I fredags havde jeg min sidste undervisnings dag på Niels Brock, hvor jeg som nogen nok ved, har modtaget tysk undervisning igennem den sidste måned. Det er lidt underligt at det allerede er slut, fordi det har været virkelig intenst, med tysk hver dag fra 8.30 til 15.30 (Bortset fra weekenden selvfølgelig). Og når jeg er kommet hjem sidst på eftermiddagen er jeg fortsat med det tyske, så jeg har været mega smadret. Og nu er det slut. Sidder her søndag aften og har lige pakket min skoletaske igen, fordi i morgen skal jeg være på skolen kl 8.00 for at trække til eksamen. 24 timers eksamen. Jeg håber at jeg trækker eventyr! Der er 5 emner i alt. Selve eksamen er på tirsdag kl 11.30. Så husk at krydse fingre!
Vi skal så trække yderligere en tekst når vi kommer om tirsdagen, som vi får 30 min. til at læse og forberede et grundigt referat. Kun referat heldigvis. 24 timer teksten er tekstanalyse og perspektivering og hele svineriet.

Jeg skal hjem til min veninde i morgen lige efter jeg har trukket, hun er rigtig dygtig til tysk, og har lovet at hjælpe mig, det er jeg hende evigt taknemlig for.
Jeg er egentlig lidt ligeglad med hvilken karakter jeg får, bare jeg består! Om jeg så kun får 02 vil jeg være lykkelig! Det er trods alt 9 år siden jeg havde tysk sidst, i 9 klasse. Og dengang bestod jeg kun med et 6-tal (Efter den gamle skala), og har ikke haft tysk siden, og dette er på B niveau.

Der kommer ingen opdatering før onsdag. Måske tirsdag aften hvis jeg orker. Jeg skal nemlig i biffen med min veninde efter eksamen på tirsdag.
Ellers kan i følge mig på twitter! 😀

2 comments on “Brændepunktet”

  1. Jeg synes du er vildt modig sådan at tage tysk på B-niveau 😀 Jeg er sikker på du nok skal bestå, det lyder jo som du virkelig har lagt dig i selen – held og lykke med eksamen!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *