I fredags drog jeg mod bogforum sammen med Katja. Vi havde et ret pakket program, men vi fik vidst begge set det vi gerne ville 😀 Vi fik både set Kenneth Bøgh Andersen fortælle om sin nye bog Tempus Fugit, Chris Carter fortalte om Ondskab. Og så var vi til et par signeringer. Jeg fik blandt andet signeret en bog af Lene Kaaberbøl og mine elverskud bøger af Nicole Boyle Rødtnes. Fik også signeret af Lene Dybdahl, Louise Haiberg og Josefine Ottesen. Der kommer billeder af mine nye bøger plus signeringer i et senere indlæg.

Derefter spiste vi en ret dyr frokost! Som ikke engang var alle pengene værd. Vi blev også på et tidspunkt kapret af Michael fra Valeta, og passede standen i 5-10 minutter, fordi han var alene og lige skulle ordne noget. Det var en super hyggelig dag og jeg nød hver et minut, og kom hjem fuld af gode minder, dog totalt udmattet.

carter1 carter11 kenneth1Billederne er lånt af Katja

Bare kald mig en dårlig blogger, men jeg gad ikke slæbe mit kamera med. Jeg har taget en del billeder på min nye iPhone, men jeg ved endnu ikke hvordan jeg får dem hen på computeren.

Og så tog Katja et billede af mig sammen med Chris Carter! <3

IMG_6940

(Vi ser lige bort fra at jeg ligner en idiot!)

Var I afsted til BogForum i år?

9 comments on “Bogforum #1”

  1. Det lyder som om at i har haft en god oplevelse med bogforum 🙂 Det var sjovt at møde jer og jeg synes nu ikke at du ligner en idiot 🙂

  2. Hej Sabrina, det var super hyggeligt at se dig igen på bogforum og få snakket lidt med både Eey og dig 🙂

    Du ser altså sød ud på billedet med Chris 🙂

  3. Det var så hyggeligt at hilse på dig. Simpelthen så dejligt at du/I gad kigge forbi og stå i kø. Havde nærmest lyst til at rejse mig op og uddele krammere til højre og venstre. 😀

    • Det var også hyggeligt lige at hilse på dig, og få skrevet i min bog 😀
      Det må være en ret fed fornemmelse at der kommer så mange mennesker og vil ha’ bogen signeret 😀

      • Lidt forsinket svar (Korrektur-højtlæsning med den der lup 😉 ).
        Jo, det er skam super fedt. Sad nærmest med en følelse af, åh wow (lad mig uddele krammer og tak til alle) og chok. Jeg elsker selvfølgelig Dominic & co, men for under 3 år siden sad jeg bare der hjemme og skrev og drømte om at blive udgivet. Hæ Hæ. Sidste år da jeg signerede til Bogforum var det også helt stille og roligt … ingen kø. Føler mig bare stadig dybt beæret over at der var en i år. 😉

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *