Category: Review

DNF – Virgina Bergin: The Rain

Forfatter: Virginia Bergin | Original titel: The Rain | Serie: The Rain #1 | Antal Sider: 384
Stjerner:

Det er første gang at jeg skriver en ‘anmeldelse’ af en bog jeg ikke har læst færdig. Jeg kan jo ikke skrive en fyldestgørende en af slagsen, men vil alligevel gerne fortælle hvorfor jeg ikke læser denne bog færdig – for nu i hvert fald.

Jeg glædede mig virkelig til at læse denne. Den er et virkelig fedt cover og den lød spændende. Men da jeg gik i gang med den, måtte jeg simpelthen lægge den på hylden. Jeg planlagde at starte efter en kort pause. Nu er det så næsten et år siden, så hvis jeg skal læse den igen, bliver det fra starten. Grunden til at jeg gik i stå med denne er hovedpersonen. Jeg kunne virkelig ikke snuppe hende. Møg tøs! Hun irriterede mig grænseløst. Jeg kunne ikke se noget som helst positivt i hende overhovedet. Jeg synes dog selve handlingen virkede rigtig god, det jeg nåede, skrivestilen kunne jeg også godt lide. Det er bare hovedpersonen jeg ikke kunne med.

Jeg planlægger at forsøge igen en dag. Man ved jo aldrig. Men det bliver ikke lige foreløbigt. Jeg ville virkelig gerne elske den og hovedpersonen, men hun var alt alt for urealistisk for mig. Ja hun er teenager, men der er grænser for hvor hjernedød man har lov til at være, specielt i den situation vores hovedperson nu engang var i. Har du læst bogen? Hvad synes du om den? Men ja, nu må vi se hvad der sker engang. Hvis jeg engang får den læst færdig vil der komme en ny anmeldelse af bogen. Indtil videre må i nøjes med dette.

Jesper W. Lindberg: Jack the Ripper

Forfatter: Jesper W. Lindberg | Original titel: Jack the Ripper | Serie: Myter og Mysterier #3 | Antal Sider: 224
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

Jeg har ikke læst de andre bøger i denne serie, men jeg ville virkelig gerne læse denne. Jeg har altid været utrolig fascineret af Jack the Ripper, så jeg glædede mig til at se hvordan Lindberg ville tackle opgaven. Jeg blev positivt overrasket. Det er ikke så tit at jeg læser non-fiktion, men jeg synes at Lindberg gør et rigtig godt stykke arbejde. Den var hverken kedelig eller bedrevidende. Han gjorde bogen til en blanding af fakta og fortælling hvilket jeg virkelig godt kunne lide, han tacklede alle myterne virkelig godt, for der er utvivlsomt rigtig mange myter om hvem Jack the Ripper var, og man har jo ikke noget bevis for hvem han virkelig var. Jeg elskede den blanding af billeder af tekst, den gjorde bogen sjov og let at læse. Der var nogle ret ‘grumme’ billeder, eller jeg synes ikke de var, men det kan nogen måske godt synes, billeder af ofrene. Jeg synes det var virkelig fascinerende at se.

Jeg lærte ikke noget nyt om Jack the Ripper, men jeg fik genopfrisket en helt masse, og så synes jeg bare bogen var vildt spændende. Jeg ved ikke om jeg nogensinde bliver fan af non-fiktion, men så længe det er et interessant emne, er jeg altid frisk på at give det et forsøg. Det er helt klart en bog jeg kan anbefale, uanset hvor meget eller lidt man ved om Jack the Ripper. Jeg ved ikke hvad det er ved Jack the Ripper der er så fascinerende, og på en eller anden måde er det vel også en anelse morbidt, at være dybt fascineret af det. Men det er jeg nu. Og da jeg læste bogen kunne jeg ikke lade være med at få ondt af Rippers ofre, selvom det er over 100 år siden de døde. Hvor må det have været forfærdeligt. Ja, også for dem der fandt ligene, for det var sjældent det kønneste syn der mødte dem.

Jeg synes Myter & Mysterier er en rigtig hyggelig lille serie, og jeg glæder mig til at se hvad der ellers kommer, og så kunne jeg da godt tænke mig at give de forgående et forsøg på et eller andet tidspunkt. Læser du non-fiktion?

Karen Marie Moning: Feversong

Forfatter: Karen Marie Moning | Original titel: Feversong | Serie: Fever #9 | Antal Sider: 512
Stjerner:

Der er spoilers fra de forrige bøger i denne anmeldelse.

Denne bog har jeg virkelig ventet på med stor længsel. Feverborn sluttede med en kæmpe cliff hanger. Karen Marie Moning har det med at slutte sine bøger med de værste cliff hangers, men denne overgik virkelig de andre! Fordi jeg har elsket hver eneste bog i denne serie, havde jeg også tårnhøje forventninger til Feversong. Jeg blev heldigvis ikke skuffet!

Feversong starter lige der hvor Feverborn sluttede. Feverborn sluttede jo med at Sinsar Dubh overtog Mac, og mit hjerte gik virkelig i stå. Det var virkelig forfærdeligt og spændende at læse historien fra den psykotiske bog. For det er virkelig hvad den er. Jeg havde så ondt af Mac hele vejen igennem. Hun har udviklet sig helt vildt meget gennem denne serie, og jeg elsker alle sider af hende. Hun er ikke perfekt, langt fra, men hun virker realistisk, og jeg elsker hende. Barrons behøver vi dårligt snakke om. Ham elsker jeg også. Han er fantastisk og fascinerende, og det havde ikke ændret sig her. Ryodan var også fantastisk som altid. En anden interessant person er Dani/Jada. Hun er virkelig fascinerende og jeg elsker hende. Der sker utrolig meget med hende i denne bog, både godt og skidt. Jeg elskede hver en side der blev fortalt fra hendes synsvinkel.

Handlingen i Feversong var fantastisk. Det er afslutningen på selve Fever serien. Der kommer to bøger senere, men de er noget andet. Dette er slutningen på Mac og Barrons historie, og den var fantastisk. Det er den perfekte afslutning. Handlingen var langt fra kedelig. Den var spændende og grusom. Det lykkedes Karen Marie Moning at få mig til at græde mens jeg læste. Det er virkelig sjældent jeg kan græde til en bog, men det skete altså. Det her er virkelig en af mine yndlingsserier. Den er bare fantastisk.

Andrea Hannah: Ulven i Hjertet

Forfatter: Andrea Hannah | Original titel: Of Scars and Stardust | Serie: – | Antal Sider: 314
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Rosinante & Co.

Jeg var lidt forbeholden omkring Ulven i Hjertet da jeg sagde ja. Den er uden for min comfort zone, men den lød alligevel ret interessant. Coveret er ufattelig smukt, det var nok det der fik mig gjort interesseret. Desværre endte bogen op med at blive en ret blandet fornøjelse.

Jeg kunne ret godt lide skrivestilen. Den flød godt og jeg skulle ikke kæmpe mig igennem bogen, på det punkt. Dog hænger skrivestil jo ofte sammen med handling, og handlingen var jeg ikke helt solgt på. Jeg hadede den ikke, men jeg elskede den heller ikke. Jeg havde ofte lyst til at droppe bogen undervejs, men jeg var alligevel tilpas nysgerrig til at læse videre. Jeg havde svært ved at finde ud af hvad det hele drejede sig om, hvem eller hvad ulvene var. Var det psykologisk eller paranormalt? Det var først et godt stykke hen mod slutningen at jeg fandt ud af det. Jeg er ikke skuffet over slutningen, den synes jeg var meget fin egentlig. Bogen var bare utrolig forvirrende! Jeg havde så svært ved at finde ud af hvad der skete, og hvad jeg overhovedet skulle tænke undervejs.

Mit største problem med denne bog er dog personerne. Der er ikke en eneste person jeg kunne lide eller bare forstå. Claire er vores hovedperson, og jeg kunne simpelthen ikke snuppe hende. Hun svingede mellem at være barnlig og irriterende. Hendes lillesøster, Ella, som alle fremstiller som den mest uskyldige og sødeste person i hele verden… Hun irriterede mig næsten endnu mere. Jeg synes hun var utrolig umoden, jeg havde gættet hendes alder meget lavere end den reelt er. Jeg kunne virkelig ikke se alt det søde og hvad ellers ved Ella. Grant brød jeg mig heller ikke om, og ‘romancen’ mellem Grant og Claire virkede alt for kunstig. Claires forældre dog. Dem hadede jeg virkelig. Inderligt. Værre forældre skal man godt nok lede længe efter. Undskyld, men jeg brød mig virkelig ikke om dem.

Bogen var desværre ikke noget for mig, men jeg tror den vil være perfekt for folk der godt kan lide de lidt… mystiske, uklare og surrealistiske fortællinger. Ulven i Hjertet var bare ikke bogen for mig desværre. Har du læst den?

Veronica Roth: Dødens Mærker

Forfatter: Veronica Roth | Original titel: Carve the Mark | Serie: Carve the Mark #1 | Antal Sider: 464
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Så kom der en ny bog fra Veronica Roth, forfatteren bag Divergent trilogien. Jeg har et lidt ambivalent forhold til Divergent, jeg elskede den første, kan overhovedet ikke huske den anden og hader den sidste, så jeg var ret spændt på hvordan Dødens Mærker ville være. Specielt fordi jeg har set en hel del dårlig omtale af den. Men jeg blev bestemt ikke skuffet.

Jeg kan ikke snakke så meget om al den kontrovers der har været, for så meget har jeg ikke fulgt med, men jeg vil prøve en smule. Dødens Mærker har fået en del høvl for at være racistisk, på grund af de to folkeslag. Efter at have læst bogen kan jeg ærlig talt ikke se det, og nogen gange føler jeg lidt at folk bare fisker efter noget negativt. Men hey, så meget har jeg heller ikke gravet i al det. Det andet den har fået høvl for er ‘selvskade’ på grund af dødsmærkerne. Det ene folkefærd laver mærker i armen når de slår nogen ihjel. Jeg kan godt se at nogen måske kan tolke det derhen af, men igen… kulturer og folkeslag er bare forskellige, og uden at vide så meget om historie, vil jeg stadig vædde på at nogen kulturer har gjort lignende i tidernes løb. Men hvad ved jeg. Der jeg vil hen med alt dette… Hvorfor fisker man efter ting? Jeg har set mange andre der heller ikke kan finde de racistiske ting og så videre i bogen. Hvorfor ikke ‘bare’ læse bogen for underholdning og for en god historie? Men nu skal dette ikke blive til et debat indlæg.

Jeg kunne godt lide Dødens Mærker, men jeg elskede den ikke. Jeg ved ikke om den er bedre end Divergent. Den er helt sikkert bedre end de efterfølgende. Jeg glæder mig i hvert fald til at genlæse den og læse den næste og sidste bog. Jeg synes Roths skrivestil var en anelse tungere i denne end i Divergent. Mere moden måske? Jeg kunne rigtig godt lide vores hovedpersoner, Cyra og Akos. Jeg var nok mest vild med Cyra, hun var virkelig interessant og tilpas anderledes end andre kvindelige hovedpersoner. Det kunne jeg godt lide! Akos skulle jeg lige vænne mig til. Det jeg til gengæld virkelig elskede vil Dødens Mærker var deres evner. Det var virkelig unikt og fedt!

Dødens Mærker er virkelig en god bog, en bog som har fået en noget hård start, som jeg ikke synes den fortjener. Det er langt fra den bedste bog jeg har læst, og selvom den var en anelse tung at læse nød jeg den alligevel. Jeg glæder mig til at læse den næste bog. Har du læst den?

Eliot Schrefer: Storhed og Fald

Forfatter: Eliot Schrefer | Original titel: Rise and Fall | Serie: Spirit Animals #6 | Antal Sider: 244
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Jeg bliver mere og mere glad for Spirit Animals. Det er simpelthen en så fantastisk fortælling med mange flere lag end man lige skulle tro. Når jeg sidder og tænker tilbage på de andre bøger og specielt den første, så kan jeg se en stor udvikling!

Jeg elsker Rollans udvikling! Jeg brød mig virkelig ikke meget om ham i starten, men nu er han min favorit! Hans udvikling er fantastisk, og jeg nyder at læse om ham. Jeg elsker også at se ham snakke med de andre. Meilin er også begyndt at vokse på mig. Ikke så meget som Rollan, men jeg kan godt lide hende. Conor og Abeke kan jeg også godt lide. Jeg er specielt vild med Briggan, den store ulv. Dog er det nok Essix jeg elsker mest. Hun er simpelthen fantastisk!

Jeg synes denne bog var lidt mere alvorlig end de andre. Den berørte mørkere emner, og selvom den ikke fik mig til at græde fik jeg da en lille klump i halsen på et tidspunkt. Jeg aner ikke hvordan det er lykkedes så mange forskellige forfattere at skrive en samlet historie, som ingen huller har, hvilket man ellers godt kunne forestille sig ville ske.

Jeg elskede børnenes sammenstød med løven, og jeg glæder mig ufattelig meget til at læse den sidste bog, til at se hvordan det hele det slutter. Har du læst serien?

Jojo Moyes: Alene i Paris

Forfatter: Jojo Moyes | Original titel: Paris for One | Serie: – | Antal Sider: 120
Stjerner:

Jeg har ikke læst meget af Jojo Moyes endnu, men da jeg så denne lille sag til en billig penge kunne jeg ikke lade være med at købe den. Den er ultra kort og tog mig ikke lang tid at læse. Jeg var ret vild med den! Alene i Paris er virkelig en sød lille sag. Det er min anden Moyes bog (eller rettere novelle, denne er jo ikke så lang haha), men jeg er allerede vild med hendes skrivestil, og jeg glæder mig til at læse mere fra hende. Jeg var ret vild med Nell, jeg synes hun var sød og virkelig uheldig i starten. Hendes kæreste hadede jeg stort set med det samme, han var det virkelig bare en kæmpe stor idiot. Handlingen var virkelig sød, og jeg kunne sagtens have set denne som en længere bog, men jeg synes heller ikke at der manglede noget. Den gav mig dog virkelig lyst til at tage på en eventyrlig weekend til Paris 🙂

Nick Clausen: Mareridt & Myrekryb 2

Forfatter: Nick Clausen | Original titel: Mareridt & Myrekryb 2 | Serie: Mareridt & Myrekryb 2 | Antal Sider: 232
Stjerner:

Jeg har virkelig set frem til denne lille sag. Jeg elskede den første. Nick Clausen formår altså at skrive ret creepy historier. Nogle er dog bedre end andre. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal anmelde denne, ligesom med den første. Jeg synes det er ret svært at anmelde novelle samlinger, og generelt bare svært at anmelde noveller. Men jeg forsøger gerne igen, for disse noveller er virkelig gode!

Lad mig starte med coveret. Det er virkelig fedt! Jeg elsker at det er i samme stil som det første bind, dog var jeg mere vild med det første bind.

Lad os så komme til indholdet. Generelt var alle novellerne gode, men selvfølgelig var der nogle der stod stærkere end andre. Jeg vil ikke snakke om alle novellerne, men vælge et par enkelte stykker ud.

Den første novelle i bogen hedder Babysitter og var min favorit. Jeg synes den var vildt fed og creepy på den helt rigtige måde. Jeg ville virkelig ønske at dette var en fuld roman, at Clausen ville arbejde mere på den, for nøj hvor ville jeg gerne læse mere! Indtrængeren var også virkelig interessant! Den var som sådan ikke uhyggelig, men jeg kedede mig ikke. Den satte gang i nogle tanker, hvilket var virkelig fedt! To andre virkelig gode noveller var skole-hjem-samtalen, Dødelige Drømme og Brønden. De er alle vidt forskellige, men virkelig fede. Om de er uhyggelige, ved jeg ikke, men nu skal der så også en del til at skræmme mig. Jeg synes dog ikke at Krabbernes herre var specielt uhyggelig eller creepy. Den var ikke dårlig, den var ret interessant, men ikke uhyggelig. Jeg kunne dog faktisk godt lide krabberne, de var søde. Haha.

Når alt det er sagt, så gad jeg som sagt godt læse mere til babysitteren, den var så fed! Og jeg er spændt på om der mon kommer flere gyser noveller fra Nick Clausens hånd.

Andrzej Sapkowski: Det sidste ønske

Forfatter: Andrzej Sapkowski | Original titel: Ostatnie życzenie | Serie: Witcheren #1 | Antal Sider: 361
Stjerner:

Anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal

Jeg har aldrig spillet The Witcher, men hvis jeg skulle spille et andet spil (udover World of Warcraft), så kunne jeg godt overveje dette. Jeg anede faktisk ikke at det oprindeligt var en bog, før jeg så at Gyldendal oversatte den. Men den virkede spændende, så jeg måtte helt klart give den en chance.

Den var slet ikke som jeg havde forventet, ikke at jeg ved hvad jeg havde forventet. Sapkowski skriver virkelig godt, men det var ikke hans skrivestil jeg forelskede mig i. Nej det var hovedpersonen, Geralt. Han var så kompleks og interessant. Han var virkelig interessant. Jeg elskede hvor virkelighedstro han var. Jeg så ham tydeligt for mig, hans mimik, hans udseende, jeg kunne nærmest høre hans stemme. Okay, jeg ved godt dette går ind under skrivestilen. Men Geralt er genial! Han overraskede mig flere steder, hvilket jeg virkelig godt kunne lide.

Jeg elskede de forskellige væsner og monstre, og Geralts interaktion med alt og alle. Okay, nu snakker jeg om Geralt igen. Han var simpelthen bare genial! Jeg elskede hvert minut med ham, så det var jo godt at han var bogens hovedperson.

Jeg elskede også handlingen, men der var alligevel en lille del der aldrig opslugte mig. Derfor får bogen heller ikke fem stjerner. Den var absolut ikke dårlig eller kedelig, men den forblev ikke hos mig når jeg lagde bogen væk. Til gengæld tror jeg, at det er en genial bog til genlæsning. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse den. Jeg tror man vil opdage mange flere finurlige detaljer ved bogen.

Har du læst bogen eller spillet spillet?

En kuffert fuld af skabninger: Udforsk filmmagien bag Fantastiske skabninger og hvor de findes

Forfatter: Mark Salisbury | Original titel: The Case of Beasts: Explore the Film Wizardry of Fantastic Beasts and Where to Find Them | Serie: – | Antal Sider: 160
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic

For et stykke tid siden fik jeg denne smukke bog ind af døren fra HarperCollins. Den er simpelthen så smuk, og jeg elsker stadig at sidde og bladre den igennem. Jeg kiggede kort i den inden jeg tog ind og så filmen, da jeg ikke ville spoile noget for mig selv. Bagefter gik jeg så rigtigt i gang med at læse den og studere alle billederne. Det er en fantastisk og speciel bog fyldt med finurlige detaljer.

Jeg elsker at bogen er så stor, at der er plads til alle de fantastiske billeder plus teksten. Derudover er det helt fantastisk at selve bogen er formet som en kuffert. Hvor genialt er det ikke lige? Det føles næsten ligesom at dykke ned i Newts kuffert.

Jeg havde lidt regnet med at se billeder af selve skabningerne, men det var der ikke meget af. I stedet kommer vi tæt på alle figurerne, hvilket absolut heller ikke gør noget! Efter at have set filmen, er jeg blevet virkelig glad for karaktererne, så det var kun sjovt at lære dem endnu bedre at kende.

Det jeg nok elsker allermest ved denne bog, er alle detaljerne. Der er simpelthen så mange, man kan bruge så lang tid på at sidde og bladre igennem dem, trække ting ud af lommer og åbne diverse ting.

Selvom jeg har læst hele bogen igennem, er jeg stadig ikke færdig med at kigge i den. Jeg tror man længe vil kunne finde nye detaljer om filmen! Hvis man elsker Harry Potter universet, og elsker filmen, så kan jeg helt klart anbefale denne bog. Den er simpelthen så fin og hyggelig!