Category: Review

Andrea Hannah: Ulven i Hjertet

Forfatter: Andrea Hannah | Original titel: Of Scars and Stardust | Serie: – | Antal Sider: 314
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Rosinante & Co.

Jeg var lidt forbeholden omkring Ulven i Hjertet da jeg sagde ja. Den er uden for min comfort zone, men den lød alligevel ret interessant. Coveret er ufattelig smukt, det var nok det der fik mig gjort interesseret. Desværre endte bogen op med at blive en ret blandet fornøjelse.

Jeg kunne ret godt lide skrivestilen. Den flød godt og jeg skulle ikke kæmpe mig igennem bogen, på det punkt. Dog hænger skrivestil jo ofte sammen med handling, og handlingen var jeg ikke helt solgt på. Jeg hadede den ikke, men jeg elskede den heller ikke. Jeg havde ofte lyst til at droppe bogen undervejs, men jeg var alligevel tilpas nysgerrig til at læse videre. Jeg havde svært ved at finde ud af hvad det hele drejede sig om, hvem eller hvad ulvene var. Var det psykologisk eller paranormalt? Det var først et godt stykke hen mod slutningen at jeg fandt ud af det. Jeg er ikke skuffet over slutningen, den synes jeg var meget fin egentlig. Bogen var bare utrolig forvirrende! Jeg havde så svært ved at finde ud af hvad der skete, og hvad jeg overhovedet skulle tænke undervejs.

Mit største problem med denne bog er dog personerne. Der er ikke en eneste person jeg kunne lide eller bare forstå. Claire er vores hovedperson, og jeg kunne simpelthen ikke snuppe hende. Hun svingede mellem at være barnlig og irriterende. Hendes lillesøster, Ella, som alle fremstiller som den mest uskyldige og sødeste person i hele verden… Hun irriterede mig næsten endnu mere. Jeg synes hun var utrolig umoden, jeg havde gættet hendes alder meget lavere end den reelt er. Jeg kunne virkelig ikke se alt det søde og hvad ellers ved Ella. Grant brød jeg mig heller ikke om, og ‘romancen’ mellem Grant og Claire virkede alt for kunstig. Claires forældre dog. Dem hadede jeg virkelig. Inderligt. Værre forældre skal man godt nok lede længe efter. Undskyld, men jeg brød mig virkelig ikke om dem.

Bogen var desværre ikke noget for mig, men jeg tror den vil være perfekt for folk der godt kan lide de lidt… mystiske, uklare og surrealistiske fortællinger. Ulven i Hjertet var bare ikke bogen for mig desværre. Har du læst den?

Veronica Roth: Dødens Mærker

Forfatter: Veronica Roth | Original titel: Carve the Mark | Serie: Carve the Mark #1 | Antal Sider: 464
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Så kom der en ny bog fra Veronica Roth, forfatteren bag Divergent trilogien. Jeg har et lidt ambivalent forhold til Divergent, jeg elskede den første, kan overhovedet ikke huske den anden og hader den sidste, så jeg var ret spændt på hvordan Dødens Mærker ville være. Specielt fordi jeg har set en hel del dårlig omtale af den. Men jeg blev bestemt ikke skuffet.

Jeg kan ikke snakke så meget om al den kontrovers der har været, for så meget har jeg ikke fulgt med, men jeg vil prøve en smule. Dødens Mærker har fået en del høvl for at være racistisk, på grund af de to folkeslag. Efter at have læst bogen kan jeg ærlig talt ikke se det, og nogen gange føler jeg lidt at folk bare fisker efter noget negativt. Men hey, så meget har jeg heller ikke gravet i al det. Det andet den har fået høvl for er ‘selvskade’ på grund af dødsmærkerne. Det ene folkefærd laver mærker i armen når de slår nogen ihjel. Jeg kan godt se at nogen måske kan tolke det derhen af, men igen… kulturer og folkeslag er bare forskellige, og uden at vide så meget om historie, vil jeg stadig vædde på at nogen kulturer har gjort lignende i tidernes løb. Men hvad ved jeg. Der jeg vil hen med alt dette… Hvorfor fisker man efter ting? Jeg har set mange andre der heller ikke kan finde de racistiske ting og så videre i bogen. Hvorfor ikke ‘bare’ læse bogen for underholdning og for en god historie? Men nu skal dette ikke blive til et debat indlæg.

Jeg kunne godt lide Dødens Mærker, men jeg elskede den ikke. Jeg ved ikke om den er bedre end Divergent. Den er helt sikkert bedre end de efterfølgende. Jeg glæder mig i hvert fald til at genlæse den og læse den næste og sidste bog. Jeg synes Roths skrivestil var en anelse tungere i denne end i Divergent. Mere moden måske? Jeg kunne rigtig godt lide vores hovedpersoner, Cyra og Akos. Jeg var nok mest vild med Cyra, hun var virkelig interessant og tilpas anderledes end andre kvindelige hovedpersoner. Det kunne jeg godt lide! Akos skulle jeg lige vænne mig til. Det jeg til gengæld virkelig elskede vil Dødens Mærker var deres evner. Det var virkelig unikt og fedt!

Dødens Mærker er virkelig en god bog, en bog som har fået en noget hård start, som jeg ikke synes den fortjener. Det er langt fra den bedste bog jeg har læst, og selvom den var en anelse tung at læse nød jeg den alligevel. Jeg glæder mig til at læse den næste bog. Har du læst den?

Eliot Schrefer: Storhed og Fald

Forfatter: Eliot Schrefer | Original titel: Rise and Fall | Serie: Spirit Animals #6 | Antal Sider: 244
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Jeg bliver mere og mere glad for Spirit Animals. Det er simpelthen en så fantastisk fortælling med mange flere lag end man lige skulle tro. Når jeg sidder og tænker tilbage på de andre bøger og specielt den første, så kan jeg se en stor udvikling!

Jeg elsker Rollans udvikling! Jeg brød mig virkelig ikke meget om ham i starten, men nu er han min favorit! Hans udvikling er fantastisk, og jeg nyder at læse om ham. Jeg elsker også at se ham snakke med de andre. Meilin er også begyndt at vokse på mig. Ikke så meget som Rollan, men jeg kan godt lide hende. Conor og Abeke kan jeg også godt lide. Jeg er specielt vild med Briggan, den store ulv. Dog er det nok Essix jeg elsker mest. Hun er simpelthen fantastisk!

Jeg synes denne bog var lidt mere alvorlig end de andre. Den berørte mørkere emner, og selvom den ikke fik mig til at græde fik jeg da en lille klump i halsen på et tidspunkt. Jeg aner ikke hvordan det er lykkedes så mange forskellige forfattere at skrive en samlet historie, som ingen huller har, hvilket man ellers godt kunne forestille sig ville ske.

Jeg elskede børnenes sammenstød med løven, og jeg glæder mig ufattelig meget til at læse den sidste bog, til at se hvordan det hele det slutter. Har du læst serien?

Jojo Moyes: Alene i Paris

Forfatter: Jojo Moyes | Original titel: Paris for One | Serie: – | Antal Sider: 120
Stjerner:

Jeg har ikke læst meget af Jojo Moyes endnu, men da jeg så denne lille sag til en billig penge kunne jeg ikke lade være med at købe den. Den er ultra kort og tog mig ikke lang tid at læse. Jeg var ret vild med den! Alene i Paris er virkelig en sød lille sag. Det er min anden Moyes bog (eller rettere novelle, denne er jo ikke så lang haha), men jeg er allerede vild med hendes skrivestil, og jeg glæder mig til at læse mere fra hende. Jeg var ret vild med Nell, jeg synes hun var sød og virkelig uheldig i starten. Hendes kæreste hadede jeg stort set med det samme, han var det virkelig bare en kæmpe stor idiot. Handlingen var virkelig sød, og jeg kunne sagtens have set denne som en længere bog, men jeg synes heller ikke at der manglede noget. Den gav mig dog virkelig lyst til at tage på en eventyrlig weekend til Paris 🙂

Nick Clausen: Mareridt & Myrekryb 2

Forfatter: Nick Clausen | Original titel: Mareridt & Myrekryb 2 | Serie: Mareridt & Myrekryb 2 | Antal Sider: 232
Stjerner:

Jeg har virkelig set frem til denne lille sag. Jeg elskede den første. Nick Clausen formår altså at skrive ret creepy historier. Nogle er dog bedre end andre. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal anmelde denne, ligesom med den første. Jeg synes det er ret svært at anmelde novelle samlinger, og generelt bare svært at anmelde noveller. Men jeg forsøger gerne igen, for disse noveller er virkelig gode!

Lad mig starte med coveret. Det er virkelig fedt! Jeg elsker at det er i samme stil som det første bind, dog var jeg mere vild med det første bind.

Lad os så komme til indholdet. Generelt var alle novellerne gode, men selvfølgelig var der nogle der stod stærkere end andre. Jeg vil ikke snakke om alle novellerne, men vælge et par enkelte stykker ud.

Den første novelle i bogen hedder Babysitter og var min favorit. Jeg synes den var vildt fed og creepy på den helt rigtige måde. Jeg ville virkelig ønske at dette var en fuld roman, at Clausen ville arbejde mere på den, for nøj hvor ville jeg gerne læse mere! Indtrængeren var også virkelig interessant! Den var som sådan ikke uhyggelig, men jeg kedede mig ikke. Den satte gang i nogle tanker, hvilket var virkelig fedt! To andre virkelig gode noveller var skole-hjem-samtalen, Dødelige Drømme og Brønden. De er alle vidt forskellige, men virkelig fede. Om de er uhyggelige, ved jeg ikke, men nu skal der så også en del til at skræmme mig. Jeg synes dog ikke at Krabbernes herre var specielt uhyggelig eller creepy. Den var ikke dårlig, den var ret interessant, men ikke uhyggelig. Jeg kunne dog faktisk godt lide krabberne, de var søde. Haha.

Når alt det er sagt, så gad jeg som sagt godt læse mere til babysitteren, den var så fed! Og jeg er spændt på om der mon kommer flere gyser noveller fra Nick Clausens hånd.

Andrzej Sapkowski: Det sidste ønske

Forfatter: Andrzej Sapkowski | Original titel: Ostatnie życzenie | Serie: Witcheren #1 | Antal Sider: 361
Stjerner:

Anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal

Jeg har aldrig spillet The Witcher, men hvis jeg skulle spille et andet spil (udover World of Warcraft), så kunne jeg godt overveje dette. Jeg anede faktisk ikke at det oprindeligt var en bog, før jeg så at Gyldendal oversatte den. Men den virkede spændende, så jeg måtte helt klart give den en chance.

Den var slet ikke som jeg havde forventet, ikke at jeg ved hvad jeg havde forventet. Sapkowski skriver virkelig godt, men det var ikke hans skrivestil jeg forelskede mig i. Nej det var hovedpersonen, Geralt. Han var så kompleks og interessant. Han var virkelig interessant. Jeg elskede hvor virkelighedstro han var. Jeg så ham tydeligt for mig, hans mimik, hans udseende, jeg kunne nærmest høre hans stemme. Okay, jeg ved godt dette går ind under skrivestilen. Men Geralt er genial! Han overraskede mig flere steder, hvilket jeg virkelig godt kunne lide.

Jeg elskede de forskellige væsner og monstre, og Geralts interaktion med alt og alle. Okay, nu snakker jeg om Geralt igen. Han var simpelthen bare genial! Jeg elskede hvert minut med ham, så det var jo godt at han var bogens hovedperson.

Jeg elskede også handlingen, men der var alligevel en lille del der aldrig opslugte mig. Derfor får bogen heller ikke fem stjerner. Den var absolut ikke dårlig eller kedelig, men den forblev ikke hos mig når jeg lagde bogen væk. Til gengæld tror jeg, at det er en genial bog til genlæsning. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse den. Jeg tror man vil opdage mange flere finurlige detaljer ved bogen.

Har du læst bogen eller spillet spillet?

En kuffert fuld af skabninger: Udforsk filmmagien bag Fantastiske skabninger og hvor de findes

Forfatter: Mark Salisbury | Original titel: The Case of Beasts: Explore the Film Wizardry of Fantastic Beasts and Where to Find Them | Serie: – | Antal Sider: 160
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic

For et stykke tid siden fik jeg denne smukke bog ind af døren fra HarperCollins. Den er simpelthen så smuk, og jeg elsker stadig at sidde og bladre den igennem. Jeg kiggede kort i den inden jeg tog ind og så filmen, da jeg ikke ville spoile noget for mig selv. Bagefter gik jeg så rigtigt i gang med at læse den og studere alle billederne. Det er en fantastisk og speciel bog fyldt med finurlige detaljer.

Jeg elsker at bogen er så stor, at der er plads til alle de fantastiske billeder plus teksten. Derudover er det helt fantastisk at selve bogen er formet som en kuffert. Hvor genialt er det ikke lige? Det føles næsten ligesom at dykke ned i Newts kuffert.

Jeg havde lidt regnet med at se billeder af selve skabningerne, men det var der ikke meget af. I stedet kommer vi tæt på alle figurerne, hvilket absolut heller ikke gør noget! Efter at have set filmen, er jeg blevet virkelig glad for karaktererne, så det var kun sjovt at lære dem endnu bedre at kende.

Det jeg nok elsker allermest ved denne bog, er alle detaljerne. Der er simpelthen så mange, man kan bruge så lang tid på at sidde og bladre igennem dem, trække ting ud af lommer og åbne diverse ting.

Selvom jeg har læst hele bogen igennem, er jeg stadig ikke færdig med at kigge i den. Jeg tror man længe vil kunne finde nye detaljer om filmen! Hvis man elsker Harry Potter universet, og elsker filmen, så kan jeg helt klart anbefale denne bog. Den er simpelthen så fin og hyggelig!

Åsa Larsson: Gespenst

Forfatter: Åsa Larsson | Original titel: Gasten | Serie: Pax #5 | Antal Sider: 225
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Denne serie bliver bedre og bedre for hver bog synes jeg. Denne bog var fantastisk. Jeg slugte den på et par timer. Siderne vendte nærmest sig selv, Det er en virkelig hyggelig serie. Jeg elsker Viggo og Alrik, men min yndlingsperson i denne bog er nok Iris! Hun bringer bare noget helt specielt med sig, og jeg føler ikke engang vi har set halvdelen af hende endnu. Jeg elsker hendes interaktion med Magnar. Udover Iris, er handlingen nok det jeg også er mest vild med, og gør at denne er min favorit i serien (Indtil videre). Jeg synes virkelig handlingen var spændende, jeg elskede hele opbygningen af gespensterne. Jeg synes også at jeg kan ane en svag udvikling, ikke bare i personerne, men også i selve historien og dens opbygning. Skrivestilen er stadig god, og jeg elsker virkelig illustrationerne, jeg synes virkelig de bringer noget specielt til historien, og historien ville have været en smule flad uden dem. Jeg elsker hvordan alle bøgerne bliver flettet sammen. De står over for en ny udfordring i hver bog, men alligevel er der elementer fra de andre bøger, hvilket er super fedt. Jeg glæder mig virkelig til næste bog i serien! Bøgerne slutter altid med cliff-hangere.

Nicole Boyle Rødtnes: Gennem Sløret

Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes | Original titel: Gennem Sløret | Serie: Ilttyv #3 | Antal Sider: 336
Stjerner:

Den her bog har jeg glædet mig til som et lille barn til juleaften! Jeg elsker Ilttyv serien og jeg elsker Nicole Boyle Rødtnes skrivestil. Kunne Gennem Sløret så leve op til mine forventninger? Næsten!

Det er en fantastisk bog og en fantastisk slutning, men der er en grund til at den får 4 og ikke 5 stjerner, men det vender jeg tilbage til senere. Jeg ved ikke hvad det er forfatteren kan, men jeg bliver altid draget helt ind i fortællingerne, og Gennem Sløret var ingen undtagelse. Denne bog var nok en af de mere grusomme. Grusom på den måde at der er et par scener der er lidt hårde, men det er ikke dårligt! Tværtimod. Jeg synes det er fedt at Rødtnes tør, for jeg føler ofte at young adult forfattere ikke tør gøre de lidt hårde og skræmmende ting. Mine følelser blev i hvert fald vækket og dette var en af de bøger hvor jeg kom med højlydte udbrud under læsningen.

Jeg er helt vild med Shay og Troy, de er forskellige, men alligevel lidt ens, og jeg nød hver af deres fortælling. Det er sjældent jeg er helt vilde med fortællerstilen, når der er flere synsvinkler og de alle er fortalt i jeg-fortæller, men det fungerer super godt her. Jeg synes i hvert fald at det er nemt at adskille de to stemmer. Jeg glemte ofte at kigge øverst på siden for at se hvem der fortalte, men jeg vidste det alligevel.

Handlingen var også god og spændende, og det var en fantastisk slutning! Men det er også her, grunden til at den får 4 stjerner i stedet for 5 skal findes. Den er for kort. Det går simpelthen alt alt for stærkt. Jeg ville gerne have haft lidt mere, at det trak lidt mere ud. Men det kan også være at det bare er min mening. Men det er også det eneste negative jeg kan sige om denne bog og denne trilogi. Jeg elsker den! Jeg glæder mig allerede til at genlæse den, og læse mere fra Nicole Boyle Rødtnes!

Melissa Grey: Midnatspigen

Forfatter: Melissa Grey | Original titel: The Girl at Midnight | Serie: Fjer og Flamme #1 | Antal Sider: 400
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Denne bog glædede jeg mig til, selvom jeg ikke helt vidste hvad jeg kunne forvente. Jeg læste ikke reviews inden, jeg gik bare i gang. Og jeg ved egentlig stadig ikke helt hvad jeg synes om den.

Bogen er ikke dårlig. Langt fra. Faktisk kunne jeg rigtig godt lide den. Men… jeg blev bare aldrig helt indfanget. Jeg kunne sagtens lægge den fra mig, og jeg havde ikke travlt med at komme tilbage til fortællingen. Jeg kan ikke sige hvorfor, og det irriterer mig en lille smule. Måske var det stemningen? Det er ikke så tit jeg snakker om stemningen i bøger, men det er utrolig vigtigt for mig. Måske skulle jeg gøre det lidt oftere.

Jeg kan egentlig godt lide Melissa Greys skrivestil. Den er let og ligetil, ikke for meget hurlumhej men heller ikke for simpel. Jeg kunne også rigtig godt lide universet, det var meget unikt. I hvert fald for mig. Jeg havde dog lidt svært ved at se avicenerne for mig, med deres fjer og det hele. Måske er det også en af grundende til at jeg ikke blev helt fanget af fortællingen.
Jeg er ret vild med Echo. Hun er vild og finder sig ikke i hvad som helst, og hun er ikke frelst. Det kan jeg godt lide. Hun løftede helt klart hele fortællingen.

Selvom jeg ikke var helt fanget af fortællingen, så nød jeg alligevel bogen, og jeg glæder mig til at læse videre i serien. Måske vil jeg blive opslugt som serien udvikler sig?