Category: 4 stjerner

Nicole Boyle Rødtnes: Gennem Sløret

Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes | Original titel: Gennem Sløret | Serie: Ilttyv #3 | Antal Sider: 336
Stjerner:

Den her bog har jeg glædet mig til som et lille barn til juleaften! Jeg elsker Ilttyv serien og jeg elsker Nicole Boyle Rødtnes skrivestil. Kunne Gennem Sløret så leve op til mine forventninger? Næsten!

Det er en fantastisk bog og en fantastisk slutning, men der er en grund til at den får 4 og ikke 5 stjerner, men det vender jeg tilbage til senere. Jeg ved ikke hvad det er forfatteren kan, men jeg bliver altid draget helt ind i fortællingerne, og Gennem Sløret var ingen undtagelse. Denne bog var nok en af de mere grusomme. Grusom på den måde at der er et par scener der er lidt hårde, men det er ikke dårligt! Tværtimod. Jeg synes det er fedt at Rødtnes tør, for jeg føler ofte at young adult forfattere ikke tør gøre de lidt hårde og skræmmende ting. Mine følelser blev i hvert fald vækket og dette var en af de bøger hvor jeg kom med højlydte udbrud under læsningen.

Jeg er helt vild med Shay og Troy, de er forskellige, men alligevel lidt ens, og jeg nød hver af deres fortælling. Det er sjældent jeg er helt vilde med fortællerstilen, når der er flere synsvinkler og de alle er fortalt i jeg-fortæller, men det fungerer super godt her. Jeg synes i hvert fald at det er nemt at adskille de to stemmer. Jeg glemte ofte at kigge øverst på siden for at se hvem der fortalte, men jeg vidste det alligevel.

Handlingen var også god og spændende, og det var en fantastisk slutning! Men det er også her, grunden til at den får 4 stjerner i stedet for 5 skal findes. Den er for kort. Det går simpelthen alt alt for stærkt. Jeg ville gerne have haft lidt mere, at det trak lidt mere ud. Men det kan også være at det bare er min mening. Men det er også det eneste negative jeg kan sige om denne bog og denne trilogi. Jeg elsker den! Jeg glæder mig allerede til at genlæse den, og læse mere fra Nicole Boyle Rødtnes!

Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl: Grænselandet

SONY DSC

Forfatter: Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl | Original titel: Grænselandet | Serie: Mørkets Søn #2 | Antal Sider: 393
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Ulven & Uglen

Denne bog har jeg godt nok glædet mig til, specielt efter den cliff-hanger fra den første! Jeg havde dog virkelig svært ved at komme ind i handlingen i starten. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på hvorfor, men måske en kombi af selve stemningen jeg kom i og så at jeg havde svært ved at huske det hele fra Mørkets søn. Jeg tror det var det forkerte tidspunkt at jeg læste den, kender I det? Men uanset hvad, så var den rigtig god, og jeg glæder mig til at genlæse den og den første når det sidste bind udkommer, så jeg kan friske hukommelsen helt op igen.

Det der virkelig forstyrrede min læsning var dog de kapitler der bliver fortalt fra andres synsvinkler. Jeg vil bare have Destan. Derudover forstyrrede de mig også fordi jeg overhovedet ikke kunne huske hvem de var eller hvilken rolle de havde i historien. Jeg burde virkelig have læst genlæst den første inden. Oh well.

Hedengran og Sanddahl formår dog virkelig at bygge et fantastisk univers op. Det er fantastisk. Jeg elsker den måde de fletter politik og andre emner ind i historien. Der er faktisk utrolig mange lag i historien, lag som stadig er lidt uklare, fordi historien ikke er færdig endnu.

Lene Dybdahl: Skyriel

SONY DSC

Forfatter: Lene Dybdahl | Original titel: Skyriel | Serie: Ovanienprofetierne #1 | Antal Sider: 561
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

Denne bog glædede jeg mig virkelig til, alene af den grund at der er en drage på coveret. Jeg ELSKER drager! Alt hvad der er drager i vil jeg gerne have fingrene i. Men hvordan var Skyriel så? Den var virkelig god, selvom der dog var et par enkelte ting jeg ikke var helt vild med.

Lad mig starte med Skyriel. For det meste kunne jeg godt lide hende. Hun er rapkæftet og ikke bange for at kaste sig ud i diverse halsbrækkende stunts. Hun var et frisk pust til YA verdenens til tider sukkersøde og uskyldige piger. Jeg synes dog godt at hun ind i mellem kunne virke en anelse for barnlig, i hvert fald i forhold til hendes alder. Men det var ikke noget der generede mig det store. Jeg kunne også godt lide Alainon, men min favorit er helt klart dragen. Jeg kan virkelig ikke huske hvad han hedder lige nu, men jeg ELSKER ham! Og det er så ærgerligt, at han ikke har en større rolle i bogen end han har. Jeg ville gerne se meget mere til ham. Jeg håber vi møder ham igen i næste bog.

Selve handlingen var god, selvom det trak en smule ud i starten. Der gik ret langt tid før jeg blev opslugt af bogen og bare måtte læse videre! Der er tilgengæld fuld fart over handlingen der, og jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig igen. Så spændende! Det er et helt fantastisk univers Lene Dybdahl har bygget, og jeg elsker virkelig kortet. Det er smukt og passer så godt til handlingen. Jeg glæder mig helt vildt til at læse næste bind og se hvad der kommer til at ske med Skyriel.

Den største ting der irriterede mig ved bogen var dog navnene. Både nogle af de bandeord, men også nogle personers navne. De virkede temmelig barnlige og jeg sad ofte og rynkede på næsen over det. De satte en stopper for flowet, men ellers elskede jeg hver en side af bogen, og jeg kan helt klart anbefale den, hvis man ligesom mig elsker fantasy.

Louise Haiberg: Dinea – Modertræets Datter

SONY DSC

Forfatter: Louise Haiberg | Original titel: Dinea – Modertræets datter | Serie:  | Antal Sider: 493
Stjerner:

Bogen er anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

Åh hvor er denne bog dog svær at anmelde. Louise Haiberg har også skrevet Dæmondræberen, en trilogi som jeg virkelig elskede! Den var helt fantastisk med smukke coveres. Denne bog har også et helt vildt smukt cover. Jeg elsker den lilla farve, og jeg elsker at Louise Haiberg har nogle illustrationer inde i bogen, som jeg endda endte med at bruge under læsningen.

Lad mig lige starte med at sige, at denne bog er meget meget anderledes end Dæmondræberen, og det er ikke dårligt. De er to vidt forskellige historier, med to vidt forskellige hovedpersoner. Jeg elsker stadig skrivestilen. Den er virkelig medrivende. Men lad mig komme i gang med det jeg har en smule svært ved, og som også er grunden til at jeg (desværre) ikke kan give bogen top karakter. Det er selve verdenen/feerne. Nok mest feerne. Jeg har efterhånden læst rigtig mange bøger med feer, hvor nogle af dem er mine ultimative yndlingsbøger ever. Louise Haibergs feer er fuldstændig ulig noget jeg har læst. Altså, der er enkelte ligheder, men de er små.Og på sin vis er det vel godt, at denne skiller sig så meget ud, og det er det egentlig også. Jeg kan godt lide det. Mit problem er bare at jeg har svært ved at forstå det hele. Eller altså jeg forstår det, men.. Jeg har virkelig svært ved at forholde mig til det, specielt enkelte af tingene, som jeg ikke ved om er spoilers, og derfor ikke vil skrive her. Men det er egentlig også den eneste negative ting jeg har at sige om bogen. Der er enkelte steder hvor handlingen er en smule langsommere, men ikke på en dårlig måde. Det gør det bare nemmere at sluge aktion scenerne.

Jeg kan virkelig godt lide Dinea. Hun udvikler sig rigtig meget i gennem bogen, på rigtig mange måder, hvilket er super fedt. Jeg kan godt lide, at hun ikke bare er en eller anden lille nikkedukke. Hun har rent faktisk ben i næsen. Jeg kan også godt lide Lucien, men Dinea er nok min favorit. Handlingen er som nævnt god og spændende. Bogen er skrevet på en lidt anderledes måde. Vi følger skiftevis Dinea og Lucien og så minderne (hvilket giver mening når man læser bogen). Det fungerede rigtig godt, selvom jeg ind i mellem havde lyst til at kyle bogen i hovedet på forfatteren (hvis hun havde været i samme rum som mig), for hvorfor slutte et kapitel med en cliffhanger, og man så skal igennem 2 andre kapitler inden man kommer tilbage. Og sådan var det næsten med alle kapitler. Pisse irriterende. Haha.

Det er altså en virkelig fin bog fra Louise Haiberg, jeg anbefaler den helt klart hvis du godt vil have spænding, aktion og kick-ass kvinder!

Edward Rutherfurd: Dublin

27878717

Forfatter: Edward Rutherfurd | Original titel: The Princess of Ireland | Serie: The Dublin Saga #1 | Antal Sider: 767 | Genre: Historisk Fiktion | Forlag: Turbulenz
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Turbulenz

KÆRLIGHED OG KRIG, FAMILIELIV OG INTENSE POLITISKE INTRIGER INDTAGER SCENEN I EDWARD RUTHERFURDS EPISKE VÆRK OM DUBLINS HISTORIE Den engelske succesforfatter Edward Rutherfurd, som tidligere har skrevet de anmelderroste romaner New York og London, tager denne gang læseren med på en fascinerende rejse gennem flere århundreder af Irlands historie og grundlæggelsen af den irske hovedstad Dublin. Fra livet i det før-kristne Irland og de danske og norske vikingers bosættelser til vanhelligelsen af de irsk-katolske kirker og helligdomme under Henrik den 8. DUBLIN er et spændende portræt af Irlands største by, fortalt gennem de personer, der var tæt på de vigtige historiske begivenheder, mens de fandt sted. ”Romanen er et medrivende, omhyggeligt konstrueret portræt af en nation fra fødsel til midtvejskrise i 1538”

En bog om Dublin og Irland? Lige noget for mig tænkte jeg! Alle, der har fulgt mig bare en lille smule, ved at jeg elsker Irland og alt hvad der har med Irland at gøre. Jeg ville virkelig også gerne elske denne bog, og måske kommer jeg til det en dag.

Bogen var overhovedet ikke dårlig, tvært i mod. Den var faktisk rigtig god og rigtig spændende. Jeg blev bare ikke fanget 100%. Jeg tror lidt, det skyldes længden af bogen, samt at der er så mange historiske fakta med, at det er svært at holde styr på det hele. Der er absolut ingen tvivl om at Rutherfurd har styr på det historiske. Der er så utrolig mange detaljer, og det var enormt spændende at læse om.

Jeg kunne godt lide de forskellige personer, men jeg følte aldrig at jeg kom rigtigt ind under huden på dem, specielt ikke i starten, og det var lidt ærgerligt. Jeg kan godt lide Rutherfurds skrivestil. Han har et flydende og fortællende sprog, og jeg kunne så levende forestille mig Irland’s smukke natur.

Det er som sagt en virkelig god og spændende bog, men det er en man skal have god tid til at læse og fordybe sig i, og det havde jeg ikke. Jeg glæder mig til at genlæse den endda, måske i en lidt længere ferie? Har du læst den?

Åsa Larsson: Mylingen

29438693

Forfatter: Åsa Larsson | Original titel: Mylingen | Serie: Pax #3 | Antal Sider: 160 | Genre: Fantasy | Forlag: Alvilda
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

NÅR MØRKET FÅR FÆSTE I MENNESKENES HJERTER …

Det er halloween, og det vrimler med zombier og monstre på skolen. Når mørket falder på, skal der være fest, og alle spøgelserne kommer frem. Men mellem de falske spøgelser gemmer sig en rigtig myling. Den er kommet for at få hævn, og den har udset sig sit offer. Under forsøget på at finde frem til sandheden om mylingen kommer Alrik og Viggo på sporet af en frygtelig hemmelighed.

Samtidig flytter en ny pige til byen. Hun hedder Iris. Og der er et eller andet underligt ved Iris …

PAX bøgerne er super korte, men virkelig underholdende. De bliver næppe en klassiker, men de er simpelthen perfekte, hvis man blot har brug for et lille afbræk og noget hurtigt og nemt at læse.

Tredje bind kunne faktisk godt gå hen og blive det bedste ind til videre. Jeg elsker stemningen og al det mystiske. Mylingen var ret creepy, på sin egen måde. Men det jeg elskede mest var, at det foregik ved halloween, og at der startede en ny pige, som vi kun lige fik lov at snuse til.

Den nye pige virker ret interessant, men det er samtidig svært at sige noget om hende, for hun har ikke en fremtrædende rolle i historien. Endnu. Jeg har på fornemmelsen at hun kommer til at være vigtig senere, specielt efter den slutning! Alrik og Viggo kan jeg stadig godt lide. Jeg ville dog ønske de havde en smule mere udvikling, på en eller anden måde. Men det kan selvfølgelig være det kommer senere.

Jeg håber også at det hemmelige bibliotek vil blive forklaret lidt mere, og hele dens formål. Der er generelt mange ting jeg gerne vil have svar på, men det kan jo heldigvis nå at komme endnu, og jeg glæder mig meget til at læse videre i serien.

L. J. Smith: Indvielsen

27670913

Forfatter: L. J. Smith | Original titel: The Initiation | Serie: The Secret Circle #1 | Antal Sider: 274 | Genre: Paranormal | Forlag: Tellerup
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

Under en ferie hjælper Cassie en mystisk fyr
fra at blive overfaldet af en gruppe drenge.
Hun falder pladask for ham, men når aldrig at finde ud af
hvad han hedder eller hvor han kommer fra.

Da hendes mor beslutter at de skal flytte til New Salem
for at bo hos Cassies bedstemor, møder hun på den nye skole
en gruppe jævnaldrende som både er skræmmende og fascinerende.

De er alle medlemmer af en hemmelig klub
og her støder hun pludselig på sin drømmefyr,
men mødet bliver langt fra det gensyn som hun havde håbet på.
Der er noget farligt ved at kende ham …

Jeg blev positivt overrasket over Indvielsen. Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet, og jeg kan ikke huske tv serien, udover at den var god.

Skrivestilen er god og medrivende. Ikke den bedste jeg har oplevet, men god alligevel. Historien er bygget godt op, selvom det til tider var en smule forhastet. Selve indvielsesritualet var på nogle måder godt lavet, andre gange faldt det lidt til jorden. Det der generede mig mest var hvor hurtigt Cassie accepterede det hele.

Ud over at Cassie accepterede sin “skæbne” lidt for hurtigt, kunne jeg godt lide hende. Hun kunne være stærk når hun skulle, men kunne samtidig også være svag, hvilket virkede naturligt. Jeg kunne også godt lide Diana, selvom hun blev sat op på en piedestal. Jeg forstår ikke helt hvorfor Cassie forgudede hende sådan. Min yndlingsperson var Faye. Hun var ond og gennemført, og jeg kunne godt lide at læse om hende. Al det med Adam brød jeg mig ikke om. Der var lidt for meget insta-love mellem Cassie og Adam, og jeg hader insta-love. Jeg kan godt se at det var nødvendigt for den måde bogen sluttede, men det kunne måske godt være skruet lidt ned, uden at det gjorde noget.

Jeg glæder mig til at læse videre, og se hvad der ellers vil ske. Jeg glæder mig specielt til at se udviklingen af de forskellige personerne samt selve magien. Magien var virkelig spændende, og jeg elskede virkelig den del af bogen.

Haidi Wigger Klaris: Skæbnens Kald

26630169

Forfatter: Haidi Wigger Klaris | Original titel: Skæbnens Kald | Serie: Dæmonherskerens Arving #2 | Antal Sider: 248 | Genre: Fantasy | Forlag: Tellerup
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Tellerup

Efter opgøret i kirken vågner
Ally i skovbunden tidligt om morgenen,
og det sidste hun husker er dæmonen
som greb fat i hende.
Da hun genforenes med kredsen, får hun at vide
at Jay, Louise og William er forsvundet.

Ally er overbevist om at hullet i det hemmelige rum
er en portal til en anden verden
og beslutter sig for at tage tilbage til kirken for at
finde ud af hvad der er sket.

Snart bliver hun konfronteret
med sine forfædres synder
og må træffe sit livs vigtigste valg.

Skyggernes Bog slutter ret brat, og Skæbnens kald starter umiddelbart efter. Jeg havde nogle problemer med den første bog, men alligevel glædede jeg mig meget til denne, for historien er super spændende. Jeg fik lige hvad jeg havde forventet, endda med nogle forbedringer.

Skrivestilen er jeg stadig ikke helt vild med, men jeg synes jeg kunne mærke forbedringer i forhold til den første bog, og det er helt klart en bonus. Selvom jeg ikke var helt solgt på skrivestilen, blev jeg alligevel draget ind i universet, og måtte bare se hvad der nu vil ske.

Der er ikke et kedeligt øjeblik i Skæbnens Kald. Handlingen var spændende, men en anelse jaget. Bøgerne kunne sagtens være en del længere, hvor der blev kælet for detaljerne og opbygningen. Det er specielt opbygningen med hele underverdenen og dæmonerne jeg synes er ret spændende, men det går simpelthen bare så stærkt! Derfor virker Ally’s reaktioner ikke altid lige troværdige.

Jeg kunne dog godt lide Ally, for det meste. Hun er heldigvis kommet over sin besættelse af Tom, men nu er der så dukket en ny fyr op. Jeg kunne faktisk rigtig godt lide ham, men det var en smule irriterende at hun blev helt teenage forelsket i endnu en fyr. Det er som om hun kaster sig over hvem som helst, bare de ser godt ud og viser den mindste smule interesse for hende. Men udover det, kunne jeg virkelig godt lide Tristan. Har var meget interessant. Jeg havde dog hurtigt gættet hans funktion, men det gjorde ikke noget.

Denne bog slutter selvfølgelig også på en cliff-hanger, og nu har jeg jo ikke den næste bog på hylden. Det er ret irriterende, for selvom der er nogle ting der irriterer mig, så kan jeg virkelig godt lide historien og handlingen, og jeg vil bare gerne læse videre nu!

Holly Black: The Darkest Part of the Forest

20875019

Forfatter: Holly Black | Original titel: The Darkest Part of the Forest | Serie: – | Antal Sider: 328 | Genre: Fantasy | Forlag: Indigo
Stjerner:

Children can have a cruel, absolute sense of justice. Children can kill a monster and feel quite proud of themselves. A girl can look at her brother and believe they’re destined to be a knight and a bard who battle evil. She can believe she’s found the thing she’s been made for.

Hazel lives with her brother, Ben, in the strange town of Fairfold where humans and fae exist side by side. The faeries’ seemingly harmless magic attracts tourists, but Hazel knows how dangerous they can be, and she knows how to stop them. Or she did, once.

At the center of it all, there is a glass coffin in the woods. It rests right on the ground and in it sleeps a boy with horns on his head and ears as pointed as knives. Hazel and Ben were both in love with him as children. The boy has slept there for generations, never waking.

Until one day, he does…

As the world turns upside down, Hazel tries to remember her years pretending to be a knight. But swept up in new love, shifting loyalties, and the fresh sting of betrayal, will it be enough?

Det er den første bog jeg læser, som Holly Black har skrevet alene. Kvinden har efterhånden skrevet en hel del bøger, og jeg har da også en anden stående på hylden.

Lad mig starte med at skrive om hendes skrivestil. Hun har virkelig en speciel skrivestil. Jeg kunne ret godt lide den, selvom jeg lige skulle bruge lidt tid på at vænne mig til den. Det er dog hendes skrivestil (og en lille smule handlingen) der gør at bogen ikke får topkarakter. Det tog mig for langt tid at vænne mig til hendes skrivestil, måske fordi jeg slet ikke var forberedt, og til tider blev jeg en smule forvirret.

Jeg kunne godt lide Hazel og Ben. Ingen af dem er perfekte, men de virkede realistiske og persongalleriet var generelt forskelligt og alsidigt, og det var virkelig rart. Hele Fey siden kunne jeg godt lide, selvom den var ret anderledes end hvad jeg har læst før. Den var vild og ukontrolleret og det fungerede ret godt. Jeg kunne godt lide den hornede dreng i glaskisten og hele mysteriet med ham. Jeg synes dog at der gik alt for lang tid inden han rigtig kom ind i handlingen.

Selvom handlingen med den hornede dreng gik i gang lidt sent, kunne jeg godt lide den. Den sidste halvdel af bogen havde virkelig fart over feltet og jeg var suget til bogen og måtte bare vide hvad der sker. Jeg kan godt lide at det er en stand alone, selvom det er en smule atypisk. Jeg glæder mig helt klart til at læse mere af Holly Black, selvom man nok skal være i et bestemt humør. Har du læst bogen?

Søren & Morten Ellemose: Tidsmaskinen

25969560

Forfatter: Søren & Morten Ellemose | Original titel: Tidsmaskinen | Serie: Rummets Detektiver | Antal Sider: 155 | Genre: Science Fiction | Forlag: Facet
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatterne

Xander er en helt almindelig dreng på 13 år, der hellere vil læse tegneserier end bøje tyske verber i 7. klasse på Tvegaardskolen. Han er lun på Jeanne fra parallelklassen, der virker mere interesseret i den nye dreng, Georg. Han kigger til gengæld mere efter Sigrid, der er Jeannes bedste veninde.

Midt i det hele nødlander de tidsrejsende tvillinger, Robert og Tammie, på skolen, i en defekt tidsmaskine. De er fra år 2155 og har en hidsig Timecop i hælene.

Snart er de alle hvirvlet ind i alletiders største eventyr, hvor hele universets fremtid og fortid er på spil. Kan de nå at redde jorden fra undergang?

Tidsmaskinen er en ret kort historie med sine kun 155 sider. Men det passer den godt. Da jeg gik i gang med den, vidste jeg godt at jeg ikke lige var målgruppen, hovedpersonen er trods alt kun 13 år. Men ind i mellem kan det være rart med en hurtig og let bog som blot underholder.

Jeg kan ret godt lide Xander. Han er kvik, drenget, akavet og bare hyggelig. Georg kunne jeg også godt lide, han var virkelig akavet, men på en hyggelig måde. Jeanne og Sigrid var dog ikke helt min kop the. Jeg kan ikke forklare helt hvorfor, men jeg kunne bare ikke følge dem. Til sidst i bogen begyndte Xander’s fascination og nærmest besættelse af Jeanne’s “buler” at irriterer mig. Nu har jeg aldrig været en 13-årig dreng, men det gyldte alt for meget, specielt når det var en science fiction bog. Robert og Tammie kunne jeg godt lide, de var hyggelige og hele deres verden var vildt fascinerende.

Jeg elskede fremtiden – 2155. Det hele var virkelig opfindsomt, specielt når man tænker på hvor kort bogen er. Da tvillingerne kommer til nutiden kunne man ikke undgå et clash af en art, et sammenstød mellem nutiden og fremtiden, og det var ret godt udført.

Grunden til at bogen “kun” får 4 stjerner er at jeg er uden for målgruppen. Selvom det var en hyggelig historie og nem at læse, blev jeg aldrig helt opslugt af den. Men jeg vil tro at den er perfekt til drenge og piger omkring de 13 år.

Jeg elskede til gengæld slutningen! Den havde jeg virkelig ikke set komme! Den gjorde underværker for bogen og min mening, og gav mig virkelig lyst til at fortsætte. Jeg kan ikke diskuterer slutningen uden at ødelægge den fra andre, men den var virkelig herlig!