25722381Forfatter: Brent Weeks
Original titel:
The Way of Shadows
Serie: Night Angel #1
Antal Sider:
708
Genre:
Fantasy
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2015
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

Den perfekte dræber har ingen venner. Kun mål.

For Durzo Blint er snigmord en kunstart, og han er byens mest talentfulde kunstner.

For Azoth er overlevelse en daglig kamp. Han er opvokset i Slummen og har lært på den hårde måde at bedømme folk hurtigt og at tage chancer.
Chancer som at bede Durzo Blint om at tage ham i lære som blodsvend.

Men for at blive antaget må Azoth lægge sit liv bag sig, skifte identitet til Kylar Stern og lære at navigere i blodsvendenes verden af politiske intriger og mystisk magi.
Og først og fremmest må han lære at udvikle sans for drab.

Denne bog har tiltalt mig længe, coveret er virkelig flot, den lyder spændende og så er det fantasy og der er snigmordere (eller noget lignende). Bogen skuffede bestemt ikke, selvom jeg har været utrolig lang tid om at komme igennem den. Det skyldes nok mere travlhed, men det er nu også en meget lang bog. 

Handlingen er utrolig kompleks. Der sker mange forskellige ting, og ind i mellem var det lidt svært at holde styr på. Dette er også grunden til at den kun får 5 stjerner og ikke 6. Jeg kunne virkelig godt have brugt en optegnelse af personerne, for det forvirrende! Men jeg tror jeg fangede det hele hen mod slutningen. Derudover savnede jeg lidt et kort og landet. Der er ret mange politiske intriger i bogen, og det var om at holde tungen lige i munden. Weeks formår at holde sammen på tingene virkelig godt og der sker hele tiden noget. Der kom også et par enkelte overraskelser, som jeg dog ikke kan snakke nærmere om uden at afsløre noget.

Jeg elskede virkelig Azog eller Kylar som han blev til. Vi følger ham fra han er 11 år og en hel del år frem, og han gennemgår en fantastisk udvikling. Derudover kunne jeg også godt lide Durzo Blint. Ved ham var der også en del overraskelser, og han var virkelig gennemført. Dog ikke en mand jeg havde lyst til at møde i virkeligheden. Generelt kunne jeg ret godt lide alle personerne i bogen, både dem der var gode og dem der var ret onde. Den eneste person jeg ikke brød mig så meget om var Dukkepigen. Jeg kan ikke sige præcis hvorfor, men hun irriterede mig til tider.

Skrivestilen er god, men den fangede mig ikke på samme måde som så mange andre skrivestile. Det var generelt en helt fantastisk bog med så mange lag, og jeg glæder mig til at læse videre i serien på et tidspunkt. Specielt efter den slutning!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *