Category: 3 stjerner

Catherine Fisher: The Ghost Box

12351122Forfatter: Catherine Fisher
Original titel: The Ghost Box
Serie:
Antal Sider: 67
Genre: Paranormal
Forlag: Stoke Books
Udgivet: 2012
Sprog: Engelsk
Kilde: Netgalley
Stjerner:

Det handler den om:
A young girl must unlock the secret to a mysterious box to protect herself from an unwanted visitor. Thrilling ghost story

Min mening:
Det er en virkelig kort historie, og “bagside” teksten afslørede egentlig ikke særlig meget om hvad den omhandlede. Det var en okay historie, og jeg kedede mig da ikke. Jeg havde meget svært ved at finde ud af hovedpersonen (som jeg ikke kan huske hvad hed), og jeg mener med hendes alder og væremåde, det passede ikke helt sammen, hvilket er ærgerligt, for det ødelægger tit en del for mig.

Handlingen var okay, den var meget spændende, men ikke nervepirrende, som jeg egentlig lidt havde forventet, nok mest på grund af coveret. Der var dog en del ubesvarede spørgsmål, så som hvorfor broren blandede sig og hvordan han vidste hvad han vidste, når vores hovedperson nu var så hemmelighedsfuld som hun var.

Alt i alt en meget god historie, men den manglede lidt, og var en smule for kort til at kunne komme til sin fulde ret.

Richelle Mead: Spirit Bound

11709429Forfatter: Richelle Mead
Original titel: Spirit Bound
Serie: Vampire Academy #5
Antal Sider: 481
Genre: Paranormal Romance
Forlag: Puffin
Udgivet: 2010
Sprog: Engelsk
Kilde: Paperback
Stjerner: 

Læs også: Vampire Academy (#1), Frostbite (#2), Shadow Kiss (#3), Blood Promise (#4)

Det handler den om:
Dimitri gave Rose the ultimate choice. But she chose wrong…

After a long and heartbreaking journey to Dimitri’s birthplace in Siberia, Rose Hathaway has finally returned to St. Vladimir’s—and to her best friend, Lissa. It is nearly graduation, and the girls can’t wait for their real lives beyond the Academy’s iron gates to begin. But Rose’s heart still aches for Dimitri, and she knows he’s out there, somewhere.

She failed to kill him when she had the chance. And now her worst fears are about to come true—Dimitri has tasted her blood, and now he is hunting her. Only this time, he won’t rest until Rose joins him… forever.

Min mening:
Jeg havde indstillet mig på at starten ville være langtrukken og kedelig, for sådan har det jo været for mig ved alle bøgerne indtil videre, men denne bog var bare slet ikke mig. Lissa er meget mere med her, og spiller en ret stor rolle, og det bryder jeg mig ikke om for jeg kan virkelig ikke lide hende.

Egentlig synes jeg det er svært at anmelde denne bog uden at afsløre hele handlingen, dog kan jeg sige at jeg ikke brød mig særlig meget om det der skete med Dimitri, og mellem ham og Lissa, det var alt for meget for mig og virkede bare ja, lidt plat og overdrevet.
Rose kan jeg stadig rigtig godt lide, men jeg synes en smule af hendes “toughness” er forsvundet, hvilket er virkelig ærgerlig.

Handlingen hænger meget sammen med min mening om Dimitri og Lissa, og jeg synes generelt bare den var kedeligt. Jeg manglede de aktion prægede spændings elementer der normalt ville få mig til at længes efter at læse videre. Det er skide ærgerligt, at denne bog daler så meget i forhold til de andre. Jeg læser dog den sidste alligevel, men jeg håber den er meget bedre end denne.

Michael Kamp: Hospitalet

18715504Forfatter: Michael Kamp
Original titel: Hospitalet
Serie:
Antal Sider: 270
Genre: Horror
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2013
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Det handler den om:
Jonas vågner op på hospitalet efter en voldsom trafikulykke.
Hans tilstand er alvorlig, og mens lægerne kæmper for at redde hans liv,
lever han i sit eget personlige helvede af smerter og halvtågede minder om tiden før ulykken.
Pumpet fuld af smertestillende medicin er hans greb om virkeligheden spinkelt,
og frygtelige syner begynder at hjemsøge ham.

Hospitalet er endnu en stærk roman fra Michael Kamp (f. 1974), som har vundet flere litteraturpriser for sine historier.
Denne gang udforsker han vores ambivalente forhold til hospitaler og læger og lader en grusom fortælling udspille sig i de lange, hvide gange.

Min mening:
Jeg havde virkelig glædet mig til denne bog, som i virkelig meget. Jeg havde en helt klar forestilling om hvad der ville ske, og jeg glædede mig! Mine forventninger kom efter at have læst Moln – Jorden husker af samme forfatter, og så tænker jeg gys, hospitaler og Michael Kamp? Det kan ikke gå galt. Det kunne det desværre godt.

Jeg indrømmer gerne at der var nogle enkelte afsnit der var ret uhyggelige og klamme, og det gjorde det ikke bedre at jeg læste den temmelig sent om natten. Men de uhyggelige afsnit forsvandt snart, og blev afløst af noget mere lunkent. Det var i hvert fald ikke længere uhyggeligt for mig, mere bare underligt. Man kan nærmest dele bogen op, første halvdel var uhyggelig, fordi jeg ikke vidste helt hvad der foregik, men da det gik op for mig, hvad selve historien og ideen egentlig var forsvandt det hele. Jeg ville gerne have haft en rigtig klam gyser historie på et hospital med overnaturlige ting der hjemsøger stedet og udfører grumme ting, det var slet ikke det jeg fik.

Jonas er egentlig en okay hovedperson, men han er ikke noget specielt, og jeg havde ikke rigtig medfølelse eller noget i den stil med ham.

Altså alt i alt, var det en okay historie, men langt fra det jeg havde forventet, hvilket også er det der trækker ned i karakteren. Desværre. Denne bog skal dog ikke forhindre mig i at læse andet af Michael Kamp, der vil mine forventninger nok bare skulle justeres en smule.

 

J. R. Ward: Den Skjulte Broder

18068623Forfatter: J. R. Ward
Original titel: Lover Revealed
Serie: The Black Dagger Brotherhood #4
Antal Sider: 666
Genre: Fantasy
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2013
Sprog: Dansk
Stjerner: 

Læs også: Vampyrkongen (#1), Din for evigt (#2), Blodslaven (#3)

Det handler den om:
Butch lever en privilegeret tilværelse sammen med Broderskabet.
Men hans liv giver ikke mening, da han ikke må kæmpe sammen med brødrene
mod Elimineringsgruppen. Og samtidig vil den smukke, aristokratiske hunvampyr, Marissa, som Butch elsker, ikke vide af ham.

Alt forandres den dag Butch falder i vampyrdræbernes hænder
og efterlades døende i skoven. Han inficeres af Omegaens kræfter
og ondskaben truer med at slå rod …

Min mening:
Jeg så ikke særlig meget frem til denne bog, og der var flere ting der irriterede mig ved den. Lad mig starte med de to hovedpersoner, Butch og Marissa. Jeg kan ikke lide nogen af dem, har jeg ikke kunne lige fra de blev introduceret fra første gang.

Navnet Butch. Nej nej nej. Bare ud fra navnet har jeg dannet mig et billede af hans udseende, som slet ikke passer til beskrivelserne, og jeg kan ikke komme af med det. Har I set True Blood? Andy derfra, se billede her, det er præcis sådan jeg ser ham, og jeg kan slet ikke have det. Udover hans udseende, bryder jeg mig heller ikke synderligt meget om hans personlighed.
Marissa bryder jeg mig heller ikke om, fordi jeg synes hun er alt alt for ynkelig og svag og jeg kan slet ikke se noget som helst positivt ved hende. Vischous har jeg det sådan set fint med, han er der bare.
Til gengæld forstod jeg ikke helt John. Han har ikke generet mig tidligere, men han virkede bare så malplaceret her, og jeg blev revet ud af mit læseflow når han kom.

Selve handlingen var egentlig okay, en af de ting der trækker op. Dog er jeg ikke glad for skrivestilen, synes den virker anderledes end i de tidligere bøger. Det er som om Ward ikke har lagt hele sit hjerte i denne bog. Personerne blev også tit sammensmeltet, så der for eksempel tit kom en reaktion som “Okaaay” fra flere forskellige personer. En havde været okay, men det andet gik mig på nerverne.

Den sidste ting, som virkelig gik mig på, udover de to hovedpersoner er titlen og bagsideteksten. Helt seriøst, jeg havde allerede gættet hele plottet ud fra de to ting alene, og der kom absolut ingen overraskelser what so ever undervejs. Specielt titlen er meget afslørende.

Ayana Mathis: Hatties tolv stammer

18619308Forfatter: Ayana Mathis
Original titel: The twelve tribes of Hattie
Serie:
Antal Sider: 312
Genre: Fiction
Forlag: Politikens forlag
Udgivet: 2013
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag

Det handler den om:
Hvordan forbereder du dine børn på at møde verden og et liv, du ved bliver barskt? 15 år gammel flygter Hattie fra Sydens grusomheder og begiver sig nordpå til Philadelphia til en tilværelse, hun kun kan håbe på bliver bedre. Hatties tolv børn er en roman om styrke, ukuelighed og hjertesorg, der strækker sig over 60 år. Hatties amerikanske drøm bliver knust igen og igen; en løgnagtig og utro ægtemand, en børneflok som vokser op under trange kår i et lille bitte hus. Hun formår at holde børnene i live ved ren og skær vilje.
Hatties tolv børn er romanen om en uforglemmelig familie og ens vidende og skarp beskrivelse af det tyvende århundredes USA.

Min mening:
Da jeg læste bagsideteksten forventede jeg en utrolig historie om en fantastisk kvindes kamp gennem hendes hårde liv og hele hendes familie. Det fik jeg ikke. Jo jeg fik historien om en kvindes kamp for at overleve den benhårde hverdag, for der skal ikke være nogen tvivl om at livet var hårdt for Hattie og hendes børn. Mit yndlingskapitel er det aller første kapitel, jeg elsker den sørgelige handling og Hattie. Efter der nej. Jeg synes simpelthen Hattie virker tvær og sur og slet ikke en karakter jeg kan forene mig med. Hendes familie er heller ikke som jeg havde forventet. De kommer alle ud for lidt af hvert, og kæmper alle deres indbyrdes kampe.

Handlingen er delt op i kapitler med navne, på dem som kapitlerne handler om, så den springer en del i årene, og det fungerer egentlig meget godt. jeg kan i hvert fald godt lide at man rigtig kommer under huden på de forskellige karakterer. At der så ikke er nogle af karaktererne jeg kan lide er en helt anden historie. Det er egentlig lidt ærgerligt, for selve historien er god, og jeg elsker at læse om livet for de farvede i USA, specielt fra 1920’erne og op efter. Men karaktererne ødelægger det hele for mig, og det har jeg meget svært ved at komme uden om, og kunne lide selve bogen.

Mathis skriver dog rigtig godt, og det er en rigtig god bog taget i betragtning at det er hendes debutroman. Det kan også sagtens være at andre vil kunne lide den bedre, eller synes bedre om karaktererne end jeg gjorde. Jo Hattie og hendes familie havde et utrolig hårdt liv, og jeg havde ondt af dem, men de gjorde det altså bare ikke bedre for sig selv ved at være sådan som de var. Desværre.

Sara Ejersbo Frederiksen: Den hvide væbner

ItemImage.aspxForfatter: Sara Ejersbo Frederiksen
Original titel: Den hvide væbner
Serie: Den hvide væbner #1
Antal Sider: 152
Genre: Fantasy
Forlag: Turbine
Udgivet: 2013
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine forlaget

Det handler den om:
“Den hvide væbner” er første bind i serien om hestehandlerens datter, Nara, som kun drømmer om at blive ridder. Men kan det overhovedet lade sig gøre, når man hverken er adelig, rig eller en dreng? Hun har ikke oddsene med sig, men Nara er både stædig, viljestærk og lærenem, så da hun får chancen for at komme med til optagelses-prøverne, sadler hun sin fars eneste hingst og rider af sted. Det bliver starten på et spændende eventyr, hvor hun både skal knokle, vise sit værd og vælge det rigtige, indtil hun – måske – får en belønning dybt inde i Dværgenes Bjerg. Sara Ejersbo Frederiksen har tidligere skrevet en letlæst gyser for børn, men debuterer som børneromanforfatter med denne bog. Hun er cand. mag. i litteraturvidenskab og arbejder til daglig som oversætter og redaktør af børne- og ungdomsbøger. Forfatteren om bogen: “Idéen til Den hvide væbner opstod, fordi jeg syntes, det var på tide med en heltinde, som hverken var royal eller særligt udpeget af skæbnen, men selv vælger at følge sin drøm – også selv om hun så finder ud af, at det har nogle omkostninger.

Min mening:
Jeg er slet ikke i målgruppen til denne bog, den er til de helt unge teenagere, eller ældre børn, vil jeg tro. Det havde jeg indset allerede inden jeg startede på bogen, og mine forventninger var derefter. Man kan jo sagtens nyde en børnebog selvom man er blevet voksen, ikke?

Jeg fik det jeg kom for. En dejlig let bog med et godt eventyr. Nara er en okay hovedperson, selvom hun dog irriterede mig til tider med hendes total loyalitet, den gjorde hende fuldstændig blind.
De andre personer nåede man ikke at få så godt et kendskab til med bogens 152 sider, men dværgen Nara og hendes ridder besøger, kan jeg rigtig godt lide, jeg kan dog ikke lige huske hans navn.

Selve historien er rigtig god og har en del potentiale, dog er historien rigtig rigtig kort, og det kan man godt mærke til tider. Jeg kunne dog sagtens forestille mig at bogen ville være en rigtig fin bog til børn i den rette alder, og eventuel som oplæsningsbog om aftenen.

Jamie McGuire: Et frækt væddemål

18627148Forfatter: Jamie McGuire
Original titel: Beautiful Disaster
Serie: Beautiful #1
Antal Sider: 357
Genre: Young Adult, Contemporary
Forlag: Politikens forlag
Udgivet: 2013
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

“Denne bog er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag

Det handler den om:
Abby Abernathy er en pæn pige. Hun drikker ikke, hun bander ikke, og hun har det rette antal cardiganer i sit skab. Abby er overbevist om, at hun har lagt sin fortid bag sig, da hun begynder på en frisk på college langt væk fra sin hjemby. Men så render hun ind i Eastern Universitys omvandrende engangs-knald. Travis Maddox, høj, velbygget og dækket af tatoveringer er lige præcis, hvad Abby ønsker – at undgå. Om aftenen tjener han sine penge ved at stille op i arrangerede og brutale slåskampe, om dagen er han den mest eftertragtede mand på college. Lokket af Abbys tilsyneladende manglende respons på hans charme og tiltrækningskraft, snører han hende til at indgå et væddemål. Hvis han taber, skal han gå i cølibat i en hel måned; hvis hun taber, skal hun bo i Travis’ lejlighed i lige så lang tid. Uanset udfaldet ved Travis ikke, at han har mødt sin overmand. Et frækt væddemål er første bog i serien om Abby og Travis.

Min mening:
Jeg har hørt meget blandet om denne bog, fik lidt opfattelsen af at enten hader man den ellers elsker man den. Jeg har det dog midt i mellem. Jeg var ikke ellevild med den, men jeg hader den heller ikke. Lad mig dog lige starte med at nævne titlen lidt. Den originale titel er Beautiful Disaster, og den har et helt andet type cover også. Da jeg bestilte den fra kataloget havde forlaget ikke ændret hverken titel eller cover. Jeg blev virkelig overrasket og stod lidt og gloede dumt på den, og tænkte hvad i alverden er det her? Jeg synes virkelig at den titel er så dum som noget overhovedet kan være og det lyder som en eller anden cheasy pornobog, synes jeg. Men kan så godt blive lidt i tvivl om selve indholdet bærer lige så meget præg af dårlig oversættelse, men det gjorde det faktisk ikke.

Selve skrivestilen kan jeg rigtig godt lide, den er let og frisk og man bliver hurtigt opslugt af læsningen, selvom jeg dog sagtens kunne lægge den fra mig igen. Men sproget er helt klart en af de ting der tæller op. Selve handlingen er jeg lidt i tvivl om stadig, den var meget god, men der var bare nogen ting jeg havde lidt svært ved at forholde mig til, uden egentlig at kunne sætte ord på præcis hvad det var.

Lad os tale om personerne! Abby. I starten kunne jeg egentlig rigtig godt lide hende, hun var sej og fandt sig ikke i noget men sagde fra. Dog som handlingen skrider frem og følelserne for Travis kommer ind i billedet, bliver hun meget dummere, desværre. Der er faktisk ikke så meget mere at sige, andet end at hun træffer nogle rigtig, rigtig dumme beslutninger.
Travis! Han er seriøst syg i hovedet. Den rabler virkelig for ham, og han har nogle seriøse problemer han burde få hjælp til. Var han en person i virkeligheden som jeg kendte, eller som datede nogle af mine veninder ville jeg gøre alt for at få ham væk fra dem. Han er så usund for andre mennesker, men jeg vil ikke rigtig sige mere, for ikke at spoile det for dem der ikke har læst den endnu.
America, for det første hader jeg det navn, det er simpelthen så dumt, at det ikke burde være et navn til mennesker. Og hun er heller ikke en særlig god veninde, eller stabil. Hun skifter hele tiden side, oftere end man skifter trusser altså. Nogle gange er hun en god veninde der står på den rigtig side, og prøver at presse de rigtige beslutninger i hovedet på Abby, og andre gange (oftest) gør hun ikke, der gør hun det stik modsatte.

Bogen var egentlig rigtig god i sig selv, men karaktererne har nogle seriøse fejl, der lidt ødelægger det, og får det hele til at virke sygt. Dog er det ikke en bog jeg har fortrudt jeg har læst, og jeg vil gerne læse videre i serien, selvom den der slutning var virkelig forkert, og ikke på den gode måde!

Sven Damgaard Ørnstrup: Aiglans Garde

17935169Forfatter: Sven Damgaard Ørnstrup
Original titel: Aiglans Garde
Serie: Abaddons Arv #2
Antal Sider: 527
Genre: Fantasy
Forlag: Hexameter
Udgivet: 2013
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner: 

Læs også: Vraggods (#1)

Det handler den om:
Da landsbyen Hammersholt bliver overfaldet og brændt ned, står Erik, Odd og Marlen tilbage uden hverken familie eller ejendele, og snart efter mister de også hinanden. Marlen bliver bortført af en magiker, der ønsker at indlemme hende i sin orden, mens Erik og Odd hvirvles ind i de krigshandlinger, der i stigende grad plager Aiglanar. Begivenhederne tager en vigtig drejning, da Marlen mod sine egne forventninger får smag for magiens mysterier, mens både Erik og Odd støder ind i hidtil ukendte fjender. Desuden dukker deres gamle nemesis, Kalle, op i en afgørende rolle…

Min mening:
Lad mig starte med at sige noget om coveret. Jeg havde ikke specielt pæne ord at ytre om det originale cover til vraggods, men kunne tilgengæld rigtig godt lide det nye cover som kom i forbindelse med udgivelsen af Aiglans Garde. Jeg elsker dette cover, det er så fint! Og igen, det hentyder til, at der er tale til fantasy for voksne og de lidt ældre teenagere.

Jeg synes bedre om denne end om Vraggods, ikke at Vraggods var dårlig. Den er lidt mindre forvirrende synes jeg, hvilket var det der irriterede mig mest ved forgængeren. Selvom denne bog er længere i antal sider end Vraggods, føltes Vraggods så meget længere, specielt på grund af forvirringen. Det er der kommet mere styr på nu, og nu løber handlingen bare derud af, hvilket er super fedt!
Jeg ved stadig ikke om jeg vil kalde det fantasy decideret til voksne, måske bare et lidt ældre publikum end børn. Det er rart at se dansk fantasy der er ikke er skrevet til 10 årige. For selvom jeg ikke føler den er helt til voksne, føler jeg heller ikke at den er skrevet til små børn, hvis det giver nogen mening?

Persongalleriet er også blevet væsentligt bedre, der er dog ingen af karaktererne der er mine favoritter, og selve persongalleriet er ikke mit favorit, jeg er sådan mere neutral, hvilket hverken er dårligt eller skidt ifølge min egen mening 🙂

Noget jeg bed mærke i, som jeg rigtig godt kunne lide, er det lille referat af Vraggods der er før selve bogen starter. Nu havde jeg godt nok næsten lige læst den første bog, men eftersom den blev udgivet i 2010, og hvis man ikke har læst den siden, er det fedt med sådan et lille referat, så forfatteren ikke skal bruge halvdelen af bogen på at genfortælle hvad der er sket tidligere, og man så samtidig ikke sidder og er snot forvirret, fordi man ikke kan huske hvad der er sket.

Jeg glæder mig meget til at læse videre i historien, og skal helt klart genlæse alle bøgerne på et eller andet tidspunkt, når serien er sluttet

Carina Evytt: Let Bytte

16029365Forfatter: Carina Evytt
Original titel: Let Bytte
Serie:
Antal Sider: 233
Genre: Horror
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2006
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner: 

Det handler den om:
Mathias plages af voldsomme mareridt og »syner«, hvor han har oplevelsen af at se gennem fremmede øjne.
Snart begynder synerne at blive til virkelighed og det går op for ham, at han modtager budskaberne fra en anden bevidsthed.

Fra et væsen, der rangerer øverst i fødekæden og anser mennesket som usædvanlig
let bytte …

Min mening:Let bytte er en nem bog at læse, den er heller ikke på så mange sider igen.
Jeg må ærlig indrømme at jeg blev en smule overrasket da jeg fandt ud af at Mathias – hovedpersonen, er en dreng på 6 år. Det tog mig en smule tid at vende mig til, specielt fordi jeg virkelig ikke havde set den komme. Noget andet jeg havde lidt svært ved at forholde mig til, var at knægten skulle forstille at være et vidunder barn der er lynende intelligent. Det var ikke så meget det i sig selv, men mere den måde Evytt fik fremstillet det på, jeg virkelig ikke brød mig om. Jeg har lidt svært ved at beskrive hvordan, men jeg brød mig bare ikke særlig meget om det.
Selve handlingen er faktisk meget spændende, dog lidt langtrukken til tider. Var den kortet lidt ned og mere intens og actionspækket havde det trukket gevaldigt op.
Der var også ret mange personer med, og det kunne godt blive forvirrende til tider. Jeg er ikke fan af, når der er alt for mange karakterer involveret. Nogle stykker er helt fint, men ikke mere end det.
Selve ideen kan jeg ret godt lide, det er ikke lige noget jeg har læst før, og jeg elskede da man fulgte væsnets i stedet for mennesker, det var nok der hvor jeg nød mest at læse.

Kaye Thornbrugh: Flicker

13515176Forfatter: Kaye Thornbrugh
Original titel: Flicker
Serie: Flicker #1
Antal Sider: 278
Genre: Fantasy
Forlag: Self published
Udgivet: 2012
Sprog: Engelsk
Kilde: Paperback
Stjerner: 

Det handler den om:
When sixteen-year-old Lee Capren is spirited away to Faerie, she is forced to serve capricious faeries as a prized portrait artist… and live as their prisoner.

A chance encounter with the charming Nasser grants Lee a chance for freedom—but what felt like mere days in Faerie spanned years in the human world, and Lee no longer has a home to return to.

Nasser is a Seer—a human with magical powers—and Lee is quickly plunged into his world: a sprawling city teeming with magic and mystery, where supernatural creatures walk hidden among humans. With the help of a rag-tag group of teenage Seers, Lee must master her newfound magical talent and outwit a cunning faerie determined to destroy her.

Min mening:
Coveret er super smukt og handlingen lyder rigtig spændende, plus den har fået ret gode anmeldelser på Goodreads, så jeg glædede mig virkelig til denne bog, og havde ret høje forventninger til den. Jeg blev virkelig skuffet. Desværre.
Lad mig starte med skrivestilen. Dette er Thornbrugh’s debut roman, og hun er kun 19 år gammel. Skrivestilen er ganske udemærket. Absolut ikke den bedste jeg har oplevet, men heller ikke den værste. Af hendes debut roman er den god, og med tiden tror jeg den vil kunne blive rigtig god. Nogle gange var der lidt for mange beskrivelser, og det irriterede mig lidt.
Vores hovedperson Lee. Ja, jeg måtte faktisk lige læse beskrivelsen for at kunne huske hendes navn. Skidt. Hun gjorde ikke noget større indtryk på mig, hun var ret ligegyldig. Det er synd når man glemmer hovedpersonens navn. Derfor kan jeg heller ikke rigtig sige mere om hende i min anmeldelse, for jeg kan ikke huske hende.
Handlingen. Kedelig og forvirrende. Jeg kedede mig samtidig med at jeg blev rigtig forvirret, så jeg var ved at opgive op til flere gange. Det jeg har elsket ved de andre fe bøger jeg har læst er, når vores hovedperson lærer om hele den verden, og det er den ting der bliver sprunget let og elegant hen over, hvilket virkelig ærgre mig.

Jeg vil ikke anbefale denne bog, fordi den fangede mig slet ikke, og jeg kommer aldrig til at genlæse den. De mest positive ting ved bogen er, at coveret er rigtig flot, og den ikke er en del af en serie.