Så er endnu en book haul klar!

Oprindeligt skulle jeg have haft High Voltage af Karen Marie Moning med hjem fra Irland, hvor den skulle signeres. Men på grund af den skide snestorm, nåede bøgerne aldrig til Irland. Derfor købte jeg et eksemplar på bookdepository da jeg kom hjem.

Jeg fik en overraskelsespakke fra forlaget Alvilda med de to første bind i Seeker serien af Arwen Elys Dayton. De her covers er så smukke, og jeg glæder mig til at læse dem.

Fordi jeg var nomineret til DBBA i 2017, får jeg en gratis bog om måneden. Det havde jeg misforstået, så jeg kunne vælge en bog for hver måned siden, altså fire bøger. Det blev til overstående fire bøger. Har du læst nogen af dem? Vent på mig af Jennifer L. Armentrout er hendes anden på dansk (Selvom forlaget skriver, at det er den første bog). Jeg har læst meget af Armentrout, men udelukkende på engelsk. Jeg valgte dog denne på dansk, fordi coveret er så smukt!

Spell of the Highlander af Karen Marie Moning har jeg købt via plusbog. Jeg er så småt ved at samle hendes highlander bøger, og jeg mangler vidst kun 2-3 stykker nu.

Forlaget Facet var så søde at sende Hummerkongens Hævn 2 af Nick Clausen. Jeg glæder mig til at læse den, og se hvad der vil ske!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *