Category: Review

Kenneth Bøgh Andersen: Skæbnemageren

Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabel (Illustrationer) | Original titel: Skæbnemageren | Serie:  | Antal Sider: 176
Stjerner:

Så kom der en ny bog fra Kenneth Bøgh Andersen. Indtil videre har jeg elsket alt hvad jeg har læst af ham, men jeg var faktisk lidt i tvivl om, hvorvidt jeg ville læse denne sag. Grunden? Det er en tegneserie/graphic novel. Jeg har intet imod denne type bøger, dem jeg har læst har jeg faktisk elsket, men jeg kan ikke rigtig finde ud af dem. Men efter at jeg så et par tegninger, vidste jeg, at jeg måtte give den en chance.

Jeg er vild med Skæbnemageren. Så enkelt kan det siges. Det er jo ikke en bog på samme måde, som når der kun er tekst, men Kenneth Bøgh Andersen formår stadig at skabe en fantastisk historie, og det er på trods af, hvor kort den er. Derudover er Lars Gabels illustrationer bare fantastiske. Jeg elsker hvordan den er udført, hvordan illustrationerne ser ud på en måde i starten, og så ændre sig da Simon træder ind i den anden verden. Det var virkelig genialt. Jeg elskede hvordan jeg var nød til at vende bogen på nogle sider. Coveret er fantastisk, specielt med det lille ‘billede’, og det passede bare perfekt sammen med handlingen.

Jeg er også vild med handlingen. Den er kort, men der mangler alligevel intet. Kenneth Bøgh Andersen formår at pakke et fantastisk budskab ind i en virkelig lækker bog, og det er kort og præcist. Jeg synes ikke der manglede noget. Jeg kunne sagtens se, at det er en fortælling der kunne bygges videre på. Jeg er i hvert fald rigtig begejstret. Jeg kunne godt lide Simon, og jeg kunne også godt lide Tom. Jeg kunne også godt lide Skæbnemageren, selvom han var en anelse forvirrende og irriterende, men det går jeg ud fra, var meningen. Hvis du endnu ikke har læst den, så kan jeg varmt anbefale den.

 

Julie Kagawa: Jernkongen

Forfatter: Julie Kagawa | Original titel: The Iron King | Serie: The Iron Fey #1 | Antal Sider: 366
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic

Jeg har allerede læst Jernkongen, bare på engelsk. Men jeg blev begejstret, da jeg så, at den ville blive oversat til dansk. Endnu mere begejstret, da jeg så, at de havde beholdt det smukke cover. Jeg elsker det! Jeg læste bogen for første gang tilbage i 2012, det er ret længe siden. Jeg kunne ikke huske så meget, udover selve grundkernen i historien og at jeg elskede den. Jeg elsker den stadig! Fantastisk fortælling. Du kan læse min første anmeldelse her.

Jeg er vild med Kagawas skrivestil, og jeg havde lidt glemt, hvor sprængfyldt med action Jernkongen er. Nej, det er langt fra den bedste bog jeg har læst, jeg kan pege på masser af ting ved plottet jeg synes kunne strammes lidt op. Men for mig gør det ikke noget. Jeg elsker bogen. Det er sådan en bog man bare skal læse for at nyde en god fortælling, for det er lige hvad den er.

Jeg kan godt lide Meghan. På den ene side, er hun den mest irriterende pige på jorden, og hun træffer så mange dårlige valg og siger irriterende ting. Men på den anden side, og grunden til at jeg virkelig godt kan lide hende, er at hun er så virkelig. Ja hun kan være pisse irriterende, men hun er teenager. Er teenagere ikke irriterende? Så har vi Puck og Ash. Jeg kan godt lide dem begge. Jeg vil altid have et svagt punkt for Ash. Ham kan jeg altså godt lide. Men jeg kan virkelig også godt lide Puck. Han er så sød og nærværende, og ja, bare virkelig sød.

Handlingen er virkelig spændende. Jeg elsker hele ideen med fey verdenen og alle de forskellige væsner der lever derinde, hvordan der er flere sider, der alle bekriger hinanden. Det er fantastisk.

Det eneste negative jeg kan sige om denne bog er oversættelsen. Der var lidt for mange fejl i for min skyld. Nogen gange var der brugt ord, som jeg synes virkede underligt og forstyrrede min læsning. For eksempel bliver der brugt ordet deltagende, som er brugt korrekt nok ifølge ordbogen, men jeg synes ikke det passede ind. Jeg måtte slå sætningen op i den engelske bog, og det engelske ord var sympathy. Jeg er ikke ekspert på teenagere, men jeg vil ikke mene at en 16 årig pige fra landet bruger sådan et udtryk. Derudover var der ret mange slåfejl og adskillige gange hvor der var brug svenske ord, hvilket virkelig undrede mig. Der stod for eksempel av i stedet for af, riktigt i stedet for rigtigt og et par andre, som jeg ikke lige kan huske på stående fod. Derudover synes jeg det var forvirrende at de både brugte ordene alf, elver og fey om de samme væsner, som (efter min hukommelse – husk det er 5 år siden jeg læste den på engelsk) hedder fae på engelsk. For mig var det som sådan ikke forvirrende, fordi jeg jo allerede har læst den før, men jeg har fået af vide af en anden der har læst den på dansk, at hun blev utrolig forvirret over det. Det er ret ærgerligt synes jeg. Jeg synes de skulle have kaldt dem fae, som de gør i den originale, eller fey og så have været konsekvente og brugt det hele vejen igennem. Derudover synes jeg at det var en rigtig fin bog, og der var da også de gange hvor oversættelsen har været spot on, f.eks. da Puck kalder Ash for Prinsemand. Der grinede jeg højlydt. Det var virkelig genialt.

Selvom jeg var lidt hård ved oversættelsen, så er det virkelig en fantastisk bog med en utrolig god historie. Jeg glæder mig allerede til at læse videre i serien, da jeg kan huske de efterfølgende bøger endnu mindre end den første. Er du til eventyr, magiske væsner og kærlighed, så synes jeg du skal tjekke Jernkongen ud.

Christina Bonde: Sjælevært

Forfatter: Christina Bonde | Original titel: Sjælevært | Serie: – | Antal Sider: 369
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

Jeg har læst det meste af Christina Bondes skriverier (Bortset fra hendes varulvebog), og jeg glæder mig altid til at læse mere fra hendes hånd. Bonde har en fantastisk evne til at sno bogstaverne om sin hånd og tryllebinde sin læser. Sådan har jeg det i hvert fald.

Sjælevært er en fantastisk bog. Lad mig starte med at kommentere coveret. Det er simpelthen så smukt! Jeg er fuldstændig forelsket i farverne og træet. Jeg kunne godt undvære parret på forsiden, selvom det giver god mening at det er der. Coveret tiltaler mig virkelig, og skriger bare om at blive læst.

En anden fed ting ved Sjælevært er selve skrivningen. Nu hvor jeg har læst et par bøger af Bonde, er jeg begyndt at lægge mærke til udviklingen af hendes skrivestil. Hun har altid haft en lidt speciel skrivestil, på den gode måde, og den bliver altså bare bedre og bedre. Jeg kunne klart se en forbedring i denne, også i måden selve historien er udført.

Jeg elskede virkelig Sjælevært. Det er en ret unik historie. Jeg har læst en del paranormal romance, men Bonde formår alligevel at sætte sit helt eget personlige præg på genren, og det er super fedt. Bogen var alt det jeg havde forventet, og alligevel slet ikke. Jeg vidste ikke helt hvad jeg forventede, men ikke det jeg fik. Jeg forventede en god læseoplevelse, og det fik jeg dog. Jeg kan godt lide Celina og Bastian, Bastian er jeg specielt vildt med. Sally er bare fuldstændig bedårende. Hende kunne jeg virkelig godt lide.

Der er kun en lille grund til, at bogen ikke får fem stjerner, og det vil jeg gerne forklare. Men det kan jeg ikke gøre uden at afsløre noget af handlingen, så jeg venter til aller sidst, og giver en lille advarsel 😉

Så vidt jeg kan se, er det en enkelt stående bog, hvilket jeg synes er forfriskende. Det er virkelig en fantastisk fortælling, med kærlighed, spænding og drama. Det er helt klart en bog jeg skal genlæse på et tidspunkt, og se om jeg er gået glip af noget i min iver efter at få hele historien på en gang. Jeg glæder mig virkelig til at læse mere fra Christina Bonde, og se hvilken historie hun kan fortælle næste gang.

Spoiler! Så er du advaret.
Der er som sådan ikke insta-love, ikke som i andre bøger. Men der er alligevel lidt, og jeg kan virkelig ikke snuppe insta-love. Så vidt jeg husker, er Celina så skudt i Bastian at hun overvejer alle mulige måder at kunne være sammen med ham på. Inklusiv at tage livet af sig selv. Det er kun meget kort hun overvejer det, og det kan godt være, at jeg har fuldstændig misforstået noget, men det irriterede mig en anelse. Jeg ved godt at hun bar på den anden sjæl (som jeg på stående fod ikke lige kan huske navnet på). For nogen vil insta-love ikke gøre det store, men det er en af de ting der virkelig kan slukke for gnisten hos mig. Heldigvis var alt andet ved bogen så fuldstændig fantastisk, at jeg godt kunne overse det.

Rick Riordan: Thors Hammer

Forfatter: Rick Riordan | Original titel: The Hammer of Thor | Serie: Magnus Chase og de Nordiske Guder #2 | Antal Sider: 512
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen

Det tog mig ret lang tid at læse Thors Hammer af Rick Riordan. Ikke fordi den var dårlig. Det var den langt fra. Men ind i mellem kommer livet bare i vejen. Men jeg kom igennem den, en bog jeg har glædet mig til, lige siden jeg læste den første, og jeg elskede hver en side.

Riordan formår fange læseren, holde spændingen og bare skrive en knaldgod historie. Bogen er så sprængfyldt med humor, at jeg vitterligt sad og grinte højlydt. Også de få gange, jeg læse i toget. Det får man sig et par blikke af. Men jeg var ligeglad, for humoren er bare genial! Jeg elsker at følge Magnus Chase og hans eventyr. Han er ikke verdens heldigste gut, men han tackler nu tingene meget godt. Og så elsker jeg Otis. Der er en bestemt scene i starten, som jeg læste mens jeg ventede på toget. Og jeg måtte virkelig bide mig selv i læben for ikke at skrive af grin. Hvor finder manden dog på alle de ting?

Handlingen var også spændende, lige så god som den første. Jeg nød hver en side, og det er lidt af hvert, den kære flok bliver udsat for. Jeg kan rigtig godt lide slutningen. Den har lidt af en cliff-hanger, og jeg glæder mig så meget til at se, hvad der kommer til at ske i den tredje og sidste bog. Hvordan vil det hele ende?

Hvis du endnu ikke er startet på denne serie, så kan jeg kun varmt anbefale den. Den er virkelig fantastisk og alle aldre kan læse den. Den har en perfekt blanding af spænding, aktion og nordisk mytologi.

Robin Hobb: Snigmorderens Lærling

Forfatter: Robin Hobb | Original titel: Assassin’s Apprentice | Serie: Farseer trilogy #1 | Antal Sider: 432
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Cicero

Jeg har længe haft kig på Snigmorderens Lærling af Robin Hobb, men er af en eller anden grund aldrig kommet videre. Jeg er virkelig glad for at jeg fik muligheden for at læse den nu. Lad mig starte med at nævne coveret. Jeg elsker det, det er virkelig fint, og jeg elsker smudsomslaget og selve bogen under. Perfekt!

Robin Hobb kan et eller andet med ord. Snigmorderens Lærling er en kompliceret men fuldstændig fantastisk historie. Jeg har været enormt lang tid om at læse den, men ikke fordi den var dårlig eller lignende. Det er ikke en bog man kan læse hurtigt, ikke for mig i hvert fald, og så blev jeg ramt af eksamener. Jeg elsker persongalleriet. Jeg er helt vild med Fitz og Chade. Fantastiske personer. Selv de personer som er knap så venlige, kunne jeg godt lide. Altså ikke på samme måde, men jeg elskede at de var så indviklede og realistiske. Jeg var fuldstændig fascineret af Narren, og jeg glæder mig meget til at læse mere om ham!

Handlingen er super spændende, og så er jeg bare vild med snigmordere. Det her er helt klar en bog der skal genlæses, for jeg tror der er mange små detaljer jeg mangler at opfange. Jeg skal helt klart læse videre i serien. Snigmorderens Lærling er en fantastisk fortælling, der er perfekt til alle der elsker fantasy. Det er en af de bedste fantasy bøger til voksne jeg længe har læst. Fitz kunne nok godt gå hen og blive en af mine yndlingspersoner, for han er simpelthen så fantastisk på sin helt egen måde!

Nick Clausen: Hummerkongens Hævn

Forfatter: Nick Clausen | Original titel: Hummerkongens Hævn | Serie: Hummerkongens Hævn #1 | Antal Sider: 202
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Facet

Jeg har læst en del Nick Clausen bøger, og jeg er altid glade for dem. Denne var jeg dog lidt i tvivl om jeg skulle læse. Selve handlingen lød egentlig spændende nok, men hverken titel eller cover fanger mig. Overhovedet. Det er også den største kritik jeg har af bogen. Undskyld, men jeg bryder mig virkelig ikke om coveret. Det værste er egentlig gruppen af mennesker. Jeg kan sagtens se, at de skal forestille personerne fra bogen, men det ser simpelthen så kiksen ud. Derudover kan jeg egentlig godt se at titlen er fin nok. Men da jeg læste bogen, fik jeg ikke rigtig indtryk af en hummer eller en hummerkonge. Kan godt være jeg har opfanget noget forkert. Selve bogen var faktisk rigtig fin. Handlingen flød godt derud og karaktererne var fine. Jeg er vild med Clausens skrivestil. Det kan jeg vidst roligt sige nu. Uanset hvilken form for bog han skriver, skuffer han mig aldrig. Jeg glæder mig til at læse mere af ham, og jeg glæder mig også til at læse videre i Hummerkongens Hævn, for til trods for titel og cover, så er det en rigtig fin historie med stort potentiale, og selvom det ikke er Nick Clausens bedste bog, så bærer den stadig præg af hans dygtige skriveevner.

Michella Rasmussen: Stalker

Forfatter: Michella Rasmussen | Original titel: Stalker | Serie: – | Antal Sider: 214
Stjerner:

Hvordan føles det at blive stalket? Og hvad foregår der egentlig i hovedet på en stalker? Det kommer Michella Rasmussen med et godt bud på i hendes debutroman ‘Stalker’, som er en virkelig interessant og stærk debutroman.

Oprindeligt var jeg ikke sikker på, om jeg egentlig havde lyst til at læse Stalker. Det er jo ikke fantasy. Men jeg blev nu alligevel nysgerrig, og coveret er virkelig fedt. Så da jeg så den til bogforum, købte jeg den med hjem.

Jeg blev positivt overrasket over bogen. Virkelig meget. Jeg synes Michella Rasmussen skriver virkelig godt og medrivende. Det var interessant både at følge Julie og stalkeren. Specielt det at følge stalkeren, høre hans tanker var virkelig interessant. Der var tilpas meget stemning og creepiness. Jeg elsker hvordan det starter stille og uskyldigt og så langsomt eskalerer. Det er sådan jeg kunne forestille mig det ske i virkeligheden.

Den eneste kritik af bogen er slutningen. Jeg synes den manglede et eller andet. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på det. Det gik måske en anelse for hurtigt. Jeg synes sagtens bogen kunne have været længere uden det gjorde noget. Men det er også den eneste kritik jeg har. Stalker er en virkelig velskrevet ungdomsroman, og jeg glæder mig til at læse mere fra Michella Rasmussen.

Sophie Jordan: Vanish

Forfatter: Sophie Jordan | Original titel: Vanish | Serie: Firelight #2 | Antal Sider: 294
Stjerner:

Vanish er anden bog i Sophie Jordans Firelight serie, og den er super god! Jeg elsker at følge Jacindas eventyr og hvordan hun må kæmpe mod Cassian og hans far. Den er super godt skrevet lige som den første bog, og jeg elskede den om end endnu mere. Der var dog et par enkelte småting jeg ikke var vilde med, jeg kan ikke helt beskrive det her uden at risikere at spoile noget. Men lad mig bare sige at jeg er træt af hovedpersoner der vil redde alt og alle. Ind i mellem ville jeg ønske de bare var lidt realistiske. I hvert fald på det område. Af alle personerne er det nok Jacinda jeg bedst kan lide. Samt Cassian. Ham kunne jeg faktisk rigtig godt lide. Jeg kan også godt lide Will, men han havde en tendens til at irritere mig en lille smule til tider.

Nick Clausen: Tidevandet

Forfatter: Nick Clausen | Original titel: Tidevandet | Serie: – | Antal Sider: 152
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Facet

Jeg har læst en del bøger af Nick Clausen indtil videre. Tidevandet var dog gået lidt under min radar, jeg ved ikke helt hvorfor. Men da jeg så at den blev genudgivet med nyt cover, måtte jeg læse den, og det fortryder jeg ikke. Det er en kort men effektiv bog. Den var forudsigelig, men hyggelig på den uhyggelige måde. Clausen formår at give læseren et gys. Selvom jeg måske er for gammel til bogens målgruppe, så nød jeg virkelig fortællingen. Havet har altid været både skræmmende og spændende, her var det dog mest skræmmende. Jeg elskede at følge gruppen af venner prøve at overleve og finde ud af, hvad der egentlig foregik. Jeg elskede de lokale der holdt på hemmeligheden. Det eneste negative jeg kan sige om bogen er personerne. Jeg synes ikke de opførte sig som deres alder. De opførte sig yngre end de var, så da jeg fandt ud af hvor gamle de i virkeligheden er, blev jeg noget forvirret. Men det er også det eneste negative. Det er en rigtig spændende bog, som er velegnet til et stort publikum.

Julie Kagawa: The Iron Warrior

Forfatter: Julie Kagawa | Original titel: The Iron Warrior | Serie: The Iron Fey: Call of the Forgotten #3 | Antal Sider: 330
Stjerner:

Sidste bog i spin off serien til The Iron Fey. En helt fantastisk slutning. Jeg var ikke så vild med denne spin off serie som med den originale, mest fordi jeg ikke er den største fan af Ethan.

Jeg er egentlig ret glad for selve handlingen og plottet. Spændende, om end en smule fladt i forhold til Kagawa’s andre bøger. Men mit største problem er personerne. Jeg er glad for at vi fik et gensyn med Meghan, Ash og Puck. Man jeg har savnet dem! Jeg har aldrig været glad for Ethan, selvom jeg ikke er helt så meget i mod ham her i slutningen af serien. Dog er jeg slet slet ikke fan af MacKenzie. Jeg kan ærlig talt ikke huske om jeg kunne lide hende i de andre bøger, det er alt for længe siden jeg har læst dem. Men hun irriterede mig noget så grusomt gennem hele bogen, og jeg synes egentlig at hun og romancen mellem hende og Ethan var unødvendig og overfladisk. Det kan godt være at det bare er mig, men jeg var slet ikke fan, og det tog alt for meget fokus i bogen.

Bortset fra de irritationsmomenter, så kunne jeg rigtig godt lide bogen. Jeg glæder mig virkelig til at genlæse hele serien en skønne dag, og genopleve alle eventyrerne endnu engang.