Category: 3 stjerner

Veronica Roth: Delte Skæbner

Forfatter: Veronica Roth | Original titel: The fates divide | Serie: Carve the mark #2 | Antal Sider: 440
Stjerner:

Delte skæbner er en rigtig god anden bog, og sidste? Så vidt jeg har forstået, er det en duologi, men jeg kan tage fejl. Jeg var dog ikke helt så vild med den som første bog. Den er noget helt anderledes end Divergent, og det er måske meget godt. Jeg synes til tider den blev lidt for overfladisk. Jeg ville gerne have haft mere guf. Mere politik. Bare mere dybde, hvis det giver mening. Manglen er ikke noget der gør bogen dårlig, langt fra, det trækker dog en anelse ned i læseoplevelsen. En ting vi dog ikke kan komme udenom er, at Veronica Roth kan skrive og skabe fantastiske verdener. Jeg ville bare ønske at universet (universerne?) i carve the mark serien havde fået lov til at udvikle sig mere. Der er så meget potentiale. Det skal dog ikke kun være negativt. Udover at jeg godt kan lide skrivestilen, så er det en rigtig god bog. Hele opbygningen af universet er virkelig godt, selvom det som sagt godt kunne trænge til lidt mere uddybelse. Jeg er vild med personerne, og deres evner og oraklerne. Det er en duologi som sagtens kan tåle genlæsning. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse den igen engang i fremtiden, og se om jeg har misset små pointer og guldkorn. Hvis du var fan af Divergent, og trænger til et hurtigt brag af en historie, så kan jeg varmt anbefale Carve the Mark duologien.

Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Lene Kaaberbøl: Stilnerens musik

Forfatter: Lene Kaaberbøl | Original titel: Stilnerens hjerte | Serie: W.I.T.C.H #2 | Antal Sider: 128
Stjerner:

Stilnerens musik er andet bind om heksesøstrene WITCH. I denne følger vi Irma. Jeg kunne godt lide hende, men ikke helt så meget som Will. Will er helt klart mere ansvarsfuld end Irma. Det betyder dog ikke, at jeg ikke kunne lide hende. Jeg nød hendes bog, og jeg kunne faktisk godt lide at hun stikker lidt af. Hun gør nødvendigvis ikke det rigtige, men det der for hende føles godt. Jeg elsker hele temaet med musik i denne. Jeg elsker musik. Dog følte jeg at denne bog var en del mere deprimerende end den første. Det skyldes nok Ked og hele situationen med ham. Det gør at denne bog desværre ligger lidt lavere i rating end den første. Det blev lidt for trist for mig. Men udover det, så nød jeg virkelig bogen. Jeg glæder mig til at se hvad WITCH kommer ud for i de næste bøger, og er også spændt på hvordan de vil udvikle sig igennem serien.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Nick Clausen: Hummerkongens hævn 2

Forfatter: Nick Clausen | Original titel: Hummerkongens hævn 2 | Serie: Hummerkongens hævn #2 | Antal Sider: 188
Stjerner:

Jeg nød den første bog om hummerkongens hævn, og var spændt på fortsættelsen. Jeg blev bestemt ikke skuffet. Der var gang i den fra start til slut. Jeg kan virkelig godt lide Clausens skrivestil. Den er ret fængende, og uanset hvilken historie han skriver, bliver jeg altid fanget af den. I Hummerkongens hævn 2 er Karlo blevet inficeret og ændre sig langsomt. Det er en fascinerende kamp, en kamp man ikke helt ved hvor ender. Når vi ikke følger Karlo og hans kamp for overlevelse, følger vi Jonatan i hans kamp for at finde ud af hvad der sker med hans lillebror.

Hummerkongens hævn 2 er ikke det bedste jeg har læst fra Nick Clausen, men absolut heller ikke dårligt. Generelt synes jeg at denne duologi var en anelse kort. Tingene gik ret hurtigt, specielt slutningen. Jeg ved faktisk ikke helt om serien er helt slut eller der kommer mere. Den føles slut, men samtidig føles det også som om at der kan komme mere. Som sagt gik slutningen en anelse hurtig. Jeg synes slutningen var genial, men jeg ville gerne have at den blive forklaret mere. Eller spillet mere ud. Jeg ved ikke helt hvordan jeg kan forklare det.

Udover hastigheden var jeg ganske godt underholdt. Den er spændende og sjov, og ikke mindst original. Det er sagtens et univers der kan tåle at bliver udforsket yderligere.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Facet

Sabrina Mose: Heksedatteren

Forfatter: Sabrina Mose | Original titel: Heksedatteren | Serie: – | Antal Sider: 262
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren

Jeg elsker historier om hekse, selvom jeg ikke har læst så mange af dem. Endnu. Da jeg fik tilbudt Heksedatteren af Sabrina Mose, måtte jeg sige ja. Den lød enormt spændende, og jeg var spændt på, hvad der gemte sig bag coveret. Derudover er det ret spøjst at anmelde en bog fra en forfatter der hedder det samme som mig. Det sker immervæk ikke så tit.

Jeg kunne faktisk rigtig godt lide Heksedatteren. Skrivestilen er let og flydende, og personerne interessante, ligesom selve historien. Jeg var dog ikke helt hooked, og det skyldtes nok at det gik alt for hurtigt. Jeg er vild med selve historien, men jeg kunne godt have brugt lidt mere… tid. Lidt mere tid til at lære historien og personerne at kende. Ind i mellem følte jeg mig helt forpustet.

Jeg kunne ret godt lide Alvira, hun var interessant og et frisk pust til historien. Hun kunne godt være en anelse irriterende ind i mellem, men det synes jeg kun var en positiv ting, for det gjorde hende mere virkelig, og hun er jo teenager. Jeg kunne også godt lide Thor, men jeg følte ikke helt de to sammen. Jeg brød mig ikke om Promilla. Jeg kunne godt følge hendes tankegang, men jeg synes simpelthen ikke der er nogen undskyldning for hendes opførsel, og det trækker desværre ned i min opfattelse af hende.

Selvom jeg ikke helt connectede med selve historien, og jeg fandt nogle fejl her og der, så var jeg godt underholdt under læsningen. Jeg synes helt klart at der er stort potentiale i Heksedatteren, og Sabrina Mose er en lovende forfatter. Jeg er spændt på at se, hvordan hendes forfatterskab udvikler sig gennem tiden. Jeg kan varmt anbefale Heksedatteren, hvis man gerne vil have en underholdende historie om hekse, specielt en der tager udgangspunkt i historien.

Mette Finderup: Det (d)øde hus på Egevej

Forfatter: Mette Finderup | Original titel: Det (d)øde hus på Egevej | Serie: – | Antal Sider: 245
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Bolden

Det (d)øde hus på Egevej er en virkelig hyggelig lille fortælling til det yngre publikum, og den kan sagtens læses af alle aldersgrupper, hvis man godt kan lide en hurtiglæst spøgelseshistorie. Lad mig starte med at kommentere coveret lidt. Det er en fantastisk cover! Jeg elsker det, og det var coveret der solgte bogen til mig, helt klart. Det er hyggeligt og creepy på samme tid, giver det mening?

Jeg kunne rigtig godt lide Det (d)øde hus på Egevej, men jeg følte alligevel at den manglede et eller andet. Det hele skete lidt for hurtigt, og løsningerne på pigernes problemer kom en anelse for nemt. Jeg kunne dog godt lide handlingen, og jeg var hele tiden spændt på at se hvad der ville ske. Hvad var det med det hus?

Jeg kan godt lide, at de to søstre, Sofie og Kira, var så forskellige som nat og dag. Jeg er selv enebarn, så om deres interaktioner var realistiske, har jeg lidt svært ved at sige, men det virkede sådan for mig. Kira er helt klar den mest modige og den søster der er mest fremme i skoene. Det er hende der vil tage omvejen, hende der tager chancer, hvor Sofie er den diametrale modsætning. Personligt er jeg nok mest som Sofie, så jeg kunne virkelig godt sætte mig ind i hendes tankegang. Det var også hende der fik den største udfordring i løbet af bogen, hvilket jeg havde set komme, og det var fedt at følge hendes udvikling, på trods af at historien er relativ kort.

Det (d)øde hus på Egevej er en (u)hyggelig lille fortælling, som ikke blot rummer en spøgelseshistorie, men også et budskab om udvikling og at turde tage chancer.

Kenneth Bøgh Andersen: Blandt Skovens Skygger

Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen | Original titel: Blandt Skovens Skygger | Serie: En rejse gennem natten #1 | Antal Sider: 143
Stjerner:

Man kan næsten ikke gå galt i byen med Kenneth Bøgh Andersen. Jeg har læst en del, men ikke alt af ham efterhånden. Dette er dog den første samling af noveller, men bestemt ikke den sidste. Mest kendt er hans Den Store Djævlekrig nok, men hans samling gysernoveller er bestemt også noget værd. Når det er sagt, så er det dog ikke det bedste jeg har læst af ham. Jeg ved ikke om det skyldes det korte format, men jeg følte at der manglede et eller andet. Historierne var gode, men en smule flade. Og som det typisk er ved noveller, så var nogle af dem bedre end andre. Jeg kan ikke sætte en finger på skrivestilen, den er fantastisk som altid. Og selvom jeg syntes historierne manglede et eller andet, så formåede de alligevel at frembringe gåsehud sådan en kold og mørk efterårsaften. En af de ting jeg dog virkelig elskede ved novelle samlingen var måden novellerne var flettet sammen om hinanden. To og to havde novellerne en lille sammenhængen, og det var virkelig en fed detalje!

Natasha Pulley: Urmageren i Filigree Street

Forfatter: Natasha Pulley | Original titel: The Watchmaker of Filigree Street | Serie: The Watchmaker of Filigree Street #1 | Antal Sider: 339
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alhambra

Urmageren i Filigree Street har det mest magiske cover, og den lyder også god. Jeg var ikke helt sikker på, om den ville være noget for mig, men et eller andet ved den tiltrak mig alligevel. Jeg var dog ikke helt solgt. Der er som sådan ikke noget galt med bogen, men den krøb aldrig ind under huden på mig, hvilket jeg lidt havde forventet. Jeg elsker tidsperioden der udspiller sig i. Slutningen af 1800-tallet, det er virkelig fascinerende, og den passede virkelig godt til bogens fortælling. Skrivestilen er virkelig god og utrolig fin. Hele historien og skrivestilen passer rigtig godt til bogens cover, fuld af detaljer og små finurligheder. Mit største problem med bogen var dog hastigheden. Der er ikke noget ræs, og handlingen udspiller sig i sit eget stille tempo. Eller sådan opfattede jeg det i hvert fald. Måske vil jeg elske bogen en anden gang, når jeg er i en periode hvor jeg ikke nemt bliver rastløs og har brug for bøger med masser af spænding og aktion, og hvor det går lidt hurtigere. Urmageren i Filigree Street er en utrolig fin fortælling, en fortælling der næsten kræver at man læser den flere gange for at få det hele med. Selvom jeg ikke var hundrede procent solgt fra starten, er jeg sikker på at mange vil elske den. Jeg glæder mig i hvert fald til at genlæse den en dag hvor jeg har lidt mere tid og overskud.

 

Nick Clausen: Dødt Kød – Dag 1

Forfatter: Nick Clausen | Original titel: Dødt Kød – Dag 1 | Serie: Dødt Kød #1 | Antal Sider: 124
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Facet

Dødt Kød er en ny lille zombie serie fra Nick Clausen. Indtil videre har jeg været ret begejstret for de fleste af hans bøger, og da jeg jo elsker zombier måtte jeg læse denne. Den er hurtigt læst, og jeg var fuldt ud underholdt hele vejen igennem. Vi følger tre hovedpersoner, Thomas, Dan og Jeanette, og jeg kunne egentlig godt lide dem. Jeg ville dog ønske at Thomas og Jeanette havde været en tand yngre, for de, specielt Thomas, opførte sig ikke altid som en på 18, hvilket han må være siden han havde kørekort. Men skidt, det går nok. Bogens målgruppe er en del yngre end mig, den henvender sig til børn fra 11 år og op, hvilket jeg synes passer rigtig godt.

Vi bliver smidt lige ind i handlingen. Som titlen antyder foregår handlingen på én dag, og det synes jeg er fedt. Det viser hvor hurtigt det hele kan gå, og samtidig hvor kaotisk det kan være. Det var nemlig kaotisk. Ikke på den dårlige måde, men sådan som det skal være når en zombie apokalypse starter. Der var et enkelt lille twist som jeg ret godt kunne lide, og heller ikke havde forudset med det samme.

Der er enkelte illustrationer undervejs, hvilket var super fedt, jeg ville bare ønske at der havde været lidt mere. Grunden til at den ikke får mere end 3 stjerner er måske manglen på illustrationer og så at jeg gerne så at den havde været bare en anelse længere. Den kunne snildt have fyldt to sider, og så have haft lidt flere detaljer, stadig uden at ryge ud af målgruppen. Dødt Kød er en virkelig god bog, som drenge og piger fra 11 års alderen vil være vilde med!

E.B. Heimdal: Ved Daggry Dør Mørket

Forfatter: E.B. Heimdal | Original titel: Ved Daggry Dør Mørket | Serie: Morgendagens Børn | Antal Sider: 352
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Lindbak og Lindbak

Jeg havde glædet mig ret meget til denne bog. Coveret er virkelig flot synes jeg. Den lyder spændende, og den har fået ret gode anmeldelser på vejen. Desværre var det ikke en bog for mig. Jeg har to problemer. Selve grundhistorien tror jeg egentlig kan være fin nok, men jeg fik simpelthen så mange associationer med Fluernes Herre, som jeg læste da jeg gik i folkeskolen. Jeg har også set andre tænke i samme problem. Problemet for mig er bare, at jeg simpelthen ikke kan snuppe Fluernes Herre. Så det er jo virkelig ikke et godt præmis for denne bog. Ikke fra mine øjne. Men fint nok. Mit andet største problem var, at jeg ikke rigtig brød mig om nogle af personerne. Eller det er specielt Ecco og Skye jeg har problemer med. Skye er så svag og kan ikke rigtig tage nogle problemer. Ecco synes jeg bare virkelig kold og arrogant. Sagt på en anden måde, jeg connectede ikke rigtig med nogle af dem. Hvilket er virkelig ærgerligt. Men sådan kan det jo gå. Jeg er sikker på, at hvis man er glad for Fluernes Herre, vil man elske denne bog. Skrivestilen er der egentlig heller ikke noget i vejen med. Og selve ideen for plottet kan jeg også godt lide, min nysgerrighed blev jo trods alt vagt, da jeg læste bagsiden. Og prologen (eller hvad det nu var, i starten af bogen) var jeg fuldstændig vild med. Den var god!

Anders: Björkelid: Ondvinter

Forfatter: Anders Björkelid | Original titel: Ondvinter | Serie: Fortællingen om blodet #1 | Antal Sider: 295
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Ulven & Uglen

Jeg er ret vild med coveret til denne bog, og den lyder virkelig også spændende. Jeg er dog bange for, at jeg havde en tand for høje forventninger. Det er ikke fordi jeg hadede bogen, det gjorde jeg bestemt ikke. Den var faktisk ret god, og selve historien kunne jeg godt lide. Men jeg havde nogle problemer med den, som jeg desværre havde lidt svært ved at se forbi.

Skrivestilen. Vi kan ikke komme uden om, at skrivestilen er ret vigtig i en bog. Egentlig kan Björkelid godt skrive, men der var en lille detalje som jeg ikke kunne forenes med. Er den fortalt i 3 person eller jeg fortæller? Det ved jeg ikke. Bogen omhandler de to tvillinger Sunia og Wulf, og det er dem der fortæller historien. Altså i vi fortæller, hvilket egentlig er fint nok, men… Vi fortælleren omtaler den enkelte tvilling ved navn, også når de begge omtales i samme sætning. Det er virkelig forvirrende, og det bremsede min læsning hver eneste gang. Ret distraherende, hvilket er super ærgerligt, fordi ellers kunne jeg egentlig godt lide skrivestilen. Jeg kunne bare slet ikke forenes med den fortæller stil. Den er dog unik, det giver jeg den gerne. Men jeg så helst at det var vi, og så enten den ene eller anden der fortalte, ellers skulle det hele være i 3 person. Giver det mening?

Den anden grund til, at jeg havde svært ved Ondvinter, var tvillinger. Jeg connectede aldrig med dem, eller hvad jeg skal sige. Måske hænger det sammen med skrivestilen? Who knows, men jeg interesserede mig ikke rigtig for hvad der skete med dem, og det trækker altså lidt ned i min optik.

Selve handlingen var faktisk god. Jeg skulle ikke kæmpe mig igennem bogen, selvom mit læseflow blev afbrudt adskillige gange. Jeg er dog ikke sikker på, om det er en bog jeg vil genlæse eller om jeg vil fortsætte serien. Har du læst den?