Category: Books

Teri Terry: Afsløring

Forfatter: Teri Terry | Original titel: Deception | Serie: Dark matter #2 | Antal Sider: 396
Stjerner:

Jeg har ventet med spænding på denne. Jeg elskede Nedtælling, det var en fuldstændig fantastisk bog. Afsløring skuffer heldigvis ikke. Jeg må dog indrømme, at den lider lidt af second book syndrome. Men jeg var stadig rigtig vild med den. (Inspireret af Susanne fra Susbogblog, få i en listeform over hvad jeg kunne lide og ikke lide. Dem kommer der nok nogle flere af i fremtiden, medmindre I ikke bryder jer om det. Så skriv det gerne)

  • Jeg elsker skrivestilen. Den er helt fantastisk, og får mig virkelig til at leve mig ind i bogen. Skrivestilen sammen med selve handlingen er nok noget af det jeg elsker allermest.
  • Handlingen. Den er fantastisk. Der er så mange lag i historien, og det er vildt fedt. Jeg elsker hele aspektet med de overlevende og deres evner
  • Callie <3. Jeg kan ikke sige så meget andet uden at spoile det, men jeg elsker hende.
  • Kai og Shay. Dem kan jeg altså godt lide. De er skilt ad det meste af handlingen, men vi følger dem på skift. Det fungerede, men ind i mellem var det dog lidt frustrerende, fordi jeg gerne ville vide hvad der skete med den person vi ikke fulgte
  • Plottwistet. Jeg havde egentlig set den komme, men det var stadig ret fedt
  • Regeringen og konspirationsteorier. Det er altid noget jeg har synes er ret fascinerende, og jeg elsker hvordan det spiller en større og større rolle.
  • Jeg synes ikke den var helt så god som den første. Det skyldes nok mest, at der var nogle passager der føltes lange og som jeg ikke helt så meningen med.
  • Love triangle. Den er der ikke helt, men så alligevel lidt, og jeg bryder mig virkelig ikke om love triangles, så det trækker desværre lidt ned i min mening

Jeg elskede virkelig denne bog, bortset fra et par små bump. Jeg glæder mig i hvert fald til den næste bog. Hvad kommer der til at ske med Shay og Kai nu?

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal

Mette Sejrbo: Varulvens forbandelse

Forfatter: Mette Sejrbo | Original titel: Varulvens forbandelse | Serie: Ulfhedin #2 | Antal Sider: 588
Stjerner:

Hvor jeg dog elsker denne serie. Så kort kan det faktisk siges. Varulvens forbandelse var faktisk bedre end den første. Jeg elskede hver eneste side. Mette Sejrbo formår at skrive så jeg bliver helt og aldeles fanget af verdenen. Der var et plottwist, som jeg oprindelig havde gættet, men så tvivlede jeg, og var sikker på at jeg tog fejl (Jeg gættede det i den første bog), og da det så endelig skete i denne, og jeg havde haft ret, selvom jeg tvivlede var jeg helt blown over. Simpelthen så genialt. Jeg kan ret godt lide Emilie. Jeg elsker hendes udvikling, hendes følelser. Det virker så ægte. Jeg kan også godt lide Jonas. Han var ikke min favorit ikke den første, men han vinder mig langsomt over. Sagen er nemlig den, at jeg aldrig har været særlig vild med varulve. Jeg ved ikke hvorfor, men de siger mig bare ikke noget. Men jeg er altså vild med disse varulve. Jeg elsker hele mytologien, og kan kun gisne om, hvor meget arbejde det må have taget. Jeg er også vild med vampyrerne. De er simpelthen geniale, og lige som jeg godt kan lide mine vampyrer. Det er simpelthen genialt. Jeg elsker at bogen er fortalt fra flere synsvinkler, og at hvert kapitel stort set slutter på en cliffhanger. Det er både skide irriterende, men også fedt. Jeg kan rigtig godt lide at bogen arbejder med en grå zone, hvis man kan sige det. Ikke alt er sort og hvidt. Det er virkelig fedt. Jeg er dybt imponeret over alle lagene i fortællingen. Jeg føler at Varulvens Forbandelse var meget dybere end Heksens Kald. Jeg kan ikke vente med at se hvordan historien udvikler sig, og hvad der skal ske med Emilie og alle de andre. Og så den der slutning ikk’? Lad mig bare sige at jeg glæder mig helt vildt til at den næste bog kommer!

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Dreamlitt

Lene Kaaberbøl: Stilnerens musik

Forfatter: Lene Kaaberbøl | Original titel: Stilnerens hjerte | Serie: W.I.T.C.H #2 | Antal Sider: 128
Stjerner:

Stilnerens musik er andet bind om heksesøstrene WITCH. I denne følger vi Irma. Jeg kunne godt lide hende, men ikke helt så meget som Will. Will er helt klart mere ansvarsfuld end Irma. Det betyder dog ikke, at jeg ikke kunne lide hende. Jeg nød hendes bog, og jeg kunne faktisk godt lide at hun stikker lidt af. Hun gør nødvendigvis ikke det rigtige, men det der for hende føles godt. Jeg elsker hele temaet med musik i denne. Jeg elsker musik. Dog følte jeg at denne bog var en del mere deprimerende end den første. Det skyldes nok Ked og hele situationen med ham. Det gør at denne bog desværre ligger lidt lavere i rating end den første. Det blev lidt for trist for mig. Men udover det, så nød jeg virkelig bogen. Jeg glæder mig til at se hvad WITCH kommer ud for i de næste bøger, og er også spændt på hvordan de vil udvikle sig igennem serien.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Lene Kaaberbøl: Salamanderens Hjerte

Forfatter: Lene Kaaberbøl | Original titel: Salamanderens Hjerte | Serie: W.I.T.C.H #1 | Antal Sider: 128
Stjerner:

Åh, de kære minder. Jeg elskede WITCH da jeg var yngre. Jeg mindes at have læst mange af bladene, og var faktisk i tvivl om jeg har læst bogserien. Det tror jeg nu ikke jeg har, så det var et glædeligt møde med en kendt verden. Ren nostalgi. Salamanderens hjerte er en super hyggelig bog. Den er ret kort og hurtig læst, men det gør absolut intet. Man lærer hurtigt Will at kende (hvis man ikke allerede kender/kan huske hende). Hun er en skøn hovedperson. Gruppen af heksesøstre er virkelig geniale. Jeg glæder mig til at møde de andre i de fremtidige bøger. Jeg kan virkelig godt lide at de alle styrer et element hver. Will styrer energi, hvilket er ret fascinerende, og jeg nød hendes små scener med elektronikken. Det fik mig til at grine, og jeg elsker når bøger kan få mig til at grine. Jeg vil anbefale Salamanderens hjerte til gamle fans af WITCH og folk der ikke kender til verdenen endnu. Salamanderens hjerte er en lille smagsprøve på universet. Den er ikke så lang, hvilket godt kan mærkes på historien, men den er samtidig fuld af så meget. Så meget spænding, humor og bare en god historie.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Christina Bonde: Rejsen til Falkien

Forfatter: Christina Bonde | Original titel: Rejsen til Falkien | Serie: Izola #1 | Antal Sider: 377
Stjerner:

Jeg har længe glædet mig til Christina Bondes nyeste bog. Hun skriver virkelig fantastisk og leverer nogle fantastiske historier, og Rejsen til Falkien var bestemt ikke en undtagelse. Bag på bogen står der: “IZOLA er hendes hidtil mest omfattende fantasyudgivelse”, og det må jeg være helt enig i. Nu har jeg selvfølgelig ikke læst resten af trilogien endnu, men første bind tegner lovende. Christina Bonde har formået at bygge en fantastisk verden op.

Jeg havde en smule svært ved at blive grebet af historien i starten. Jeg kan ikke fortælle hvorfor, men da jeg kom længere ind, blev jeg tilgengæld opslugt! Så havde jeg virkelig svært ved at lægge bogen fra mig. Jeg havde også lidt svært ved den tiltrækning/kærlighed der var. Jeg hadede den ikke, men jeg elskede den heller ikke. Det er dog også det eneste negative jeg kan sige om Rejsen til Falkien. Det er en helt fantastisk fortælling. Coveret er utrolig smukt, og kortet indeni er helt fantastisk.

Jeg kan godt lide Izola. Hun er en fascinerende person. Jeg forstod ikke altid alle hendes valg, men hun var rigtig interessant at følge. Det var de andre personer også. Jeg er dog mest fascineret af selve handlingen og verdenen. Den er virkelig fantastisk og fascinerende. Der skete ting som jeg ikke havde forudset, og der skete ting jeg havde forudset. Jeg er virkelig spændt på, hvad der kommer til at ske for Izola i fremtiden. Der er lagt op til et brag af en fortsættelse.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

Rick Riordan: De dødes skib

Forfatter: Rick Riordan | Original titel: The Ship of the Dead | Serie: Magnus Chase og de nordiske guder #3 | Antal Sider: 496
Stjerner:

Åh, den kære Riordan. Jeg elsker virkelig hans Magnus Chase bøger. Jeg elskede de første to, og denne er absolut ingen undtagelse. Jeg havde glædet mig som et lille barn. Selvom jeg var ufattelig lang tid om at læse den, nød jeg hver en side (Jeg var langsom grundet speciale og manglende læselyst). Rick Riordan kan bare et eller andet med ord. Jeg har kun læst denne serie, samt den Percy Jackson og lyntyven, men hans bøger er virkelig fulde af humor. Det elsker jeg.

Jeg kan rigtig godt lide Magnus, men jeg elsker faktisk mest Søren, hans sværd. Han er simpelthen bare så herlig. Virkelig genial og sjov. Derudover elsker at jeg at der er så mange forskellige typer med. Virkelig meget diversitet, og det er simpelthen skønt!

Selve handlingen er selvfølgelig også rigtig god. Jeg kedede mig ikke et eneste øjeblik. Det er en virkelig god treer og afslutning på trilogien. Min eneste klage er, at der ikke er mere. Ja ja, det er en god afslutning og alt det der, men jeg vil have mere. Fordi jeg simpelthen elsker den trilogi så meget. Jeg vil bare have mere.

Har du endnu ikke læst Magnus Chase, kan jeg kun anbefale at du starter hurtigst muligt. Fyldt med mytologi, humor og aktion. Der sker så meget, og den er bare så god. Og hyggelig. Og sjov. Virkelig god. Jeg glæder mig allerede til at genlæse trilogien. Har du læst den?

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen

Sarah Andersen: Voksenlivet er en myte

Forfatter: Sarah Andersen | Original titel: Adulthood is a myth | Serie: Sarah’s Scribbles #1 | Antal Sider: 112
Stjerner:

Denne bog fik jeg i forbindelse med et bloggerevent, og jeg var faktisk ikke helt sikker på, om jeg ville læse den. Jeg er jo mest til fantasy og dystopi. Men jeg besluttede alligevel at give den en chance da jeg havde brug for noget kort og hurtigt, og gerne sjovt. Og jeg kan love jer for at den er sjov! Voksenlivet er en myte er en fantastisk morsom bog. Jeg grinede højlydt flere gange. Nikkede genkendende. Sarah Andersen skriver virkelig godt. Tegningerne er ret morsomme, og passer virkelig godt til de forskellige situationer. Voksenlivet er en myte er bogen jeg ikke vidste jeg havde brug for. Bogen jeg ikke troede jeg ville kunne lide, men som jeg endte med at elske. Den eneste grund til at den ikke får fem stjerner er at jeg ikke helt forstod alle situationerne, men det gør ikke bogen dårligere. Der var virkelig mange, som bare ramte plet. Det var virkelig fedt! Jeg har bare et enkelt spørgsmål. Hvorfor kommer de næste bøger?

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Cobolt i forbindelse med bloggerevent

Nick Clausen: Søvnløs

Forfatter: Nick Clausen | Original titel: Søvnløs | Serie:  | Antal Sider: 168
Stjerner:

Nick Clausen gør det igen! Jeg har læst en del gysernoveller af Clausen, som jeg var ret vild med, og jeg havde derfor ret høje forventninger til denne samling. Og den skuffede bestemt ikke! Søvnløs består af 5 noveller. Mine favoritter er Fugleskræmslet, Hypnotisøren og Køter. Jeg kunne også godt lide Spøgelsestennis og Under isen, men de kunne ikke helt måle sig med de andre. Clausen formår dog virkelig at give gåsehud, og potentielt søvnløse nætter. Jeg er dog mest vild med slutningerne på novellerne. Ja, de er en anelse for korte for min smag, men det er også bare fordi jeg gerne vil have mere. Rent egoistisk, intet andet. Jeg læste Søvnløs under forårets readathon, og det var helt perfekt! Spændende og uhyggelige gysere, der kan hjælpe med at holde en vågen haha. Jeg er dog mest imponeret over, hvor Clausen får sine ideer fra. Han bliver ved med at spytte gysernoveller ud, og kvaliteten daler ikke. Der er virkelig stor variation, hvilket også ses i Søvnløs. Ja, de er alle gysernoveller, men de griber emnet an på forskellige måder, og det er fedt. Jeg glæder mig til at se, hvad Clausen finder på i fremtiden.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Facet

Louise Haiberg: Håb

Forfatter: Louise Haiberg | Original titel: Håb| Serie: Død verden #3 | Antal Sider: 288
Stjerner:

Sikke en rammende titel. Håb. I starten af bogen forstod jeg det ikke helt, men det kom virkelig til udtryk hen mod slutningen. Det er den perfekte titel. Og sikke en bog. Der skete så meget som jeg slet ikke havde forventet, men det var fedt.

Jeg er stadig vild med Nera. Og ja, jeg levede mig stadig ind i hendes paranoia. Så mange ubesvarede spørgsmål. Jeg brændte efter svar ligeså meget som hun gjorde. Men er det godt altid at få svar på alle sine spørgsmål? Er det godt eller skidt at leve i en illusion? Det er nogle af de spørgsmål der dukker op efterhånden som man læser bogen. Død verden er så meget mere end en fortælling om en zombie apokalypse og vampyrelvere. Så meget mere, og det er så fedt! Jeg elsker det. Død verden sætter virkelig gang i tankerne.

Skrivestilen er lige så god som i de andre bøger. Jeg elsker at følge Nera, og se hvordan forholdet til både Bane og Aidan udvikler sig. Specielt førstnævnte. Det er ingen spoiler at sige, at hun tager med ud i den døde verden igen. Det er hun nød til for at paranoiaen ikke får overtaget. Faktisk blev jeg overrasket over at hun ville derud igen, jeg havde nemlig ikke læst bagside teksten inden jeg gik i gang. Jeg skulle bare have mere. Men jeg forstår hende godt, selvom jeg nok var blevet i Vita.

Det er lidt svært at skrive om det der sker derude. Der sker bestemt en ting, som jeg slet ikke havde forventet. Jeg kunne godt lide det. Men jeg kunne heller ikke lide det haha. Giver det nogen mening? Jeg synes Død verden får en rigtig fin afslutning, omend jeg synes det gik en anelse stærkt. Og så vil jeg bare have mere. Der er kommet en fin afslutning, men hvad skal der nu ske med Nera, Aidan og Bane?

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren

Louise Haiberg: Utopia

Forfatter: Louise Haiberg | Original titel: Utopia | Serie: Død verden #2 | Antal Sider: 256
Stjerner:

Utopia. Findes det? Utopia er andet bind i Louise Haibergs Død verden trilogi, og sikke en bog! Jeg havde gemt denne til readathon, og jeg fløj igennem den. Den skuffede bestemt ikke. Jeg er ret vild med coveret. Den zombie er virkelig freaky, og giver mig lyst til straks at åbne bogen! Udover coveret er jeg stadig helt vild med dagbogsoptegnelserne. Sikke et arbejde det må have været, men det var så fedt, og gjorde læseoplevelsen til noget helt unikt.

I utopia når Nera og hendes gruppe endelig frem til den sikre zone, som hun lærer hedder Vita. Det synes jeg er et genialt navn til byen. Byen burde være sikker, Nera burde være sikker. Men er hun det? Jeg elsker at følge Nera. Hun er langt fra en perfekt person, og hun træffer nogle ret dumme beslutninger. Men det passer super godt til handlingen og hendes sindstilstand. Jeg er helt vild med måden Louise Haiberg beskriver Neras sindstilstand. Nera er fuld af paranoia. Hvorfor smiler alle? Er smilene ægte eller falske? Hvad gemmer der sig under den perfekte overflade? Nera kæmper virkelig for at passe ind, men hun kæmper en hård kamp. Hun er sluppet væk fra monstrene der lurede ude i den døde verden, men hvad med de andre monstre?

Bogen var slet ikke hvad jeg havde ventet. Men jeg ved egentlig heller ikke helt hvad jeg havde forventet. Jeg har så småt vænnet mig til vampyrelverne, som jeg havde ret svært ved i den første. De er mystiske, og man ved ikke helt om de er gode eller onde. Bane er… ja, han er Bane. Ham kan jeg ret godt lide, ligesom Nera kan haha. Jeg synes Louises skrivestil udvikler sig ret godt. Jeg blev virkelig slugt af historien, jeg tænkte på den da jeg var færdig med at læse. Jeg følte Neras paranoia, og fik ondt af hende, når det hele blev for meget. Jeg glæder mig virkelig til at læse næste bind og se hvad der sker for Nera.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren