Den har været oppe og vende på mange forskellige blogs efterhånden, men jeg tænkte at jeg også lige ville give mit besyv med.
Jeg har altid syntes, at det var sjovt at læse andres boganmeldelser, specielt hvis de har en anden mening end jeg har. Jeg kan godt lide at se hvorfor nogle ikke kan lide en bog jeg rigtig godt kan lide, eller omvendt. Noget jeg ikke forstår, er dog, hvorfor nogle folk ikke kan accepterer andres meninger? Og det gælder ikke kun ved smag af bøger, men også generelt med alle livets ting og sager. Hvorfor kan man ikke bare være enige om at være uenige? Der er ikke to mennesker på jorden der kan lide og ikke lide nøjagtig de samme ting. Er der nogen der påstår det, så er det løgn. Alle vil have forskellige meninger, af den ene eller anden art.
Men helt ærligt, ville verden ikke også være kedelig hvis alle kunne lide de samme bøger, film og så videre? Der ville jo ikke være nogen variation.
Jeg har absolut intet imod at andre har andre meninger end mig, og jeg vil hellere end gerne diskutere for sjov, om hvordan det kan være. Men jeg bliver sur, hvis folk ikke kan accepterer, at jeg har en anden mening end dem.

En anden ting der også er sjov at tænke over, hvis vi skal hoppe tilbage til bøgernes univers. Gode og dårlige bøger. Om folk opgiver en bog eller serie. Gør I det? Jeg gør.
Hvis jeg ikke bliver grebet af en bog, den keder mig voldsomt, og jeg kan mærke den langsomt dræber min læselyst, så opgiver jeg bogen. Jeg kæmper så længe jeg kan, og giver den en chance. Men fanger den ikke, har jeg ingen skrupler med at droppe den, selvom jeg ikke er færdig. For helt ærligt, der er jo mange bøger derude i verdenen der bare venter på at blive læst. Jeg vil hellere bruge til på dem, og opdage nye vidunderlige bøger, end at kæmpe mig igennem en dårlig.
Og en anden ting er serier. Læser I altid en serie færdig, hvis I synes 1’eren var dårlig? Det gør jeg ikke. Igen, hvorfor bruge tiden på noget man ikke synes om? Jo hvis jeg har været dum nok til at købe flere bøger i samme serie, så læser jeg dem jeg har købt, selvom 1’eren er dårlig. Jeg giver som sagt altid en bog chancen, og har jeg købt lortet læser jeg det også. Eller prøver.

Her er nogle eksempler på bøger og serier jeg ikke bryder mig om:

badbooks

Fallen af Lauren Kate. Mage til dårlige bog skal man lede længe efter. Jeg fik dog læst bogen færdig, selvom jeg var ved at brække mig. Jeg var så fornuftig kun at købe bind 1. Jeg skal ikke læse resten af serien – heller ikke selvom dens covers er utrolige smukke. Læs min anmeldelse her.
Kehua! af Fay Weldon. Jeg fik ikke læst den helt færdig. Da jeg endelig stoppede med den, havde den drænet min læselyst så meget at der gik flere uger inden jeg begyndte på en ny bog. Læs min anmeldelse her.
Den Tomme Plads af J.K. Rowling. Heller ikke denne bog fik jeg læst færdig. Jeg kedede mig virkelig meget. Har dog fået af vide at der sker noget meget senere i bogen. Men jeg gider virkelig ikke kæmpe mig igennem flere hundrede sider, inden der sker noget spændende. Og så er genren nok bare helt helt forkert til mig. Handlingen bagpå sagde mig intet. Læste den kun fordi det var Rowling, og jeg vandt den i ISBN bingo. Læs min anmeldelse her.
The Awakening af L.J. Smith. Jeg læste denne færdig, men jeg blev slemt skuffet. I første forsøg opgav jeg, og måtte vente et stykke tid. Jeg var dog så dum at købe de 4 første bøger, så jeg kommer til at læse de næste 3 bøger. På et eller andet tidspunkt. Jeg elsker tv-serien, men denne bog fangede mig bare ikke. Læs min anmeldelse her.

Så kommer spørgsmålet også om man bruger andres anmeldelser til at bestemme sig for, om det er noget man vil læse. Jeg gør det til dels. Hvis jeg synes coveret og handlingen lyder tilstrækkelig spændende, kan jeg sagtens finde på at læse den, selvom anmeldelserne ikke er videre begejstret. Siger folk til mig, efter jeg har købt en bog, at den er dårlig og den skal jeg ikke læse, skider jeg hul på det. For igen, har jeg bogen vil jeg altid give den en chance. Og vi har jo alle forskellig smag, så måske kan jeg godt lide noget som andre ikke kan. Og omvendt 😉

Hvordan har I andre det?

6 Comments on Bøger og smag & behag

  1. Som regel når jeg ikke til at læse folks anmeldelser. Mit engelsk er for dårligt til at læse egentlige bøger uden at en hvilken som helst bog vil dræbe min læselyst, så det har oftere været en tur på biblioteket hvor jeg skimmer hylderne. Men hvis jeg ser en anmeldelse af en bog jeg ikke har set før, og anmeldelsen er god (og bogen findes på dansk) så låner jeg den gerne hjem for at læse… jah, jeg låner mange af mine bøger, for jeg vil ikke risikere at have ringe bøger stående på min bogreol. Er den første i serien god, kan jeg til gengæld godt finde på at købe serien. Eller købe den efterfølgende, hvis den er så god, at jeg tror jeg vil læse den igen, eller bare gerne vil eje den.

    Ser jeg en dårlig anmeldelse af en bog jeg selv synes så spændende ud, så læser jeg den nu alligevel, for det er jo ikke sikkert vi har samme smag, mig og anmelderen, og jeg er ikke så vildt kræsen når det kommer til sådan noget underholdning 🙂 Det er jo ikke en eksamensbog eller noget, hvis bare der er lidt der kan fængsle mig, så er det godt nok ^^ Jeg er dog kræsen på den vis, at jeg som regel holder mig indenfor den genre jeg ved jeg elsker (fantasy). Så er der til gengæld heller ikke meget der slå fejl 🙂

  2. Jeg giver dig fuldstændig ret. Så lær dog at acceptere at vi alle er forskellige!! Nej jeg synes ikke det er fedt at læse en kedelig bog der navlepiller ved sproget, men fint at du kan! Mht. om jeg spilder min tid med at læse bøger færdige som jeg synes er kedelige? Ja, det gør jeg jo nok, men det er fordi jeg ikke synes man kan give et ordentlig billede/anmeldelse af bogen hvis man ikke har fået helhedsindtrykket, og så er det jo lige præcis spild af tid hvis jeg så ikke læser den færdig. Plus at jeg før har oplevet at den sidste halvdel af en bog kan redde første halvdel. F.eks. med Den Tomme Plads, så starter den mega langsomt, og jeg er glad for at jeg kender den engelske humor i persongalleriet, så jeg var alligevel underholdt i første halvdel, men for rigtig mange har den været ligesom Stiege Larssons første bog, som også er mega kedelig de første 150 sider, men så bare bliver super god. Men hvis jeg læser den første bog i en serie og den ikke siger mig noget, så behøver jeg ikke læse de andre, med mindre jeg selvfølgelig har fået den til anmeldelse.

  3. Jeg elsker at diskutere bøger og det er jo ikke nemt, hvis man er enig om alt. Så længe der er respekt begge veje er det jo en fryd at høre andres meninger 🙂

    Jeg har langt om længe lært at opgive bøger i stedet for at slæbe mig igennem og dræbe min læselyst. Og så har jeg efterhånden lært, hvilke genrer jeg bare skal holde mig fra. (Jeg gør det ikke altid, men jeg er blevet bedre).

    Jeg bruger rigtig meget bogblogs og Goodreads til at finde ud af, om jeg gider læse en bog. Men det stopper mig ikke, hvis en bog har fået dårlige anmeldelser. Tværtimod kan det ofte være årsagen til at jeg læser den, for kan det nu også være rigtigt at den er så dårlig? Desuden mener jeg ikke, man kan udtale sig om en bog man ikke har læst eller hvor man kun har set filmen!

