Så kom dagen endelig. Bogforum 2017. Det er jo som juleaften for bogelskere. Jeg synes programmet i år var lidt tyndt, men jeg havde da stadig en del punkter, og jeg nåede faktisk alle dem jeg ville, og havde god tid til at slappe af og ose. Jeg fik købt en del bøger, mere end planlagt, men dem viser jeg en anden gang.

Første punkt hos mig, efter at jeg havde tjekket ind på Bella Sky, var Michella Rasmussen. Jeg købte hendes bog Stalker sidste år, men fik den aldrig signeret. Det skulle ske i år.

Bagefter gik jeg lidt rundt og kiggede inden tiden kom til Nicole Boyle Rødtnes, som jeg fik til at signere et par bøger. Og noget virkelig sejt, var den store plakat med min blog på! Samt deres lille trailer til Ilttyv, hvor min blog samt andres, så fint stod. Jeg fik en lidt mindre udgave af plakaten med hjem, som jeg selvfølgelig fik Nicole til at signere.

Jeg købte de resterende tre Mhairi McFarlane bøger jeg manglede. Jeg har stadig ikke læst den første, men det skal jeg altså snart! Hun er simpelthen så sød, og vi fangede hende på standen, hvor vi fik hende til at signere vores bøger. Den kæmpe idiot som jeg er, glemte selvfølgelig at fjerne det der dæksel-ting fra kameraet, så på billedet herunder stiller hun faktisk op. Hun skriver ikke noget, for det havde hun allerede gjort. Fik hende bare til det igen, for at jeg kunne få mit billede 😛

Bagefter var det tid til Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabel, som fortalte om Skæbnemageren. Det er en virkelig god bog, og jeg kan kun varmt anbefale den.

Den skulle selvfølgelig signeres!

Jeg var også til interviewet med Mhairi McFarlane, men sad virkelig dårligt, og hun vendte ryggen til den side jeg sad det meste af tiden, så har utrolig mange billeder af hendes nakke 😛

Fredag var en god dag, og bagefter tog jeg ud for at spise med et par andre bogbloggere, inden jeg vendte tilbage til hotellet og ladede op til endnu en dag.

Var du med på bogforum?

2 comments on “Bogforum 2017: Fredag”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *