Forfatter: Camilla Wandahl
Original titel: Den Sorte Vinge
Serie: Søstre på De Syv Have #1
Antal Sider: 64
Genre: Fantasy
Forlag: Høst & Søn
Udgivet: 2012
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

“Bogen er et anmelder eksemplar fra Rosinante&Co. Men meningerne er helt mine egne”

Det handler den om:
Søstre på De syv Have er en ny, spændende og letlæst eventyrserie om sørøvere og magi, venskab og kærlighed – af den populære forfatter til Veninder for Altid. Her er fuld fart på handlingen fra første side med appel til både piger og drenge. Den Sorte Vinge er første bind i serien, der er gennemillustreret i farver af Jesper Ejsing.

Vana har et nemt liv med smukke kjoler, dans og veninder. Men da hun ved en fejl bliver kidnappet om bord på sørøverskibet, Den Gyldne Rose, starter et eventyr, den forkælede pige aldrig kunne have forestillet sig.
Vana møder pigen Sam, der ligner hende på en prik, og hun bliver venner med Kaptajn Maki. Men alt er ikke, hvad det giver sig ud for at være på havet, og snart må Vana kæmpe mod sørøverne fra Den Sorte Vinge.

Min mening:
Den Sorte Vinge er utrolig nem at læse, men det gør den nødvendigvis ikke dårlig. Den har ret meget potentiale synes jeg, det kommer bare ikke rigtig frem på bogens 64 sider. Det går hurtigt, og man keder sig i hvert fald ikke. Sproget er også dejlig nemt og lige ud af landevejen.
Vana… man lærer hende ikke rigtig at kende på så kort tid, men jeg synes hun virker lidt umoden, hun virker i hvert fald ikke som en 15 årig.
Bogen er også udstyret med mange illustrationer, hvilket jeg faktisk godt kan lide. Det er nogle flotte tegninger, der også passer meget godt med de billeder jeg fik, da jeg læste historien. Og så har jeg altid været fascineret af sørøver og pirater. Altså ikke de somaliske pirater vi har i dag, men de gode gamle pirater, lidt al a Pirates of the Caribbean. Og det synes jeg denne bog kom lidt ind på, hvilket kun er et plus.
Men som sagt, så har historien rigtig meget potentiale, jeg ville bare ønske, at den havde været lidt længere. Jeg er nok også lidt uden for den aldersgruppe som bogen henvender sig til, men man kan sagtens læse den alligevel, hvis man har brug for en dejlig nem fantasy bog.

1 Comment on Camilla Wandahl: Den Sorte Vinge

  1. I am really impressed with your writing skills as well as with the layout on your blog.
    Is this a paid theme or did you customize it yourself?
    Anyway keep up the nice quality writing, it’s rare to see a great blog like this one nowadays.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *