Category: 3 stjerner

Nick Clausen: Hummerkongens hævn 2

Forfatter: Nick Clausen | Original titel: Hummerkongens hævn 2 | Serie: Hummerkongens hævn #2 | Antal Sider: 188
Stjerner:

Jeg nød den første bog om hummerkongens hævn, og var spændt på fortsættelsen. Jeg blev bestemt ikke skuffet. Der var gang i den fra start til slut. Jeg kan virkelig godt lide Clausens skrivestil. Den er ret fængende, og uanset hvilken historie han skriver, bliver jeg altid fanget af den. I Hummerkongens hævn 2 er Karlo blevet inficeret og ændre sig langsomt. Det er en fascinerende kamp, en kamp man ikke helt ved hvor ender. Når vi ikke følger Karlo og hans kamp for overlevelse, følger vi Jonatan i hans kamp for at finde ud af hvad der sker med hans lillebror.

Hummerkongens hævn 2 er ikke det bedste jeg har læst fra Nick Clausen, men absolut heller ikke dårligt. Generelt synes jeg at denne duologi var en anelse kort. Tingene gik ret hurtigt, specielt slutningen. Jeg ved faktisk ikke helt om serien er helt slut eller der kommer mere. Den føles slut, men samtidig føles det også som om at der kan komme mere. Som sagt gik slutningen en anelse hurtig. Jeg synes slutningen var genial, men jeg ville gerne have at den blive forklaret mere. Eller spillet mere ud. Jeg ved ikke helt hvordan jeg kan forklare det.

Udover hastigheden var jeg ganske godt underholdt. Den er spændende og sjov, og ikke mindst original. Det er sagtens et univers der kan tåle at bliver udforsket yderligere.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Facet

Sabrina Mose: Heksedatteren

Forfatter: Sabrina Mose | Original titel: Heksedatteren | Serie: – | Antal Sider: 262
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren

Jeg elsker historier om hekse, selvom jeg ikke har læst så mange af dem. Endnu. Da jeg fik tilbudt Heksedatteren af Sabrina Mose, måtte jeg sige ja. Den lød enormt spændende, og jeg var spændt på, hvad der gemte sig bag coveret. Derudover er det ret spøjst at anmelde en bog fra en forfatter der hedder det samme som mig. Det sker immervæk ikke så tit.

Jeg kunne faktisk rigtig godt lide Heksedatteren. Skrivestilen er let og flydende, og personerne interessante, ligesom selve historien. Jeg var dog ikke helt hooked, og det skyldtes nok at det gik alt for hurtigt. Jeg er vild med selve historien, men jeg kunne godt have brugt lidt mere… tid. Lidt mere tid til at lære historien og personerne at kende. Ind i mellem følte jeg mig helt forpustet.

Jeg kunne ret godt lide Alvira, hun var interessant og et frisk pust til historien. Hun kunne godt være en anelse irriterende ind i mellem, men det synes jeg kun var en positiv ting, for det gjorde hende mere virkelig, og hun er jo teenager. Jeg kunne også godt lide Thor, men jeg følte ikke helt de to sammen. Jeg brød mig ikke om Promilla. Jeg kunne godt følge hendes tankegang, men jeg synes simpelthen ikke der er nogen undskyldning for hendes opførsel, og det trækker desværre ned i min opfattelse af hende.

Selvom jeg ikke helt connectede med selve historien, og jeg fandt nogle fejl her og der, så var jeg godt underholdt under læsningen. Jeg synes helt klart at der er stort potentiale i Heksedatteren, og Sabrina Mose er en lovende forfatter. Jeg er spændt på at se, hvordan hendes forfatterskab udvikler sig gennem tiden. Jeg kan varmt anbefale Heksedatteren, hvis man gerne vil have en underholdende historie om hekse, specielt en der tager udgangspunkt i historien.

Mette Finderup: Det (d)øde hus på Egevej

Forfatter: Mette Finderup | Original titel: Det (d)øde hus på Egevej | Serie: – | Antal Sider: 245
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Bolden

Det (d)øde hus på Egevej er en virkelig hyggelig lille fortælling til det yngre publikum, og den kan sagtens læses af alle aldersgrupper, hvis man godt kan lide en hurtiglæst spøgelseshistorie. Lad mig starte med at kommentere coveret lidt. Det er en fantastisk cover! Jeg elsker det, og det var coveret der solgte bogen til mig, helt klart. Det er hyggeligt og creepy på samme tid, giver det mening?

