonet tilbage i oktober, og det var den simpelthen perfekt til.

Emil Blichenfeldt: Prøven (Thor + Loke)

SONY DSC

Forfatter: Emil Blichenfeldt & Søren Tim Nordbo | Original titel: Prøven | Serie: Thor + Loke #1 | Antal Sider: 141
Stjerner:

Denne bog var jeg meget i tvivl om jeg egentlig havde lyst til at læse. Jeg elsker nordisk mytologi, men tegningerne skræmte mig lidt væk. Men anmeldelser samt et lille smugkig i bogen overbeviste mig, og jeg læste den under readathonet. Jeg blev ikke skuffet. Thor + Loke tegner til at blive en hæsblæsende serie.

Jeg elskede selve historien, den er spændende og der er fart på. Bogen er omend en smule kort, men den er god. Jeg kan virkelig godt lide Thor og Loke på deres eventyr. Dog savnede jeg en smule mere baggrundsinformation, men det er ikke noget der trækker ned.

Jeg er stadig en smule skeptiske i forhold til illustrationerne. De er ikke grimme. Langt fra. Men jeg er bare slet slet ikke vant til tegninger i bøger, og det er stadig noget jeg prøver at vænne mig til. Jeg synes dog at disse tegninger passede utrolig godt til historien, hvilket jo helt klart er et plus! Men det er noget der kræver tilvænning.

Jeg kunne som sagt godt lide selve handlingen og personerne, og jeg glæder mig virkelig til at læse videre, og se hvad der nu kommer til at ske.

Haidi Wigger Klaris: Sjælens Pris

SONY DSC

Forfatter: Haidi Wigger Klaris | Original titel: Sjælens Pris | Serie: Dæmonherskerens Arving #3 | Antal Sider: 278
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

Jeg elskede ikke de to første bøger, men der var alligevel noget ved dem jeg holdt meget af, og selvfølgelig skulle jeg da have slutningen på trilogien med. Derudover har disse bøger sindssyge flotte covers. Jeg er faktisk overrasket over, hvor meget jeg elskede denne bog. Den er klart bedre end de to foregående.

Jeg synes skrivestilen er blevet bedre her, mere moden. I hvert fald fangede den mig meget mere end ved de to første bøger. Det virker mere erfarent på en eller anden måde. Det er en smule svært at forklare.

Noget andet der er med til at jeg elsker bogen mere, er handlingen. Jeg synes virkelig den var spændende og jeg slugte den. Jeg læste den under readathonet, og det flød virkelig godt. Jeg kan dog stadig ikke give den top karakter, ikke fordi den er dårlig, men den manglede stadig lige det sidste til at kunne blive en af mine favoritter, men god det var den!

Jeg elsker handlingen i underverdenen, det er nok min favoritdel i hele trilogien. Det var virkelig godt udført, og jeg elskede at møde alle de nye personer dernede. Jeg vil ikke skrive for meget mere, af frygt for at spoile, og det vil jeg ikke.

Det er faktisk sjældent at jeg synes den sidste bog i en trilogi er bedre end de første, men det synes jeg her. Nøj den var god, sikke en fik afslutning på trilogien.