Category: Review

Nick Clausen: Dødt Kød – Dag 1

Forfatter: Nick Clausen | Original titel: Dødt Kød – Dag 1 | Serie: Dødt Kød #1 | Antal Sider: 124
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Facet

Dødt Kød er en ny lille zombie serie fra Nick Clausen. Indtil videre har jeg været ret begejstret for de fleste af hans bøger, og da jeg jo elsker zombier måtte jeg læse denne. Den er hurtigt læst, og jeg var fuldt ud underholdt hele vejen igennem. Vi følger tre hovedpersoner, Thomas, Dan og Jeanette, og jeg kunne egentlig godt lide dem. Jeg ville dog ønske at Thomas og Jeanette havde været en tand yngre, for de, specielt Thomas, opførte sig ikke altid som en på 18, hvilket han må være siden han havde kørekort. Men skidt, det går nok. Bogens målgruppe er en del yngre end mig, den henvender sig til børn fra 11 år og op, hvilket jeg synes passer rigtig godt.

Vi bliver smidt lige ind i handlingen. Som titlen antyder foregår handlingen på én dag, og det synes jeg er fedt. Det viser hvor hurtigt det hele kan gå, og samtidig hvor kaotisk det kan være. Det var nemlig kaotisk. Ikke på den dårlige måde, men sådan som det skal være når en zombie apokalypse starter. Der var et enkelt lille twist som jeg ret godt kunne lide, og heller ikke havde forudset med det samme.

Der er enkelte illustrationer undervejs, hvilket var super fedt, jeg ville bare ønske at der havde været lidt mere. Grunden til at den ikke får mere end 3 stjerner er måske manglen på illustrationer og så at jeg gerne så at den havde været bare en anelse længere. Den kunne snildt have fyldt to sider, og så have haft lidt flere detaljer, stadig uden at ryge ud af målgruppen. Dødt Kød er en virkelig god bog, som drenge og piger fra 11 års alderen vil være vilde med!

Katja Berger: Sjælehenteren

Forfatter: Katja Berger | Original titel: Sjælehenteren | Serie: Fortællinger fra Døden #1 | Antal Sider: 250
Stjerner:

Anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget Dreamlitt

Sjælehenteren er en bog jeg har set frem til længe. Lige siden at jeg hørte om den første gang. Jeg kender Katja Berger, så jeg er altid lidt nervøs når jeg skal læse noget nyt fra hendes hånd. Men handlingen lyder bare super spændende, lige noget for mig. Katja har også skrevet De 7 Synder som jeg var begejstret for, men denne bog er noget helt andet. Også i skrivestilen. Selvfølgelig er skrivestilen det samme, men den føles alligevel radikalt anderledes. På den gode måde. Jeg er forbløffet over hvor meget hun har udviklet sig fra den første bog til denne. Sjælehenteren er uden tvivl en fantastisk god fortælling!

Jeg er helt vild med Raven. Hun får en ret hård start på efterlivet. Hendes død er grusom, men jeg føler også at den var med til at gøre hende stærkere. Raven har en fantastisk udvikling gennem den relative korte bog. Hun er virkelig rapkæftet og modig, men hun er heller ikke uovervindelig. Der var enkelte perioder hvor filmen knækkede for hende, eller jeg ved ikke om det er det rette ord, men hun virkede ikke helt så uovervindelig der. Jeg kunne virkelig godt lide denne detalje. Rigtig mange gange kan hovedpersoner godt blive for stærke og uovervindelige, og viser aldrig nogle tegn på svaghed. Det gør Raven, og det kan jeg godt lide. Udover Raven var jeg også vild med Døden. Ja, han er så knastør men alligevel så sjov. Jeg kunne virkelig godt lide ham. Vi bliver også introduceret for en anden person, Zeph. Han er mystisk, men samtidig så rapkæftet og sarkastisk. Jeg elsker det! Og så er der Lucifer. Hvem havde nogensinde troet at Lucifer ville være så sjov? Jeg kunne virkelig godt lide ham. Og jeg elsker Ravens første møde med ham. Det var simpelthen en fantastisk scene. Derudover var jeg vild med scenen hvor Raven snakker med Jahve, Lucifer og Døden. Den er så genial. Jeg kan huske at Katja læste den op til bogbloggereventet, men det var fantastisk at læse den igen. Det er virkelig genial humor.

