Category: 3 stjerner

Lee Nichols: Forræderi

18107802Forfatter: Lee Nichols
Original titel: Betrayal
Serie: Haunting Emma #2
Antal Sider: 316
Genre: Paranormal
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2013
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Læs også: Hjemsøgt (#1)

Det handler den om:
Emma får skylden for Cobys død. Og Bennett som hun elsker, forlader hende.

Midt i dette kaos må hun koncentrere sig om at bekæmpe Neos.

Men han er hele tiden et skridt foran …

Til sidst må Emma indse at en af hendes allernærmeste forråder hende. Men hvem ?

Min mening:
Jeg kunne virkelig godt lide den første bog, denne levede dog ikke helt op til mine forventninger. Den var dog ikke dårlig. Det føles lidt som om pusten er gået lidt af historien.

Jeg kan godt lide skrivestilen, dog ikke den bedste jeg har oplevet, men den underholdte mig og var let. Handlingen var også okay, jeg synes dog der manglede et eller andet. Jeg kan ikke præcis sige hvad.

Emma kunne jeg godt lide, men hendes og Bennett’s forhold gik mig en smule på nerverne. Bennett bryder jeg mig ikke så meget om. Hans attitude og opførsel. Nej tak. Lukas og Natalie kan jeg tilgengæld godt lide. Mine favorit personer er dog husspøgelserne Celeste og Anatole. Jeg elskede hver en del med dem, og jublede når de kom. De er simpelthen så herlige. Hele konflikten mellem Emma og Sara og Harry og resten af skolen er jeg ikke fan af. Den er lidt for opstillet og kunstig.

Alt i alt var det en okay bog, men den manglede lidt og jeg var desværre ikke så vild med den som den første. Jeg skal dog klart læse den sidste, for jeg vil gerne vide hvordan det hele ender.

Abbi Glines: Existence

13223520Forfatter: Abbi Glines
Original titel: Existence
Serie: Existence #1
Antal Sider: 161
Genre: Paranormal, Romance
Forlag: Wlld Child Publishing
Udgivet: 2011
Sprog: Engelsk
Kilde: Kindle
Stjerner:

Det handler den om:
What happens when you’re stalked by Death? You fall in love with him, of course.

Pagan Moore doesn’t cheat Death, but instead, falls in love with him.

Seventeen year old Pagan Moore has seen souls her entire life. Once she realized the strangers she often saw walking through walls were not visible to anyone else, she started ignoring them. If she didn’t let them know she could see them, then they left her alone. Until she stepped out of her car the first day of school and saw an incredibly sexy guy lounging on a picnic table, watching her with an amused smirk on his face. Problem is, she knows he’s dead.

Not only does he not go away when she ignores him, but he does something none of the others have ever done. He speaks. Pagan is fascinated by the soul. What she doesn’t realize is that her appointed time to die is drawing near and the wickedly beautiful soul she is falling in love with is not a soul at all.

He is Death and he’s about to break all the rules.

Min mening:
Det der virkelig tiltrak min opmærksomhed her var coveret. Ej men, se lige hans øjne! Derudover har jeg hørt ret meget godt om Abbi Glines, så jeg ville virkelig gerne have fingre i denne og læse den. Dog skuffede den en del.

Jeg kunne ret godt lide skrivestilen, den var let og lige til. Handlingen var okay. Jeg kan egentlig ikke rigtig finde ud af hvad jeg synes om den. På nogle punkter var den okay. Jeg synes dog der var alt for meget fokus på kærligheden, jeg havde gerne set at døden og det paranormale havde fået lidt mere opmærksomhed. Jeg kunne dog godt lide de overnaturlige elementer der var. Og den der love triangle, ikk’? Stop nu. Der var ikke rigtig nogen, fordi Pagan ingen følelser havde for Leif, det var mere som om forfatteren bare skulle have den ind, for hvis hun fjernede den ville halvdelen af handlingen forsvinde.

Så er der Pagan. Hun gik mig ret meget på nerverne. I starten var hun okay, men hun bliver en dum gås senere hen. Hendes kærlighed til Dank virker alt for falsk og kunstig, og lidt hen af insta-love. Og så er hun stadig sammen med Leif, selvom hun ingen følelser har for ham. Hun udnytter ham jo, og det indrømmer hun også, og hun har dårlig samvittighed. Det kan jeg slet ikke have. Hun burde bare slå op med ham, det andet er var ondt synes jeg. Dank var ok, men lidt vattet ind i mellem og lidt for vag og svag. Derudover… Hvilket navn er Dank? Det kan jeg slet ikke tage seriøst. Det samme med Leif.

Når det er sagt, var bogen okay. Slutningen var dog noget af en overraskelse, stor cliff-hanger. Jeg kan dog ikke helt beslutte mig for om jeg vil læse videre i serien. Jeg vil gerne vide hvad der sker, specielt med den cliff-hanger, men samtidig var der også bare så meget ved bogen der irriterede mig.

Alyson Noël: Nye horisonter

skaebnekald 4 cover.inddForfatter: Alyson Noël
Original titel: Horizon
Serie: The Soul Seekers #4
Antal Sider: 352
Genre: Fantasy
Forlag: Alvilda
Udgivet: 2015
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Læs også: Skæbnekald (#1), Ekko (#2), Mystikeren (#3)

“Bogen er et anmelder eksemplar fra Alvilda

Det handler den om:
Daire Santos er den sidste søger – og den eneste, der har evnen og kraften til at forhindre Richterne i at udslette alle dem, hun elsker. Nu da hendes bedstemor er væk, og Cade er tilbage i Enchantment, har Daire intet andet valg end at tage sin skæbne på sig og føre an i kampen mod Richerne. Men hvad hvis det betyder, at hun er nødt til at ofre det menneske, hun elsker højest i hele verden?

Dace har Richterblod i årene og kæmper mod det mørke, der vokser inden i ham. Daire nægter at give slip på ham, men måske har hun slet ikke friheden til at træffe det valg.

Et monumentalt opgør tegner sig i horisonten … Er Daire og Daces kærlighed stærk nok til at sejre trods de overvældende odds, der er imod dem?

Min mening:
Jeg var desværre ikke helt så vild med denne bog som de forrige. Jeg ved ikke helt præcis hvad det var der gjorde bogen tung for mig, men der var noget der var anderledes end de andre, hele stemningen, men det er lidt svært at forklare. Men lad mig starte med de gode ting, for bogen var stadig god!

Jeg kan stadig godt lide hele universet og magien og indianerne. Det hele er virkelig spændende, og jeg elsker deres vejledere. Cade kan jeg også god lide. Jeg ved godt at han er den onde, men han er så gennemført ond. Jeg elsker at hade ham, han giver historien noget helt specielt. Dace er jeg lidt i tvivl om, jeg kan virkelig ikke bestemme mig for, hvad jeg synes om ham. Daire. Ja. For det første så irriterer hendes navn mig stadig, det minder så meget om Cade og Dace. Jeg bliver lidt forvirret. Nå men, jeg bryder mig faktisk ikke så meget om hende i denne bog. Hun er ynkelig og ligegyldig.

Den del der irriterede mig mest var kærligheden. Specielt i starten af bogen. Det handlede jo stort set ikke om andet end kærligheden. Kærligheden mellem Daire og Dace og Lita og Alex (Hvis det var det han hed?). Sorry, men det blev simpelthen lidt for meget, og jeg begyndte at kede mig. Det var også denne del af handlingen jeg ikke brød mig om, for jeg følte ikke at der var nogen handling, specielt  i starten. Ud over det, var handlingen god.

Skrivestilen var rigtig god, og den trak helt klart vurderingen op. Det var en fin afslutning på en god serie. Om jeg genlæser serien, det er jeg ikke helt sikker på, men jeg er glad for at have læst den. Coveret til denne bog er nok også det jeg er mindst vild med. Det er ikke grimt, men heller ikke så fantastisk som nogle af de forrige, specielt coveret til bog 2 Ekko.

Jenna Black: Sirensong

9720766Forfatter: Jenna Black
Original titel: Sirensong
Serie: Faeriewalker #3
Antal Sider: 312
Genre: Paranormal / Fantasy
Forlag: St. Martin’s Griffin
Udgivet: 2011
Sprog: Engelsk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Læs også: Glimmerglass (#1)

Det handler den om:
When Dana is invited to Faerie to be officially presented at the Seelie Court, it’s no easy decision. After all, everyone knows Titania, the Seelie Queen, wants her dead. But Titania claims not to be the one behind the death threats; and her son, Prince Henry, makes the decision a whole lot easier when he suggests Dana might be arrested for (supposedly) conspiring with her aunt Grace to usurp the Seelie throne. So she and her father better do as they’re told . . .

The journey through Faerie is long—and treacherous. Dana thought it would be a good idea to have friends along, but her sort-of-boyfriend, Ethan, and her bodyguard’s son, Keane, just can’t seem to get along, and Kimber’s crush on Keane isn’t making things any easier. When a violent attack separates Dana from their caravan, the sexy Erlking saves her just in the nick of time . . . and makes it clear that he hasn’t given up on making her his own.

Arriving at Titania’s beautiful palace should be a relief. But Dana is soon implicated in an assassination attempt against Titania’s granddaughter, and is suddenly a fugitive, forced to leave her father behind as she and her friends flee for their lives. Will she be able to prove her innocence before the forces of the Seelie Court—or, worse, the Erlking—catch up with her? And will she save her father before he pays the ultimate price in her stead?

Min mening:
Det der ærgrer mig mest ved denne bog er bagsideteksten. Den afslører utrolig meget af handlingen, faktisk beskriver den de første 2/3 dele af bogen, og det ødelagde en smule af spændingen for mig. Øv øv øv. Når det er sagt, så kunne jeg virkelig godt lide handlingen, specielt hvis jeg prøver at ignorerer beskrivelsen fra coveret. Den er spændende, og så var det virkelig spændende endelig at få lov til at opleve Faerie. Dog synes jeg Jenna Black kunne have gjort det bedre. Ikke at den verden var dårlig, men den manglede ligesom bare et eller andet der gjorde den ekstra ordinær.

Dana kunne jeg godt lide, men ind i mellem blev hun irriterende og ligegyldig. Hendes far og the Erlking kunne jeg tilgengæld rigtig godt lide, begge to! De var vildt fascinerende at følge. Ethan og Keane kunne jeg godt lide, selvom de også kunne være en smule irriterende. Keane var nok min favorit. En ting der dog gik mig på nerverne helt vildt meget var konflikten mellem de to. For mig føles det mere som om forfatteren skulle have noget love triangle ind i det, og det er super ærgerligt. Spændingerne mellem de to fyre blev alt for kunstigt og irriterende.

En anden ting jeg godt kan lide ved bogen, og serien generelt, er magien. Den er super fascinerende, og jeg elsker den måde den er bygget op på. Alt i alt var det en super fin bog og fin afslutning på en god serie, selvom der var et par ting der irriterede mig. Det der trækker mest ned i karakter er bagside teksten samt konflikten mellem de to fyre.

Rikke Schubart: Bid

23514011Forfatter: Rikke Schubart
Original titel: Bid
Serie: Bid #1
Antal Sider: 282
Genre: Paranormal
Forlag: Valeta
Udgivet: 2014
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Det handler den om:
“Blod …
Hvis man tager det fra arterierne, sprøjter det utålmodigt ud af kroppen. Fra venerne glider det derimod i en langsom strøm, stødt frem af veneklapperne, der hindrer blodet i at trække sig tilbage. Vil man beskytte sit tøj, skal man vælge venerne. Her standser blødningen, så snart man slipper taget. Hun smiler svagt ved tanken.”

En aften ankommer Natascha til København fra Rom og flytter ind hos sin søster Helene. Og nu begynder lig tømt for blod at dukke op. Helenes mand Anders er besat af sin smukke svigerinde, mens deres datter Rosa aner uråd.
Noget er forkert … Helt, helt forkert.

Min mening:
Lad mig lige starte med at nævne coveret. Det er jeg ikke specielt fan af, jeg beklager. Det er bare en smule akavet og cheesy, og vækker ikke lysten til at læse bogen. Men man skal jo ikke dømme en bog på coveret, vel? Jeg læste bagside teksten, og den virkede en smule mere indbydende, og jeg valgte at give bogen en chance.

Selve handlingen er faktisk overraskende god. Det er ikke svært at gætte hvem vampyren i historien er, og jeg kan godt lide den måde vampyrerne er. Generelt elsker jeg når vampyrer er vampyrer og ikke små nuttede glitrende vampyrer. Jeg kan godt lide den smule baggrund vi får om vampyrerne, eller hvad vi skal kalde det. Der er ikke meget, for det er en kort bog, men jeg regner med at det bliver uddybet i den næste bog, samt nogle af alle de problemer som Natascha havde skabt for sig selv. Jeg synes i hvert fald ikke de blev løst.

Mit største problem med bogen var personerne. Udover Rosa, som er ca. 12 år (Jeg kan ikke helt huske det), brød jeg mig virkelig ikke om nogle. Natascha forstod jeg ikke, og gør jeg stadig ikke. I starten hadede jeg hende, men det blev en smule bedre løbende. Helene havde jeg ikke noget imod i starten, men jeg begyndte gradvist at hade hende mere og mere, det samme med Anders. Jeg kan ikke sætte fingeren på hvad, helt præcist, men jeg synes de virkede så overfladiske og utilnærmelige. Det er desværre det der trækker mest ned på bogen.

Selve skrivestilen har jeg ikke rigtig noget at sige til. Den var ikke dårlig, og den var god nok til at holde mig fanget gennem bogen, men den var ikke fantastisk. Alt i alt, var det en ganske udemærket bog der dog havde en del fejl og mangler, men jeg glæder mig til at læse den næste, og se hvordan det hele udvikler sig.

Maureen Johnson, John Green & Lauren Myracle: Let it snow

23386159Forfatter: Maureen Johnson, John Green & Lauren Myracle
Original titel: Let It Snow
Serie:
Antal Sider: 335
Genre: Contemporary, Romance
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 2014
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:
Køb bogen: Bookdepository

Det handler den om:
Tindrende hvide snedriver, de fineste gaver, kulørte små juletræskæder, der glitrer i de faldende fnug. En snestorm juleaften forvandler en lille by til en romantisk kulisse af den slags, man ellers kun ser i film. Eller – i hvert fald på en måde. For en kold og våd gåtur fra et strandet tog midt ude i ingenting ender normalt ikke i et karruselsvimlende kys fra en charmerende fremmed.

Og ingen forestiller sig, at en travetur i sne til albuerne hen til den lokale vaffelbar kunne føre til, at gnisterne pludselig flyver mellem gamle venner. Eller at vejen tilbage til ægte kærlighed går lige lukt igennem en alt for tidlig morgenvagt på Starbucks.

Men takket være de tre forfattere bag LET IT SNOW, John Green, Maureen Johnson, og Lauren Myracle, stråler juleglæden fra disse tre hyle morsomme og hjertevarme forbundne fortællinger om kærlighed, romantik og venskab.

Min mening:
Jeg synes det er meget svært at anmelde denne, fordi det er tre små noveller og ikke en stor bog. Jeg kendte hverken Maureen Johnson eller Lauren Myracle inden, John Green har jeg stiftet bekendtskab med under En Flænge i Himlen.

Der var ingen af de tre historier jeg decideret elskede. Den af John Green var nok den bedste, jeg kunne dog også godt lide den af Maureen Johnson. Den af Lauren Myracle var bare underlig. Jeg kunne rigtig godt lide at de alle hang sammen via deres karakterer og selve universet.

I alle historierne var der ting der irriterede mig samt personer, men jeg var da godt underholdt og det er det vigtigste ikke? Maureen Johnson er nok den eneste forfatter jeg kunne finde på at læse mere af, fordi jeg kunne bedst lide hendes skrivestil og historie. Historien af John Green var nok bedst, men jeg kunne bedre lide Johnson’s skrivestil.

Michael Kamp: Bunker 137

13223105Forfatter: Michael Kamp
Original titel: Bunker 137
Serie:
Antal Sider: 208
Genre: Horror
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2011
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Det handler den om:
Gyser om den tyske soldat Jürgen, hvis enhed må søge tilflugt i en forladt bunker, efter et amerikansk angreb. Det skulle de aldrig have gjort, og snart er soldaterne under angreb fra flere sider

Min mening:
Jeg tror jeg havde alt for store forventninger til denne historie. Det er min tredje roman af Michael Kamp, jeg startede ud med Moln, jorden husker som jeg synes var rigtig god. Dog er de efterfølgende jeg har læst knap så gode.

Bunker 137 er egentlig en interessant historie, for der er ikke rigtig nogle personer man kan lide, da de alle er nazister under anden verdenskrig. Kamp prøver at bygge spænding og uhygge op, og det går meget fint i starten, men engang i mellem blev historien forvirrende og jeg havde svært ved at koncentrerer mig. Samtidig føltes bogen utrolig lang, trods sine kun 208 sider. Jeg kan ikke længere huske hvor lang tid jeg var om at læse den, men det virker som utrolig lang tid.

I bund og grund er det egentlig en okay historie, for mig var den bare ikke særlig uhyggelig. Jeg har ingen anelse om hvad Michael Kamp kunne have gjort for at gøre historien mere skræmmende, men den virkede i hvert fald ikke for mig, desværre.

A.J. Nuest: The Golden Key chronicles

22012973Forfatter: A.J. Nuest
Original titel: The Golden Key Chronicles
Serie:
Antal Sider: 360
Genre: Fantasy
Forlag: HarperImpluseUK
Udgivet: 2014
Sprog: Engelsk
Kilde: Kindle
Stjerner: 

Det handler den om:
When antiques restorer, Rowena Lindstrom, purchases an armoire containing a hidden key and a “magic” mirror, she believes the handsome warrior prince waiting on the other side is some sort of elaborate joke. Yet she cannot deny their connection seems bound by more than just the key and, as her love for Prince Caedmon grows, she agrees to join him in his realm. Prophecy intervenes in a way neither of them could have expected. Lost and alone in the Austiere Kingdom, Rowena struggles to find her place, and though she fights the heated advances of the dangerous Prince Caedmon, the attraction between them brings challenges much deeper than her troubled heart can recall.

After two torturous years held captive in the dungeons of Seviere’s Keep, Prince Caedmon returns home with more than just lash marks lacing his back. He now retains the secret behind the key, and is the only one who understands its grim connection to his beloved Rowena. Yet their enemies to the north are merely one of many obstacles determined to see them fail and, to escape the clutches of the evil Wizard Gaelleod, Rowena and Caedmon flee to the future—the one place Caedmon’s worst fears are confirmed. Though Rowena’s memories have returned, everything he loves stands to be ripped from his grasp.

Min mening:
Jeg opdagede først et godt stykke inde i bogen at dette er en samlet bog for 4 noveller, jeg vælger i hvert fald at kalde dem noveller, for hver “bog” er ikke særlig lang, og jeg forstår ikke helt hvorfor de har været delt til at starte med.

Jeg har egentlig rigtig begejstret i starten, Rowena er en stærk hovedperson, og finder sig ikke i hvad som helst, selvom hun har nogle sider der er en smule irriterende. Caedmon kunne jeg ret godt lide, og sammenspillet mellem dem var fantastisk, selvom det blev en smule plat i slutningen af den første novelle. Men generelt kunne jeg godt lide det.

Handlingen var super spændende, og jeg slugte hvert et ord, og slutningen af bog et var en lidt blandet fornemmelse. Rowena lider af hukommelsestab og derefter bryder jeg mig absolut ikke om hende, hun bliver ynkelig og prøver at være sej hvor hun ikke er det, og hele handlingen blev egentlig lidt formålsløst.

Jeg tror bogen ville have egnet sig bedre til at være en historie hvor slutningen havde været en modificeret udgave af slutningen på den første novelle, og så med lidt flere detaljer undervejs. Efter den første novelle mistede jeg interessen for hele historien og det var super ærgerligt.

Mette Bundgaard Laursen: Skæbnens Valg

21922922Forfatter: Mette Bundgaard Laursen
Original titel:
Skæbnens Valg
Serie: Caldera #3
Antal Sider:
296
Genre:
Romance, Science Fiction
Forlag: Forlaget Facet
Udgivet: 2014
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Bogen er et anmelder eksemplar fra forlaget Facet

Læs også: Profetiens Kald (#1), Skyggernes Spil (#2)

Det handler den om:
Tilbage på Jorden er Kate fast besluttet på at leve sit eget liv frem for at leve efter Noahs profeti. Men det er svært for hende at komme videre, når hendes tanker bliver ved med at vende tilbage til Caldera. Hun er dog helt sikker på, at hun ikke vil vende tilbage til galaksen sammen med Noah – lige indtil han giver hende et tilbud, hun ikke kan afslå.

Min mening:
Tredje og sidste del i Caldera serien. Det var en ganske udmærket slutning, på nogle punkter kunne jeg bedre lide denne end de første to.

De første mange sider var ret langtrukken og jeg brød mig virkelig ikke om Kate! Hun er simpelthen så irriterende. Hele hendes liv er bare gået i stå efter hun er kommet tilbage til jorden, og hun er rastløs uden egentlig at have en grund til det synes jeg. Hendes små eskapader med Christian er bare ynkelige og nytteløse synes jeg.

Da Kate kommer tilbage til Caldera kommer der lidt gang i tingene igen. Jeg kan virkelig godt lide Naphal i denne bog, selvom han er lidt af et svin i starten, men hans grunde er egentlig gode nok, på en eller anden måde.

Generelt bliver rollerne byttet lidt rundt her, mellem Noah og Naphal, og det kunne jeg godt lide. Det viser bare at det hele ikke er sort og hvidt, men der også er gråt. Noah kan virke som den onde, selvom han gør tingene i en god tro, og gør alt for at udfylde sin profeti. Naphal kæmper for at få Kate tilbage.

Der var en del med profetierne, der er svær at snakke om uden at afsløre noget, men i hvert fald, tror jeg det var meningen at det skulle komme som et chok når det endelig skete, men da havde jeg allerede gættet det i bog 2, hvilket var lidt ærgerligt, hvis ikke det var meningen. Slutningen var god, men forudsigelig.

Generelt igennem begge bøger, var der ikke rigtig noget uforudsigeligt. Det er en fin serie, hvis man vil have noget let og hyggelig læsning, men ikke mere end det. Skrivestilen var udmærket somme tider, men for det meste irriterede den mig noget så grusomt samt de andre ting skrevet om.

Mette Bundgaard Laursen: Skyggernes Spil

21922915Forfatter: Mette Bundgaard Laursen
Original titel:
Skyggernes Spil
Serie: Caldera #2
Antal Sider:
296
Genre:
Romance, Science Fiction
Forlag: Forlaget Facet
Udgivet: 2014
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Bogen er et anmelder eksemplar fra forlaget Facet

Læs også: Profetiens Kald (#1)

Det handler den om:
Kate tager med Noah til Caldera. Ifølge Profetien er det kun hende, der har kraften til at fordrive den onde Naphal og skabe fred i galaksen. Hun går derfor i gang med at træne, så hun kan blive den superhelt, de alle sammen håber, hun er. Superkræfterne er dog ikke sådan lige at lokke frem, og Kate er på nippet til at opgive det hele. Men så bliver hun kidnappet af Naphal.

Min mening:
Jeg har egentlig lidt det samme forhold til denne som jeg havde til første bind. Meget god, men der var ting der virkelig irriterede mig.

Der er igen samme problem med Kate og hendes umodenhed, forfatteren burde virkelig have observeret nogle flere piger på 17-18 år for at se hvordan de opfører sig, for det er i hvert fald ikke som Kate. Hold nu op hvor det dog irriterede mig. Noah kan jeg stadig godt lide, han er sød, betænksom og kikset. Vi ser dog ikke så meget til ham i denne bog, men har mere med Naphal at gøre. Ham ved jeg ikke rigtig hvad jeg synes om. I starten brød jeg mig ikke om ham, simpelthen fordi han skal forestille at være denne onde og hårde type, men han er en lille usikker dreng der ikke kan noget. Det virker lidt som en tilfældighed at han kidnapper Kate, og samtidig helt urealistisk, den måde det foregår på. Og for at snakke om kidnapningen, hvorfor i alverden vælger man at skrive det på bagsiden af bogen? Man sidder jo bare og venter på at det sker!

Sproget er jeg heller ikke helt fan af. For det første: Pusle pusle, er bare ikke en særlig skræmmende sætning. Det det skete sad jeg og skreg af grin og tænkte ej helt ærligt? Skal det være uhyggeligt? Det fungerede slet ikke, og føjede bare til opfattelsen af en børnehaveklasse. Derudover bruger Kate en vending som: “Uh væmmelige væmmelige mand.” Come on, er hun 18 eller 8 år gammel? Generelt var dialogerne simpelthen så akavede at det gjorde ondt.

Jeg synes også forfatteren burde have skruet ned for brugen af ordet: egentlig. Det irriterede mig noget så grusomt, og det blev brugt konstant. “Hvad mener du egentlig?” og sådan noget i den dur. 99% af gangene kunne Laursen have streget dem ud, uden at det havde gjort noget, tvært i mod havde det været godt!

Når der nu var så meget der irriterede mig, hvorfor får den så 3 stjerner? Fordi jeg stadig var godt underholdt og selve handlingen var god.