Category: Books

Cecilia Ahern: Flosset

Forfatter: Cecilia Ahern | Original titel: Flawed | Serie: Flawed #1 | Antal Sider: 344
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag

Flosset var en bog som i starten gik lidt hen over hovedet på mig. Ja, jeg havde godt hørt om den, men jeg var langt fra sikker på, hvad den egentlig handlede om, og om jeg ville kunne lide den. Da jeg så, at den blev oversat til dansk, undersøgte jeg den lidt nærmere, og måtte bare give den en chance. Og hvor er jeg glad for, at jeg gjorde det!

Flosset er en virkelig god historie, som jeg blev fuldstændig opslugt af. Jeg kan rigtig godt lide Celestine. Nej, hun er langt fra perfekt. Men jeg nød virkelig hendes udvikling, for hun er nok en af de karakterer, som udvikler sig mest i løbet af bare en enkelt bog. Jeg er fuldstændig vild med hendes indre monolog, specielt i starten. Jeg synes virkelig det virkede realistisk, og selvom jeg slet ikke er som Celestine, kunne jeg på en eller anden måde godt følge hende. Derudover kom hun med et par enkelte kommentarer, som fik mig til at grine, selvom nogle af dem kom i lidt dystre situationer. Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad jeg synes om Art. Jeg hadede ham ikke, men jeg var heller ikke vild med ham

Selve handlingen var jeg helt vild med. Jeg er helt vild med ideen om et “perfekt” samfund. Ikke fordi jeg vil have sådan et samfund, men det var virkelig spændende at læse om, og der var faktisk uhyggeligt mange paralleller til den virkelige verden. Jeg elsker hvordan det hele er bygget op og hvordan det udvikler sig. Jeg er virkelig spændt på, hvordan det hele kommer til at udvikle sig. Jeg glæder mig virkelig meget til at læse næste bog. Jeg har ikke læst noget af Cecilia Ahern før, og de fleste kender hende nok også fra en lidt anden genre, som P.S. I love you, men hendes første YA roman er helt klart værd at læse. Jeg elskede Flosset fra start til slut, virkelig anbefalelsesværdig.

E.B. Heimdal: Ved Daggry Dør Mørket

Forfatter: E.B. Heimdal | Original titel: Ved Daggry Dør Mørket | Serie: Morgendagens Børn | Antal Sider: 352
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Lindbak og Lindbak

Jeg havde glædet mig ret meget til denne bog. Coveret er virkelig flot synes jeg. Den lyder spændende, og den har fået ret gode anmeldelser på vejen. Desværre var det ikke en bog for mig. Jeg har to problemer. Selve grundhistorien tror jeg egentlig kan være fin nok, men jeg fik simpelthen så mange associationer med Fluernes Herre, som jeg læste da jeg gik i folkeskolen. Jeg har også set andre tænke i samme problem. Problemet for mig er bare, at jeg simpelthen ikke kan snuppe Fluernes Herre. Så det er jo virkelig ikke et godt præmis for denne bog. Ikke fra mine øjne. Men fint nok. Mit andet største problem var, at jeg ikke rigtig brød mig om nogle af personerne. Eller det er specielt Ecco og Skye jeg har problemer med. Skye er så svag og kan ikke rigtig tage nogle problemer. Ecco synes jeg bare virkelig kold og arrogant. Sagt på en anden måde, jeg connectede ikke rigtig med nogle af dem. Hvilket er virkelig ærgerligt. Men sådan kan det jo gå. Jeg er sikker på, at hvis man er glad for Fluernes Herre, vil man elske denne bog. Skrivestilen er der egentlig heller ikke noget i vejen med. Og selve ideen for plottet kan jeg også godt lide, min nysgerrighed blev jo trods alt vagt, da jeg læste bagsiden. Og prologen (eller hvad det nu var, i starten af bogen) var jeg fuldstændig vild med. Den var god!

Helge Kastrup: Under

Forfatter: Helge Kastrup | Original titel: Under | Serie: – | Antal Sider: 258
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Ulven og Uglen

Denne bog var desværre ikke mig. Jeg var fra starten i tvivl om den var noget for mig, men den lød alligevel lidt spændende, og coveret er ret fint, men jeg var desværre ikke vild med bogen. Bogen var som sådan ikke dårlig, jeg tror, at den vil være perfekt til det rette publikum. Jeg var aldrig indfanget af historien, det er den bedste måde jeg kan beskrive den. Skrivestilen er måske ikke dårlig, den fangede mig bare aldrig. Jeg savnede lidt den drive, der ville gøre at jeg bare måtte læse videre. Sådan havde jeg det desværre ikke. En anden ting jeg ikke var vild med var hovedpersonen. Eller rettere hans navn. Det er måske en fjollet ting at have et problem med, men det havde jeg. Jeg kan ikke helt tage det seriøst, når forfatteren opkalder sin hovedperson efter sig selv. Jeg har oplevet det i en anden bog, som jeg læste da jeg var yngre, og der var jeg heller ikke vild med det. Det var noget andet, hvis det var en biografi man læste. Det kan godt være, at det bare er mig. Men for ikke at hænge i det negative. Jeg kunne godt se potentialet i plottet. Det var et rigtig spændende præmis, men skrivestilen trak det lidt ned for mig. Ja, det er ikke verdens mest positive anmeldelse, men jeg må bare indrømme, at dette ikke var bogen for mig desværre. Men jeg er sikker på, at der sidder folk derude, som godt vil kunne lide den. Hvis man synes den virker spændende, skal man helt klart give den en chance. Jeg havde mine forbehold allerede fra starten, men jeg tænkte, at man jo kan blive positivt overrasket.

Mine fem smukkeste bøger

Jeg blev for et stykke tid siden spurgt, om jeg vil vise mine fem smukkeste bøger. Det vil jeg da gerne. Jeg har dog haft super svært ved at vælge, for jeg har virkelig mange smukke bøger. Det kan da også være, at der kommer flere af denne type indlæg, hvis I er interesseret i det?

Skin af Ilka Tampke fik jeg i enten julegave eller fødselsdagsgave, det kan jeg ikke helt huske. Jeg opdagede den via booktube, og blev fuldstændig forelsket i coveret. Jeg synes virkelig det er smukt! Jeg har endnu ikke læst bogen, men jeg glæder mig meget til at se, om indholdet er lige så smukt.

The Glass Arrow af Kristen Simmons er en fantastisk bog. Både indvendigt og udvendigt. Jeg blev igen tiltrukket af coveret, og synes at den virkede spændende. Det er virkelig en fantastisk standalone bog!

Sejlvæveren af Muffy Morrigan. Jeg har ikke læst den endnu, men jeg er så vild med det her cover! Bogen virker også spændende, så jeg glæder mig meget til at læse den.

Stolen Songbird af Danielle L. Jensen er en fantastisk trilogi. Jeg er helt vild med historien. Coveret er også fantastisk smukt! Jeg læste den faktisk i første omgang på min kindle, hvor jeg fik den gennem netgalley, det var faktisk den allerførste bog jeg læste på min kindle. Men jeg elskede den så meget, og synes den var så smuk, at jeg bare måtte eje en fysisk udgave.

Det er længe siden, at jeg har nævn Darkfever af Karen Marie Moning. Det synes jeg i hvert fald selv. Jeg prøver at holde mig i skinnet, men det kan være svært 😛 Jeg er stadig fuldstændig betaget af denne historie. Mange synes coveret på disse udgaver er grimme, det forstår jeg ikke. Jeg synes faktisk det er et rigtig pænt cover, og jeg er lidt ærgerlig over, at det kun er de første 5 bøger der findes i denne stil.

Hvilket cover er din favorit?

Teri Terry: Nedtælling

Forfatter: Teri Terry | Original titel: Contagion | Serie: Mørkt Stof #1 | Antal Sider: 442
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal

Wow, sikke en bog. Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet. Jeg har læst nogle af bøger af Teri Terry, blandt andet hendes Slettet trilogi, som jeg var meget glad for. Den sidste bog jeg læste af hende, var jeg ikke helt så begejstret for. Så det var med lidt blandede forventninger, at jeg gik i gang med Nedtælling. Lad mig dog lige starte med at nævne coveret. Gyldendal har valgt at give den deres eget cover, i stedet for at bruge det engelske, hvilket jeg er virkelig glad for, for nøj hvor er det bare smukt! Jeg er så vild med det. Det passer til Slettet trilogien, selvom de intet har til fælles, og så er jeg bare vild med galakse effekten og farverne.

Heldigvis er jeg lige så vild med indholdet, som jeg er med coveret. Jeg havde slet ikke forventet at elske den så meget. Den er det bedste jeg har læst fra Teri Terry indtil videre. Jeg var ikke så hooked på den i starten, jeg ved egentlig ikke rigtig hvorfor, men jeg synes der gik lidt tid inden den rigtig kom i gang. Vi skiftevis følger Shay og Callie, og det fungerede rigtig godt. Jeg havde virkelig nemt ved at adskille de to, hvilket jo kun er et plus. Jeg kan rigtig godt lide Shay, selvom hun godt kunne blive lidt for meget ind i mellem. Specielt hendes forhold til Kai kunne godt blive lidt for meget for mig ind i mellem, men det var ikke noget der ødelagde selve handlingen eller læseoplevelsen. Callie var nok min favorit. Jeg nød virkelig at følge hende. Generelt har Teri Terry været virkelig god til at skabe virkelighedstro personer, som man elsker at følge.

Det jeg virkelig elskede ved denne bog, som virkelig kom frem hen af vejen, var selve stemningen. Den er ret mørk. Ikke på en gængs måde, men sådan mere… korrupt. Det er vidst den bedste måde jeg kan beskrive det nu, uden at afsløre alt for meget. Jeg var helt vild med den dystre stemning, at man ikke helt ved hvad der foregår, udover at det er en masse korrupt, og tingene ikke helt er som de skal være. Selve handlingen var fantastisk spændende. Jeg er virkelig imponeret over Teri Terrys skriveevne. Det var helt fantastisk. Der skete så meget, og jeg elskede at se, hvordan selve handlingen udfoldede sig, det var smukt. Jeg er virkelig spændt på at se, hvad der vil ske i den næste bog. Nedtælling lægger op til et kæmpe brag af en serie.

Er du vild med epidemier, mystiske omstændigheder, kærlighed, spænding og noget… korrupt? Så synes jeg, at du skal få fingrene i Nedtælling. Jeg var fuldstændig betaget af historien, og jeg glæder mig til næste bind.

Jennifer Donnelly: Mørke Vande

Forfatter: Jennifer Donnelly | Original titel: Dark Tide | Serie: Vandflammens saga #3 | Antal Sider: 412
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Tredje bind om havfruerne. Jeg er stadig fuldstændig vild med de covers. De er simpelthen bare så smukke! Heldigvis passer selve historien også til de covers. Jeg var fuldstændig betaget af Vilde Bølger, som var 2’eren. Jeg var ikke helt så vild med 3’eren. Ikke fordi den var dårlig, langt fra, men simpelthen fordi jeg havde lidt svært ved at huske hvad der var sket, så jeg blev hurtigt forvirret. Men jeg kom nu ganske hurtigt ind i historien alligevel, og så kom der ellers fart på.

Jeg er stadig vild med Sera og Neela. Generelt er jeg vild med alle personerne, på hver deres måde. Donnelly er god til at skabe virkelighedstro personer, og selvom Sera har nogle irriterende sider, som jeg også beskrev i min anmeldelse af bind to, så kan jeg stadig godt lide hende. Skrivestilen er virkelig god, og jeg er stadig helt betaget af den undervands verden som Donnelly har skabt. Det er så ulig noget andet jeg har læst, men det er virkelig fedt.

Jeg glæder mig rigtig meget til at læse fjerde og sidste bind, og engang ude i fremtiden, skal jeg helt klart genlæse hele serien, med korte mellemrum, så jeg kan få den fulde oplevelse. Hvis du endnu ikke har læst denne serie, og gerne vil give dig i kast med nogle havfruer, så kan jeg helt klart anbefale at kigge nærmere på Vandflammens Saga.

Juli bookhaul #76

Det blev til hele otte nye bøger i juli. Har jeg et problem? Næ, jeg elsker bøger 😛 Jeg håber bare snart, at jeg får tid til at læse dem alle.

Der er en god blanding af anmeldereksemplarer, bøger jeg har købt og vundet.

Dette er tredje bog i Rachel Caines The Great Library serie, som jeg er så spændt på at læse. Jeg er helt vild med coveret

Bind to. Jeg har stadig ikke læst Six of Crows, men den står på hylden. Desværre matcher denne nye bog ikke etteren. Den er så meget højere, virkelig irriterende!

Jeg har læst en god portion af Jennifer L. Armentrouts bøger, men aldrig en af hendes contempory. Denne har jeg haft kig på længe, også fordi coveret er så smukt. Jeg glæder mig til at se om jeg vil elske den.

Truthwitch af Susan Dennard har jeg også haft kig på længe, og fik den endelig købt hjem.

En Konges Vej del 1 af Brandon Sanderson har forlaget Ulven og Uglen været så søde at sende mig. Jeg er virkelig spændt på den, men også lidt skræmt haha. Den er mega lang, og så er det kan første del.

Forlaget HarperCollins Nordic har været så søde at sende mig Jerndronningen af Julie Kagawa, tredje bind i hendes Iron Fey serie.

Jeg var så heldig at vinde Ink and Bone af Rachel Caine på twitter. Det er første bind. Jeg ejer den allerede, så jeg forærer denne væk.

Politikens Forlag har sendt mig Kunsten at være normal af Lisa Williamson. Jeg har hørt en del om den på engelsk, og jeg anede ikke jeg ville få den. Det var en dejlig overraskelse at komme hjem til. Hvornår og om jeg får den læst, ved jeg endnu ikke. Har du læst den?

Har du fået nogle gode bøger for nyligt?

Juli wrap-up

Jeg har brugt det meste af juli på at oversætte, men det er da også blevet tid til en smule læsning. Jeg har faktisk formået at få læst 5 bøger, hvilket overrasker mig en smule! Det havde jeg ikke lige forventet. Derudover har jeg brugt måneden på at slappe af, have besøg af familie, være på skadestuen og få en ny kat sammen med min mor. Sådan en helt almindelig juli måned 😉

Jernkongen er en genlæsning, jeg læste den første gang på engelsk for mange år siden. Jeg er stadig super vild med den historie. Den bedste bog jeg har læst er dog nok Nedtælling af Teri Terry. Jeg skal stadig have skrevet en anmeldelse af den, men den kommer snart. Vid bare dette: Den er mega god! Jeg var også vild med Skæbnemageren og Mørke Vande. Ondvinter var den bog jeg brød mig mindst om. Ikke at den var elendig, den var bare ikke lige min kop te.

Anders: Björkelid: Ondvinter

Forfatter: Anders Björkelid | Original titel: Ondvinter | Serie: Fortællingen om blodet #1 | Antal Sider: 295
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Ulven & Uglen

Jeg er ret vild med coveret til denne bog, og den lyder virkelig også spændende. Jeg er dog bange for, at jeg havde en tand for høje forventninger. Det er ikke fordi jeg hadede bogen, det gjorde jeg bestemt ikke. Den var faktisk ret god, og selve historien kunne jeg godt lide. Men jeg havde nogle problemer med den, som jeg desværre havde lidt svært ved at se forbi.

Skrivestilen. Vi kan ikke komme uden om, at skrivestilen er ret vigtig i en bog. Egentlig kan Björkelid godt skrive, men der var en lille detalje som jeg ikke kunne forenes med. Er den fortalt i 3 person eller jeg fortæller? Det ved jeg ikke. Bogen omhandler de to tvillinger Sunia og Wulf, og det er dem der fortæller historien. Altså i vi fortæller, hvilket egentlig er fint nok, men… Vi fortælleren omtaler den enkelte tvilling ved navn, også når de begge omtales i samme sætning. Det er virkelig forvirrende, og det bremsede min læsning hver eneste gang. Ret distraherende, hvilket er super ærgerligt, fordi ellers kunne jeg egentlig godt lide skrivestilen. Jeg kunne bare slet ikke forenes med den fortæller stil. Den er dog unik, det giver jeg den gerne. Men jeg så helst at det var vi, og så enten den ene eller anden der fortalte, ellers skulle det hele være i 3 person. Giver det mening?

Den anden grund til, at jeg havde svært ved Ondvinter, var tvillinger. Jeg connectede aldrig med dem, eller hvad jeg skal sige. Måske hænger det sammen med skrivestilen? Who knows, men jeg interesserede mig ikke rigtig for hvad der skete med dem, og det trækker altså lidt ned i min optik.

Selve handlingen var faktisk god. Jeg skulle ikke kæmpe mig igennem bogen, selvom mit læseflow blev afbrudt adskillige gange. Jeg er dog ikke sikker på, om det er en bog jeg vil genlæse eller om jeg vil fortsætte serien. Har du læst den?

Konkurrence: Vinderen

Ja, konkurrencen sluttede i onsdags, men jeg har ikke lige fået trukket en vinder før nu. Jeg har trukket en tilfældig vinder, som jeg sender en mail til om et øjeblik. Tak fordi I alle ville deltage, og sikke mange fine beskeder og bøger, der var enkelte jeg ikke kender, som jeg helt klart skal tjekke ud.

Vinderen blev: Katrine K. Tillykke!