Der er ikke et kedeligt øjeblik i Sjælehenteren. Bogen er kort, men den føles ikke kort. Der sker noget hele tiden, og alle personerne er så spændende og jeg elskede dem på hver deres måde. Jeg er vild med handlingen! Jeg har ikke helt læst noget som dette før. Jeg er virkelig spændt på fortsættelsen, specielt efter den der meget onde slutning.

Line Kyed Knudsen: Rejsen til SELU

Forfatter: Line Kyed Knudsen | Original titel: Rejsen til SELU | Serie: Hvidt Støv #3 | Antal Sider: 244
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Den her bog har jeg virkelig glædet mig til. Det er ingen hemmelighed at jeg elsker zombier, og denne trilogi er bare noget helt specielt. Jeg har virkelig elsket de to første bind. Jeg havde høje forventninger til denne, og den levede næsten op til dem.

Jeg er helt vild med Emily. Hun er ret bad-ass synes, og har tilpasset sig den nye verden forholdsvis godt. Altså så godt som nu kan i sådan en situation. Det er dog også så længe siden at jeg havde en smule svært ved at huske alt. For eksempel, hvor gammel er Tobias? Han behandles og opfører sig som om han er virkelig ung, men jeg kan vitterligt ikke huske det, og det irriterede mig en smule. I starten var jeg også super forvirret da de vilde blev nævnt. Dem kunne jeg slet ikke huske. Det blev dog genopfrisket senere hen, og jeg var helt vild med deres koncept, da jeg kunne huske hvad de egentlig var.

Selve handlingen er vild spændende, og der er ikke et eneste kedeligt øjeblik. Emily og hendes lille gruppe skal kæmpe mod zombier og andre vilde ting. Jeg er vild med, at der også er andre aspekter i historien end ‘bare’ zombier. Hvidt Støv er en utrolig original zombie historie. Den har en masse af de originale elementer, ting som jeg er helt vild med, men den byder også på noget nyt, hvilket er super fedt. Jeg elsker den stemning bogen har, de følelser den fremkalder. Det er meget vagt og svært at forklare, men enten har en bog det eller også har den ikke. Hvidt Støv har.

Alt i alt elsker jeg virkelig Hvidt Støv, og den sneg sig næsten op på 5 stjerner. Hvis jeg gav halve stjerner, ville den få 4½. For at forklare hvad der trækker ned, er jeg nød til at afsløre noget af handlingen, så det gør jeg nu. Hvis du ikke har læst den, eller ikke vil spoilers, så lad være med at læse videre. Jeg kan dog fortælle at det er slutningen.

SPOILERS

Slutningen trækker en smule ned. Ikke meget, og jeg er stadig tilfreds, men jeg vil have mere. Jeg synes slutningen og hele forklaringen på det hvide støv, aliens og deres biokemiske våben er super fedt og originalt, men det gik simpelthen alt alt for hurtigt! Jeg så gerne at det blev forklaret bare en lille smule mere. Måske mere fordi bogen simpelthen bare var så god ellers. Det hele var et uheld og zombierne forsvinder (eller de dør endeligt), og jeg følte at det var en lidt for letkøbt slutning. Men det er altså ikke nok til at trække mere ned, og jeg sadikke med en øv følelse da jeg havde vendt sidste side.

Victoria Aveyard: Sværd af Glas

Forfatter: Victoria Aveyard | Original titel: Glass Sword | Serie: Red Queen #2 | Antal Sider: 464
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal

Dette er en bog jeg har haft stående på reolen længe efterhånden. Jeg ventede til at vi nærmede os udgivelsen for tredje bind. Selvom jeg virkelig elskede første bind, så kunne jeg slet ikke huske den da jeg skulle til at starte på Sværd af Glas. Jeg fandt dog hurtigt en gennemgang af den, og så var det problem stort set løst.

Sværd af glas er næppe en kedelig bog dog, og det er heller ikke der bruger lang tid på at komme i gang. Tværtimod så starter den lige på og hårdt! Selve handlingen var også det der holdt mig mest fast, og jeg er virkelig spændt på udviklingen af plottet.

Jeg kan godt lide Mare, men jeg elskede hende mere i den første bog og håber at det ændrer sig i den næste. Jeg synes hun var mere ynkelig og fjern i denne bog. Jeg kunne egentlig godt lide Cal, men jeg brød mig ikke om Cal og Mare sammen. Jeg synes Mare var så irriterende, og jeg følte slet ikke kemien imellem dem. Tværtimod føltes den påtvungen, så det var ret træls. Generelt er mit største problem i denne bog personerne. Jeg connectede aldrig rigtigt med dem.

Jeg kan rigtig godt lide Sværd af Glas, bortset fra at jeg ikke helt følte for personerne. Det er en rigtig fin historie, men jeg var ikke helt så fanget som i første bind. Jeg tror dog at det ændrer sig i tredje bind, fordi hold da helt op for en cliff-hanger!

Boris Hansen: Vejen til Panteon

Forfatter: Boris Hansen | Original titel: Vejen til Panteon | Serie: Panteon-sagaen #1 | Antal Sider: 428
Stjerner:

Vejen til Panteon har været rigtig hypet, så forventninger har uden tvivl været ret høje. Lad mig starte med at nævne coveret. Det er helt vildt flot! Jeg er helt vild med det. Dog skræmmer de der engle vinger mig en smule. Jeg har et lidt anstrengt forhold til engle. De har aldrig fanget mig helt. Selvom jeg har læst et par enkelte virkelig gode engle bøger, har der virkelig også været mange dårlige! Men lad mig vende tilbage til Panteons engle senere.

Lever Vejen til Panteon op til mine forventninger? Til dels. Jeg har et par enkelte ting der lige trækker en anelse ned. Noget af det jeg er mest fascineret over er dog skrivestilen. Bogen starter i en dystopisk fremtid, hvor vi følger en flok unge et sted der hedder Zonen. Dette er nok mit favorit sted i hele bogen. Jeg elsker stemningen, som er markant anderledes end i fantasy delen. Dette er også en af grundene til at jeg er vild med bogen. Jeg har aldrig oplevet at dystopi og fantasy bliver blandet sammen, men jeg elsker det! Boris Hansen har en fantastisk skrivestil og formår at skrive nogle personer som jeg virkelig godt kunne lide. Jeg synes dog at der manglede et eller andet i fantasy verdenen. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på hvad, men i starten var jeg ikke helt fanget af den. Jeg var fanget af Zonen, men det forsvandt lidt da de fandt ind til den anden verden. Det ændrede sig dog gradvist da vi kom længere ind i den verden.

Vi skiftes mellem at følge Saida og Mardelus, de to engle og så gruppen af drenge fra Zonen, Lucas, Theodor og Ron. Mine to yndlingspersoner er Mardelus og Ron. Jeg var ikke helt så vild med Saida, ikke fordi jeg ikke kunne lide hende. Men Mardelus var bare skøn! Jeg elskede hans små kommentarer, som fik mig til at grine adskillige gange undervejs. Ron var bare genial. Han er simpelthen så irriterende, men samtidigt så genial, og jeg elskede også hans kommentarer. Jeg kunne også godt lide Theodor, og jeg elsker hvordan han er en bognørd der har læst en masse fantasy og er helt vildt begejstret over at finde en fantasy verden og få mulighed for at udforske den. Jeg kunne godt lide Lucas, men jeg følte aldrig forbindelsen mellem ham og Cassandra, som jo forsvandt. Derfor synes jeg også det er tosset at han er så forhippet på at følge hende ind i denne verden. Men okay, hvis ikke han var det, ville der jo ikke være nogen bog 😛

Sikke en slutning! Jeg blev ikke særlig overrasket, da jeg havde gættet det for længe siden. Men det var stadig vildt spændende, og jeg glæder mig helt vildt til at læse den næste bog! Hvilke eventyr venter mon forude?

Amanda Foody: Daughter of the Burning City

Forfatter: Amanda Foody | Original titel: Daughter of the Burning City | Serie: – | Antal Sider: 384
Stjerner:

Daughter of the Burning City er den første bog fra en Fairyloot boks jeg har læst. Og hvor er jeg glad for at den er min første. Den var virkelig god! Jeg er helt vild med coveret, detaljerne i byen nederst er fantastisk!

Det første der slår mig er at Daughter of the Burning City er en enkelt stående bog. Det er ret sjældent, og det var ret fedt! Når det så er sagt, kunne jeg godt have tænkt mig mere. Der er så meget potentiale i hele historien. Det er dog ikke fordi jeg sad med en tom følelse da jeg havde vendt sidste side. Selve historien blev afsluttet, men hele det politiske system er vildt spændende, og jeg vil bare gerne have mere!

Sorina er en rigtig interessant person. Jeg er helt vild med beskrivelsen af hende, specielt hendes udseende. Jeg vil ikke sige mere af frygt for at spoile noget, men det var virkelig interessant! Jeg elsker alle hendes illusioner, de er virkelig interessante. Jeg kunne også godt lide Luca, men i starten var jeg ikke vild med deres forhold, men det ændrede sig efterhånden som historien udviklede sig.

Jeg er vild med selve stemningen i Daughter of the Burning City. Jeg elsker cirkusser/karnevaller, og vil gerne læse mange flere historier med det tema. Så selvom jeg ikke har læst så mange, var jeg helt vild med denne. Amanda Foody er en virkelig dygtig forfatter, og selvom det måske tog lidt tid inden selve historien virkelig udfoldede sig, nød jeg hver enkelt side.

Cecilia Ahern: Flosset

Forfatter: Cecilia Ahern | Original titel: Flawed | Serie: Flawed #1 | Antal Sider: 344
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag

Flosset var en bog som i starten gik lidt hen over hovedet på mig. Ja, jeg havde godt hørt om den, men jeg var langt fra sikker på, hvad den egentlig handlede om, og om jeg ville kunne lide den. Da jeg så, at den blev oversat til dansk, undersøgte jeg den lidt nærmere, og måtte bare give den en chance. Og hvor er jeg glad for, at jeg gjorde det!

Flosset er en virkelig god historie, som jeg blev fuldstændig opslugt af. Jeg kan rigtig godt lide Celestine. Nej, hun er langt fra perfekt. Men jeg nød virkelig hendes udvikling, for hun er nok en af de karakterer, som udvikler sig mest i løbet af bare en enkelt bog. Jeg er fuldstændig vild med hendes indre monolog, specielt i starten. Jeg synes virkelig det virkede realistisk, og selvom jeg slet ikke er som Celestine, kunne jeg på en eller anden måde godt følge hende. Derudover kom hun med et par enkelte kommentarer, som fik mig til at grine, selvom nogle af dem kom i lidt dystre situationer. Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad jeg synes om Art. Jeg hadede ham ikke, men jeg var heller ikke vild med ham

Selve handlingen var jeg helt vild med. Jeg er helt vild med ideen om et “perfekt” samfund. Ikke fordi jeg vil have sådan et samfund, men det var virkelig spændende at læse om, og der var faktisk uhyggeligt mange paralleller til den virkelige verden. Jeg elsker hvordan det hele er bygget op og hvordan det udvikler sig. Jeg er virkelig spændt på, hvordan det hele kommer til at udvikle sig. Jeg glæder mig virkelig meget til at læse næste bog. Jeg har ikke læst noget af Cecilia Ahern før, og de fleste kender hende nok også fra en lidt anden genre, som P.S. I love you, men hendes første YA roman er helt klart værd at læse. Jeg elskede Flosset fra start til slut, virkelig anbefalelsesværdig.

E.B. Heimdal: Ved Daggry Dør Mørket

Forfatter: E.B. Heimdal | Original titel: Ved Daggry Dør Mørket | Serie: Morgendagens Børn | Antal Sider: 352
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Lindbak og Lindbak

Jeg havde glædet mig ret meget til denne bog. Coveret er virkelig flot synes jeg. Den lyder spændende, og den har fået ret gode anmeldelser på vejen. Desværre var det ikke en bog for mig. Jeg har to problemer. Selve grundhistorien tror jeg egentlig kan være fin nok, men jeg fik simpelthen så mange associationer med Fluernes Herre, som jeg læste da jeg gik i folkeskolen. Jeg har også set andre tænke i samme problem. Problemet for mig er bare, at jeg simpelthen ikke kan snuppe Fluernes Herre. Så det er jo virkelig ikke et godt præmis for denne bog. Ikke fra mine øjne. Men fint nok. Mit andet største problem var, at jeg ikke rigtig brød mig om nogle af personerne. Eller det er specielt Ecco og Skye jeg har problemer med. Skye er så svag og kan ikke rigtig tage nogle problemer. Ecco synes jeg bare virkelig kold og arrogant. Sagt på en anden måde, jeg connectede ikke rigtig med nogle af dem. Hvilket er virkelig ærgerligt. Men sådan kan det jo gå. Jeg er sikker på, at hvis man er glad for Fluernes Herre, vil man elske denne bog. Skrivestilen er der egentlig heller ikke noget i vejen med. Og selve ideen for plottet kan jeg også godt lide, min nysgerrighed blev jo trods alt vagt, da jeg læste bagsiden. Og prologen (eller hvad det nu var, i starten af bogen) var jeg fuldstændig vild med. Den var god!

Helge Kastrup: Under

Forfatter: Helge Kastrup | Original titel: Under | Serie: – | Antal Sider: 258
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Ulven og Uglen

Denne bog var desværre ikke mig. Jeg var fra starten i tvivl om den var noget for mig, men den lød alligevel lidt spændende, og coveret er ret fint, men jeg var desværre ikke vild med bogen. Bogen var som sådan ikke dårlig, jeg tror, at den vil være perfekt til det rette publikum. Jeg var aldrig indfanget af historien, det er den bedste måde jeg kan beskrive den. Skrivestilen er måske ikke dårlig, den fangede mig bare aldrig. Jeg savnede lidt den drive, der ville gøre at jeg bare måtte læse videre. Sådan havde jeg det desværre ikke. En anden ting jeg ikke var vild med var hovedpersonen. Eller rettere hans navn. Det er måske en fjollet ting at have et problem med, men det havde jeg. Jeg kan ikke helt tage det seriøst, når forfatteren opkalder sin hovedperson efter sig selv. Jeg har oplevet det i en anden bog, som jeg læste da jeg var yngre, og der var jeg heller ikke vild med det. Det var noget andet, hvis det var en biografi man læste. Det kan godt være, at det bare er mig. Men for ikke at hænge i det negative. Jeg kunne godt se potentialet i plottet. Det var et rigtig spændende præmis, men skrivestilen trak det lidt ned for mig. Ja, det er ikke verdens mest positive anmeldelse, men jeg må bare indrømme, at dette ikke var bogen for mig desværre. Men jeg er sikker på, at der sidder folk derude, som godt vil kunne lide den. Hvis man synes den virker spændende, skal man helt klart give den en chance. Jeg havde mine forbehold allerede fra starten, men jeg tænkte, at man jo kan blive positivt overrasket.

Teri Terry: Nedtælling

Forfatter: Teri Terry | Original titel: Contagion | Serie: Mørkt Stof #1 | Antal Sider: 442
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal

Wow, sikke en bog. Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet. Jeg har læst nogle af bøger af Teri Terry, blandt andet hendes Slettet trilogi, som jeg var meget glad for. Den sidste bog jeg læste af hende, var jeg ikke helt så begejstret for. Så det var med lidt blandede forventninger, at jeg gik i gang med Nedtælling. Lad mig dog lige starte med at nævne coveret. Gyldendal har valgt at give den deres eget cover, i stedet for at bruge det engelske, hvilket jeg er virkelig glad for, for nøj hvor er det bare smukt! Jeg er så vild med det. Det passer til Slettet trilogien, selvom de intet har til fælles, og så er jeg bare vild med galakse effekten og farverne.

Heldigvis er jeg lige så vild med indholdet, som jeg er med coveret. Jeg havde slet ikke forventet at elske den så meget. Den er det bedste jeg har læst fra Teri Terry indtil videre. Jeg var ikke så hooked på den i starten, jeg ved egentlig ikke rigtig hvorfor, men jeg synes der gik lidt tid inden den rigtig kom i gang. Vi skiftevis følger Shay og Callie, og det fungerede rigtig godt. Jeg havde virkelig nemt ved at adskille de to, hvilket jo kun er et plus. Jeg kan rigtig godt lide Shay, selvom hun godt kunne blive lidt for meget ind i mellem. Specielt hendes forhold til Kai kunne godt blive lidt for meget for mig ind i mellem, men det var ikke noget der ødelagde selve handlingen eller læseoplevelsen. Callie var nok min favorit. Jeg nød virkelig at følge hende. Generelt har Teri Terry været virkelig god til at skabe virkelighedstro personer, som man elsker at følge.

Det jeg virkelig elskede ved denne bog, som virkelig kom frem hen af vejen, var selve stemningen. Den er ret mørk. Ikke på en gængs måde, men sådan mere… korrupt. Det er vidst den bedste måde jeg kan beskrive det nu, uden at afsløre alt for meget. Jeg var helt vild med den dystre stemning, at man ikke helt ved hvad der foregår, udover at det er en masse korrupt, og tingene ikke helt er som de skal være. Selve handlingen var fantastisk spændende. Jeg er virkelig imponeret over Teri Terrys skriveevne. Det var helt fantastisk. Der skete så meget, og jeg elskede at se, hvordan selve handlingen udfoldede sig, det var smukt. Jeg er virkelig spændt på at se, hvad der vil ske i den næste bog. Nedtælling lægger op til et kæmpe brag af en serie.

Er du vild med epidemier, mystiske omstændigheder, kærlighed, spænding og noget… korrupt? Så synes jeg, at du skal få fingrene i Nedtælling. Jeg var fuldstændig betaget af historien, og jeg glæder mig til næste bind.