Jeg kunne rigtig godt lide Det (d)øde hus på Egevej, men jeg følte alligevel at den manglede et eller andet. Det hele skete lidt for hurtigt, og løsningerne på pigernes problemer kom en anelse for nemt. Jeg kunne dog godt lide handlingen, og jeg var hele tiden spændt på at se hvad der ville ske. Hvad var det med det hus?

Jeg kan godt lide, at de to søstre, Sofie og Kira, var så forskellige som nat og dag. Jeg er selv enebarn, så om deres interaktioner var realistiske, har jeg lidt svært ved at sige, men det virkede sådan for mig. Kira er helt klar den mest modige og den søster der er mest fremme i skoene. Det er hende der vil tage omvejen, hende der tager chancer, hvor Sofie er den diametrale modsætning. Personligt er jeg nok mest som Sofie, så jeg kunne virkelig godt sætte mig ind i hendes tankegang. Det var også hende der fik den største udfordring i løbet af bogen, hvilket jeg havde set komme, og det var fedt at følge hendes udvikling, på trods af at historien er relativ kort.

Det (d)øde hus på Egevej er en (u)hyggelig lille fortælling, som ikke blot rummer en spøgelseshistorie, men også et budskab om udvikling og at turde tage chancer.

Kenneth Bøgh Andersen: Blandt Skovens Skygger

Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen | Original titel: Blandt Skovens Skygger | Serie: En rejse gennem natten #1 | Antal Sider: 143
Stjerner:

Man kan næsten ikke gå galt i byen med Kenneth Bøgh Andersen. Jeg har læst en del, men ikke alt af ham efterhånden. Dette er dog den første samling af noveller, men bestemt ikke den sidste. Mest kendt er hans Den Store Djævlekrig nok, men hans samling gysernoveller er bestemt også noget værd. Når det er sagt, så er det dog ikke det bedste jeg har læst af ham. Jeg ved ikke om det skyldes det korte format, men jeg følte at der manglede et eller andet. Historierne var gode, men en smule flade. Og som det typisk er ved noveller, så var nogle af dem bedre end andre. Jeg kan ikke sætte en finger på skrivestilen, den er fantastisk som altid. Og selvom jeg syntes historierne manglede et eller andet, så formåede de alligevel at frembringe gåsehud sådan en kold og mørk efterårsaften. En af de ting jeg dog virkelig elskede ved novelle samlingen var måden novellerne var flettet sammen om hinanden. To og to havde novellerne en lille sammenhængen, og det var virkelig en fed detalje!

Natasha Pulley: Urmageren i Filigree Street

Forfatter: Natasha Pulley | Original titel: The Watchmaker of Filigree Street | Serie: The Watchmaker of Filigree Street #1 | Antal Sider: 339
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alhambra

Urmageren i Filigree Street har det mest magiske cover, og den lyder også god. Jeg var ikke helt sikker på, om den ville være noget for mig, men et eller andet ved den tiltrak mig alligevel. Jeg var dog ikke helt solgt. Der er som sådan ikke noget galt med bogen, men den krøb aldrig ind under huden på mig, hvilket jeg lidt havde forventet. Jeg elsker tidsperioden der udspiller sig i. Slutningen af 1800-tallet, det er virkelig fascinerende, og den passede virkelig godt til bogens fortælling. Skrivestilen er virkelig god og utrolig fin. Hele historien og skrivestilen passer rigtig godt til bogens cover, fuld af detaljer og små finurligheder. Mit største problem med bogen var dog hastigheden. Der er ikke noget ræs, og handlingen udspiller sig i sit eget stille tempo. Eller sådan opfattede jeg det i hvert fald. Måske vil jeg elske bogen en anden gang, når jeg er i en periode hvor jeg ikke nemt bliver rastløs og har brug for bøger med masser af spænding og aktion, og hvor det går lidt hurtigere. Urmageren i Filigree Street er en utrolig fin fortælling, en fortælling der næsten kræver at man læser den flere gange for at få det hele med. Selvom jeg ikke var hundrede procent solgt fra starten, er jeg sikker på at mange vil elske den. Jeg glæder mig i hvert fald til at genlæse den en dag hvor jeg har lidt mere tid og overskud.

 

Nick Clausen: Dødt Kød – Dag 1

Forfatter: Nick Clausen | Original titel: Dødt Kød – Dag 1 | Serie: Dødt Kød #1 | Antal Sider: 124
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Facet

Dødt Kød er en ny lille zombie serie fra Nick Clausen. Indtil videre har jeg været ret begejstret for de fleste af hans bøger, og da jeg jo elsker zombier måtte jeg læse denne. Den er hurtigt læst, og jeg var fuldt ud underholdt hele vejen igennem. Vi følger tre hovedpersoner, Thomas, Dan og Jeanette, og jeg kunne egentlig godt lide dem. Jeg ville dog ønske at Thomas og Jeanette havde været en tand yngre, for de, specielt Thomas, opførte sig ikke altid som en på 18, hvilket han må være siden han havde kørekort. Men skidt, det går nok. Bogens målgruppe er en del yngre end mig, den henvender sig til børn fra 11 år og op, hvilket jeg synes passer rigtig godt.

Vi bliver smidt lige ind i handlingen. Som titlen antyder foregår handlingen på én dag, og det synes jeg er fedt. Det viser hvor hurtigt det hele kan gå, og samtidig hvor kaotisk det kan være. Det var nemlig kaotisk. Ikke på den dårlige måde, men sådan som det skal være når en zombie apokalypse starter. Der var et enkelt lille twist som jeg ret godt kunne lide, og heller ikke havde forudset med det samme.

Der er enkelte illustrationer undervejs, hvilket var super fedt, jeg ville bare ønske at der havde været lidt mere. Grunden til at den ikke får mere end 3 stjerner er måske manglen på illustrationer og så at jeg gerne så at den havde været bare en anelse længere. Den kunne snildt have fyldt to sider, og så have haft lidt flere detaljer, stadig uden at ryge ud af målgruppen. Dødt Kød er en virkelig god bog, som drenge og piger fra 11 års alderen vil være vilde med!

E.B. Heimdal: Ved Daggry Dør Mørket

Forfatter: E.B. Heimdal | Original titel: Ved Daggry Dør Mørket | Serie: Morgendagens Børn | Antal Sider: 352
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Lindbak og Lindbak

Jeg havde glædet mig ret meget til denne bog. Coveret er virkelig flot synes jeg. Den lyder spændende, og den har fået ret gode anmeldelser på vejen. Desværre var det ikke en bog for mig. Jeg har to problemer. Selve grundhistorien tror jeg egentlig kan være fin nok, men jeg fik simpelthen så mange associationer med Fluernes Herre, som jeg læste da jeg gik i folkeskolen. Jeg har også set andre tænke i samme problem. Problemet for mig er bare, at jeg simpelthen ikke kan snuppe Fluernes Herre. Så det er jo virkelig ikke et godt præmis for denne bog. Ikke fra mine øjne. Men fint nok. Mit andet største problem var, at jeg ikke rigtig brød mig om nogle af personerne. Eller det er specielt Ecco og Skye jeg har problemer med. Skye er så svag og kan ikke rigtig tage nogle problemer. Ecco synes jeg bare virkelig kold og arrogant. Sagt på en anden måde, jeg connectede ikke rigtig med nogle af dem. Hvilket er virkelig ærgerligt. Men sådan kan det jo gå. Jeg er sikker på, at hvis man er glad for Fluernes Herre, vil man elske denne bog. Skrivestilen er der egentlig heller ikke noget i vejen med. Og selve ideen for plottet kan jeg også godt lide, min nysgerrighed blev jo trods alt vagt, da jeg læste bagsiden. Og prologen (eller hvad det nu var, i starten af bogen) var jeg fuldstændig vild med. Den var god!

Anders: Björkelid: Ondvinter

Forfatter: Anders Björkelid | Original titel: Ondvinter | Serie: Fortællingen om blodet #1 | Antal Sider: 295
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Ulven & Uglen

Jeg er ret vild med coveret til denne bog, og den lyder virkelig også spændende. Jeg er dog bange for, at jeg havde en tand for høje forventninger. Det er ikke fordi jeg hadede bogen, det gjorde jeg bestemt ikke. Den var faktisk ret god, og selve historien kunne jeg godt lide. Men jeg havde nogle problemer med den, som jeg desværre havde lidt svært ved at se forbi.

Skrivestilen. Vi kan ikke komme uden om, at skrivestilen er ret vigtig i en bog. Egentlig kan Björkelid godt skrive, men der var en lille detalje som jeg ikke kunne forenes med. Er den fortalt i 3 person eller jeg fortæller? Det ved jeg ikke. Bogen omhandler de to tvillinger Sunia og Wulf, og det er dem der fortæller historien. Altså i vi fortæller, hvilket egentlig er fint nok, men… Vi fortælleren omtaler den enkelte tvilling ved navn, også når de begge omtales i samme sætning. Det er virkelig forvirrende, og det bremsede min læsning hver eneste gang. Ret distraherende, hvilket er super ærgerligt, fordi ellers kunne jeg egentlig godt lide skrivestilen. Jeg kunne bare slet ikke forenes med den fortæller stil. Den er dog unik, det giver jeg den gerne. Men jeg så helst at det var vi, og så enten den ene eller anden der fortalte, ellers skulle det hele være i 3 person. Giver det mening?

Den anden grund til, at jeg havde svært ved Ondvinter, var tvillinger. Jeg connectede aldrig med dem, eller hvad jeg skal sige. Måske hænger det sammen med skrivestilen? Who knows, men jeg interesserede mig ikke rigtig for hvad der skete med dem, og det trækker altså lidt ned i min optik.

Selve handlingen var faktisk god. Jeg skulle ikke kæmpe mig igennem bogen, selvom mit læseflow blev afbrudt adskillige gange. Jeg er dog ikke sikker på, om det er en bog jeg vil genlæse eller om jeg vil fortsætte serien. Har du læst den?

Nick Clausen: Hummerkongens Hævn

Forfatter: Nick Clausen | Original titel: Hummerkongens Hævn | Serie: Hummerkongens Hævn #1 | Antal Sider: 202
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Facet

Jeg har læst en del Nick Clausen bøger, og jeg er altid glade for dem. Denne var jeg dog lidt i tvivl om jeg skulle læse. Selve handlingen lød egentlig spændende nok, men hverken titel eller cover fanger mig. Overhovedet. Det er også den største kritik jeg har af bogen. Undskyld, men jeg bryder mig virkelig ikke om coveret. Det værste er egentlig gruppen af mennesker. Jeg kan sagtens se, at de skal forestille personerne fra bogen, men det ser simpelthen så kiksen ud. Derudover kan jeg egentlig godt se at titlen er fin nok. Men da jeg læste bogen, fik jeg ikke rigtig indtryk af en hummer eller en hummerkonge. Kan godt være jeg har opfanget noget forkert. Selve bogen var faktisk rigtig fin. Handlingen flød godt derud og karaktererne var fine. Jeg er vild med Clausens skrivestil. Det kan jeg vidst roligt sige nu. Uanset hvilken form for bog han skriver, skuffer han mig aldrig. Jeg glæder mig til at læse mere af ham, og jeg glæder mig også til at læse videre i Hummerkongens Hævn, for til trods for titel og cover, så er det en rigtig fin historie med stort potentiale, og selvom det ikke er Nick Clausens bedste bog, så bærer den stadig præg af hans dygtige skriveevner.

Nikolaj Johansen: Transformationsmaskinen

Forfatter: Nikolaj Johansen | Original titel: Transformationsmaskinen | Serie: – | Antal Sider: 216
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren

Dette er mit første forsøg indenfor steampunk genren. Jeg har aldrig rigtig vidst hvad jeg skulle synes om den genre, specielt fordi jeg aldrig har læst noget lignende før. Transformationsmaskinen er en god første bog indenfor denne genre, og jeg blev bestemt ikke skuffet. Jeg ved dog endnu ikke om steampunk er en genre for mig. Jeg kan ret godt lide coveret, specielt ryggen. Virkelig flot!

Jeg kan ret godt lide Nikolaj Johansens skrivestil. Jeg blev ikke fuldstændig opslugt af verdenen, og jeg kan ikke hundrede procent sige hvorfor. Jeg har en lille ide om hvad der måske kan være en del af grunden. Største del af grunden tror jeg dog ligger i, at det måske ikke helt er min genre. Det fangede bare aldrig helt. Med maskinerne og det. Måske giver jeg den et forsøg en anden god gang, og så vil jeg elske den, når jeg ved hvad jeg går ind til.

Det der heller ikke helt fungerede for mig var både længden og religionen. Jeg synes simpelthen religionen fyldte for meget. Jeg har intet imod religion, det er slet ikke det, men præstens reaktioner, specielt i starten, var bare for urealistisk for mig. Jeg kunne slet ikke sætte mig ind i hans tankegang. Jeg vil ikke sige mere, af fare for at afsløre alt for meget. Men det var bare ikke mig. Derudover synes jeg faktisk bogen er en anelse kort. Der sker utrolig meget, der er potentiale for så meget, men der er virkelig ikke særlig mange sider at gøre godt af. Når det er sagt, så kan man ikke sige at bogen var kedelig! Der skete simpelthen noget fra første side, og det synes jeg tilgengæld var super fedt!

Alt i alt synes jeg det er en rigtig god bog. Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet, siden dette er min første bog indenfor denne genre, men jeg er frisk på at give genren en chance til en skønne dag, og også genlæse Transformationsmaskinen, når jeg med sikkerhed ved om det er en genre for mig. Ved man tilgengæld allerede at steampunk lige er sagen, så kan jeg varmt anbefale denne bog.

Copyright Sabrina's Blog 2018. Powered by WordPress. Designed by BluChic