Category: Books

3 bøger der fik mig til at græde

Jeg græder sjældent til bøger, men det er dog sket et par gange. Der vil forekomme spoilers i indlægget.

Jennifer L. Armentrout: Opposition

Jeg græd ikke ugly tears, men mere stille og roligt. Den rørte mig dybt, og der er en eneste grund til det. Der er en helt bestemt scene. Jeg kunne mærke tårerne presse sig på, og til sidst måtte jeg give efter. Jeg kan ikke huske præcis hvornår eller præcis hvad der skete, det er en del år siden jeg læste den. På et tidspunkt finder Katy, hovedpersonen, ud af at hendes mor er død og er blevet ‘erstattet’ af en Luxen, som har overtaget morens DNA. Jeg bryder sammen da Katy gør det. Det var simpelthen så hjerteskærende. Det gjorde virkelig ondt i hjertet.

Jojo Moyes: Mig før dig

Mig før dig er en utrolig populær bog. Den er slet ikke hvad jeg normalt ville læse. Men jeg blev nysgerrig, som jeg ind i mellem bliver, og ville se hvad det var folk snakkede om. Alle sagde at jeg skulle have kleenex klar. Jeg tænkte, ja ja, det er der sagt så mange gange før, hvor mine øjne var knastørre. Jeg læste og læste, og der skete ikke så meget. Jeg kunne vældig godt lide den, men ingen tårer. Men så! Hen mod slutningen. Langsomt kunne jeg mærke tårerne trænge sig på, og så brød de ud. Jeg græd, hulkede nærmest. Jeg havde ikke regnet med at bogen ville ramme så hårdt som den gjorde. Det tog mig et stykke tid at læse den helt færdig, simpelthen fordi jeg ikke kunne se ordene for tårer.

Karen Marie Moning: Feversong

Fever serien af Karen Marie Moning er nok min ultimative yndlingsserie. Kommer nok ikke bag på så mange. Feversong er 9 bog i serien, og den første jeg græd til. Da jeg genlæste de 5 første i forbindelse med mit speciale, græd jeg også under dem. Jeg gjorde det ikke da jeg læste dem første gang. Måske er jeg ved at blive mere følsom. Who knows. Anyway, i denne græd jeg. Meget. Mit hjerte blev knust og vredet og vendt i glasskår. Jeg græd da Dancer døde. Ikke fordi han døde. Han var aldrig en af mine favoritter. Men på grund af måden Dani reagerer. Jeg reagerer altid på andres sorg, og hendes sorg er simpelthen så virkelig og håndgribelig. Og hård. Puha.

Græder du til bøger?

Ernest Cline: Ready Player One

Forfatter: Ernest Cline | Original titel: Ready Player One | Serie: – | Antal Sider: 632
Stjerner:

Jeg havde faktisk ikke tænkt mig at læse Ready Player One. Jeg synes ikke det virkede som en bog for mig. Men så så jeg at den blev filmatiseret. Jeg vil gerne se filmen, men så fik jeg alligevel lyst til at læse bogen, se om den fortjente hypen og om den var noget for mig.

Ready Player One er en virkelig nørdet bog, som er fyldt med 80’er referencer. Det kan måske godt skræmme nogen væk, men det fungerede ret godt for mig. Nej, jeg fangede ikke største delen af 80’er referencerne, men det forstyrrede overhovedet ikke min læsning. Jeg kan godt lide computerspil, men spiller faktisk kun et enkelt. World of Warcraft som også kort bliver nævnt i bogen. Men jeg synes virkelig at det var sjovt, med alle de spil referencer i bogen.

Jeg var faktisk positivt overrasket over Ready Player One. Den slog benene væk under mig og jeg nød hver eneste side. Jeg kan virkelig godt lide skrivestilen. Den er let og flydende, og jeg kunne nemt visualisere hele mens jeg læste. Jeg er helt vild med Wade, og hvordan han udvikler sig gennem fortællingen. Jeg er vild med skurken. Virkelig vild. Altså selvfølgelig er de onde, og selvfølgelig holder jeg med Wade og top femmerne, men en god skurk gør altså bare noget godt for en historie. Jeg synes handlingen var virkelig spændt. Der var enkelte… tørre perioder, hvor jeg ikke var helt så hooked, men ikke noget der ødelagde fortællingen for mig. For det meste var der fart over feltet, og jeg måtte bare læse videre for at se hvad der skete. For Ernest Cline formår at skrive cliffhanger kapitler. Jeg hader og elsker det. Det giver mig jo lyst til at læse videre, men hvis man nu er nød til at stoppe læsningen lidt, er det ret irriterende haha.

Jeg havde ikke regnet med at elske Ready Player One så meget som jeg gjorde. Jeg er virkelig glad for at jeg gjorde det, for hold da op en fortælling. Jeg glæder mig virkelig meget til at se den som film.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

Bookhaul #72

Jeg har slet ikke lavet en bookhaul i år. Det er ikke fordi, at jeg ikke har fået nye bøger. Det har jeg skam. Jeg ved ikke helt hvorfor. Jeg går nok væk fra at lave månedlige indlæg med nye bøger, og så kommer de random i stedet. Hvad synes I om det?

Min mor var så sød at give mig Illuminae og Gemina. Jamen, har jeg ikke allerede Illuminae? Jo, det har jeg. Den danske udgave. Men Gemina bliver ikke oversat, og jeg vil virkelig gerne læse videre. Men jeg vil gerne have at mine bøger matcher, hvis de kan. Derfor måtte jeg også have den første på engelsk.

Jeg købte Godsgrave af Jay Kristoff på en ny (Ok, ny for mig) engelsk side. Et tip fra facebook. Jeg har ikke læst den første endnu, men jeg vil gerne, og til kun 60 kr., inkl. fragt, kunne jeg ikke sige nej til denne smukke hardcover.

Dreamlitt har sendt mig Heksens Kald af Mette Sejrbo, som jeg har anmeldt lige her.

Rachel Caine er en auto-buy forfatter for mig. Derfor måtte jeg have hendes nyeste bog, Honor Among Thieves, som hun har skrevet sammen med Ann Aguirre.

HarperCollins Nordic har sendt mig Livsblod. Det er andet bind. Jeg har endnu ikke læst Førsteliv, men jeg vil virkelig gerne. Nu hvor jeg har de første to, kan jeg roligt gå i gang.

Tellerup har sendt mig to bøger, Ready Player One af Ernest Cline og Åndehvisken af Haidi W. Klaris.

Har du fået nogle gode bøger på det seneste?

#TBRtackling2018

I dag starter #TBRtackling2018 som er startet af Rikke og Josefine. Det er en uge fyldt med læsning, challenges og konkurrencer. Jeg har stablet en lille TBR på benene som jeg håber at komme igennem. Jeg har med vilje valgt lette og korte bøger, fordi jeg stadig skal arbejde på speciale og oversættelse ved siden af.

Der er fem challenges som består af følgende:
1. Læs en bog med et dyr på forsiden
2. Læs en bog under 150 sider
3. Læs en bog med gul på forsiden
4. Læs en bog du har haft på din reol mere end ét år
5. Læs en bog der blev udgivet i år

Man må blande dem så meget man vil, så finder man en bog der både har gult og dyr på forsiden og er udgivet i år, så kan den tælle som 3 challenges. Det er smart synes jeg!

Jeg vil læse Fuglemanden af Sarah Engell og Lillian Brøgger, Game of Thrones graphic novel volume 2 samt Åndehvisken af Haidi Wigger Klaris. Fuglemanden går som en bog under 150 sider, en bog med gult og et dyr på forsiden samt en bog som er blevet udgivet i år. Game of Thrones går som en bog jeg har haft på reolen i mere end et år, og bonus – den har et dyr på forsiden. Åndehvisken har gult på forsiden og udkommer i år.

Du kan følge mig på instagram, hvor jeg løbende vil poste hvordan det går. Du kan også bruge hashtagget #TBRtackling2018 til at følge med. Skal du være med?

Anne Christine Eriksen: Daniel

Forfatter: Anne Christine Eriksen | Original titel: Daniel | Serie: Mellem himmel og jord #1 | Antal Sider: 339
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren

Det er et stykke tid siden at jeg har fået bogen sendt. Jeg synes den lød rigtig spændende, men jeg havde det lidt ambivalent med coveret. Der er detaljer jeg godt kan lide, men der er også ting jeg ikke kan. På den ene side synes jeg det er lidt kikset, og det gav mig ikke umiddelbart lyst til at læse den, men jeg er glad for at jeg fik den læst.

Jeg er helt vild med skrivestilen. Den er dejlig let og flydende. Handlingen er utrolig spændende, men til tider en smule forvirrende. Der er rigtig mange forskellige væsner med, lige fra elvere, vampyrer, drager, djævle og meget mere. Der er vildt mange, det er super fedt, men man skal også holde tungen lige i munden. Det hjælper dog at der er en håndbog over væsnerne bagerst i bogen. Den brugte jeg i hvertfald tit til at holde styr på dem. Selvom det var lidt forvirrende, var det også utrolig spændende og forfriskende! Jeg tror aldrig jeg har læst en bog, hvor der har været så mange væsner samlet, og endda ikke i det skjulte. Handlingen foregår i et samlet Skandinavien efter en stor krig. Jeg elskede de dystopiske vibes!

Jeg kan rigtig godt lide personerne! Daniel er vores hovedperson, og selvom vi følger ham det meste af tiden, får vi også indblik hos Lesta ind i mellem, hvilket jeg godt kunne lide. Jeg havde det dog lidt svært ved hans navn. Lesta minder mig så meget om Lestat (Anne Rice), og jeg blev ved med at læse det som Lestat. Men skidt med det. Jeg kunne som sagt godt lide personerne, den spirrende romance. Det er helt rart med gay romance, og det var vældig fint udført. Men en af mine favorit dele ved personskildringerne, var Daniels sorg. Hans sorg i starten, da hans adoptiv forældre dør er så realistisk. Eller det tror jeg i hvert fald. Jeg har heldigvis aldrig mistet en forælder, men jeg kunne alligevel føle hans sorg. Jeg levede mig ind i den, og jeg elsker når bøger virkelig får mig til at føle, hvilket denne gjorde.

Første bind af Mellem himmel og jord, Daniel, er en fantastisk historie. Den var en tand forvirrende, og jeg skulle lige ind i historien, men det gør ikke noget i sidste ende. Og det er en bog man sagtens kan genlæse. Jeg glæder mig til at følge Daniel og resten af personerne i næste bind.

Mette Sejrbo: Heksens Kald

Forfatter: Mette Sejrbo | Original titel: Heksens Kald | Serie: Ulfhedin-Sagaen #1 | Antal Sider: 586
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Dreamlitt

Denne udgave af Heksens Kald af Mette Sejrbo er en genudgivelse af Dreamlitt. Jeg havde godt hørt om den, inden jeg fik den tilbudt, men jeg havde egentlig ikke overvejet at læse den. Hvorfor? Coveret var simpelthen ikke særlig pænt, og jeg fik aldrig læst hvad den egentlig handlede om. Lad mig starte med at nævne coveret. Det er simpelthen så flot! Jeg elsker det virkelig. Det er flot og dragende! Og heldigvis gemmer det på en utrolig god historie.

Jeg er helt vild med skrivestilen. Jeg blev draget ind i handlingen med det samme, og jeg nød hvert et ord. Sejrbo formår virkelig at spinde en fantastisk historie sammen, med utrolig mange elementer. Vi følger flere forskellige personer undervejs. Emilie er vores hovedperson, men indimellem følger vi også andre. Jeg kunne rigtig godt lide Emilie. Hun var sød og nem at relatere til. Jeg elsker at følge hendes eventyr og se hvilke svære valg hun må træffe. Jeg elsker vølverne og hele deres verden. Men det var faktisk ikke Emilie, jeg var mest vild med at følge. Nej, det var de to andre. Det var vampyren der hungrede efter hende samt den unge hamram (varulv). Jeg kan ikke helt sige hvorfor, men jeg elskede virkelig at følge de to. Sejrbo formår virkelig at skabe nogle interessante personer. Vampyren var ham jeg elskede mest. Jeg har en svaghed for vampyrer, og det vil jeg altid ha’. Men jeg vil ikke have nuttede glimtende vampyrer. Nej, jeg vil have onde, grusomme væsner. Og det fik jeg her. Og det er virkelig interessant som Sejrbo formår at holde hans identitet hemmelig igennem det meste af bogen, det samme med den unge hamram.

Handlingen er utrolig spændende. Så kort kan det siges. Jeg elskede hver en side, og selvom jeg lige skulle ind i universet i starten, gik der ikke længe inden jeg slugte bogen. Jeg måtte have mere. Jeg må have mere. Jeg glæder mig virkelig til at læse næste bind, og se hvad der nu sker for Emilie og de andre personer. Jeg elsker også at jeg blev overrasket. Der var et lille plottwist mod slutningen, som jeg ikke lige havde forudset. I love it.

“Alle har læst…”

“Alle har læst …” eller “Alle skal læse…” Det er ting jeg tit hører, specielt hos diverse booktubers, og det drejer sig oftest om klassikere. Jeg bliver altid en smule provokeret, når folk siger det. Jeg ved godt, at det oftest bare er noget der bliver sagt, og der ikke er mere bag. Men alligevel. Disclaimer: Jeg har intet imod folk der læser og elsker klassikere eller adskillige andre bøger. Jeg siger ikke, at folk skal lade være med at snakke om dem, jeg elsker når folk snakker om bøger de elsker. Jeg bryder mig bare ikke om et par enkelte ting.

“Alle har læst (indsæt selv bogtitel)”. Nej, det har alle ikke. Heller ikke klassikere. Der vil altid være folk der ikke har læst bestemte bøger. Også Harry Potter *HOST* mig *HOST*. (Ok, ok, jeg har læst de første tre). Men når folk siger at alle har læst en pågældende bog, for jeg faktisk lidt dårlig samvittighed. Der er to grunde til at jeg ikke har læst en bog, enten har jeg ikke nået til den endnu (der bliver jo udgivet tusind bøger om året), ellers har bare ikke lyst til at læse den. Og det bør også være okay. Ja, jeg ved godt, at det er mit eget problem, at jeg får dårlig samvittighed, men sådan er jeg indrettet.

“Alle skal læse (indsæt selv bogtitel)”, er nok den der provokere mig mest. Hvorfor? Hvorfor skal man læse en bestemt bog, bare fordi den for eksempel er en klassiker? Skal man ikke læse det man har lyst til? Jeg har tit hørt at man ‘skal’ læse diverse klassikere, for eksempel Jane Austen. Jeg ville aldrig læse Jane Austen. Ja, hun er populær, og det er klassikere, men det er slet ikke mig – nej jeg kan måske ikke vide det, før jeg har læst dem, men når jeg ikke synes at det lyder spændende, er det vel også okay, at sige at man ikke har lyst? At jeg så har læst en Austen bog, fordi jeg skulle i forbindelse med uni er en helt anden historie. Og nej, jeg brød mig ikke om den. Når man læser en del, så lærer man efterhånden sin egen stil, man kan for det meste forudsige, hvad man vil kunne lide og hvad man ikke kan lide. Selvfølgelig kan man tage fejl, selvfølgelig kan man elske en bog, man var overbevist om at man ikke ville kunne lide, særligt hvis den er uden for ens foretrukne genre (et personligt eksempel for mig er Jojo Moyes Mig før dig). Og det kan også være omvendt – man kan ende med at ‘hade’ en bog man troede at man ville elske. Sådan er livet. Mennesker er ikke synske (hvad jeg ved af i hvert fald). Men at sige at alle skal den og den bog, bare fordi den er populær, er en klassiker eller whatever, det irriterer mig lidt. Hvorfor ikke bare læse det man vil, og lade være med at læse det man ikke synes lyder fedt?

Lars Kramhøft: Djævlens Hjerte

Forfatter: Lars Kramhøft | Original titel: Djævlens Hjerte | Serie: Sortekunstens Mysterier #1 | Antal Sider: 316
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Ulven og Uglen

Jeg havde ikke de store forventninger til Djævlens Hjerte. Den lyder spændende og har et fedt cover, men jeg har ikke hørt så meget om den, så jeg var spændt da jeg gik i gang, og jeg blev positivt overrasket. Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet, men i hvert fald ikke dette.

Jeg kan ret godt lide Lars Kramhøfts skrivestil. Den er dejlig let og fangende. Jeg var nysgerrig og havde hele tiden lyst til at læse videre. Jeg elsker det historiske og magiske perspektiv. Jeg kan ret godt lide Damian. Han er virkelig interessant, og jeg elskede specielt da han måtte tage benene på nakken og fik rykket hele sin verden op. Jeg synes det var ret realistisk, og det er vigtigt for mig. Selvom det er fantasy, må der gerne være noget realistisk i historierne – specielt i personernes reaktioner.

I beskrivelsen står der: “Djævlens hjerte er en actionfyldt og medrivende fortælling om tro og djævlekundskab, medmenneskelighed og forræderi.” Og hold da op hvor er det citat rammende. Djævlens Hjerte er utrolig actionfyldt, og den er medrivende. Jeg kan godt lide al fokussen på djævlekundskab og forræderiet. Hvis du godt kunne tænke dig at læse en bog fyldt med aktion, magi og djævleskab, så er Djævlens hjerte lige noget for dig. Djævlens Hjerte overraskede mig meget, og jeg er virkelig glad for at jeg læste den.

Maggie Stiefvater: Ravnedrengene

Forfatter: Maggie Stiefvater | Original titel: The Raven Boys | Serie: The Raven Cycle #1 | Antal Sider: 440
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Turbine

Ravnedrengene er en virkelig hypet bog, og jeg mener virkelig hypet. Jeg har kun hørt rosende ord om den, så mine forventninger var tårnhøje. Den levede desværre ikke op til mine forventninger. Denne anmeldelse er faktisk lidt svær, for jeg ville virkelig gerne elske Ravnedrengene, men det gjorde jeg bare ikke. Jeg hader den dog heller ikke, det vil jeg gerne lige slå fast. Faktisk kan jeg godt se, hvorfor så mange elsker den.

Mit største problem er egentlig at jeg slet ikke connectede med bogen, hverken personerne, historien eller skrivestilen. Jeg svingede lidt mellem 2 og 3 stjerner, men den lander desværre kun på 3. Jeg havde overhovedet ikke lyst til at læse den, jeg måtte tvinge mig selv til at læse. Jeg læste den faktisk ret hurtigt, mest fordi jeg gerne ville have den overstået. Og ja, det lyder måske som om jeg hader den, men det gør jeg ikke. Jeg har som sådan ikke nogle følelser for den. Skrivestilen var ikke dårlig, den var bare slet ikke mig. Den havde ikke det der magiske pull som trækker folk ind i læsningen. I hvert fald ikke for mig. Personerne var ligegyldige. Jeg kunne ikke sætte mig i Blues sted, jeg var ikke tiltrukket af Gansey eller nogle af de andre. Selve historien var egentlig det bedste, men igen ikke mig. Jeg synes den var utrolig lang tid om at komme i gang, og da der endelig sker noget, er jeg stadig ikke fanget.

Ravnedrengene er ikke en dårlig bog, men jeg tror lidt det er en man enten elsker eller ‘hader’. Igen – jeg hader den ikke, men den var bare slet ikke mig. Hvis du synes den lyder spændende fra bagsidebeskrivelsen, synes jeg helt sikkert at du skal give den en chance. Jeg var ikke solgt på beskrivelsen, men jeg var blevet tilpas nysgerrig på grund af al hypen. Jeg ville gerne kunne snakke med, og tænkte at den måtte være noget for mig. Det var den desværre bare ikke.

Neil Gaiman: Nordisk Mytologi

Forfatter: Neil Gaiman | Original titel: Norse Mythology | Serie: – | Antal Sider: 269
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Modtryk

Jeg har et lidt blandet forhold til Neil Gaiman. Jeg har læst noget jeg elskede, og noget jeg virkelig ikke brød mig om. Egentlig var jeg ikke sikker på, at jeg havde lyst til at læse mere af ham, men jeg elsker nordisk mytologi, så jeg måtte prøve denne, og det fortryder jeg bestemt ikke! Nordisk Mytologi består af en masse genfortællinger, og det klarer Gaiman godt! Jeg blev grebet af hver en fortælling. Nogle af dem kendte jeg til i forvejen, andre var helt nye. Jeg elsker virkelig Gaimans skrivestil, i hvert fald i denne bog. Den fangede mig og jeg nød hvert et ord. Jeg synes egentlig at den er lidt svær at anmelde, fordi det er en samling af historier, og ikke en lang roman. Jeg kan dog kun anbefale Nordisk Mytologi på det varmeste. En fantastisk spændende og flot bog.