Category: 4 stjerner

Christina Bonde: Besat

21843926Forfatter: Christina Bonde
Original titel: Besat
Serie: Nattens sanger #1
Antal Sider: 316
Genre: Paranormal
Forlag: Mellemgaard
Udgivet: 2014
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner: 

Bogen er et anmelder eksemplar fra forfatteren

Det handler den om:
For 23-årige Victoria Rose er livet en kamp mod de følelser, der afholder hende fra at leve det. Hendes tilværelse er præget af eftervirkningerne fra et overfald, der har spoleret hendes selvværd og frarøvet hende troen på kærligheden – indtil den dag hun møder Lucas.
I et skæbnesvangert opgør med fortiden forandrer Lucas ikke bare Victorias liv, men hele hendes virkelighed. Hun befinder sig pludselig i en verden af vampyrer og havner
i en stridighed, der er ved at koste hende livet.
Undsætningen viser sig at komme fra en ældgammel fatalistisk overbevisning, der vil give Victoria en central plads i vampyrernes verden, men samtidig kræver valg, der
mentalt er ved at flå hende i to halvdele.
Hvilken løsning skal vælges, når kærligheden splitter mod hver sin verden, og når skæbnen synes umulig? Kan hjertet forenes i den bestialske sandhed, og hvor langt tør Victoria gå for at efterstræbe lykken?

Min mening:
Hver gang der kommer en ny vampyr historie både glæder jeg mig og frygter det lidt. Jeg elsker vampyr historier, har altid gjort det og vil altid gøre det, men man kan altså blive grumt skuffet ind i mellem. Derudover er jeg altid en smule skeptisk når det kommer til danske vampyr historier, sorry. Overordnet var jeg rigtig glad for Besat, den havde nogle ting jeg elskede men også noget jeg hadede. Lad mig starte med det negative.

Jeg hader insta-love. Kærlighed ved første blik, det er virkelig en torn i øjet på mig, og den spontane intense kærlighed mellem Lucas og Victoria irriterede mig noget så grusomt. Hele historien er præget af skæbnen, og det spiller også ind i historien og kærligheden mellem de to, men jeg bliver aldrig nogen sinde fan af insta-love. Jeg tror simpelthen ikke på at man kan blive forelsket ved kun at kigge på folk og så stort set stole hundrede procent på dem og stort set med det samme sige jeg elsker dig. Det fungerer bare ikke i min bog, desværre. Altså vampyrer er heller ikke noget jeg tror på, haha, men det er lidt noget andet synes jeg, alt det overnaturlige.

Noget jeg dog elskede ved Christina Bonde’s vampyrer er selve deres væsen. For er der en ting jeg absolut hader ved vampyrer er de lidende ynkelige nogle, der dåner ved tanken om at drikke menneskers blod eller endda slå dem ihjel. Sådan er det slet ikke her, heldigvis! Og det elsker jeg virkelig og trækker virkelig bogen op. Selvfølgelig er der både gode og dårlige vampyrer, men de gode er ikke gode fordi de er lidende og ynkelige, og det er simpelthen bare så rart!

Jeg kunne ret godt lide Lucas og Victoria, begge er skønne personligheder. En lille ting der dog irriterede mig ved Victoria, var hendes sprog. Hun blev en smule for højtidelig. Hun er stort set jævnaldrende med mig, og jeg ville aldrig snakke som hun gør ind i mellem, og har heller ikke mødt andre der gør det. Derudover kunne jeg godt lide hende. Jeg kunne også rigtig godt lide at hun ikke var parat til at opgive alt med det samme, trods insta-love.

En ting der virkelig har imponeret mig er Christina Bonde’s sprog, hun skriver helt fantastisk. Det er længe siden jeg har oplevet en dansk forfatter med sådan et godt sprog, det er virkelig rart. Historien flyder let, den er nem at læse og jeg slugte den på et par dage, og glæder mig til at læse videre i serien, og se hvad der nu skal ske!

Nic Tatano: The Adventures of Jillian Spectre

20934582Forfatter: Nic Tatano
Original titel: The Adventures of Jillian Spectre
Serie: Jillian Spectre #1
Antal Sider: 231
Genre: Paranormal
Forlag: Harper Impulse
Udgivet: 2014
Sprog: Engelsk
Kilde: Kindle, Netgalley
Stjerner: 

Det handler den om:
Welcome to the Mystic Quarter…

Jillian Spectre knows what happens after you die because the seventeen-year-old mystic seer can see the future of her clients even after they’ve passed on. And that’s not even her coolest power… she can be in two places at once. Problem is, her heart can only be in one.

Supernatural abilities aside, she’s a typical high school senior torn between two guys. But that gets put on the back burner when she discovers the father she had long assumed was dead is actually alive, with unique powers of his own. He’s a technopath, with the ability to interface his mind with technology. And he’s got a plan to take down society.

Unless Jillian can stop him.

Min mening:
Den var Ganske udmærket, bedre end jeg havde forventet, der var dog stadig ting ved historien jeg ikke brød mig særlig meget om, og som irriterede mig.

På nogle tidspunkter kunne jeg godt lide Jillian, hun var selvstændig, sjov og til tider modig. Dog blev hun lidt for selvfed engang i mellem, i hvert fald for mig. Det samme var med hendes veninde, Roxanne, dog irriterede hun mig til tider mere, for hun virkede bare for perfekt. Ydermere brød jeg mig ikke om hele ideen med Englen og Katolicismen fungerede slet ikke. To unge teenage tøser i New York city der ikke engang må kigge på en fyr uden at skulle tilstå foran en præst. Engle delen var dog næsten værre, fordi den virkede så tilfældig, og sagtens kunne tages ud af historien uden det ville betyde det helt store.

Derudover var den en tand for kort, nogle gange føltes handlingen lidt for fremskynnet. Specielt den sidste kamp mod hendes far, som hele historien var bygget op til, var så hurtigt overstået, det er lidt ærgerligt.

Dog kunne jeg godt lide selve ideen bag hele historien, med de overnaturlige evner og faren’s onde plot var bare genialt, specielt den måde han ville udføre det på! Det var ikke noget jeg lige har set før. Alt i alt en god og underholdende historie, dog med sine skønhedsfejl. Jeg kunne dog rigtig godt lide humoren i bogen, jeg elsker når jeg griner højlydt af bøger.

Coveret er altså også bare så fint, og så glæder jeg mig til at 2’eren kommer, og ser hvad der nu vil ske for Jillian.

Julie Kagawa: The Iron Traitor

18334684Forfatter: Julie Kagawa
Original titel: The Iron Traitor
Serie: The Iron Fey: Call of the Forgotten #2
Antal Sider: 368
Genre: Fantasy
Forlag: Harlequin Teen
Udgivet: 2013
Sprog: Engelsk
Kilde: Paperback
Stjerner: 

Læs også: The Lost Prince (#1)

Det handler den om:
In the real world, when you vanish into thin air for a week, people tend to notice.

After his unexpected journey into the lands of the fey, Ethan Chase just wants to get back to normal. Well, as normal as you can be when you see faeries every day of your life. Suddenly the former loner with the bad reputation has someone to try for; his girlfriend, Kenzie. Never mind that he’s forbidden to see her again.

But when your name is Ethan Chase and your sister is one of the most powerful faeries in the Nevernever, normal simply isn’t to be. For Ethan’s nephew, Keirran, is missing, and may be on the verge of doing something unthinkable in the name of saving his own love. Something that will fracture the human and faery worlds forever, and give rise to the dangerous fey known as the Forgotten. As Ethan’s and Keirran’s fates entwine and Keirran slips further into darkness, Ethan’s next choice may decide the fate of them all

Min mening:
Jeg er stadig meget splittet når det kommer til denne serie. Jeg elskede theIron Fey serien, som er den “originale”, og jeg elsker stadig hele universet og Julie Kagawa’s skrivestil. Jeg er dog knap så vild med hovedpersonerne i denne serie, Ethan og Kenzie. Samtidig var det så lang tid siden at jeg havde læst den første, at jeg ikke rigtig kunne huske den, og havde lidt svært ved at følge med i starten.

Ethan er bare rigtig irriterende, hele hans bad boy attitude fungerer ikke for mig, overhovedet. Han prøver alt for meget, og ser ham stadig som en 4 årig lille dreng. Jeg har aldrig været vild med ham. Kenzie er lige så irriterende, og så fatter jeg ikke rigtig hendes mening i denne historie. Ethan har et tydeligt formål og sammenhæng, men Kenzie har ingen og intet. Det er som om at Kagawa bare skulle have en tøs ind i historien for at få lidt romance med. Kenzie kan ingenting og laver faktisk ikke andet end at rende i røven på de andre, være i vejen og pisse stædig. Hun er virkelig i vejen når det kommer til kampe for at overleve, for hun kan ikke slås, og må altid beskyttes af de andre. Keirran har jeg et lidt mere neutralt forhold til, jeg hverken elsker eller hader ham, han er der bare. Puck og Grimalkin, tilgengæld, dem elsker jeg! Så jeg var super glad da de kom igen.

Selve handlingen kan jeg ret godt lide, den er spændende og holdt mig fanget, til trods for at jeg ikke bryder mig om hovedpersonerne. Slutningen var specielt god! Jeg havde lidt forudset den ud fra den foregående bog (Og en af novellerne tror jeg?) samt titlen til denne bog, men tænkte alligevel, at sådan kunne det ikke gå. Det eneste der er virkelig irriterende ved slutningen, er at det er en rigtig cliff-hanger, og jeg vil gerne vide hvad der sker!

Trisha Leigh: Whispers in Autumn

15785178Forfatter: Trisha Leigh
Original titel: Whispers in Autumn
Serie: The Last Year #1
Antal Sider: 443
Genre: Dystopisk
Forlag:
Udgivet: 2012
Sprog: Engelsk
Kilde: Kindle
Stjerner:

Min mening:
In 2015, a race of alien Others conquered Earth. They enslaved humanity not by force, but through an aggressive mind control that turned people into contented, unquestioning robots.

Except sixteen-year-old Althea isn’t content at all, and she doesn’t need the mysterious note inside her locket to tell her she’s Something Else. It also warns her to trust no one, so she hides the pieces that make her different, even though it means being alone.

The autumn she meets Lucas, everything changes.

Althea and Lucas are immune to the alien mind control, and together they search for the reason why. What they uncover is a stunning truth the Others never anticipated, one with the potential to free the brainwashed human race.

It’s not who they are that makes them special, but what.

And what they are is a threat. One the Others are determined to eliminate for good.

Min mening:
Jeg elsker coveret til denne bog, og så virkede den bare super spændende. Bogen var da også god, men ikke så god som jeg havde håbet den ville være, den var en smule langtrukken. Starten var utrolig forvirrende, og det fungerede ikke rigtigt. Det hele blev dog forklaret senere i bogen, men den totale forvirring i starten, duede bare ikke for mig.

Althea var en okay hovedperson, ikke så meget mere end det. Hun var ret neutral, ret ligegyldig. Med Lucas var det, det samme. Det gør bogen bare en anelse sværere at komme i gang med, når man ikke holder vildt meget af hovedpersonerne.

Handlingen var okay, specielt da den først gik i gang, slutningen var der fuld knald på, men det meste af bogen var lidt kedelig. Nu er det en del af serien, og den første bog har virkelig været grundlaget og opbyggelsen af hele universet, og jeg kunne sagtens forestille mig at resten af bøgerne ville være mere spændende, men denne var lidt for kedelig.

Selve princippet, eller ideen af plottet var dog rigtig rigtig god, og jeg overvejer stadig om jeg skal læse videre i serien, for at finde ud af hvad der vil ske. Der var dog enkelte ting jeg ikke brød mig om, men jeg vil ikke kunne skrive og diskuterer hvad uden af spoile handlingen.

Kristina Ohlsson: Glasbørnene

20530902Forfatter: Kristina Ohlsson
Original titel: Glasbarnen
Serie: Glasbarnen #1
Antal Sider: 156
Genre: Mystery
Forlag: Alvilda
Udgivet: 2014
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Bogen er et anmelder eksemplar fra forlaget Alvilda

Det handler den om:
“Billie gik hen til det lille bord og bøjede sig ned for at løfte det op. Hun stivnede. Ovenover den streg, hun selv havde lavet i støvet, havde nogen lavet et håndaftryk med en meget lille hånd. Som om et barn var gået ind i huset, mens hun havde været på stranden, havde lagt sin hånd i støvet og var gået igen …”

Der sker mystiske ting i Billie og hendes mors nye hus. Mystiske og uhyggelige ting, som Billie ikke forstår. Det føles, som om huset ikke vil have, at de er der. Som om det gør alt, hvad det kan, for at skræmme dem væk. Billie begynder at undersøge husets dystre fortid sammen med sin nye ven, Aladdin. Og jo mere de finder ud af, jo mere står det klart for Billie, at de må væk fra det hus. Inden der sker noget forfærdeligt. Inden det er for sent.

Kristina Ohlsson nyder stor anerkendelse for sine romaner om Fredrika Bergman, der er hovedperson i spændingsserien om Alex Rechts efterforskningsenhed ved Stockholms Politi. “Glasbørnene” er hendes første kriminalroman for børn.

Min mening:
Jeg havde ikke en anelse om præcis hvad jeg gik ind til med denne bog, var det en krimi bog eller en spøgelses bog? Jeg kunne ikke helt afgøre det, men gik i gang med det samme, vel vidende at jeg var en smule over målgruppen, men man kan jo sagtens nyde bøger der henvender sig til et yngre publikum, ikke sandt?

Det er en meget kort bog, det betød også at der ikke var nogle kedelige passager, hvilket jeg var meget glad for. Sproget er dejlig let og flydende, og jeg læste stort set bogen ud i en køre.

Der er tilpas meget uhygge og spænding i, og jeg sad og gættede hele tiden. Den er meget forudsigelig, det gjorde dog ikke så meget i dette tilfælde, da jeg var efter en hurtig læst bog jeg kunne hygge mig med en grå eftermiddag.

Billie er en skøn hovedperson og der er masser af detektiv arbejde, hvilket var rigtig spændende. Slutningen var jeg helt vild med, jeg havde næsten forudset det, eller mere håbet det, og jeg elskede det!

Amelia Hutchins: Fighting Destiny

17927559Forfatter: Amelia Hutchins
Original titel: Fighting Destiny
Serie: The Fae Chronicles #1
Antal Sider: 353
Genre: Fantasy
Forlag:
Udgivet: 2013
Sprog: Engelsk
Kilde: Kindle
Stjerner:

Min mening:
Have you ever heard of the old Celtic legends of the Fae – beautiful, magical, deadly and a love of messing with humans just for kicks and giggles?
Welcome to my world.
What started out as a strange assignment, leads to one of the most gruesome murder mysteries of our times and my friends and I are set and determined to find out who is killing off Fae and Witches alike.
Couple of problems in the way – I hate the Fae and the Prince of the Dark Fae is bound and determined that I work for him. He’s a rude, overbearing egotistical ass with a compulsive need to possess, dominate and control me. Oh – did I mention that he is absolutely sex-on-a-stick gorgeous and he makes me feel things that I never ever wanted to feel for a Fae…every time he touches me or looks at me with those golden eyes seems to pull me further in under his spell, despite my better judgment.
My friends and I can’t trust anyone and nothing is as it seems on the surface – not even me.

Min mening:
Jeg læste ikke rigtig hvad den handlede om, udover første sætning: Have you ever heard of the old Celtic legends of the Fae. Jeg er begyndt at holde utrolig meget af feer efter Fever serien samt The Iron Knight, og da denne var ret billig til kindle slog jeg til. Den var ikke hel som jeg havde forventet.

Jeg kunne godt lide den, men selve plottet, med at feer og hekse dør, var ikke hovedplottet, sådan opfattede jeg det ikke. Hovedplottet for mig var “forholdet” mellem Synthia og Ryder, og lad mig sige en ting, dette er nok den mest pornografiske bog jeg nogensinde har læst. Det blev lige en tand for meget ind i mellem, specielt når det nu ikke skulle have været hovedplottet. Oh well, den var meget underholdende alligevel.

Synthia er en okay hovedperson, ikke ligefrem min favorit, men man kan vel ikke elske alle? Jeg kan ikke sige præcis hvad det var jeg ikke brød mig om ved hende. Ryder kunne jeg dog godt lide!

Der var nogle punkter jeg gerne ville have haft forklaret lidt mere, nu er det godt nok en del af en serie, så det kan være det bliver forklaret i en af de kommende bøger, men alligevel, jeg kunne godt have undværet så mange ubesvarede spørgsmål. Der var både nogle kedelige passager og nogle virkelig spændende. Jeg har endnu ikke besluttet mig for om jeg vil læse videre.

Rainbow Rowell: Eleanor og Park

20634095Forfatter: Rainbow Rowell
Original titel: Eleanor & Park
Serie:
Antal Sider: 309
Genre: Romance, Contemporary
Forlag: Gads Forlag
Udgivet: 2014
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra Gads Forlag

Det handler den om:
Året er 1986. Stedet Omaha, Nebraska. 16-årige Eleanor er netop flyttet til byen med sin mor og søskende – og sin utilregnelige stedfar. Hun føler sig småtyk og forkert, og da hun stiger ind i skolebussen på sin første skoledag, falder hun omgående udenfor med sit ildrøde hår og sine bukser, der holdes sammen med sikkerhedsnåle.

Der er kun én ledig plads. Ved siden af Park. Smukke og cool Park. Som også er udenfor, om end på sin egen måde. Næste dag er pladsen ved siden af Park ledig igen. Langsomt får de øjnene op for hinanden og forelsker sig, sådan som man forelsker sig for første gang, når man er 16 år.

Eleanor og Park udspiller sig over et enkelt skoleår til lyden af The Smiths, U2 og Joy Division og er et udsøgt nostalgitrip for alle, der har prøvet at være forelsket. Samtidig giver romanen et helt enestående tidsbillede af årtiet med den karakteristiske musik og tøjstil – vel at mærke et årti, der endnu var komplet uberørt af smartphones, sms’er og Facebook. Et næsten utænkeligt scenario for nutidens forelskede teenagere, men der var engang, hvor man rent faktisk var nødt til at tale sammen. Og det gør Eleanor og Park.

Min mening:
Der har været virkelig meget hype omkring denne bog, både i udlandet og hjemme i Danmark, og jeg har ikke kunne undgå at få høje forventninger. Denne gang var de for høje desværre. Ellers er det bare mig der er underlig. Misforstå mig nu endelig ikke, det var ikke fordi jeg hadede bogen, eller ikke brød mig om den. Jeg skulle ikke kæmpe mig igennem den, jeg havde bare forventet noget andet end hvad jeg fik, og så er denne genre nok ikke den rette for mig.

Eleanor er en meget sød pige, jeg kan godt lide at hun har rødt hår, jeg elsker når personer i bøger har rødt hår (Go redheads!) Dog bryder jeg mig ikke om at hun sådan skubber Park væk hele tiden, jeg kan selvfølgelig godt se hvorfor hun gør det, men ja, det irriterede mig stadig til tider.
Park brød jeg mig mindre om, det er nok mest på grund af den måde han behandler Eleanor i starten. Generelt synes jeg begge de opførte sig ret barnlige. Jeg glemte tit at de skulle forestille at være 16 årige, og troede mere de var omkring 13 år.

Selve kærligheden mellem de to var da meget sød, men jeg kunne bedre lide at læse om det der skete når Eleanor var hjemme og hendes mor og stedfar også var der. Eleanor’s mor er virkelig en dårlig mor og jeg havde lyst til at slå hende flere gange. Det er lige før jeg synes hun er værre end stedfaren. Jeg havde i hvert fald ondt af Eleanor hele vejen der.

Altså alt i alt var det en god bog, og jeg har ikke fortrudt at jeg har læst den. Elsker man ungdomsbøger med sød uskyldig kærlighed vil jeg helt klart anbefale denne bog!

Becca Fitzpatrick: Finale

12751687Forfatter: Becca Fitzpatrick
Original titel: Finale
Serie: Hush, Hush #4
Antal Sider: 454
Genre: Paranormal
Forlag: Lion’s Quill Press
Udgivet: 2012
Sprog: Engelsk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Læs også: Hush, Hush (#1), Crescendo (#2), Silence (#3)

Det handler den om:
Will love conquer all?

Nora and Patch thought their troubles were behind them. Hank is gone and they should be able to put his ugly vendetta to rest. But in Hank’s absence, Nora has become the unwitting head of the Nephilim and must finish what Hank began. Which ultimately means destroying the fallen angels – destroying Patch.

Nora will never let that happen, so she and Patch make a plan: lead everyone to believe they have broken up, and work the system from the inside. Nora will convince the Nephilim that they are making a mistake in fighting the fallen angels, and Patch will find out everything he can from the opposing side. They will end this war before it can even begin.

But the best-laid plans often go awry. Nora is put through the paces in her new role and finds herself drawn to an addictive power she never anticipated.

As the battle lines are drawn, Nora and Patch must confront the differences that have always been between them and either choose to ignore them or let them destroy the love they have always fought for.

Min mening:
Det var så lang tid siden at jeg har læst Silence, at jeg slet ikke kunne huske hvad der var sket, eller i de to første bøger for den sags skyld, men jeg gad virkelig ikke genlæse dem, så jeg gik bare i gang med denne med det samme, uden nogle forventninger.

Jeg tror jeg skulle have genlæst serien, eller have læst denne noget tidligere, fordi der var mange af tingene der var rigtig forvirrende, men jeg så igennem fingrene med det, og kunne godt følge historien sådan nogenlunde.

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal synes om Nora og Patch’s kærlighed. Jeg synes den er alt for sød og omklamrende, og jeg har svært ved at se Patch som den store stygge faldne engel han jo er. Nora kommer hurtigt til at virke ynkelig synes jeg.

Selve handlingen er faktisk ganske udemærket, masser af spænding og jeg kedede mig ikke under læsningen, det er jo altid et plus.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så kan jeg faktisk ikke rigtig huske slutningen, hvilket må sige lidt om selve bogen, for havde den været fantastisk, ville jeg jo kunne huske den. Så vidt jeg husker, var det dog en meget fin afslutning på serien.

Livia Blackburne: Poison Dance

18518522Forfatter: Livia Blackburne
Original titel: Poison Dance
Serie: Midnight Thief #0.5
Antal Sider: 54
Genre: Fantasy
Forlag: Lion’s Quill Press
Udgivet: 2013
Sprog: Engelsk
Kilde: Kindle
Stjerner:

“Novellen er et anmelder eksemplar fra forfatteren”

Det handler den om:
James is skilled, efficient, and deadly, a hired blade navigating the shifting alliances of a deteriorating Assassin’s Guild. Then he meets Thalia, an alluring but troubled dancing girl who offers him a way out—if he’ll help her kill a powerful nobleman. With the Guild falling apart, it just might be worth the risk. But when you live, breathe, and love in a world that’s forever flirting with death, the slightest misstep can be poison. Poison dance is approximately 14,000 words, or 54 printed pages.

Min mening:
Dette er en kort novelle som på sin vis introducerer Midnight Thief der udkommer til sommer (Tror jeg i hvert fald, at den introducerer) Novellens største svaghed er længden, den er ret kort, og den er bygget en smule underligt op. Starten er langsom og bygger en spænding op og vi lærer langsom personerne at kende. Den slutter dog virkelig brat. Og jeg mener virkelig meget, det synes jeg i hvert fald, og jeg sad helt forvirret og tænkte, hvor er resten? Hvad skete der lige her?

Jeg har svært ved at danne mig et indtryk af personerne, fordi den er så kort, og vi ikke når at lære dem bedre at kende. Universet kan jeg dog rigtig godt lide, og jeg glæder mig til at læse mere til det i Midnight Thief.

54 sider er ikke meget til at bygge en god historie på, og egentlig klarer Blackburne det godt, men ja slutningen er al for brat! Jeg ved dog ikke om det hænger sammen med Midnight Thief, det håber jeg lidt. Eller faktisk så er det ikke slutningen, men noget lige inden slutningen hvor det virker som om der mangler en stor bid. Ærgerligt.

Jen Campbell: Weird things customers say in bookshops

12640991Forfatter: Jen Campbell
Original titel: Weird things customers say in bookshops
Serie: Weird things customers say in bookshops #1
Antal Sider: 119
Genre: Non-fiction
Forlag: Constable and Robinson
Udgivet: 2012
Sprog: Engelsk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Det handler den om:
This Sunday Times Bestseller is a miscellany of hilarious and peculiar bookshop moments:
‘Can books conduct electricity?’
‘My children are just climbing your bookshelves: that’s ok… isn’t it?’

A John Cleese Twitter question [‘What is your pet peeve?’], first sparked the ‘Weird Things Customers Say in Bookshops’ blog, which grew over three years into one bookseller’s collection of ridiculous conversations on the shop floor.

From ‘Did Beatrix Potter ever write a book about dinosaurs?’ to the hunt for a paperback which could forecast the next year’s weather; and from ‘I’ve forgotten my glasses, please read me the first chapter’ to’Excuse me… is this book edible?’

Min mening:
Jeg har længe gerne ville læse denne, den virkede utrolig sjov, og jeg elskede de små citater andre lagde ud. Jeg fik endelig fingre i bogen, og havde egentlig besluttet at jeg ville læse et par sider ind i mellem og nyde den. Men jeg startede på den, og så var den slut. Den er ultra kort og virkelig morsom! Jeg måtte hele tiden læse bare en smule mere.

Jeg må indrømme at nogle af citaterne var ret dumme, og jeg kunne ikke helt se det sjove i dem, men så var der tilgengæld dem der var virkelig morsom, og jeg sad og grinede højlydt. Andre var så dumme at man græmmede sig og sad og flovede sig på kundens vegne. Det er virkelig utroligt hvad folk har kunne sige og spørge om.

Det er en virkelig morsom og hyggelig lille bog, og jeg glæder mig allerede til at få den næste så jeg kan læse flere små citater.

Copyright Sabrina's Blog 2018. Powered by WordPress. Designed by BluChic