Category: Review

Sabrina Mose: Heksedatteren

Forfatter: Sabrina Mose | Original titel: Heksedatteren | Serie: – | Antal Sider: 262
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren

Jeg elsker historier om hekse, selvom jeg ikke har læst så mange af dem. Endnu. Da jeg fik tilbudt Heksedatteren af Sabrina Mose, måtte jeg sige ja. Den lød enormt spændende, og jeg var spændt på, hvad der gemte sig bag coveret. Derudover er det ret spøjst at anmelde en bog fra en forfatter der hedder det samme som mig. Det sker immervæk ikke så tit.

Jeg kunne faktisk rigtig godt lide Heksedatteren. Skrivestilen er let og flydende, og personerne interessante, ligesom selve historien. Jeg var dog ikke helt hooked, og det skyldtes nok at det gik alt for hurtigt. Jeg er vild med selve historien, men jeg kunne godt have brugt lidt mere… tid. Lidt mere tid til at lære historien og personerne at kende. Ind i mellem følte jeg mig helt forpustet.

Jeg kunne ret godt lide Alvira, hun var interessant og et frisk pust til historien. Hun kunne godt være en anelse irriterende ind i mellem, men det synes jeg kun var en positiv ting, for det gjorde hende mere virkelig, og hun er jo teenager. Jeg kunne også godt lide Thor, men jeg følte ikke helt de to sammen. Jeg brød mig ikke om Promilla. Jeg kunne godt følge hendes tankegang, men jeg synes simpelthen ikke der er nogen undskyldning for hendes opførsel, og det trækker desværre ned i min opfattelse af hende.

Selvom jeg ikke helt connectede med selve historien, og jeg fandt nogle fejl her og der, så var jeg godt underholdt under læsningen. Jeg synes helt klart at der er stort potentiale i Heksedatteren, og Sabrina Mose er en lovende forfatter. Jeg er spændt på at se, hvordan hendes forfatterskab udvikler sig gennem tiden. Jeg kan varmt anbefale Heksedatteren, hvis man gerne vil have en underholdende historie om hekse, specielt en der tager udgangspunkt i historien.

Signe Fahl: Ellekongen

Forfatter: Signe Fahl | Original titel: Ellekongen | Serie: Tågespind #1 | Antal Sider: 372
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Ulven og Uglen

Ellekongen var den type bog, hvor jeg ikke rigtig vidste, hvad jeg kunne forvente. Handlingen lyder super spændende, coveret er også flot, men alligevel vidste jeg ikke helt hvad jeg gik ind til. I løbet af læsningen, og da jeg havde vendt sidste side, var jeg dog overrasket. På den gode måde.

Ellekongen er en fascinerende bog. Jeg er ret vild med skrivestilen, selvom den er lidt anderledes, og jeg lige skulle vænne mig til den. Skrivestilen passer dog utrolig godt til selve handlingen, som jo foregår i 1700-tallet, og derudover er den med til at give bogen en helt bestemt stemning, en ret unik stemning, som jeg synes var super fedt. Ellekongen er en ret unik historie. Selvfølgelig er der dele af den, man er stødt på før, men der er også meget der er nyt og unikt, hvilket helt klart er et plus.

Jeg kunne rigtig godt lide Karen. Hun er interessant at følge, og jeg nød hvert et sekund sammen med hende. Karen er en ung pige, der er lidt træt af livets kedelige hverdag. Det er dog ikke længe hun får lov til at beholde sin hverdag, og det er først der, at det egentlig går op for hende, hvad hun har. Ikke at det der sker med hende er dårligt. På nogle punkter er det, på andre punkter er det godt. Det der sker med hende er forudsigeligt på nogle punkter, overraskende på andre. Men det hele er virkelig god læsning. Jeg er også ret vild med Daniel. Der var dog enkelte sider af ham, som jeg ikke var den største fan af, hvilket også er grunden til, at bogen får 4 stjerner i stedet for 5. Overordnet set, kan jeg dog stadig rigtig godt lide ham. Jeg elsker hans interaktioner med Karen, og specielt dialogerne. Det er virkelig godt. Generelt har han nogle virkelig fede replikker, og jeg elsker det.

Jeg elsker hvordan seriens navn bliver brugt i selve historien. Tågespind. Det er et godt ord. Det passer virkelig godt ind, for der er så meget mystik og, ja, tågespind. Ellekongen er virkelig en fantastisk bog. Den overraskede mig, og den slutning havde jeg aldrig set komme. Helt klart et plus. Jeg glæder mig virkelig til at se, hvad der kommer til at se. Hvis du gerne vil have en bog med kærlighed, overtro og masser af mystik, som samtidigt er utrolig velskrevet, kan jeg varmt anbefale Ellekongen.

Mette Finderup: Det (d)øde hus på Egevej

Forfatter: Mette Finderup | Original titel: Det (d)øde hus på Egevej | Serie: – | Antal Sider: 245
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Bolden

Det (d)øde hus på Egevej er en virkelig hyggelig lille fortælling til det yngre publikum, og den kan sagtens læses af alle aldersgrupper, hvis man godt kan lide en hurtiglæst spøgelseshistorie. Lad mig starte med at kommentere coveret lidt. Det er en fantastisk cover! Jeg elsker det, og det var coveret der solgte bogen til mig, helt klart. Det er hyggeligt og creepy på samme tid, giver det mening?

Jeg kunne rigtig godt lide Det (d)øde hus på Egevej, men jeg følte alligevel at den manglede et eller andet. Det hele skete lidt for hurtigt, og løsningerne på pigernes problemer kom en anelse for nemt. Jeg kunne dog godt lide handlingen, og jeg var hele tiden spændt på at se hvad der ville ske. Hvad var det med det hus?

Jeg kan godt lide, at de to søstre, Sofie og Kira, var så forskellige som nat og dag. Jeg er selv enebarn, så om deres interaktioner var realistiske, har jeg lidt svært ved at sige, men det virkede sådan for mig. Kira er helt klar den mest modige og den søster der er mest fremme i skoene. Det er hende der vil tage omvejen, hende der tager chancer, hvor Sofie er den diametrale modsætning. Personligt er jeg nok mest som Sofie, så jeg kunne virkelig godt sætte mig ind i hendes tankegang. Det var også hende der fik den største udfordring i løbet af bogen, hvilket jeg havde set komme, og det var fedt at følge hendes udvikling, på trods af at historien er relativ kort.

Det (d)øde hus på Egevej er en (u)hyggelig lille fortælling, som ikke blot rummer en spøgelseshistorie, men også et budskab om udvikling og at turde tage chancer.

Nicole Boyle Rødtnes: Udstillet

Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes | Original titel: Udstillet | Serie: – | Antal Sider: 284
Stjerner:

Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Jeg er fan af Nicole Boyle Rødtnes bøger, selvom jeg langt fra har læst alt hun har skrevet, og hun har virkelig skrevet meget efterhånden og meget forskelligt. Det er ingen hemmelighed at jeg mest læser fantasy, derfor er Udstillet også en smule uden for min comfort zone, men alligevel en bog jeg glædede mig meget til at læse, både fordi den lyder vildt spændende og den smule jeg hørte til bloggerarrangementet efter bogforum, var virkelig godt.

Reality er ret udspredt, og der findes mange forskellige meninger om det, også mange fordømmende meninger. Jeg indrømmer gerne, at jeg er en af dem med masser af fordomme om reality og deltagerne i diverse programmer. Her er udstillet en ret fantastisk bog. Der er både gode og dårlige sider af at deltage i et reality program, men der er også mange sider som man slet ikke tænker over. En af de fede detaljer ved Udstillet, var de uddrag af en kontrakt. Det er uddrag fra kontrakten til Grænseløs, som er det program vores hovedpersoner deltager i. Uddragene stammer dog fra rigtige kontrakter til realityshows, som engang blev lækket til pressen. Hvor vildt er det ikke lige? Og det er ikke småting de unge mennesker skriver under på. Jeg blev i hvert fald virkelig forbløffet.

Der er to hovedpersoner i Udstillet, Ida og Oliver. De har vidt forskellige grunde til at deltage i programmet, og de håndtere konsekvenserne af programmet meget forskelligt efterfølgende. Jeg har virkelig ondt af Ida, hun har det virkelig ikke nemt, men hun vokser virkelig i løbet af den korte bog, og det er super fedt. Så er der Oliver. For at sige det ligeud, så er han en røv. Og det er han hele vejen igennem bogen, men jeg kan alligevel godt lide ham på en eller anden måde. Der går lidt tid inden han mærker de negative konsekvenser af programmet, men det sker. Det står ret hurtigt klart, at der er sket noget mellem Ida og Oliver, da de deltog i Grænseløs, og stemningen bliver langsomt bygget op, og det er virkelig fedt. En anden fed detalje ved selve bogen var, at hvert kapitel startede med et tilbageblik på selve programmet, eller optakten til programmet. På den måde får vi flere dimensioner af historien, og det gør bare noget helt bestemt. Jeg er også ret vild med David, han er virkelig sød! Jeg var dog ikke den helt store fan af Sofie, hun gik mig lidt på nerverne ind i mellem.

Selve handlingen var fantastisk. Udstillet er så langt fra det jeg normalt læser, men jeg var fuldstændig opslugt, og jeg kunne ikke lægge bogen fra mig. Det er en bog alle burde læse, uanset om man vil deltage i et reality program eller ej. Jeg elskede den så meget, at jeg er lidt ked af, at det er en enkeltstående bog. Jeg vil ha’ mere Ida, David og Oliver.

Stephanie Garber: Caraval

Forfatter: Stephanie Garber | Original titel: Caraval | Serie: Caraval #1 | Antal Sider: 413
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Turbine

Caraval har stået på min tbr liste lige siden den udkom. Coveret er fantastisk, og den lyder spændende. Alligevel gik der lang tid inden jeg rent faktisk læste den, først da Turbine spurgte om jeg ville anmelde den. Jeg har fået den engelske udgave i en tidligere fairyloot boks, men nu fik jeg den danske udgave, med det smukke amerikanske cover. Grunden til at jeg ikke har fået den læst er hypen. Den har fået utrolig meget hype og jeg var simpelthen bange for, at den ikke ville kunne leve op til mine forventninger. Men jeg behøvede ikke være nervøs.

I starten lå bogen og svingede mellem 3 og 4 stjerner, og jeg kunne faktisk ikke helt se hvorfor alle folk elskede den. Jeg synes Caraval var en anelse lang tid om at gå i gang. Jo, der skete der noget, og jeg kedede mig da heller ikke, men jeg ville virkelig gerne læse om selve Caraval, og det der ville ske der, og der gik desværre lidt for lang tid efter min smag. Men det er også det eneste virkelig negative ved denne bog. Efter at Scarlet og Tella ankom til Caraval gik det hele løs. Der blev flere gange sagt: Husk, det er kun et spil. Og det skal man også som læser. Man kan jo ikke lade være med at gætte med selv, og det fede ved denne historie var, at jeg tog fejl ret mange gange. Jeg havde virkelig ikke set slutningen komme.

Jeg kan ret godt lide personerne. Scarlet er ikke min favorit person, det er nok Julian. Han er virkelig velskrevet og mystisk, og jeg havde ret svært ved at regne ham ud. Tella ser man ikke så meget til, men hun var nok ikke lige min favorit. Jeg synes hun havde en tendens til at blive en anelse irriterende, men ikke nok til at det trækker bogen ned.

Den sidste halvdel af bogen er klart den bedste. Der sker simpelthen så meget, og siderne er fyldt med magi og mystisk, og det er virkelig fedt! Jeg elsker, at jeg ikke kunne gætte slutningen med det samme. Og så glæder jeg mig til at læse næste bog. Hvordan den bliver, og hvad jeg kan forvente, har jeg lidt svært ved at gennemskue, men jeg glæder mig!

Kenneth Bøgh Andersen: Blandt Skovens Skygger

Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen | Original titel: Blandt Skovens Skygger | Serie: En rejse gennem natten #1 | Antal Sider: 143
Stjerner:

Man kan næsten ikke gå galt i byen med Kenneth Bøgh Andersen. Jeg har læst en del, men ikke alt af ham efterhånden. Dette er dog den første samling af noveller, men bestemt ikke den sidste. Mest kendt er hans Den Store Djævlekrig nok, men hans samling gysernoveller er bestemt også noget værd. Når det er sagt, så er det dog ikke det bedste jeg har læst af ham. Jeg ved ikke om det skyldes det korte format, men jeg følte at der manglede et eller andet. Historierne var gode, men en smule flade. Og som det typisk er ved noveller, så var nogle af dem bedre end andre. Jeg kan ikke sætte en finger på skrivestilen, den er fantastisk som altid. Og selvom jeg syntes historierne manglede et eller andet, så formåede de alligevel at frembringe gåsehud sådan en kold og mørk efterårsaften. En af de ting jeg dog virkelig elskede ved novelle samlingen var måden novellerne var flettet sammen om hinanden. To og to havde novellerne en lille sammenhængen, og det var virkelig en fed detalje!

Peadar Ó’Guilín: The Call

Forfatter: Peadar Ó’Guilín | Original titel: The Call | Serie: The Call #1 | Antal Sider: 336
Stjerner:

The Call er en bog som jeg havde glædet mig meget til at læse. Jeg så den alle steder, selvom den så lidt forsvandt efterfølgende. Men come on, den handler om Irland. Kender man mig bare en lille smule, ved man, at jeg er en sucker for alt med Irland. Findes der bøger der omhandler Irland på en eller anden måde, kan du være sikker på, at jeg skal læse den. Jeg havde ret høje forventninger til The Call, selvom jeg prøvede at holde dem lidt nede. Det havde jeg dog ikke behøvet, for den var virkelig god!

Lad mig starte med skrivestilen. Den er virkelig anderledes og særpræget, selvom jeg ikke helt kan sætte min finger på hvorfor. Men det er den, og jeg skal gerne være ærlig og indrømme, at det tog mig lidt tid at vænne mig til det. Ikke på en dårlig måde, men jeg skulle lige vænne mig til det. Efter det, så fløj jeg gennem siderne.

Jeg kan virkelig godt lide Nessa, og jeg kan godt lide at hun ikke er som en typisk hovedperson. Hun er ret udfordret fysisk, men det lader hun sig ikke slå ud af. Generelt kunne jeg godt lide de fleste af personerne. O’Guilin formår at skrive rigtig mange forskellige og interessante personer, personer som man kan lide og ikke kan lide, selvom man godt kan lide at følge dem. Giver det mening?

Jeg er helt vild med plottet. Jeg elsker fey, og denne bog er bare genial. Den er virkelig grusom, og det er fedt. Jeg længes at lære mere om hele universet, både Irland som det ser ud i The Call, og om The Grey Land. Det er så fascinerende. Jeg glæder mig virkelig meget til næste bind, hvis den er bare halvt så god som denne, bliver det awesome!

Philip Pullman: Det Gyldne Kompas

Forfatter: Philip Pullman | Original titel: The Golden Compass | Serie: His Dark Materials #1 | Antal Sider: 400
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal

Jeg har aldrig læst denne trilogi. Tro det eller ej. Men den har altid stået på min ønskeseddel. Jeg har faktisk haft den på engelsk, men det var ikke et pænt cover, så den blev gemt lidt væk og jeg fik aldrig læst den. Da jeg så disse smukke nye udgaver fra Gyldendal, fik jeg virkelig lyst til at læse trilogien. Helt ærlig, se lige det cover. Man kan slet ikke fange det ordentligt på et billede. Den er så meget smukkere i virkeligheden, og jeg kunne bruge timer på at se på bogen alene. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente. Jeg har set filmen, og jeg har altid lidt svært ved at læse bogen, hvis jeg har set filmen først, men jeg er virkelig glad for at jeg læste denne, for den var god, selvom jeg ikke var helt solgt!

Jeg kan godt lide Pullmans skrivestil, selvom jeg aldrig blev fanget helt. Jeg havde ingen problemer med at lægge bogen fra mig, hvilket er lidt ærgerligt. Måske skyldes det, at det gik en smule langsomt? Hvilket det nok gjorde, fordi det er første bog og den skal bygge op til hele handlingen. Jeg er tilgengæld vild med hele rejsen. Jeg elsker rejser i bøger, hvilket der er i mange bøger. Men der er bare noget magisk over det, også i Det Gyldne Kompas. Og jeg elsker daimons, og jeg vil have min egen!

Jeg kunne virkelig godt lide Lyra. Hun er en virkelig irriterende ind i mellem, men jeg nød hvert et sekund med hende. Derudover var jeg også helt vild med hendes daimon, Pan. Han var bare så sød. I starten kunne jeg ikke helt lide Lord Asriel, men jeg brød mig mindre og mindre om ham efterhånden som jeg læste videre. Det samme gjaldt for Mrs. Coulter. Jeg kan godt lide de små twist der var, de greb min opmærksomhed, og fik mig til hurtigt at læse videre.

Der er ret mange lag i denne bog, specielt når det kommer til hele det politiske system, som jeg må være ærlig at indrømme, at jeg aldrig helt forstod. Her tror jeg en genlæsning vil være virkelig god, og jeg har også tænkt mig at genlæse den en dag i fremtiden, for at få alle nuancerne med. Dette er også grunden til, at jeg ikke helt forstår, hvorfor det egentlig er en børnebog. Forstår børn alle lagene i denne bog, eller er det bare mig der er langsom og er gået glip af et eller andet? 😛 Uanset hvad, så glæder jeg mig til at læse videre, og se hvad der kommer til at ske for Lyra.

Mette Finderup: Smertensbarn

Forfatter: Mette Finderup | Original titel: Smertensbarn | Serie: Den Grønne Ø #1 | Antal Sider: 262
Stjerner:

Denne bog har jeg glædet mig meget til. Jeg ved ikke hvorfor den næsten fik lov til at stå ulæst på reolen i et år. Men efter at jeg så Mette Finderup til Esbjerg Fantasy Festival i år, blev jeg endnu mere hooked på bogen, så den røg med i bunken til 24hourreadathon. Perfekt læsning til anledningen.

Jeg kan rigtig godt lide Mette Finderups skrivestil. Det er første gang jeg læser noget af hende, men det er bestemt ikke sidste gang. Skrivestilen er frisk og let, og jeg fløj gennem siderne. Sproget er meget moderne, selvom historien foregår i vikingetiden. Det vil nogen måske synes er underligt, det ville jeg måske også, hvis ikke jeg havde hørt hendes foredrag. Hun sagde i noget i stil med, at vi jo i virkeligheden ikke aner, hvordan folk snakkede i vikingetiden. Nej, de snakkede højst sandsynligt ikke som i dag, men vi kan ikke vide det. Derfor synes jeg egentlig det var fint, og det var slet ikke noget der bremsede min læsning.

Gyrith er en noget speciel pige. Hun er pisse irriterende, dum og arrogant. Og alligevel kunne jeg godt lide hende. Hun er teenager, og hun kan være rigtig modbydelig. Når forfattere skrive denne type person, er det altid et hit eller miss for mig. Enten er de blevet skrevet så modbydelige, at jeg ikke bryder mig om dem overhovedet, eller også bliver de skrevet på en måde, så jeg alligevel virkelig godt kan lide dem, på trods af deres anderledes personlighed. Gyrith var hidsig, men hun var virkelig indbegrebet af en teenager. I hvert fald for mig. Jeg kunne virkelig godt lide Balder og Kelt. Det er to virkelig interessante personer, som jeg glæder mig meget til at lære bedre at kende i fremtidige bøger.

Handlingen er virkelig spændende! Jeg elskede da Gyrith tog Sejdrejsen, og alt der skete på den rejse. Jeg elskede hendes møde med Freja. Freja er slet ikke som man ville forvente, hvilket jeg igen synes er super fedt. Mette Finderup formår virkelig at skrive interessante og alsidige personer.

Serien hedder Den Grønne Ø, som jo er et “kælenavn” for Irland. Den har også med Irland at gøre, og jeg forventer lidt, at vi kommer til at befinde os i Irland i den nære fremtid. De der har fulgt mig en lille smule, ved jo at jeg er ellevild med Irland. Jeg knuselsker det land, og det var også en af grundende til, at jeg virkelig gerne ville læse denne serie. Jeg blev virkelig positivt overrasket over Smertensbarn, og jeg glæder mig meget til at læse videre i serien.

Åsa Larson: Hvidslangen

Forfatter: Åsa Larson | Original titel: Vitormen | Serie: PAX #8 | Antal Sider: 225
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Denne bogserie bliver virkelig bedre og bedre. Jeg kan ikke helt finde ud af hvilket bind der er min favorit, men denne er i hvert fald højt oppe. Det jeg er helt vild med i denne er dybden der er kommet. Personerne er begyndt at få mere og mere dybde. Der var specielt enkelte scener der virkelig ramte mig. Jeg er helt vild med at den takler ensomhed, og nogle af scenerne med Lykke-Marie (Mener jeg hun hedder), ramte mig hårdt. Jeg kunne virkelig sætte mig ind i hendes følelse om ikke at blive inviteret med til et event, ikke af samme grund som hende dog, men det ramte stadig.

Jeg er generelt bare vild med hvordan denne serie udvikler sig. Jeg er stadig vild med Viggo og Alrik, de er simpelthen så hyggelige at følge. Jeg er ikke helt solgt på Max og Tarek dog. Jeg synes de er lidt for meget. Jeg ved ikke om de kun er sådan for Viggo og Alriks skyld, men det irriterer mig en anelse. Iris vokser på mig for hver bog, hvilket er super fedt. Jeg elsker virkelig at vi kommer til at lære hende bedre at kende i løbet af denne bog.

Hvidslangen er en meget anderledes PAX bog i forhold til de forrige, men kun på den gode måde. Jeg elsker disse bøger, de er simpelthen så hyggelige og nemme at læse. Jeg elsker også at ‘monsteret’ i denne bog også skiller sig en del ud i forhold til de tidligere bøger. Jeg glæder mig til at læse videre i serien, og hvis du endnu ikke har læst den, kan jeg kun anbefale den!