Forfatter: Boris Hansen | Original titel: Vejen til Panteon | Serie: Panteon-sagaen #1 | Antal Sider: 428
Stjerner:

Vejen til Panteon har været rigtig hypet, så forventninger har uden tvivl været ret høje. Lad mig starte med at nævne coveret. Det er helt vildt flot! Jeg er helt vild med det. Dog skræmmer de der engle vinger mig en smule. Jeg har et lidt anstrengt forhold til engle. De har aldrig fanget mig helt. Selvom jeg har læst et par enkelte virkelig gode engle bøger, har der virkelig også været mange dårlige! Men lad mig vende tilbage til Panteons engle senere.

Lever Vejen til Panteon op til mine forventninger? Til dels. Jeg har et par enkelte ting der lige trækker en anelse ned. Noget af det jeg er mest fascineret over er dog skrivestilen. Bogen starter i en dystopisk fremtid, hvor vi følger en flok unge et sted der hedder Zonen. Dette er nok mit favorit sted i hele bogen. Jeg elsker stemningen, som er markant anderledes end i fantasy delen. Dette er også en af grundene til at jeg er vild med bogen. Jeg har aldrig oplevet at dystopi og fantasy bliver blandet sammen, men jeg elsker det! Boris Hansen har en fantastisk skrivestil og formår at skrive nogle personer som jeg virkelig godt kunne lide. Jeg synes dog at der manglede et eller andet i fantasy verdenen. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på hvad, men i starten var jeg ikke helt fanget af den. Jeg var fanget af Zonen, men det forsvandt lidt da de fandt ind til den anden verden. Det ændrede sig dog gradvist da vi kom længere ind i den verden.

Vi skiftes mellem at følge Saida og Mardelus, de to engle og så gruppen af drenge fra Zonen, Lucas, Theodor og Ron. Mine to yndlingspersoner er Mardelus og Ron. Jeg var ikke helt så vild med Saida, ikke fordi jeg ikke kunne lide hende. Men Mardelus var bare skøn! Jeg elskede hans små kommentarer, som fik mig til at grine adskillige gange undervejs. Ron var bare genial. Han er simpelthen så irriterende, men samtidigt så genial, og jeg elskede også hans kommentarer. Jeg kunne også godt lide Theodor, og jeg elsker hvordan han er en bognørd der har læst en masse fantasy og er helt vildt begejstret over at finde en fantasy verden og få mulighed for at udforske den. Jeg kunne godt lide Lucas, men jeg følte aldrig forbindelsen mellem ham og Cassandra, som jo forsvandt. Derfor synes jeg også det er tosset at han er så forhippet på at følge hende ind i denne verden. Men okay, hvis ikke han var det, ville der jo ikke være nogen bog 😛

Sikke en slutning! Jeg blev ikke særlig overrasket, da jeg havde gættet det for længe siden. Men det var stadig vildt spændende, og jeg glæder mig helt vildt til at læse den næste bog! Hvilke eventyr venter mon forude?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *