Category: Books

Fantasy Festival 2017

Så er det snart tid igen årets Fantasy Festival i Esbjerg. Jeg var med for første gang sidste år, og det var en virkelig fed oplevelse! Jeg glæder mig rigtig meget til at skulle med igen. Mit program er proppet, dog fleksibelt så der er tid til at gå rundt og snuse. Jeg skal kigge på bøger, besøge ugler og bare nyde stemningen. Der er enkelte foredrag jeg absolut skal se, andre jeg er lidt løse med. Nu må vi se hvad der sker. Skal du med i år? Hvis du ser mig, så kom endelig hen og sig hej til mig 🙂

Interview med Katja Berger

I dag udkommer Sjælehenteren af Katja Berger. Jeg har allerede læst den, og du kan læse en anmeldelse lige her.

Sjælehenteren starter ret brutalt, hvordan var det at skrive starten?
Den var faktisk ret let og skøn at skrive. Da jeg oprindeligt startede på manuskriptet, eksisterede det (nu) første kapitel ikke, men jeg følte at der manglede noget. Da jeg relativt hurtigt fik inkorporeret Dødens kapitler i det senere manus, kom det endelige første kapitel ret let til mig i den forbindelse. Jeg spurgte mig selv; hvis døden udgør hele dit job og din eksistens, vil den så stadig påvirke dig? Og dét svar syntes jeg var en interessant start.
Ravens første kapitler arbejdede jeg lidt mere med, især stemningen i det første kapitel man møder hende i, samt hendes minder fra sin sidste tid som levende.

Du har tidligere fortalt, at Kane (fra De 7 Synder) minder om dig da du var yngre, og Raven (Fra Sjælehenteren) er som du gerne vil være. Er der andre personer fra Sjælehenteren eller De 7 Synder du identificerer dig med?
Haha. Raven har i hvert fald en del af de karaktertræk, som jeg er begyndt at værdsætte hos mig selv, men dog i en højere grad. Jeg tror at der er en del af mig i alle de karakterer jeg skaber i mine bøger. Selvfølgelig i større eller mindre grad, men jeg kan altid forholde mig til dem, og forstå dem. Jeg er nok lige så stædig som Raven, og kan også godt være lidt så rapkæftet, hvis det slår mig. Min humor er ca. lige så sarkastisk og bidende som Zephs. Men jeg er også nørden Morgan, og selv Døden, Lucifer og Gud selv har dele af mig i sig.

Som Sjælehenter arbejder man inden for forskellige områder. Kan du kort fortælle lidt om dem, og fortælle hvilket område ville du helst stå for og hvilket ville du ikke?
Det er rigtigt. Da jeg skabte Sjælehenternes univers brugte jeg noget tid på at få deres dagligdag til at give mening. De er spredt over flere afdelinger i efterlivet, og hver afdeling er styret af en koordinator, hvis job er at holde øje med alle dødsfald og derefter tildele dem en sjælehenter. Sjælehenterne selv er derefter delt op i afdelinger for de forskellige typer dødsfald.
I Sjælehenteren får vi præsenteret fysiske dødsfald (for eksempel fald eller drukning – Altså hvor selve den fysiske handling er årsag til døden), derudover er der ”ups-holdet” som er ulykker, der aldrig kunne være forudset (du ved, ala tegneserie-uheld), mord, drab og overfald, krig/militær/politi, ukendt årsag og selvmord.
Jeg ville melde mig frivilligt til selvmordsholdet, hvis jeg havde chancen. Lige præcis dét hold har en meget stor betydning for ikke kun bogen, men også for mig. Jeg tror på at alle kan få brug for- eller fortjene en ekstra chance, og jeg vil gerne gøre op med den fordom det er, at selvmord er ”lette løsninger” og ”egoistiske handlinger”. Det vender sig simpelthen i mig, når jeg hører den slags, for ingen der ikke selv har prøvet det, ved hvor svær og hård en situation det er at stå, og overveje at tage sit eget liv.

Du formår at få læseren til at kunne lide både Døden og Lucifer. Hvordan kan det være?
Jeg prøver i hvert fald på det, så hvis det lykkes, er jeg glad. Det var ret vigtigt for mig at skabe både Døden, Lucifer og Jahve (Gud) som hele karakterer på både godt og ondt. De har deres gode og dårlige sider, og er nødt til at passe ind i hver deres ”kasse” – Men jeg ville også gerne have at man så begge sider, og ikke kun den ensidige stereotyp. Derfor legede jeg lidt med de billeder vi typisk har af dem, og gjorde dem mere menneskelige. På den måde er de både nemmere at forholde sig til for læseren, men de får også mere substans som kan bruges i plottet. De er ikke længere kun styret af deres job eller ophav, men af hele deres personlighed, og det giver langt flere gråzoner at lege med.

Hvis du kunne tilbringe en dag sammen med Lucifer, hvad ville I lave?
Puuuh … Jeg tror at jeg ville bede ham tage mig på sightseeing i Helvede. 😀 Nu har jeg jo allerede været der via Raven, men jeg tror det kunne være fedt med en guidet rundtur. Du ved, som de der guides der render rundt i København hver sommer; ”Ja, her har vi så Lavafloden, den har sit udspring i … Hey, pas lige på, det er faktisk varmt … Som jeg sagde, den har sit udspring helt nede ved Leviathans udørk. Dér skal vi ikke hen, men hvad vi derimod skal, er videre til niveau 2. Hvis vi er heldige ser vi Belial i egen mørke person. Eller Ripperen Jack, han var måske frygtet i menneskenes verden, men hernede, her er han en sand legende. I husker måske hans nyeste bog Mord i mørket? Eller kender ham fra talkshowet Dæmoner med mening?”

Hvad har været det mest udfordrende ved at skrive Sjælehenteren?
Jeg syntes faktisk ikke at det var svært at skrive selve bogen. Men det har været svært efterfølgende at tale om den, fordi jeg har været bange for at spoilet fremtidige bind i serien. I Sjælehenteren efterlades man med lidt af en cliffhanger og ret mange ubesvarede spørgsmål, som jeg jo selvfølgelig kender svarene på. Men det gør læserne ikke, og det er sommetider lidt tricky at svare på noget, uden at afsløre for meget. Heldigvis har jeg en sød og dygtig betalæser, jeg kan læsse af på, når jeg er ved at sprænges over noget.

Hvis du kunne tilbringe en dag i en anden bog (Ikke en af dine egne) sammen med en af personerne fra Sjælehenteren, hvem skulle det være, hvilken bog ville I besøge, og hvad ville I lave?
Uh! Jeg tror at jeg ville tage Zeph med til Louise Haibergs Dæmondræberen. Han og Dominic kunne sikkert have en sand fest med piger og sprut. Der er dog nok fare for at deres egoer ville eksplodere. 😉
Ellers tror jeg at jeg ville tage Morgan med til universet fra Victoria Scotts The Collector – Bare så han kan se at nørden i ham, kan være en både god og vigtig egenskab at bevare. Jeg tror han ville falde godt i spænd med Charlie.

Har du ændret noget ved din skriveprocess af Sjælehenteren i forhold til De 7 Synder?
Jeg har researchet meget mere. I Sjælehenteren arbejder jeg med udgangspunkt i en del religiøse myter, som er taget fra biblen og andre religiøse tekster. Og disse har selvfølgelig skulle passe ind i den tidslinje og virkelighed jeg skaber i bogen.
Derudover har jeg været nødsaget til at planlægge meget mere. De 7 synder blev skrevet meget impulsivt, hvor jeg med Sjælehenteren har været nødt til at kigge fremad fra start af. Jeg vidste fra start at der skulle komme tre bøger og hvor det hele ender, så jeg måtte sørge for at hints, plotdele og temaer blev spredt rigtigt ud over alle tre bøger, og også hang sammen. Det går ikke at jeg pludselig glemmer en karakter, forandrer skurken eller lader små hints forblive ubesvarede.

Hvad arbejder du ellers på?
I øjeblikket arbejder jeg på at færdiggøre efterfølgeren til Sjælehenteren, som meget gerne skal være færdigskrevet ved årets udgang og udkomme i 2018. Derudover kommer der selvfølgelig bind 3, som står til udgivelse i 2019.
Uden for dette univers arbejder jeg på en realistisk ungdomsroman om pigen Hannah, og en dystopisk sci-fi serie som kigger på udsigten til en meget ikke-religiøs Dommedag. Disse to projekter er mine største planer og forventninger efter Sjælehenteren, men der ligger en del andre ideer på tegnebrættet. Blandt andet to fagbøger, en letlæsningsserie og et par andre fantasybøger. Jeg håber ikke at jeg bliver arbejdsløs de næste mange år … 😉

Katja Berger: Sjælehenteren

Forfatter: Katja Berger | Original titel: Sjælehenteren | Serie: Fortællinger fra Døden #1 | Antal Sider: 250
Stjerner:

Anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget Dreamlitt

Sjælehenteren er en bog jeg har set frem til længe. Lige siden at jeg hørte om den første gang. Jeg kender Katja Berger, så jeg er altid lidt nervøs når jeg skal læse noget nyt fra hendes hånd. Men handlingen lyder bare super spændende, lige noget for mig. Katja har også skrevet De 7 Synder som jeg var begejstret for, men denne bog er noget helt andet. Også i skrivestilen. Selvfølgelig er skrivestilen det samme, men den føles alligevel radikalt anderledes. På den gode måde. Jeg er forbløffet over hvor meget hun har udviklet sig fra den første bog til denne. Sjælehenteren er uden tvivl en fantastisk god fortælling!

Jeg er helt vild med Raven. Hun får en ret hård start på efterlivet. Hendes død er grusom, men jeg føler også at den var med til at gøre hende stærkere. Raven har en fantastisk udvikling gennem den relative korte bog. Hun er virkelig rapkæftet og modig, men hun er heller ikke uovervindelig. Der var enkelte perioder hvor filmen knækkede for hende, eller jeg ved ikke om det er det rette ord, men hun virkede ikke helt så uovervindelig der. Jeg kunne virkelig godt lide denne detalje. Rigtig mange gange kan hovedpersoner godt blive for stærke og uovervindelige, og viser aldrig nogle tegn på svaghed. Det gør Raven, og det kan jeg godt lide. Udover Raven var jeg også vild med Døden. Ja, han er så knastør men alligevel så sjov. Jeg kunne virkelig godt lide ham. Vi bliver også introduceret for en anden person, Zeph. Han er mystisk, men samtidig så rapkæftet og sarkastisk. Jeg elsker det! Og så er der Lucifer. Hvem havde nogensinde troet at Lucifer ville være så sjov? Jeg kunne virkelig godt lide ham. Og jeg elsker Ravens første møde med ham. Det var simpelthen en fantastisk scene. Derudover var jeg vild med scenen hvor Raven snakker med Jahve, Lucifer og Døden. Den er så genial. Jeg kan huske at Katja læste den op til bogbloggereventet, men det var fantastisk at læse den igen. Det er virkelig genial humor.

Der er ikke et kedeligt øjeblik i Sjælehenteren. Bogen er kort, men den føles ikke kort. Der sker noget hele tiden, og alle personerne er så spændende og jeg elskede dem på hver deres måde. Jeg er vild med handlingen! Jeg har ikke helt læst noget som dette før. Jeg er virkelig spændt på fortsættelsen, specielt efter den der meget onde slutning.

Line Kyed Knudsen: Rejsen til SELU

Forfatter: Line Kyed Knudsen | Original titel: Rejsen til SELU | Serie: Hvidt Støv #3 | Antal Sider: 244
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Den her bog har jeg virkelig glædet mig til. Det er ingen hemmelighed at jeg elsker zombier, og denne trilogi er bare noget helt specielt. Jeg har virkelig elsket de to første bind. Jeg havde høje forventninger til denne, og den levede næsten op til dem.

Jeg er helt vild med Emily. Hun er ret bad-ass synes, og har tilpasset sig den nye verden forholdsvis godt. Altså så godt som nu kan i sådan en situation. Det er dog også så længe siden at jeg havde en smule svært ved at huske alt. For eksempel, hvor gammel er Tobias? Han behandles og opfører sig som om han er virkelig ung, men jeg kan vitterligt ikke huske det, og det irriterede mig en smule. I starten var jeg også super forvirret da de vilde blev nævnt. Dem kunne jeg slet ikke huske. Det blev dog genopfrisket senere hen, og jeg var helt vild med deres koncept, da jeg kunne huske hvad de egentlig var.

Selve handlingen er vild spændende, og der er ikke et eneste kedeligt øjeblik. Emily og hendes lille gruppe skal kæmpe mod zombier og andre vilde ting. Jeg er vild med, at der også er andre aspekter i historien end ‘bare’ zombier. Hvidt Støv er en utrolig original zombie historie. Den har en masse af de originale elementer, ting som jeg er helt vild med, men den byder også på noget nyt, hvilket er super fedt. Jeg elsker den stemning bogen har, de følelser den fremkalder. Det er meget vagt og svært at forklare, men enten har en bog det eller også har den ikke. Hvidt Støv har.

Alt i alt elsker jeg virkelig Hvidt Støv, og den sneg sig næsten op på 5 stjerner. Hvis jeg gav halve stjerner, ville den få 4½. For at forklare hvad der trækker ned, er jeg nød til at afsløre noget af handlingen, så det gør jeg nu. Hvis du ikke har læst den, eller ikke vil spoilers, så lad være med at læse videre. Jeg kan dog fortælle at det er slutningen.

SPOILERS

Slutningen trækker en smule ned. Ikke meget, og jeg er stadig tilfreds, men jeg vil have mere. Jeg synes slutningen og hele forklaringen på det hvide støv, aliens og deres biokemiske våben er super fedt og originalt, men det gik simpelthen alt alt for hurtigt! Jeg så gerne at det blev forklaret bare en lille smule mere. Måske mere fordi bogen simpelthen bare var så god ellers. Det hele var et uheld og zombierne forsvinder (eller de dør endeligt), og jeg følte at det var en lidt for letkøbt slutning. Men det er altså ikke nok til at trække mere ned, og jeg sadikke med en øv følelse da jeg havde vendt sidste side.

Victoria Aveyard: Sværd af Glas

Forfatter: Victoria Aveyard | Original titel: Glass Sword | Serie: Red Queen #2 | Antal Sider: 464
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal

Dette er en bog jeg har haft stående på reolen længe efterhånden. Jeg ventede til at vi nærmede os udgivelsen for tredje bind. Selvom jeg virkelig elskede første bind, så kunne jeg slet ikke huske den da jeg skulle til at starte på Sværd af Glas. Jeg fandt dog hurtigt en gennemgang af den, og så var det problem stort set løst.

Sværd af glas er næppe en kedelig bog dog, og det er heller ikke der bruger lang tid på at komme i gang. Tværtimod så starter den lige på og hårdt! Selve handlingen var også det der holdt mig mest fast, og jeg er virkelig spændt på udviklingen af plottet.

Jeg kan godt lide Mare, men jeg elskede hende mere i den første bog og håber at det ændrer sig i den næste. Jeg synes hun var mere ynkelig og fjern i denne bog. Jeg kunne egentlig godt lide Cal, men jeg brød mig ikke om Cal og Mare sammen. Jeg synes Mare var så irriterende, og jeg følte slet ikke kemien imellem dem. Tværtimod føltes den påtvungen, så det var ret træls. Generelt er mit største problem i denne bog personerne. Jeg connectede aldrig rigtigt med dem.

Jeg kan rigtig godt lide Sværd af Glas, bortset fra at jeg ikke helt følte for personerne. Det er en rigtig fin historie, men jeg var ikke helt så fanget som i første bind. Jeg tror dog at det ændrer sig i tredje bind, fordi hold da helt op for en cliff-hanger!

Boris Hansen: Vejen til Panteon

Forfatter: Boris Hansen | Original titel: Vejen til Panteon | Serie: Panteon-sagaen #1 | Antal Sider: 428
Stjerner:

Vejen til Panteon har været rigtig hypet, så forventninger har uden tvivl været ret høje. Lad mig starte med at nævne coveret. Det er helt vildt flot! Jeg er helt vild med det. Dog skræmmer de der engle vinger mig en smule. Jeg har et lidt anstrengt forhold til engle. De har aldrig fanget mig helt. Selvom jeg har læst et par enkelte virkelig gode engle bøger, har der virkelig også været mange dårlige! Men lad mig vende tilbage til Panteons engle senere.

Lever Vejen til Panteon op til mine forventninger? Til dels. Jeg har et par enkelte ting der lige trækker en anelse ned. Noget af det jeg er mest fascineret over er dog skrivestilen. Bogen starter i en dystopisk fremtid, hvor vi følger en flok unge et sted der hedder Zonen. Dette er nok mit favorit sted i hele bogen. Jeg elsker stemningen, som er markant anderledes end i fantasy delen. Dette er også en af grundene til at jeg er vild med bogen. Jeg har aldrig oplevet at dystopi og fantasy bliver blandet sammen, men jeg elsker det! Boris Hansen har en fantastisk skrivestil og formår at skrive nogle personer som jeg virkelig godt kunne lide. Jeg synes dog at der manglede et eller andet i fantasy verdenen. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på hvad, men i starten var jeg ikke helt fanget af den. Jeg var fanget af Zonen, men det forsvandt lidt da de fandt ind til den anden verden. Det ændrede sig dog gradvist da vi kom længere ind i den verden.

Vi skiftes mellem at følge Saida og Mardelus, de to engle og så gruppen af drenge fra Zonen, Lucas, Theodor og Ron. Mine to yndlingspersoner er Mardelus og Ron. Jeg var ikke helt så vild med Saida, ikke fordi jeg ikke kunne lide hende. Men Mardelus var bare skøn! Jeg elskede hans små kommentarer, som fik mig til at grine adskillige gange undervejs. Ron var bare genial. Han er simpelthen så irriterende, men samtidigt så genial, og jeg elskede også hans kommentarer. Jeg kunne også godt lide Theodor, og jeg elsker hvordan han er en bognørd der har læst en masse fantasy og er helt vildt begejstret over at finde en fantasy verden og få mulighed for at udforske den. Jeg kunne godt lide Lucas, men jeg følte aldrig forbindelsen mellem ham og Cassandra, som jo forsvandt. Derfor synes jeg også det er tosset at han er så forhippet på at følge hende ind i denne verden. Men okay, hvis ikke han var det, ville der jo ikke være nogen bog 😛

Sikke en slutning! Jeg blev ikke særlig overrasket, da jeg havde gættet det for længe siden. Men det var stadig vildt spændende, og jeg glæder mig helt vildt til at læse den næste bog! Hvilke eventyr venter mon forude?

Bogblogger event: Sjælehenteren

I lørdags var jeg til bogblogger event i forbindelsen med Katja Bergers nyeste bog: Sjælehenteren. Det var en dag jeg virkelig havde glædet mig til og den levede fuldstændig op til forventningerne. Det hele startede klokken tolv, hvor vi blev taget godt imod, fik lækre velkomstdrinks og fik snakket en masse.

Vi fik lækker mad i form af tapas! Man, det smagte godt. Derudover var hele indretningen simpelthen så gennemført. Temaet var amerikansk, samt der var små drys af sorte fjer, hvilket jo passer godt sammen med bogen!

Efter maden holdt Katja et lille foredrag, hvor hun fortalte om tankerne bag Sjælehenteren, udgivelsesprocessen samt fremtidige planer, og der er nogle spændende planer der, kan jeg godt fortælle! Hun læste nogle passagers op fra bogen som fik hele flokken til at grine.

Og så viste hun processen bag coveret. Jeg er fuldstændig betaget af coveret, men det har godt nok været under nogle drastiske forandringer! Se bare her:

Det er noget af en udvikling, ikk’?

Undervejs fik vi lækre kager, og jeg er glad for at Katja tænkte på mig, så der ikke var nødder i. De smagte godt, kan jeg godt fortælle jer!

Sidst men ikke mindst fik vi en fantastisk goodiebag, som indeholdt bogen samt nogle andre små sjove ting. Jeg fik selvfølgelig bogen signeret, og jeg er allerede i fuld gang med at læse den.

August bookhaul #77

August har været en god måned på bogfronten 🙂 Hele 16 bøger blev det til! (Ikke alle sammen er på billedet her)

Jeg modtog Klovn af Michael Kamp fra forlaget Tellerup. Jeg har kunne lide de fleste af Kamps bøger, og klovne er noget af det eneste der kan skræmme mig, så jeg er spændt på, om hvor skræmmende denne er.

Noget andet der kan skræmme mig er dukker. Dette er tredje bind i Nick Clausens Mareridt & Myrekryb, som jeg har fået af forlaget Facet. Jeg er ret spændt på denne samling af noveller.

Fra Gyldendal har jeg fået Rejsen til Selu som er tredje bind i Hvidt Støv af Line Kyed Knudsen. Virkelig god serie, og jeg har allerede læst denne bog. Den var god!

Jeg har fået denne smukke bog, Diali af Charlotte Fischer af forlaget Facet.

Endnu en zombie bog og endnu en Nick Clausen bog, nemlig Dødt Kød dag 1 fra forlaget Facet

Fra Tellerup har jeg fået Akkanas Gåde som er andet bind i Panteon Sagaen af Boris Hansen. Jeg har lige læst 1’eren, og den var god!

Fra forlaget Alhambra har jeg fået denne smukke bog! Urmageren i Filigree Street af Natasha Pulley

Ikke decideret bøger, men disse bogmærker lå i pakken med bøger fra forlaget Facet, og jeg elsker bogmærker! Og bogmærker som matcher bøger er endnu bedre.

PAX 7 og 8 har jeg fået fra forlaget Alvilda, og jeg glæder mig til at læse videre i denne hyggelige serie.

Forlaget Alvilda har også været så søde at sende Havets Magi som er 4 og sidste bind i Jennifer Donnellys Havfrue serie.

Derudover var jeg så heldig at vinde en J.K. Rowling pakke hos Saxo på instagram! I den var 3 “bag om” fantastiske skabninger og hvor de findes filmen samt en malebog, jeg har allerede malebogen samt den ene bog. De to andre glæder jeg mig til at bladre igennem. Men endnu mere spændende var denne fine sag! Harry Potter og hemmelighedernes kammer i den illustrerede udgave! Jeg har ville have disse bøger så længe, for de er bare så fine! Men de er også ret dyre, og jeg har ikke lige haft penge til dem. Jeg har stadig ikke den første i den illustrerede udgave, og den tredje kommer vidst her i efteråret. Så dem må jeg hellere spare sammen til eller ønske mig.

Har I fået noget spændende ind gennem døren i august?

August wrap-up

Så er august allerede forbi, efteråret er startet og et nyt semester lurer lige om hjørnet. Jeg kan godt lide efterår. Vi har ikke haft den vilde sommer, men jeg elsker efterårets farver, halloween, hygge med tæpper, varm kakao og en god bog eller film.

Min august har været en blanding af arbejde og afslapning. Jeg har fået Gabriels Inferno 2 tilbage, og er i fuld gang med at rette den. Det er hårdt! Jeg har dog også taget en hel del fri, for det har jeg haft brug for hvis jeg ikke skulle brænde helt sammen. Sommerens eksamener var virkelig hårde, og jeg tror ikke efterårssemester bliver nemmere. Der er i hvert fald ikke et eneste fag jeg glæder mig til at have, så det skal bare overstås. Men derfor har jeg haft brug for at slappe af og bare læse lidt.

Jeg fik læst 6 bøger i august, hvilket jeg er godt tilfreds med! Jeg glemte selvfølgelig at tage et samlet billede af dem, og et par af bøgerne har jeg ikke længere, så I må nøjes med følgende 😉

Den bedste bog var nok Flosset af Cecilia Ahern. Virkelig god! Jeg var dog også begejstret for Daughter of the Burning City, Sværd af Glas og Rejsen til SELU. Der kommer en anmeldelse af de to sidste bøger inden længe. Jeg var ikke begejstret for Under af Helge Kastrup. Den var desværre ikke lige min kop te. Det var Ved daggry dør mørket af E.B. Heimdal heller ikke desværre, lidt for mange Lord of the Flies vibes.

Har du læst noget godt i august?

Amanda Foody: Daughter of the Burning City

Forfatter: Amanda Foody | Original titel: Daughter of the Burning City | Serie: – | Antal Sider: 384
Stjerner:

Daughter of the Burning City er den første bog fra en Fairyloot boks jeg har læst. Og hvor er jeg glad for at den er min første. Den var virkelig god! Jeg er helt vild med coveret, detaljerne i byen nederst er fantastisk!

Det første der slår mig er at Daughter of the Burning City er en enkelt stående bog. Det er ret sjældent, og det var ret fedt! Når det så er sagt, kunne jeg godt have tænkt mig mere. Der er så meget potentiale i hele historien. Det er dog ikke fordi jeg sad med en tom følelse da jeg havde vendt sidste side. Selve historien blev afsluttet, men hele det politiske system er vildt spændende, og jeg vil bare gerne have mere!

Sorina er en rigtig interessant person. Jeg er helt vild med beskrivelsen af hende, specielt hendes udseende. Jeg vil ikke sige mere af frygt for at spoile noget, men det var virkelig interessant! Jeg elsker alle hendes illusioner, de er virkelig interessante. Jeg kunne også godt lide Luca, men i starten var jeg ikke vild med deres forhold, men det ændrede sig efterhånden som historien udviklede sig.

Jeg er vild med selve stemningen i Daughter of the Burning City. Jeg elsker cirkusser/karnevaller, og vil gerne læse mange flere historier med det tema. Så selvom jeg ikke har læst så mange, var jeg helt vild med denne. Amanda Foody er en virkelig dygtig forfatter, og selvom det måske tog lidt tid inden selve historien virkelig udfoldede sig, nød jeg hver enkelt side.