Category: Boganmeldelse

Nicole Boyle Rødtnes: Drømmevæver

Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes | Original titel: Drømmevæver| Serie: Elverdans #2 | Antal Sider: 104
Stjerner:

Drømmevæver er andet bind i elverdans, og den er lige så god som den første! Jeg elsker hele ideen med drømmene, spændingen er i top. Jeg er stadig vild med selve historien. Som sagt er spændingen i top. Der er ikke et kedeligt øjeblik, og det går heller ikke for stærkt. Jeg er helt vild med Ravna og Maise. Jeg synes de udvikler sig utrolig meget, specielt når man tænker på hvor kort bogen er. Lad mig også lige nævne coveret (og coveret til den første, for den sags skyld). De er ret smukke! Jeg elsker virkelig pastelfarverne. Det er så forårsagtigt, og jeg bliver i helt godt humør af at kigge på dem. Nicole Boyle Rødtnes formår virkelig at skabe en god historie. Denne serie er særlig god til det yngre publikum, men uden at blive bedrevidende. Den er gribende og underholdende, og jeg glæder mig til at læse næste bind.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Nicole Boyle Rødtnes: Tankespinder

Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes | Original titel: Tankespinder | Serie: Elverdans #1 | Antal Sider: 104
Stjerner:

Jeg jublede da jeg hørte om denne nye serie fra Nicole Boyle Rødtnes. Jeg elsker hendes skriverier. Virkelig meget. Ja, jeg ved godt, at den rettet mod et noget yngre publikum end mig, men jeg er ligeglad for det er Rødtnes og det er mere i elver universet. Jeg elskede Elverskud serien, og jeg glæder mig til at dykke ned i universet igen. Nicole Boyle Rødtnes kan et eller andet med ord. Uanset hvilken genre eller målgruppe hun skriver til, så fungerer det bare altid, og Tankespinder er ingen undtagelse.

I Tankespinder følger vi Ravna og hendes søster Maise, der er elvere. De er hule i ryggen, hvilket giver en række udfordringer. De kan for eksempel ikke være med til idræt eller tage på stranden. Ravna og hendes søster bor hos deres mors veninde, da deres mor måtte flygte. Vi finder mere ud af hvorfor, men det bliver et hæsblæsende eventyr. Pigerne har utrolig meget personlighed. De oplever glæde, tristhed og forelskelse. Og den der forelskelse går ikke helt efter planen. Mange elvere har også en særegen evne, og Ravna kan slette minder. Noget hun virkelig ikke bryder sig om at gøre, for hvad er konsekvenserne ved at slette folks minder?

Jeg er imponeret over hvor meget substans Rødtnes formår at komme ind i denne serie, når man tænker på længden og målgruppen. Det er helt fantastisk. Tankespinder er en fantastisk start på Elverdans. Den slutter med en vild cliffhanger, og jeg var bare glad for at jeg allerede havde næste bind på reolen.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Julie M. Day: Den halves arv

Forfatter: Julie M. Day | Original titel: Den halves arv | Serie: Grænsen til Trafallas #1 | Antal Sider: 466
Stjerner:

Den halves arv har fået ret mange positive anmeldelser, så jeg blev ret nysgerrig for at se om den kunne være noget for mig. Den lød helt utrolig spændende. Jeg endte med at elske bogen mere end jeg havde troet. Jeg var dog ikke udelukkende begejstret, da der var et par ting der irriterede mig. Jeg svingede mellem tre og fire stjerner, og i så mange andre tilfælde havde jeg givet tre stjerner, men selve fortællingen overbeviste mig alligevel så meget, at jeg synes den fortjener fire stjerner.

Julia M. Day formår virkelig at skabe et fantastisk univers. Det kan ikke siges på andre måder. Der er utrolig meget world building, og jeg elsker det. Virkelig meget. Jeg måtte bare læse videre. Hvad ville der nu ske? Selvom der selvfølgelig er world building, var historien ikke kedelig på noget tidspunkt. Der var fart over feltet fra start. Mystikken breder sig også meget det samme. Det med den fremmede der kommer til byen, havde jeg ikke lige forudset. Jo, jeg havde selvfølgelig forudset at han kom, men ikke alt det der sker med ham. Jeg kunne rigtig godt lide alle personerne. En af dem der virkelig voksede hos mig var Fëra (er det sådan man staver navnet?). Generelt synes jeg alle personerne virkelig vokser, og man lærer dem virkelig godt at kende.

Der var to ting, der irriterede mig lidt. Der bliver brugt utrolig mange udråbstegn. Det er en fjollet ting, men det irriterede mig virkelig meget, specielt fordi det var fuldstændig unødvendigt i 99% af tilfældende. Udover de irriterende udråbstegn, kunne jeg virkelig godt lide selve skrivestilen. Den var indlevende, og formåede alligevel at fange mig. Den anden ting er romancen. Den er borderline instalove, og jeg hader virkelig instalove. Det er nok en af de ting jeg hader allermest i bøger. Det er slet slet slet ikke mig. For mig er det så urealistisk, og i denne fortælling var det egentlig også unødvendigt. Der behøvede ikke være en romance, jeg tror sagtens historien kunne have været lige så fantastisk uden.

Når det er sagt, så var det virkelig en fantastisk bog, som overraskede mig meget. Jeg nød den virkelig, og jeg glæder mig virkelig til næste bind. Nå ja, så er der også en skide cliffhanger. Jeg hader også cliffhangers, og alligevel elsker jeg dem. Det er sådan lidt love-hate forhold, haha. Jeg craver i hvert fald den næste bog. Hvad skal der nu ske for Grace og hendes venner?

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren

Sarah Engell & Lilian Brøgger: Fuglemanden

Forfatter: Sarah Engell og Lilian Brøgger (Illustrator) | Original titel: Fuglemanden | Serie: – | Antal Sider: 112
Stjerner:

Fuglemanden har fået ret meget ros, og da jeg fik den som en overraskelse fra forlaget, vidste jeg at jeg måtte give den en chance. Også selvom jeg ikke var helt sikker på, om jeg ville kunne lide den. Jeg har ikke den største erfaring med graphic novels, men vil gerne finde flere perler. Og dette var en perle. Lad mig starte med det mindre positive. Jeg var ikke den største fan af selve illustrationerne. Tegnestilen. På den ene side, synes jeg stilen passer utrolig godt til selve indholdet. Det giver en dyster og kaotisk stemning. Men jeg må også bare indrømme, at selve tegnestilen ikke lige er min smag. Selve fortællingen er fantastisk. Den er utrolig vigtig! Jeg har ikke meget erfaring med hovedpersonens oplevelser, men det føltes alligevel realistisk. På nogle punkter kunne jeg virkelig sætte mig ind i hendes situation, og det var lidt skræmmende. Psykisk sygdom er skræmmende, men det er noget der skal snakkes om. Det skal ikke være et taboo. Og det er derfor denne bog er så vigtig. Jeg kan varmt anbefale Fuglemanden. Den er speciel, vigtig og super god!

Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen

Haidi Wigger Klaris: Åndehvisken

Forfatter: Haidi Wigger Klaris | Original titel: Åndehvisken | Serie: – | Antal Sider: 328
Stjerner:

Åndehvisken er en bog jeg har set ret meget frem til. Jeg har læst Haidi Wigger Klaris’ Dæmonherskerens arving trilogi, som jeg synes var ganske udmærket. Jeg var spændt på, hvordan Haidi havde udviklet sig som forfatter. Jeg elsker spøgelseshistorier, men har faktisk ikke læst så mange af dem, derfor glædede jeg mig ekstra meget til denne.

Når jeg tænker tilbage på Haidis første trilogi, synes jeg hun har udviklet sig ret meget på skrivefonten. Jeg elskede Åndehvisken. Skrivestilen er dejlig let og flydende, og jeg levede mig virkelig ind i fortællingen. Selve handlingen var også helt fantastisk. Jeg elsker virkelig spændende og mystikken. Hvad er det der sker i det gamle hus? Jeg er helt vild med måden Haidi bygger spændingen og mystikken op. Jeg elsker de EVP’er der bliver foretaget, når vi får de korte glimt fra spøgelsets synsvinkel.

Jeg kan godt lide Evyn, jeg synes hun er en god hovedperson. Så er der Monica og Christopher. Dem kunne jeg også godt lide, men Evyn var min favorit. Jeg kan også godt lide den lille spirende romance der opstår i bogen. Der er ikke så mange personer med i bogen, som har en fast og vigtig plads i historien, og det synes jeg er godt. Det giver mere plads til de andre, plads til at man kan leve sig ind i deres eventyr.

Den eneste kritik jeg har af Åndehvisken, som også er grunden til at den ikke får fem stjerner er slutningen. Jeg kunne godt lide slutningen, men jeg synes det gik alt for stærkt. Der er blevet rigtig lang tid på at bygge selve handlingen og mystikken op, og det slutter utrolig hurtigt. Jeg ville gerne have mere, eller at det var blevet en anelse længere. Men udover det, så er jeg ret vild med Åndehvisken. Det er en (u)hyggelig lille bog, som tager dig med til den anden side.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

Ernest Cline: Ready Player One

Forfatter: Ernest Cline | Original titel: Ready Player One | Serie: – | Antal Sider: 632
Stjerner:

Jeg havde faktisk ikke tænkt mig at læse Ready Player One. Jeg synes ikke det virkede som en bog for mig. Men så så jeg at den blev filmatiseret. Jeg vil gerne se filmen, men så fik jeg alligevel lyst til at læse bogen, se om den fortjente hypen og om den var noget for mig.

Ready Player One er en virkelig nørdet bog, som er fyldt med 80’er referencer. Det kan måske godt skræmme nogen væk, men det fungerede ret godt for mig. Nej, jeg fangede ikke største delen af 80’er referencerne, men det forstyrrede overhovedet ikke min læsning. Jeg kan godt lide computerspil, men spiller faktisk kun et enkelt. World of Warcraft som også kort bliver nævnt i bogen. Men jeg synes virkelig at det var sjovt, med alle de spil referencer i bogen.

Jeg var faktisk positivt overrasket over Ready Player One. Den slog benene væk under mig og jeg nød hver eneste side. Jeg kan virkelig godt lide skrivestilen. Den er let og flydende, og jeg kunne nemt visualisere hele mens jeg læste. Jeg er helt vild med Wade, og hvordan han udvikler sig gennem fortællingen. Jeg er vild med skurken. Virkelig vild. Altså selvfølgelig er de onde, og selvfølgelig holder jeg med Wade og top femmerne, men en god skurk gør altså bare noget godt for en historie. Jeg synes handlingen var virkelig spændt. Der var enkelte… tørre perioder, hvor jeg ikke var helt så hooked, men ikke noget der ødelagde fortællingen for mig. For det meste var der fart over feltet, og jeg måtte bare læse videre for at se hvad der skete. For Ernest Cline formår at skrive cliffhanger kapitler. Jeg hader og elsker det. Det giver mig jo lyst til at læse videre, men hvis man nu er nød til at stoppe læsningen lidt, er det ret irriterende haha.

Jeg havde ikke regnet med at elske Ready Player One så meget som jeg gjorde. Jeg er virkelig glad for at jeg gjorde det, for hold da op en fortælling. Jeg glæder mig virkelig meget til at se den som film.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

Anne Christine Eriksen: Daniel

Forfatter: Anne Christine Eriksen | Original titel: Daniel | Serie: Mellem himmel og jord #1 | Antal Sider: 339
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren

Det er et stykke tid siden at jeg har fået bogen sendt. Jeg synes den lød rigtig spændende, men jeg havde det lidt ambivalent med coveret. Der er detaljer jeg godt kan lide, men der er også ting jeg ikke kan. På den ene side synes jeg det er lidt kikset, og det gav mig ikke umiddelbart lyst til at læse den, men jeg er glad for at jeg fik den læst.

Jeg er helt vild med skrivestilen. Den er dejlig let og flydende. Handlingen er utrolig spændende, men til tider en smule forvirrende. Der er rigtig mange forskellige væsner med, lige fra elvere, vampyrer, drager, djævle og meget mere. Der er vildt mange, det er super fedt, men man skal også holde tungen lige i munden. Det hjælper dog at der er en håndbog over væsnerne bagerst i bogen. Den brugte jeg i hvertfald tit til at holde styr på dem. Selvom det var lidt forvirrende, var det også utrolig spændende og forfriskende! Jeg tror aldrig jeg har læst en bog, hvor der har været så mange væsner samlet, og endda ikke i det skjulte. Handlingen foregår i et samlet Skandinavien efter en stor krig. Jeg elskede de dystopiske vibes!

Jeg kan rigtig godt lide personerne! Daniel er vores hovedperson, og selvom vi følger ham det meste af tiden, får vi også indblik hos Lesta ind i mellem, hvilket jeg godt kunne lide. Jeg havde det dog lidt svært ved hans navn. Lesta minder mig så meget om Lestat (Anne Rice), og jeg blev ved med at læse det som Lestat. Men skidt med det. Jeg kunne som sagt godt lide personerne, den spirrende romance. Det er helt rart med gay romance, og det var vældig fint udført. Men en af mine favorit dele ved personskildringerne, var Daniels sorg. Hans sorg i starten, da hans adoptiv forældre dør er så realistisk. Eller det tror jeg i hvert fald. Jeg har heldigvis aldrig mistet en forælder, men jeg kunne alligevel føle hans sorg. Jeg levede mig ind i den, og jeg elsker når bøger virkelig får mig til at føle, hvilket denne gjorde.

Første bind af Mellem himmel og jord, Daniel, er en fantastisk historie. Den var en tand forvirrende, og jeg skulle lige ind i historien, men det gør ikke noget i sidste ende. Og det er en bog man sagtens kan genlæse. Jeg glæder mig til at følge Daniel og resten af personerne i næste bind.

Mette Sejrbo: Heksens Kald

Forfatter: Mette Sejrbo | Original titel: Heksens Kald | Serie: Ulfhedin-Sagaen #1 | Antal Sider: 586
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Dreamlitt

Denne udgave af Heksens Kald af Mette Sejrbo er en genudgivelse af Dreamlitt. Jeg havde godt hørt om den, inden jeg fik den tilbudt, men jeg havde egentlig ikke overvejet at læse den. Hvorfor? Coveret var simpelthen ikke særlig pænt, og jeg fik aldrig læst hvad den egentlig handlede om. Lad mig starte med at nævne coveret. Det er simpelthen så flot! Jeg elsker det virkelig. Det er flot og dragende! Og heldigvis gemmer det på en utrolig god historie.

Jeg er helt vild med skrivestilen. Jeg blev draget ind i handlingen med det samme, og jeg nød hvert et ord. Sejrbo formår virkelig at spinde en fantastisk historie sammen, med utrolig mange elementer. Vi følger flere forskellige personer undervejs. Emilie er vores hovedperson, men indimellem følger vi også andre. Jeg kunne rigtig godt lide Emilie. Hun var sød og nem at relatere til. Jeg elsker at følge hendes eventyr og se hvilke svære valg hun må træffe. Jeg elsker vølverne og hele deres verden. Men det var faktisk ikke Emilie, jeg var mest vild med at følge. Nej, det var de to andre. Det var vampyren der hungrede efter hende samt den unge hamram (varulv). Jeg kan ikke helt sige hvorfor, men jeg elskede virkelig at følge de to. Sejrbo formår virkelig at skabe nogle interessante personer. Vampyren var ham jeg elskede mest. Jeg har en svaghed for vampyrer, og det vil jeg altid ha’. Men jeg vil ikke have nuttede glimtende vampyrer. Nej, jeg vil have onde, grusomme væsner. Og det fik jeg her. Og det er virkelig interessant som Sejrbo formår at holde hans identitet hemmelig igennem det meste af bogen, det samme med den unge hamram.

Handlingen er utrolig spændende. Så kort kan det siges. Jeg elskede hver en side, og selvom jeg lige skulle ind i universet i starten, gik der ikke længe inden jeg slugte bogen. Jeg måtte have mere. Jeg må have mere. Jeg glæder mig virkelig til at læse næste bind, og se hvad der nu sker for Emilie og de andre personer. Jeg elsker også at jeg blev overrasket. Der var et lille plottwist mod slutningen, som jeg ikke lige havde forudset. I love it.

Lars Kramhøft: Djævlens Hjerte

Forfatter: Lars Kramhøft | Original titel: Djævlens Hjerte | Serie: Sortekunstens Mysterier #1 | Antal Sider: 316
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Ulven og Uglen

Jeg havde ikke de store forventninger til Djævlens Hjerte. Den lyder spændende og har et fedt cover, men jeg har ikke hørt så meget om den, så jeg var spændt da jeg gik i gang, og jeg blev positivt overrasket. Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet, men i hvert fald ikke dette.

Jeg kan ret godt lide Lars Kramhøfts skrivestil. Den er dejlig let og fangende. Jeg var nysgerrig og havde hele tiden lyst til at læse videre. Jeg elsker det historiske og magiske perspektiv. Jeg kan ret godt lide Damian. Han er virkelig interessant, og jeg elskede specielt da han måtte tage benene på nakken og fik rykket hele sin verden op. Jeg synes det var ret realistisk, og det er vigtigt for mig. Selvom det er fantasy, må der gerne være noget realistisk i historierne – specielt i personernes reaktioner.

I beskrivelsen står der: “Djævlens hjerte er en actionfyldt og medrivende fortælling om tro og djævlekundskab, medmenneskelighed og forræderi.” Og hold da op hvor er det citat rammende. Djævlens Hjerte er utrolig actionfyldt, og den er medrivende. Jeg kan godt lide al fokussen på djævlekundskab og forræderiet. Hvis du godt kunne tænke dig at læse en bog fyldt med aktion, magi og djævleskab, så er Djævlens hjerte lige noget for dig. Djævlens Hjerte overraskede mig meget, og jeg er virkelig glad for at jeg læste den.

Maggie Stiefvater: Ravnedrengene

Forfatter: Maggie Stiefvater | Original titel: The Raven Boys | Serie: The Raven Cycle #1 | Antal Sider: 440
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Turbine

Ravnedrengene er en virkelig hypet bog, og jeg mener virkelig hypet. Jeg har kun hørt rosende ord om den, så mine forventninger var tårnhøje. Den levede desværre ikke op til mine forventninger. Denne anmeldelse er faktisk lidt svær, for jeg ville virkelig gerne elske Ravnedrengene, men det gjorde jeg bare ikke. Jeg hader den dog heller ikke, det vil jeg gerne lige slå fast. Faktisk kan jeg godt se, hvorfor så mange elsker den.

Mit største problem er egentlig at jeg slet ikke connectede med bogen, hverken personerne, historien eller skrivestilen. Jeg svingede lidt mellem 2 og 3 stjerner, men den lander desværre kun på 3. Jeg havde overhovedet ikke lyst til at læse den, jeg måtte tvinge mig selv til at læse. Jeg læste den faktisk ret hurtigt, mest fordi jeg gerne ville have den overstået. Og ja, det lyder måske som om jeg hader den, men det gør jeg ikke. Jeg har som sådan ikke nogle følelser for den. Skrivestilen var ikke dårlig, den var bare slet ikke mig. Den havde ikke det der magiske pull som trækker folk ind i læsningen. I hvert fald ikke for mig. Personerne var ligegyldige. Jeg kunne ikke sætte mig i Blues sted, jeg var ikke tiltrukket af Gansey eller nogle af de andre. Selve historien var egentlig det bedste, men igen ikke mig. Jeg synes den var utrolig lang tid om at komme i gang, og da der endelig sker noget, er jeg stadig ikke fanget.

Ravnedrengene er ikke en dårlig bog, men jeg tror lidt det er en man enten elsker eller ‘hader’. Igen – jeg hader den ikke, men den var bare slet ikke mig. Hvis du synes den lyder spændende fra bagsidebeskrivelsen, synes jeg helt sikkert at du skal give den en chance. Jeg var ikke solgt på beskrivelsen, men jeg var blevet tilpas nysgerrig på grund af al hypen. Jeg ville gerne kunne snakke med, og tænkte at den måtte være noget for mig. Det var den desværre bare ikke.