Category: 5 stjerner

Katja Berger: Døden lyver aldrig

Forfatter: Katja Berger | Original titel: Døden lyver aldrig | Serie: Fortællinger fra døden #2 | Antal Sider: 352
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren

Jeg havde virkelig set frem til Døden lyver aldrig. Jeg elskede Sjælehenteren, og med den slutning, kunne det her kun blive godt. Og jeg havde ret. Jeg synes Katja L. Berger udvikler sig mere og mere for hver bog jeg læser. Denne er ingen undtagelse. Jeg elsker hvordan hun formår at flette humor ind i en hæsblæsende fortælling. En ting er sikkert, man kommer ikke til at kede sig med Fortællinger fra døden. Jeg elsker hvordan Katja formår at flette religioner ind i fortællingen, hendes budskab og selve historien.

Jeg kan virkelig godt lide Raven. Jeg synes hun udvikler sig virkelig har en fantastisk udvikling. Hun bliver mere og mere åben, tænker på andre, og bliver bare en fantastisk person at følge. Jeg kan også godt lide Zeph, selvom han ind i mellem er en anelse flabet. Men det kan jeg nu også godt lide. Jeg kan også godt lide Dahlia, men ikke i så høj grad som Raven og Zeph.

Døden lyver aldrig er en fantastisk og hæsblæsende fortælling. Det er en fantastisk toer, og den lægger rigtig godt op til tredje og sidste bog. En bog jeg virkelig glæder mig til. Hvad venter mon Raven?

Julie M. Day: Skyggen fra Nord

Forfatter: Julie M. Day | Original titel: Skyggen fra Nord | Serie: Grænsen til Trafallas #2 | Antal Sider: 625
Stjerner:

Hvor skal man dog starte med denne anmeldelse. Jeg elskede den. Wow. Så kort kan det egentlig siges. Jeg ved ikke helt hvad der skete mellem bind et og to, men noget gjorde, og denne slog benene væk under mig. Jeg havde et par enkelte små problemer med den første, og var lidt nervøs for, om de ville følge med ind i denne bog. Jeg var endnu mere nervøs, fordi den anden bog i serier plejer at være den dårligste. Men der blev jeg godt nok overrasket. Jeg har intet negativt at sige om Skyggen fra Nord. Slet ikke. Den var fantastisk. Det eneste negative jeg kan sige om denne er cliffhangeren. Der er en virkelig ond cliffhanger, og det er næsten smertefuldt at skulle vente på næste bind.

Dette bliver mere en samling ord om hvor meget jeg elskede denne bog. Den kunne nemt gå hen og blive en af mine favoritter. Julie M. Day kan noget fantastisk med ord. Jeg var fuldstændig opslugt af Skyggen fra Nord, og når jeg ikke læste, tænkte jeg hele tiden på handlingen. Hvis du endnu ikke har læst Grænsen til Trafallas, kan jeg kun varmt anbefale dig at gøre det. Det er en helt fantastisk serie, fantastiske personer og en fantastisk verden. Den er et must read for alle fantasy fans.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget Leatherbound

Mette Sejrbo: Varulvens forbandelse

Forfatter: Mette Sejrbo | Original titel: Varulvens forbandelse | Serie: Ulfhedin #2 | Antal Sider: 588
Stjerner:

Hvor jeg dog elsker denne serie. Så kort kan det faktisk siges. Varulvens forbandelse var faktisk bedre end den første. Jeg elskede hver eneste side. Mette Sejrbo formår at skrive så jeg bliver helt og aldeles fanget af verdenen. Der var et plottwist, som jeg oprindelig havde gættet, men så tvivlede jeg, og var sikker på at jeg tog fejl (Jeg gættede det i den første bog), og da det så endelig skete i denne, og jeg havde haft ret, selvom jeg tvivlede var jeg helt blown over. Simpelthen så genialt. Jeg kan ret godt lide Emilie. Jeg elsker hendes udvikling, hendes følelser. Det virker så ægte. Jeg kan også godt lide Jonas. Han var ikke min favorit ikke den første, men han vinder mig langsomt over. Sagen er nemlig den, at jeg aldrig har været særlig vild med varulve. Jeg ved ikke hvorfor, men de siger mig bare ikke noget. Men jeg er altså vild med disse varulve. Jeg elsker hele mytologien, og kan kun gisne om, hvor meget arbejde det må have taget. Jeg er også vild med vampyrerne. De er simpelthen geniale, og lige som jeg godt kan lide mine vampyrer. Det er simpelthen genialt. Jeg elsker at bogen er fortalt fra flere synsvinkler, og at hvert kapitel stort set slutter på en cliffhanger. Det er både skide irriterende, men også fedt. Jeg kan rigtig godt lide at bogen arbejder med en grå zone, hvis man kan sige det. Ikke alt er sort og hvidt. Det er virkelig fedt. Jeg er dybt imponeret over alle lagene i fortællingen. Jeg føler at Varulvens Forbandelse var meget dybere end Heksens Kald. Jeg kan ikke vente med at se hvordan historien udvikler sig, og hvad der skal ske med Emilie og alle de andre. Og så den der slutning ikk’? Lad mig bare sige at jeg glæder mig helt vildt til at den næste bog kommer!

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Dreamlitt

Rick Riordan: De dødes skib

Forfatter: Rick Riordan | Original titel: The Ship of the Dead | Serie: Magnus Chase og de nordiske guder #3 | Antal Sider: 496
Stjerner:

Åh, den kære Riordan. Jeg elsker virkelig hans Magnus Chase bøger. Jeg elskede de første to, og denne er absolut ingen undtagelse. Jeg havde glædet mig som et lille barn. Selvom jeg var ufattelig lang tid om at læse den, nød jeg hver en side (Jeg var langsom grundet speciale og manglende læselyst). Rick Riordan kan bare et eller andet med ord. Jeg har kun læst denne serie, samt den Percy Jackson og lyntyven, men hans bøger er virkelig fulde af humor. Det elsker jeg.

Jeg kan rigtig godt lide Magnus, men jeg elsker faktisk mest Søren, hans sværd. Han er simpelthen bare så herlig. Virkelig genial og sjov. Derudover elsker at jeg at der er så mange forskellige typer med. Virkelig meget diversitet, og det er simpelthen skønt!

Selve handlingen er selvfølgelig også rigtig god. Jeg kedede mig ikke et eneste øjeblik. Det er en virkelig god treer og afslutning på trilogien. Min eneste klage er, at der ikke er mere. Ja ja, det er en god afslutning og alt det der, men jeg vil have mere. Fordi jeg simpelthen elsker den trilogi så meget. Jeg vil bare have mere.

Har du endnu ikke læst Magnus Chase, kan jeg kun anbefale at du starter hurtigst muligt. Fyldt med mytologi, humor og aktion. Der sker så meget, og den er bare så god. Og hyggelig. Og sjov. Virkelig god. Jeg glæder mig allerede til at genlæse trilogien. Har du læst den?

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen

Cecelia Ahern: Perfekt

Forfatter: Cecelia Ahern | Original titel: Perfect | Serie: Flawed #2 | Antal Sider: 368
Stjerner:

Perfekt, afslutningen på historien om de flossede. Sikke en passende titel! Jeg elskede virkelig den første bog, og var virkelig spændt på denne. Jeg læser sjældent duologier, så jeg vidste ikke helt hvad jeg kunne forvente. Men sikke en tur!

Cecelia Ahern kan et eller andet med ord. Jeg var vitterligt fanget fra første side. Jeg havde en anelse svært ved at huske den første bog, og jeg gad ikke genlæse den, men jeg synes hurtigt jeg kom ind i handlingen, da jeg åbnede bogen. Skrivestilen er flydende og let, og jeg levede mig virkelig ind i historien.

Celestine North er en fantastisk hovedperson. Hun er langt fra perfekt, og træf ind i mellem nogle underlige beslutninger. Men det gjorde mig faktisk ikke noget. Jeg kunne godt lide hende. Jeg kunne også godt lide Carrick, som man ser lidt mere til i denne. Jeg var dog aldrig helt hooked på forholdet mellem dem. Jeg elskede dog samspillet mellem Celestine og dommer Crevan. Og også Art for den sags skyld. Og alle de andre skurke. Det var interessant, og virkelig spændende!

Jeg elsker det underliggende budskab i historien. Måske overfortolker jeg, måske ikke. Men jeg kunne virkelig godt lide det. Selvom samfundet i Perfekt ikke er virkelighed, er der dog mange aspekter som godt kan overføres til vores virkelighed, hvilket både var fascinerende og skræmmende.

Perfekt er en fantastisk bog. Den er langt fra perfekt, men det er måske også hele budskabet i den. Jeg glæder mig allerede til at genlæse den, og kan varmt anbefale duologien, hvis du vil have en spændende ny historie at dykke ned i.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag

Ernest Cline: Ready Player One

Forfatter: Ernest Cline | Original titel: Ready Player One | Serie: – | Antal Sider: 632
Stjerner:

Jeg havde faktisk ikke tænkt mig at læse Ready Player One. Jeg synes ikke det virkede som en bog for mig. Men så så jeg at den blev filmatiseret. Jeg vil gerne se filmen, men så fik jeg alligevel lyst til at læse bogen, se om den fortjente hypen og om den var noget for mig.

Ready Player One er en virkelig nørdet bog, som er fyldt med 80’er referencer. Det kan måske godt skræmme nogen væk, men det fungerede ret godt for mig. Nej, jeg fangede ikke største delen af 80’er referencerne, men det forstyrrede overhovedet ikke min læsning. Jeg kan godt lide computerspil, men spiller faktisk kun et enkelt. World of Warcraft som også kort bliver nævnt i bogen. Men jeg synes virkelig at det var sjovt, med alle de spil referencer i bogen.

Jeg var faktisk positivt overrasket over Ready Player One. Den slog benene væk under mig og jeg nød hver eneste side. Jeg kan virkelig godt lide skrivestilen. Den er let og flydende, og jeg kunne nemt visualisere hele mens jeg læste. Jeg er helt vild med Wade, og hvordan han udvikler sig gennem fortællingen. Jeg er vild med skurken. Virkelig vild. Altså selvfølgelig er de onde, og selvfølgelig holder jeg med Wade og top femmerne, men en god skurk gør altså bare noget godt for en historie. Jeg synes handlingen var virkelig spændt. Der var enkelte… tørre perioder, hvor jeg ikke var helt så hooked, men ikke noget der ødelagde fortællingen for mig. For det meste var der fart over feltet, og jeg måtte bare læse videre for at se hvad der skete. For Ernest Cline formår at skrive cliffhanger kapitler. Jeg hader og elsker det. Det giver mig jo lyst til at læse videre, men hvis man nu er nød til at stoppe læsningen lidt, er det ret irriterende haha.

Jeg havde ikke regnet med at elske Ready Player One så meget som jeg gjorde. Jeg er virkelig glad for at jeg gjorde det, for hold da op en fortælling. Jeg glæder mig virkelig meget til at se den som film.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

Benni Bødker & John Kenn Mortensen: Julebestiariet

Forfatter: Benni Bødker & John Kenn Mortensen | Original titel: Julebestiariet | Serie: – | Antal Sider: 104
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Cobolt

Julebestiariet er en virkelig flot bog! Det første der tiltrak min opmærksomhed var coveret. Det er simpelt, men smukt! Jeg elsker det. Selve bogen fungerer som en julekalender, der fortæller om et julemonster hver dag indtil den 24 december. Oprindeligt havde jeg planlagt at læse et kapitel om dagen, ligesom en rigtig julekalender. Men sådan gik det ikke. Da jeg først var gået i gang, var jeg færdig inden for et par timer. Julebestiariet er simpelthen en perfekt julebog. Illustrationerne er fantastiske, og jeg nød at studerer hver enkelt detalje. Selve fortællingerne var også virkelig gode, og jeg lærte en masse om julens monstre. Jeg elsker hele måden den er sat op på. Bogen er et must i enhver julesamling, og jeg skal stensikkert genlæse den til næste år. Julebestiariet er en flot, sjov, uhyggelig og fantastisk lille julebog, og jeg kan kun varmt anbefale den!

Nicole Boyle Rødtnes: Udstillet

Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes | Original titel: Udstillet | Serie: – | Antal Sider: 284
Stjerner:

Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Jeg er fan af Nicole Boyle Rødtnes bøger, selvom jeg langt fra har læst alt hun har skrevet, og hun har virkelig skrevet meget efterhånden og meget forskelligt. Det er ingen hemmelighed at jeg mest læser fantasy, derfor er Udstillet også en smule uden for min comfort zone, men alligevel en bog jeg glædede mig meget til at læse, både fordi den lyder vildt spændende og den smule jeg hørte til bloggerarrangementet efter bogforum, var virkelig godt.

Reality er ret udspredt, og der findes mange forskellige meninger om det, også mange fordømmende meninger. Jeg indrømmer gerne, at jeg er en af dem med masser af fordomme om reality og deltagerne i diverse programmer. Her er udstillet en ret fantastisk bog. Der er både gode og dårlige sider af at deltage i et reality program, men der er også mange sider som man slet ikke tænker over. En af de fede detaljer ved Udstillet, var de uddrag af en kontrakt. Det er uddrag fra kontrakten til Grænseløs, som er det program vores hovedpersoner deltager i. Uddragene stammer dog fra rigtige kontrakter til realityshows, som engang blev lækket til pressen. Hvor vildt er det ikke lige? Og det er ikke småting de unge mennesker skriver under på. Jeg blev i hvert fald virkelig forbløffet.

Der er to hovedpersoner i Udstillet, Ida og Oliver. De har vidt forskellige grunde til at deltage i programmet, og de håndtere konsekvenserne af programmet meget forskelligt efterfølgende. Jeg har virkelig ondt af Ida, hun har det virkelig ikke nemt, men hun vokser virkelig i løbet af den korte bog, og det er super fedt. Så er der Oliver. For at sige det ligeud, så er han en røv. Og det er han hele vejen igennem bogen, men jeg kan alligevel godt lide ham på en eller anden måde. Der går lidt tid inden han mærker de negative konsekvenser af programmet, men det sker. Det står ret hurtigt klart, at der er sket noget mellem Ida og Oliver, da de deltog i Grænseløs, og stemningen bliver langsomt bygget op, og det er virkelig fedt. En anden fed detalje ved selve bogen var, at hvert kapitel startede med et tilbageblik på selve programmet, eller optakten til programmet. På den måde får vi flere dimensioner af historien, og det gør bare noget helt bestemt. Jeg er også ret vild med David, han er virkelig sød! Jeg var dog ikke den helt store fan af Sofie, hun gik mig lidt på nerverne ind i mellem.

Selve handlingen var fantastisk. Udstillet er så langt fra det jeg normalt læser, men jeg var fuldstændig opslugt, og jeg kunne ikke lægge bogen fra mig. Det er en bog alle burde læse, uanset om man vil deltage i et reality program eller ej. Jeg elskede den så meget, at jeg er lidt ked af, at det er en enkeltstående bog. Jeg vil ha’ mere Ida, David og Oliver.

Stephanie Garber: Caraval

Forfatter: Stephanie Garber | Original titel: Caraval | Serie: Caraval #1 | Antal Sider: 413
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Turbine

Caraval har stået på min tbr liste lige siden den udkom. Coveret er fantastisk, og den lyder spændende. Alligevel gik der lang tid inden jeg rent faktisk læste den, først da Turbine spurgte om jeg ville anmelde den. Jeg har fået den engelske udgave i en tidligere fairyloot boks, men nu fik jeg den danske udgave, med det smukke amerikanske cover. Grunden til at jeg ikke har fået den læst er hypen. Den har fået utrolig meget hype og jeg var simpelthen bange for, at den ikke ville kunne leve op til mine forventninger. Men jeg behøvede ikke være nervøs.

I starten lå bogen og svingede mellem 3 og 4 stjerner, og jeg kunne faktisk ikke helt se hvorfor alle folk elskede den. Jeg synes Caraval var en anelse lang tid om at gå i gang. Jo, der skete der noget, og jeg kedede mig da heller ikke, men jeg ville virkelig gerne læse om selve Caraval, og det der ville ske der, og der gik desværre lidt for lang tid efter min smag. Men det er også det eneste virkelig negative ved denne bog. Efter at Scarlet og Tella ankom til Caraval gik det hele løs. Der blev flere gange sagt: Husk, det er kun et spil. Og det skal man også som læser. Man kan jo ikke lade være med at gætte med selv, og det fede ved denne historie var, at jeg tog fejl ret mange gange. Jeg havde virkelig ikke set slutningen komme.

Jeg kan ret godt lide personerne. Scarlet er ikke min favorit person, det er nok Julian. Han er virkelig velskrevet og mystisk, og jeg havde ret svært ved at regne ham ud. Tella ser man ikke så meget til, men hun var nok ikke lige min favorit. Jeg synes hun havde en tendens til at blive en anelse irriterende, men ikke nok til at det trækker bogen ned.

Den sidste halvdel af bogen er klart den bedste. Der sker simpelthen så meget, og siderne er fyldt med magi og mystisk, og det er virkelig fedt! Jeg elsker, at jeg ikke kunne gætte slutningen med det samme. Og så glæder jeg mig til at læse næste bog. Hvordan den bliver, og hvad jeg kan forvente, har jeg lidt svært ved at gennemskue, men jeg glæder mig!

Peadar Ó’Guilín: The Call

Forfatter: Peadar Ó’Guilín | Original titel: The Call | Serie: The Call #1 | Antal Sider: 336
Stjerner:

The Call er en bog som jeg havde glædet mig meget til at læse. Jeg så den alle steder, selvom den så lidt forsvandt efterfølgende. Men come on, den handler om Irland. Kender man mig bare en lille smule, ved man, at jeg er en sucker for alt med Irland. Findes der bøger der omhandler Irland på en eller anden måde, kan du være sikker på, at jeg skal læse den. Jeg havde ret høje forventninger til The Call, selvom jeg prøvede at holde dem lidt nede. Det havde jeg dog ikke behøvet, for den var virkelig god!

Lad mig starte med skrivestilen. Den er virkelig anderledes og særpræget, selvom jeg ikke helt kan sætte min finger på hvorfor. Men det er den, og jeg skal gerne være ærlig og indrømme, at det tog mig lidt tid at vænne mig til det. Ikke på en dårlig måde, men jeg skulle lige vænne mig til det. Efter det, så fløj jeg gennem siderne.

Jeg kan virkelig godt lide Nessa, og jeg kan godt lide at hun ikke er som en typisk hovedperson. Hun er ret udfordret fysisk, men det lader hun sig ikke slå ud af. Generelt kunne jeg godt lide de fleste af personerne. O’Guilin formår at skrive rigtig mange forskellige og interessante personer, personer som man kan lide og ikke kan lide, selvom man godt kan lide at følge dem. Giver det mening?

Jeg er helt vild med plottet. Jeg elsker fey, og denne bog er bare genial. Den er virkelig grusom, og det er fedt. Jeg længes at lære mere om hele universet, både Irland som det ser ud i The Call, og om The Grey Land. Det er så fascinerende. Jeg glæder mig virkelig meget til næste bind, hvis den er bare halvt så god som denne, bliver det awesome!