Category: Books

Readathon: Oktober ’17

Så er det blevet den tid på året igen. I morgen er der readathon! Skal du deltage? Jeg skal, og i den forbindelse har jeg også samlet en lille bogstak. Jeg tvivler på at jeg når igennem alle, men hvis jeg gør, eller hvis jeg går død i stakken, er jeg i øjeblikket i gang med at læse 2 bøger som jeg kan fortsætte med.

 

Og de to bøger som jeg i øjeblikket læser:

I morgen skal jeg lige ha’ købt snacks og sådan, fyldt lageret op i ved 😉

Jeg vil opdatere på twitter og instagram, og der kommer et færdigt resultat på bloggen. Du finder links i menuen til højre

Nanna Foss: Leoniderne

Forfatter: Nanna Foss | Original titel: Leoniderne | Serie: Spektrum #1 | Antal Sider: 541
Stjerner:

Så fik jeg endelig læst Leoniderne af Nanna Foss. Jeg tror jeg var en af de eneste der endnu ikke havde læst den. Det er lidt af en skam, specielt når man tænker på, at den har stået ulæst på min reol i temmelig lang tid. Men nu fik jeg læst den, og det er jeg virkelig glad for at jeg gjorde!

Overordnet kan jeg rigtig godt lide Leoniderne. Det er en virkelig god bog, der har masser af potentiale på det større plan. Historien er super god og spændende, men det er også her at den halter en anelse for mig, og grunden til at den ikke får 5 stjerner. Der er rigtig meget opbygning af hele universet, og der går lidt tid inden der reelt sker noget og al tidsrejse halløjet starter. Der bliver vidst 9 bøger i alt så det giver god mening, men det trækker alligevel en anelse ned.

Det der virkelig holder bogen oppe er personerne. Jeg kan virkelig godt lide Emilie og Alban. Jeg er faktisk vild med alle sammen, selvom Noah godt kunne blive en anelse belastende ind i mellem, men ikke noget der trækker ned i bogen. Jeg er virkelig blevet vild med Emilie, og jeg har det lidt underligt med at vi skal følge en ny hovedperson i hver bog, specielt fordi jeg på en måde har knyttet mig til Emilie. Jeg kunne også godt lide de andre, så jeg glæder mig til at følge de andre.

Jeg elsker tidsrejser, og jeg har slet ikke læst nok bøger inden for denne genre, men denne var helt klart fed, og jeg glæder mig virkelig til at se hvordan Nanna Foss udvider hele verdenen bog for bog. Jeg elsker alt det mystiske i bogen, og jeg har da mine egne teorier. Der er en der ved noget, en der gør noget, en som der ikke bliver sat navn på. Jeg tror jeg har gættet hvem det er, og jeg er spændt på om jeg har ret.

5 tilfældige facts om mig

I dag er det min fødselsdag, og i den forbindelse tænkte jeg at jeg ville dele 5 tilfældige facts om mig. Måske har I hørt nogle af dem før, måske er I ligeglade. Jeg tænkte at det kunne være sjovt med et lille og lidt anderledes indlæg end de sædvanlige. Så hvis I vil lære mig lidt bedre at kende, så læs endelig videre, og kommenter gerne med en tilfærdig fact om dig selv, eller om hvad du synes om mine 😉

1. Harry Potter
Jeg har ikke læst Harry Potter. Altså, jeg har læst de første 3 bøger, og så lidt af den fjerde, men jeg er aldrig kommet videre. Jeg blev ved med at meste bogen da jeg var ved at læse den, og til sidst gav jeg op. Nu har jeg skaffet dem igen. På engelsk denne gang. Faktisk har jeg to udgaver af hele serien, og det er ikke engang inklusiv de illustrerede udgaver. Da jeg fik dem på engelsk, måtte jeg jo genlæse de første tre bøger, for jeg havde læst dem på dansk og det var længe siden. Jeg fik genlæst de første tre, og så gik jeg i stå igen. Jeg ved ikke hvorfor. Det er ikke fordi jeg ikke vil læse dem, det vil jeg, og jeg skal nok få dem læst en dag! Bonus info: Jeg lånte de tre første på mit gamle skolebibliotek. Jeg kan ikke huske hvilken klasse. Tror det var mellem 7 og 8 klasse. Jeg lånte dem med hjem i sommerferien, og vi måtte normalt ikke låne bøger med hjem i sommerferien, men jeg spurgte bibliotekaren om jeg ikke godt måtte låne den første med hjem. Det måtte jeg godt, men han ville have at jeg lånte de 3 første, fordi ellers ville jeg ikke have nok læsestof 😛 Jeg var fast inventar på skolebiblioteket.

2. Flytte hjemmefra
Da jeg var barn, havde jeg virkelig mange tossede ideer. Jeg forstår ikke helt hvor de kom fra, men jeg må have haft en utrolig god fantasi? En af dem var at jeg virkelig ikke havde lyst til at flytte hjemmefra. Jeg kunne næsten græde ved tanken om det. For det første var jeg overbevist om, at jeg skulle flytte når jeg fyldte 18. Det skulle jeg selvfølgelig ikke, sådan er min mor ikke, det var bare en underlig tanke jeg havde. Måske fordi man må fra man er 18? Anyhow, grunden til at jeg ikke ville flytte hjemmefra var at jeg jo ikke ville have mit værelse, som jeg kunne indrette præcis som jeg ville. Nej, jeg tænkte ikke over at jeg ville have en hel lejlighed at indrette 😛 Måske troede jeg bare at når man flyttede var man voksen og kedelig, og det måtte ens hjem også være. Jeg kan faktisk ikke helt svare på, hvorfor jeg havde det sådan. Men det er virkelig fjollet, og understreger bare, hvor underlig jeg var som barn.

3. Kaffe og øl
Jeg kan ikke lide kaffe. Jeg har prøvet flere gange, og jeg elsker duften af kaffe. Nøj, det kan altså dufte godt! Men jeg kan ikke lide smagen, heller ikke med mælk/fløde og sukker. Ellers tak. Jeg kan heller ikke lide slik med kaffesmag. Indimellem kan jeg godt lide de der kaffe med kakao smag. Men ikke altid. Jeg kan heller ikke lide øl. Jeg bliver fysisk dårlig af øl. Jeg kan dog godt lide Guinness, hvilket smager rigtig godt. Jeg har ikke smagt andre mørke øl. Men almindelige lyse øl som Carlsberg og Tuborg? Nej ellers tak! Flere siger at man bare skal vænne sig til smagen af disse to drikke, men nu fylder jeg 29, og jeg kan stadig ikke få det ned.

4. Natur
Jeg elsker naturen. Specielt skove. Jeg synes der er noget magisk og fortryllende over skove, uanset hvor store eller små de er. Jeg kunne tilbringe timer i en skov. Jeg har en skov nogenlunde tæt på mig, men jeg er slet ikke god nok til at bruge den. Jeg bor også tæt på vandet, men skoven vil altid have en speciel plads. Dog er jeg endnu mere vild med bjerge. Efter jeg var i Irland for første gang, blev jeg fuldstændig bjergtaget (hø hø) af bjergene, og de topper skove. Men det er jo ikke så tit at jeg kan komme i nærheden af bjerge, desværre, derfor må jeg “nøjes” med skove herhjemme. Uanset hvad, så elsker jeg naturen.

5. Binge-watching
Jeg elsker at binge watche serier. Og når jeg gør det, ser jeg ikke andre serier. Lige i øjeblikket genser jeg Heksene fra Warren Manor. Der er 8 sæsoner i alt. Jeg er ved 8 sæson nu, og jeg har ikke set andet (udover en film i ny og næ) imens. Heller ikke The Strain, hvor jeg kun mangler det aller sidste afsnit overhovedet. Hvis det er en serie jeg elsker, så er jeg fuldstændig besat! Jeg skal også se videre på Outlander, jeg har kun set første afsnit i den nye sæson, men så startede jeg på Heksene fra Warren Manor, og ja… Men så kan jeg jo binge de afsnit jeg har misset! 😛 Har I det på samme måde?

Læs hele livet + en konkurrence

Sponsoreret af Plusbog.dk

Plusbog har lanceret et nyt budskab der hedder læs hele livet. Det går kort sagt ud på at man kan læse hele livet og i en god bog kan man læse om hele livet. Du kan læse mere om det fantastiske budskab lige her. Jeg synes det er et fantastisk budskab. Jeg har altid elsket at læse, og jeg mener at læsning kan bidrage med så meget godt til livet og hverdagen. I forbindelse med læs hele livet, har jeg fået lov til at afholde en konkurrence.

Jeg har selv læst det meste af livet, og jeg elsker at læse. Jeg synes læsning er utrolig vigtigt, og det kan bidrage med så meget. Det var faktisk ret svært at vælge en bog til konkurrencen her, for der findes utrolig mange gode og vigtige bøger i verdenen, bøger som man sagtens kan læse hele livet, men mit valg faldt på en forholdsvis ny bog, som jeg selv var helt vild med.

Bogen jeg sætter på højkant er Sjælehenteren af Katja Berger. Det er en fantastisk roman med et smukt budskab, og jeg synes helt klart at det er en bog man kan læse hele livet udover at man kan læse om livet (og døden). Sjælehenteren har så mange lag, og jeg synes alle skal have en chance for at læse den.

For at deltage skal du skrive en kommentar, hvor du fortæller hvilken bog du synes man kan læse hele livet og hvorfor.

Konkurrencen slutter den 18 oktober, og vinderen bliver kontaktet direkte bagefter.

Nick Clausen: Mareridt og Myrekryb 3

Forfatter: Nick Clausen | Original titel: Mareridt og Myrekryb 3 | Serie: Mareridt og Myrekryb #3 | Antal Sider: 252
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Facet

Dette er tredje samling af gyser noveller af Nick Clausen, og det er nok den bedste samling indtil videre. Lad mig starte med at nævne coveret. Det er virkelig klamt. Jeg elsker gysere, både film og bøger, og noget af det mest skræmmende for mig er dukker og klovne. Så ja, dette cover er super creepy!

Ikke nok med en dukke på coveret, så handler den første novelle vi læser om dukker, og den var super god! Og klam. Jeg ved ikke hvad det er ved dukker, men de er virkelig uhyggelige. Alle novellerne i denne samling var generelt mere creepy og uhyggelige end de to andre samlinger, og så var de bare virkelig gode! En af de ting jeg elsker ved Nick Clausens noveller er, at de ikke nødvendigvis har en happy ending, og man kan sagtens digte videre på historierne. Der er mange af historierne, som jeg gerne så i en længere udgave.

Jeg har selvfølgelig mine favorit noveller, og nogle jeg synes er mindre uhyggelige, selvom de alle var en nøk bedre end de to andre samlinger. Mine yndlingsnoveller var nok Evig Sne, som ikke var klam men bare uhyggelig og creepy. Jeg måtte bare læse videre, den var så spændende! Ekkohuset var også virkelig god og uhyggelig! Lidt i samme stil som Evig Sne, når det kommer til stemningen. Den mindst uhyggelige var nok Myrekryb. Den var slet ikke dårlig, men jeg sad ikke på kanten af sofaen under denne novelle, ikke ligesom i de andre noveller!

Hvorfor læser du ikke litteraturvidenskab?

“Hvorfor læser du ikke litteraturvidenskab?” Det spørgsmål har jeg fået et par gange i løbet af de sidste par år. Både fra folk på mit studie og andre. Til dem der ikke ved det, så studerer jeg engelsk.

Folk stiller mig altid det spørgsmål når de hører hvor meget jeg elsker at læse. Det er et reelt spørgsmål, men alligevel irriterer det mig efterhånden, fordi det kommer ret ofte. Først og fremmest vil jeg lige sige, at jeg intet har imod folk der læser litteraturvidenskab! Hatten af til folk der kan det.

Da jeg tilbage i 2013 skulle søge ind på universitet var engelsk min første prioritet, men ikke min eneste. Min anden prioritet var historie og den tredje var litteraturvidenskab. Efterfølgende har jeg fået et meget lille indblik i studiet, men nok til at vide at det ikke ville have været et studie for mig. Igen, så har jeg ikke noget imod studiet eller folk der læser det. Misforstå mig ikke, men jeg bliver lidt træt, når folk så ofte spørger om hvorfor jeg ikke læser litteraturvidenskab i stedet, bare fordi jeg elsker at læse.

Ja jeg elsker læse, og jeg elsker bøger. Men jeg er ikke vild med klassikere, faktisk har jeg det rigtig svært med klassikere. Jeg har læst enkelte som jeg kan lide, såsom A Christmas Carol af Charles Dickens og noveller af Edgar Allan Poe. Men i løbet af min studietid har jeg læst en del klassikere, både Jane Austen, Ernest Hemingway og mange andre, og jeg måtte virkelig kæmpe mig igennem det. Det hænger jo nok sammen med at jeg mest er til fantasy og Young Adult. Jeg ved godt at mine få kurser i litteratur ikke er det samme som litteraturvidenskab, og at jeg ikke kan vide præcis hvordan litteraturvidenskab er, nu hvor jeg ikke har prøvet uddannelsen, men det har alligevel givet mig et lille bitte indblik, og det var nok til at styrke min opfattelse.

Der er også det faktum at jeg har det virkelig svært med at skulle læse af tvang. Det er meget få gange, hvor jeg har brudt mig om en bog, når jeg skulle læse den til en uddannelse. Det fjerner lidt af magien for mig. Desuden har jeg tanker til et andet indlæg om ‘tvangs’ læsning.

Charlotte Fischer: Diali

Forfatter: Charlotte Fischer | Original titel: Diali | Serie: Sjælevandrer #1 | Antal Sider: 316
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Facet

Jeg havde virkelig glædet mig til at læse Diali. Den har noget af det smukkeste cover, og så er forfatteren super sød. Jeg ville virkelig gerne elske den, men det kan jeg desværre ikke. Der er lidt for mange ting der irriterer mig eller gør mig direkte vred. Hvis I vil læse mere præcis hvad jeg ikke brød mig om, så kan du læse det på Goodreads, lige her. Der vil være spoilers i Goodreads anmeldelsen.

Lad mig starte med det positive. Jeg kunne virkelig godt (for det meste) lide tiden da de var i Roneoak. Det var spændende og interessant, og jeg fløj igennem siderne. Jeg kunne også godt lide deres farefulde færd. Jeg er specielt vild med hele konceptet bag bogen, specielt den dystopiske stemning og de elektriske storme, og hvordan hele klimaet er noget lort. Det er super interessant og også ret relevant. Selvom jeg ikke var den største fan af Diali, så har Charlotte Fischer alligevel formået at sætte gang i mine følelser og tanker, og det må da også være lidt positivt, selvom mange af mine følelser og tanker er lidt negative. Jeg levede mig ret meget ind i selve bogen og fortællingen, og det må være bedre end at være ligeglad.

I starten hadede jeg virkelig Dahlia. Hun var snobbet og arrogant. Det forandrede sig dog. Heldigvis. Men så blev hun ynkelig, hvilket jeg også havde det lidt svært med. Hun bliver dog bedre hen mod slutningen, men jeg kom aldrig til at holde helt af hende. Så er der Cawi. Åh, hvor ville jeg gerne kunne lide ham. Men det kan jeg virkelig ikke. I starten kunne jeg godt lide ham, så kom der en bestemt scene, som næsten fik mig til at hade ham. Og ja, jeg synes han var en røv igennem det meste af bogen. Og jeg brød mig virkelig ikke om ham. Jeg synes at både Dahlia og Cawi træffer nogle enormt dumme beslutninger. Og jeg har svært ved at elske en bog, når jeg ikke bryder mig om nogle af hovedpersonerne.

Jeg synes at skrivestilen varierede en hel del. Indimellem føltes den lidt klodset og dialogerne var lidt akavede. Andre gange kunne jeg godt lide den, og jeg blev revet med af historien og siderne vendte sig selv. Det er skiftevis Dahlia og Cawi der fortæller, og det har jeg intet skidt at sige om. Ofte kan det være svært med forskellige points of view, men det synes jeg ikke det var her. Det klarer Charlotte Fischer virkelig godt. Jeg synes tidsbegrebet var super forvirrende. Specielt efter cirka halvdelen, må det være, blev der sprunget ret meget i tiden, og jeg kunne godt have brugt lidt mere…fyld, indimellem.

I starten stod bogen til 4 stjerner, den dalede dog hurtigt til 3, og jeg håbede at kunne holde den der, men den må komme ned på 2 stjerner. Jeg svinger egentlig lidt imellem 2 og 3, og gav jeg halve stjerner, havde den fået 2½. Selve grundhistorien er egentlig rigtig god. Jeg ville så gerne kunne lide den, men der er lidt for mange ting der går mig på, og jeg er ikke sikker på at jeg vil læse videre i denne serie. Det var simpelthen bare ikke en bog for mig.

Victoria Aveyard: Kongens Lænker

Forfatter: Victoria Aveyard | Original titel: King’s Cage | Serie: Red Queen #3 | Antal Sider: 533
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal

Jeg havde set frem til Kongens Lænker, specielt efter slutningen af Sværd af Glas. Det var noget af en cliff-hanger. Kongens Lænker starter umiddelbart efter, og jeg elsker hele åbningsscenen, den er er med til at skabe en ret fed stemning. På det seneste har jeg set ret mange kommentarer om hele Red Queen universet, om at serien minder virkelig meget om så mange andre YA serier. Og det er til dels rigtigt, og så alligevel ikke. Efterhånden som serien skrider frem, specielt med Kongens Lænker, udvikler hele universet sig til sin helt egen. Jeg synes Red Queen serien kan noget, som så mange andre ikke kan. Mare er nok en af de mest… specielle og interessante hovedpersoner. For mig svinger hun ret meget. Det ene øjeblik elsker jeg hende, og det næste kan jeg ikke helt sætte mig ind i hendes tankegang. Hun har en virkelig fed udvikling, det kan vi ikke komme uden om.

Der sker også ufattelig meget i Kongens Lænker, men ikke helt på den måde jeg havde forventet. Af en eller anden grund var jeg overbevist om at Red Queen var en trilogi. Jeg ved ikke hvorfor, men af den grund forventede jeg lidt ‘den klassiske’ trilogi opbygning, men det fik jeg ikke. Og det er også helt find, for det betyder bare endnu mere Mare og Cal. Jeg må indrømme at jeg ikke er helt fan af Cal. På nogle punkter kan jeg godt lide ham, men på andre, specielt i slutningen, er jeg ikke den største fan af ham. Er jeg den eneste der har det sådan? Det virker som om alle elsker ham. Jeg hader ham ikke, men jeg elsker ham heller ikke.

Red Queen er en virkelig god serie, og Kongens Lænker er en god bog, og jeg glæder mig meget til at læse den næste bog! Har du læst serien?

Natasha Pulley: Urmageren i Filigree Street

Forfatter: Natasha Pulley | Original titel: The Watchmaker of Filigree Street | Serie: The Watchmaker of Filigree Street #1 | Antal Sider: 339
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alhambra

Urmageren i Filigree Street har det mest magiske cover, og den lyder også god. Jeg var ikke helt sikker på, om den ville være noget for mig, men et eller andet ved den tiltrak mig alligevel. Jeg var dog ikke helt solgt. Der er som sådan ikke noget galt med bogen, men den krøb aldrig ind under huden på mig, hvilket jeg lidt havde forventet. Jeg elsker tidsperioden der udspiller sig i. Slutningen af 1800-tallet, det er virkelig fascinerende, og den passede virkelig godt til bogens fortælling. Skrivestilen er virkelig god og utrolig fin. Hele historien og skrivestilen passer rigtig godt til bogens cover, fuld af detaljer og små finurligheder. Mit største problem med bogen var dog hastigheden. Der er ikke noget ræs, og handlingen udspiller sig i sit eget stille tempo. Eller sådan opfattede jeg det i hvert fald. Måske vil jeg elske bogen en anden gang, når jeg er i en periode hvor jeg ikke nemt bliver rastløs og har brug for bøger med masser af spænding og aktion, og hvor det går lidt hurtigere. Urmageren i Filigree Street er en utrolig fin fortælling, en fortælling der næsten kræver at man læser den flere gange for at få det hele med. Selvom jeg ikke var hundrede procent solgt fra starten, er jeg sikker på at mange vil elske den. Jeg glæder mig i hvert fald til at genlæse den en dag hvor jeg har lidt mere tid og overskud.

 

September wrap-up

Tænk at september allerede overstået! September var måneden hvor jeg startede på 3 semester af min kandidat. Jeg er så tæt på specialet nu, og det skræmmer mig ret meget! Men den tid den sorg. I september har jeg også været til Esbjerg Fantasy Festival, hvilket var en fantastisk oplevelse! Jeg mangler lige det sidste indlæg med mine indkøb. Det kommer snart. Jeg har også været inde og se Adam og Noah. Hvis du ikke kender dem, synes jeg du skal undersøge dem nærmere. De er simpelthen så sjove. Noget af det eneste danske stand-up jeg synes er sjovt. Jeg har også arbejdet på min oversættelse og læst.

Jeg har fået læst hele 11 bøger i september. Okay, mange af dem startede jeg faktisk på før september, fik bare først læst dem færdig sidste måned. Den bedste bog var helt klart Sjælehenteren af Katja Berger. Har ikke læst en decideret dårlig, men Urmageren i Filigree Street er nok den mindst gode.

Har I læst noget godt?