Category: Finished Series

Afsluttede serier #11

13646858The Ascendance Trilogy
En helt igennem fantastisk trilogi. Jeg ved ikke om den er fantasy. På den ene side vil jeg mene det, men der er ikke noget magi med. Men der er konger, prinser, sørøvere og meget mere. Jennifer A. Nielsen skriver helt fantastisk, og jeg var opslugt hele vejen igennem. Den første bog er klart den bedste, men de to andre bøger var absolut ikke dårlige, de rev mig med og jeg nød hver en side jeg vendte.

13449677

Dante Walker
Jeg var vild med den første bog, men kvaliteten dalede desværre en anelse herefter. Efterfølgeren var hverken god eller dårlig. Den var der bare. Den sidste del skuffede mig desværre. Der var da stadig nogle gode elementer, men der var også en del jeg ikke brød mig om. Desværre. Det er ikke en serie jeg kommer til at genlæse, lige med undtagelse af den første.

11500217

Penryn & the End of Days
Jeg elskede den første bog, jeg faldt fuldstændig pladask for den. Jeg blev grebet af den, og måtte bare læse den næste med det samme. Den næste skuffede bestemt ikke. Da jeg havde sluttet den hungrede jeg efter det sidste bind om Penryn. Den skuffede desværre. Den var ikke dårlig, men den føltes bare… flad… Det store episke opgør føltes forjaget og ja… ikke som jeg havde forventet.

Afsluttede serier #10

7234828Faeriewalker
Den første bog var helt klart den bedste. Generelt er det ikke den bedste bog med faeries jeg har læst, men den var underholdende. Jeg elsker tilgengæld coverne til alle bøgerne, de er bare så fine. The Erlking var nok min favorit person. Det tager ikke lang tid at læse serien, og den er let. Skrivestilen var også ganske fin, men det er ikke en af mine favorit serier.

hjemsoegtHaunting Emma
Den første bog var rigtig god, jeg elskede den. 2’eren var jeg ikke helt så vild med. 3’eren skuffede ret meget, virkelig en ærgerlig slutning på en serie. Desværre. Emma irriterede mig, og handlingen var ret flad. Jeg kan dog virkelig godt lide coverne, specielt i forhold til de engelske. Bagside teksterne er dog knap så gode, fortæller alt for lidt om bøgernes handling, specielt den første.

18479046Dæmondræberen
Jeg knuselsker denne serie. Den er så god. Louise Haiberg skriver virkelig godt! Jeg elskede at læse om Dominic og alle de andre. Og bøgerne bliver virkelig bedre og bedre for hver bog. Den sidste bog slog benene væk under mig. Og coverne er virkelig smukke! Hver og en! Serien skal klart læses igen!

Afsluttede serier #9

23513979Bøgerne fra Begyndelsen
Jeg kan virkelig godt lide denne serie. Den er fyldt med magi og spænding, og så har John Stephens en god skrivestil! Der gik dog for lang tid mellem hver udgivelse, men jeg skal helt klart genlæse serien på et tidspunkt, fordi jeg har for mange huller i hukommelsen når det kommer til de første på bøger. Kan du godt lide fantasy og bøger til det lidt yngre publikum? Så læs denne!

16102658

Reboot
Dette er en duologi. Det er sjældent jeg læser duologier, faktisk er denne min første, så vidt jeg husker. Jeg vil klart mere vild med den første bog, ikke at Rebel ikke var god, bare ikke så god som Reboot. Jeg elsker hele ideen med at folk rebooter, og kommer tilbage anderledes. Amy Tintera forstår at skrive en god historie, og jeg glæder mig til at læse mere af hende.

soulseekerSoul Seekers
Denne serie er ret god, dog brød jeg mig ikke helt så meget om afslutningen, hvilket virkelig er en skam. Navnene i serien var en anelse irriterende, men konceptet er ret fedt! Det er en hyggelig serie til det lidt yngre publikum, men jeg synes fokusset var lidt for meget på kærligheden til tider, hvilket irriterede mig. Specielt når nu ideen var så god.

Afsluttede serier #8

14743935Lux
Denne serie fangede mig fra første side, og jeg måtte bare have mere. Jeg er virkelig ærgerlig over at den er slut. Den blev virkelig bare bedre og bedre. Jeg elsker personerne, skrivestilen og historien. Alt faktisk, undtagen coverne. De er ikke decideret grimme, bare ikke så heldige. Men jeg elsker virkelig selve serien! Kan slet ikke udtrykke hvor meget jeg elsker den. Så meget at jeg har den både på kindle og fysisk (snart)

academyVampire Academy
Jeg elskede de 4 første bøger, specielt nummer 3 og 4. Selvom alle bøgerne dog har været lid langsomme i starten, kom de hurtigt efter det igen. Men 5’eren var jeg slet ikke fan af. Den trak tænder ud! Jeg kæmpede mig igennem. Det var specielt Lissa og Dimitri jeg havde et problem med. Derfor havde jeg heller ikke meget lyst til at læse den sidste, men jeg gjorde det, når nu jeg havde den. Den var okay, bedre end nr. 5 men dårligere end 3 og 4.

devil

Den Store Djævlekrig
Denne serie fik jeg anbefalet af Katja, og jeg fik langt om længe læst den færdig. Jeg kunne virkelig godt lide den! Kenneth Bøgh Andersen skriver fantastisk. Den er fyldt med aktion, spænding og humor. Specielt humoren er jeg helt vild med. Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg var så lang tid om at læse serien færdig, måske en kombi af at skulle skaffe bøgerne og have tusind bøger på min to-be-read liste. Efter dette indlæg er det dog blevet offentlig gjort at der kommer endnu en bog

 

Afsluttede serier #7

17838731Elverskud
Dansk fantasy med elvere fra den nordiske mytologi. Altså ikke elvere som i Ringenes Herre, men elvere der er hule i ryggen. Jeg kan rigtig godt lide denne serie. Heldigvis en af de bedre trilogier, hvor alle bøgerne har været rigtig gode! Og så kan jeg rigtig godt lide coverne. De er perfekte til en kedelig grå efterårsdag. Hvis man er til letlæseligt fantasy, kan jeg helt klart anbefale denne serie.

21843926Nattens Sanger
Endnu en trilogi. En om vampyrer endda, og så er den også dansk. Jeg var meget overrasket over denne serie, og Christina Bonde’s fine sprog. Heller ingen af bøgerne her skuffede mig, og selvom jeg havde enkelte problemer med serien, kunne jeg overordnet rigtig godt lide den. Jeg havde lidt problemer med kærligheden, men vampyrerne kunne jeg tilgengæld rigtig godt lide.

1451694Fever
En af mine ultimative yndlingsserier. Jeg har endda udskiftet to af bøgerne, så de alle kunne matche. Jeg kan godt lide coverne, historien er rigtig spændende og så kan jeg godt lide skrivestilen. Det er jo også kun et plus at den foregår i Irland. Dette er en af de serier jeg bare slugte, og jeg glæder mig til at jeg endda skal genlæse hele serien! Jeg kan ikke sige hvorfor jeg er så vild med den, men den er bare fangende! Denne serie er ikke afsluttet alligevel, men blevet lagt sammen med spin-off’en, efter jeg lavede dette indlæg.

Afsluttede serier #6

blodThe Strain
Jeg elskede virkelig den første bog. Original og virkelig klamme vampyrer. Ikke den søde type der glimter i solen, nej nej. Jeg elskede udviklingen i bogen, og alle karaktererne. 2’eren var udmærket, ikke ligeså god som den første. 3’eren har jeg det svært med. Nogle punkter kunne jeg rigtig godt lide, mens andre, og størstedelen af bogen bare ødelagde hele historien for mig. Desværre, det er rigtig ærgerligt.

hushhushHush hush
Den var okay, 4 bøger i alt. Nogle dele ved den elskede jeg. På daværende tidspunkt da jeg læste den, var det en af de bedste engle bøger jeg havde læst. Jeg kan dog stort set overhovedet ikke huske nogle af bøgerne længere, ud over den første, og det taler vidst lidt for hvad jeg dybest set mener om bøgerne. Alt i alt en fin serie, der underholdt mig, men heller ikke mere end det.

immortalrules

Blood of Eden
Denne serie havde jeg glædet mig til længe inden den udkom, og jeg blev bestemt ikke skuffet. Vampyrer, onde og grusomme vampyrer, i en dystopisk fremtid. Hvad mere kan man bede om? Jeg elsker elsker elsker denne serie. Jeg glæder mig allerede til at jeg skal genlæse bøgerne. Specielt den første. Man den var god. Har du endnu ikke læst den, og holder vampyrerne dig tilbage? Kom i gang, der er intet at frygte!

Afsluttede serier #5

divergentDivergent
Jeg elsker virkelig den første bog i Divergent. Skrivestilen, personerne og hele verdenen er rigtig godt lavet. Den er fantastisk. 2’eren kan jeg ikke rigtig huske, og 3’eren hader jeg virkelig. Det er virkelig ærgerligt. Jeg kan godt finde på at genlæse den første, men ikke de efterfølgende. Det var virkelig en kamp at komme igennem Allegiant. Desværre. Jeg ville gerne vide hvad forfatteren har tænkt på. Suk.

mira1Historien om Mira
Denne serie fandt jeg ved et tilfælde billigt i Bilka, købte den og så skete der ikke mere. Den blev senere valgt til mig i en udfordring, og jeg endte med at elske den. Her taler jeg om den første bog. Jeg kan også godt lide de to efterfølgende, men det er helt klart den første jeg husker bedst. Hele universet var så fantastisk, og jeg levede mig fuldstændig ind i bogen. Jeg var desuden også helt vild med Mira. Fantastisk hovedperson.

1421990Night Huntress
Denne bog aner jeg ikke hvordan jeg fik fingre i. Jeg så den bare en dag på min hylde og tænkte, hvor kommer den fra? Coveret siger mig ikke så meget, men tænkte at jeg ville give den et forsøg. Jeg endte med at elske den. Perfekt skrivestil, perfekte personer (Bones<3) og perfekt verden. Jeg elsker alt ved den. Og så har den nogle virkelig sjove passager! Jeg skyndte mig fluks at købe de andre udkomne bøger, og elskede hver og en.

Afsluttede serier #4

21922872Caldera
Dansk sci-fi romance, eller hvad man skal kalde det. Jeg var ret godt tilfreds med denne serie. Ikke verdens bedste, men den var heller ikke dårlig. Den havde ret mange fejl, åbenlyse fejl, men jeg var samtidig ret glad for nogle punkter i serien. Den første var helt klart den bedste synes jeg. Jeg ved ikke om jeg vil få genlæst serien, jeg tvivler lidt. Desuden er jeg nok lidt for gammel i forhold til målgruppen.

17608032

Slated
Jeg elskede denne serie. Min favorit var nok den sidste, utrolig nok. For det meste er det den første. Jeg kan ikke sige præcis hvad ved denne serie jeg godt kan lide, den var virkelig god. Jeg kan godt lide Teri Terry’s skrivestil og hele hendes verden og karaktererne. Ydermere kan jeg ikke fortælle, hvorfor jeg bedre kan lide 3’eren, men den slog benene væk under mig. Den var bare så god.

ironkingThe Iron Fey
Det var et tilfælde jeg fik læst denne serie. Jeg havde egentlig opdaget forfatterens vampyr serie, men den var ikke udkommet, så jeg gik i gang med denne. Jeg havde aldrig læst om feer før, og jeg fortrød ikke. Jeg elsker virkelig denne serie. Den første er min favorit, og den sidste, 4’eren, er min mindst yndling i serien. Jeg elsker hendes skrivestil og hele universet i disse fey bøger.

Afsluttede serier #3

10646126Sagaen om Isfolket
Dette er nok den længste bogserier jeg ejer, og har læst færdig. Den består af intet mindre af 47 bøger, og jeg blev overrasket over at jeg faktisk fik læst alle bøger. Jeg elsker serien, selvfølgelig er nogle af bøgerne bedre end andre, men overordnet elsker jeg alle bøgerne. Det er helt fantastisk univers Sandemo har fået skruet sammen. Der er lidt af de hele i denne. Magi, kærlighed, mystik, drama og så videre.

glasshousesMorganville Vampires
Dette er også en af de længere serier, den består af 15 bøger. Jeg knuselsker den! Jeg var ret trist da den sluttede. Det er ikke fordi det er den bedste serie jeg kender, men det er en guilty pleasure. Dem har vi vel alle? Jeg elsker vampyr bøger, det er en længere historie hvorfor, det er dog ikke alle jeg elsker, men der er mange jeg gør, og denne tog mig med storm fra første side.

tessia

Magikerens lærling
Min første serie af Trudi Canavan, men absolut ikke den sidste. Jeg blev ret forelsket i denne trilogi, selvom det vidst er en fuld bog på engelsk? Jeg kan ikke finde ud af det, men i hvert fald, var den super god, og jeg glæder mig meget til at læse mere af hende. Dog vil jeg fremover læse hendes bøger på original sprog, selvom nogle af dem er oversat til dansk. Jeg foretrækker bare at læse på original sprog, hvis jeg kan altså.

Afsluttede serier #2

Som en uddybning af dette indlæg, vil jeg lave en ny serie indlæg der kommer sådan en gang i mellem når jeg føler for det.  Det er de serier jeg har afsluttet. Jeg har alt for mange serier jeg ikke har læst færdig, og som jeg egentlig bare burde tage mig sammen til at få læst.

udvalgtDen sidste vindrytter
Denne serie er forholdsvis kort og nem at læse. Det er fantasy af en dansk forfatter. Den var god, men ikke en der blæste mig omkuld og tog mig med storm. Hvis man ikke er vant til fantasy eller bare leder efter noget nemt at læse vil denne serie være perfekt at gå i gang med. Jeg har læst flere af Nick Clausen’s bøger. Han skriver godt og jeg kan klart anbefale hans bøger, hvis man endnu ikke har læst noget af ham.

skjulterigeDet skjulte rige
Denne serie opdagede jeg ved et tilfælde i Bilka og købte de første to bøger, som jeg var ret glade for. Den første var helt klart den bedste! Jeg lånte 3’eren på biblioteket, kan dog ikke rigtig huske den længere. 1’eren var jeg som sagt rigtig glad for og har genlæst. Serien er desværre udgået på dansk, og jeg kan heller få 3’eren til samlingen øv. Så hvis man vil give sig i kast med denne serie af Clare B. Dunkle, må man ty til engelsk eller biblioteket.

hg

The Hunger Games
Alle kender vidst denne serie, og de fleste har læst den går jeg ud fra. Jeg købte første bind da jeg var i Irland første gang, fordi jeg havde set lidt til den her og der, og var nysgerrig. Jeg elskede den og resten af trilogien! Jeg fik de to resterende bøger kort efter jeg havde læst denne. Det var denne serie der introducerede mig til dystopi, og det er jeg super glad for. Jeg glæder mig til at jeg kan genlæse serien en dag!