    Jeg synes sagtens at man både kan rate og anmelde en bog selvom man ikke har færdiggjort den – hvis bare man har givet den en fair chance og begrunder ordentligt, så er det fint med mig 🙂

  4. Hm, nu synes jeg efterhånden at der er tærsket nok langhalm på denne debat i bloglang. Jovist er det enormt vigtigt at respektere andres holdninger – men det gælder jo alle aspekter i livet, og så må man nok bare indse at der er mennesker der ikke er store nok til at forstå dét og lade dem være.
    Det lyder som om der er en del der er blevet overfuset pga uoverensstemmelser af bøger, men har bare lidt svært ved at se at det skulle være tilfældet for samtlige bogbloggere. Det lyder mere som om der er nogle der gerne vil skabe dilemmaer uden der egentlig er nogle der har startet en meningskonflikt.

    Hvad folk gør og hvordan de gør det er op til dem selv synes jeg. Om folk rater på den ene eller anden måde, opgiver bøger eller bliver ved – det er deres egen sag. Generelt synes jeg blogland er hurtig til at samle op på dramaer og videreføre dem.

    Det er ikke et surt opstød til dit personlige indlæg, men mere en generel undren over hvorfor så mange pludseligt hiver dette emne frem og så var det lige dit indlæg der kom sidst i rækken, så jeg måtte ligge kommentaren her 🙂 Synes nemlig det er omsonst at der er så mange der råber op om, at ‘respektere andres holdninger’ når der ikke er nogle der har udvist respektløshed og dårlig tone i en debat, så bliver det nemlig mere forestillingen om at andre ikke respektere ens holdninger man opponere imod, i stedet for det der rent faktisk sker.

  5. Jeg er Virkelig dårlig til at opgive bøger. Jeg bliver i stedet enormt stædig og kæmper mig igennem selv det værste crap, fordi jeg tænker at det bare MÅ blive bedre. Det er derfor også meget få bøger jeg har opgivet gennem tiden. Dog må jeg indrømme at jeg pt har givet op på “Matched” del 2, som jeg simpelthen ikke KAN komme igennem lige i øjeblikket. Den dræbte fuldstændig min læselyst, så nu har jeg ladet bogmærket blive og lader den ligge for en stund.

    Ang. serier kommer det an på serien og mine muligheder for den. “House of Night” læser jeg fx stadig efter 10 bind, selvom halvdelen af dem efter min mening er til skraldespanden og den anden halvdel slæber sig op på “tålelig” – Men da jeg kun har betalt for to af dem sammenlagt og de er ekstremt lette at læse, så har jeg nu bestemt mig for at blive færdig med serien og i det mindste kunne sige ordentligt farvel til den. Men det er helt klart én af de bunker, jeg sælger når jeg engang har fået den afsluttet.
    Andre serier har været så ekstremt dårlige at jeg har droppet dem efter bind 1. Sådan har jeg det fx med den dér serie med vampyrskolen, den hvor én af dem hedder Rose? Hold op, jeg synes den var dræbende kedsommelig og intetsigende, så den har jeg helt afskrevet. Gudskelov, for forlaget droppede også oversættelserne. 😉

    “Mørkets Brødre” var jeg, helt modsat dig, vildt begejstret for. Jeg fik de første fire og forventede egentlig en lidt kvalmende oplevelse ala Twilight, men de overraskede mig virkelig positivt. Dog er det en af de serier der skulle have haft lov til at dø i fred og på bedste vis, i stedet for at blive ødelagt nu, fordi en eller anden tosse vil tjene penge. 🙁

    Jeg bruger andres anmeldelser til at opdage nye bøger. Mange engelske bøger læser jeg fx ikke selv, men jeg bruger anmeldelserne til at se nye titler og ideer, som vi så kan sælge i forretningen måske. Det har jeg rigtig stor glæde af, og det er egentlig derfra al mit kendskab til engelske bøger stammer. Når jeg står og sælger dem på arbejdet, tror folk jeg er ekspert og har læst dem alle, men i virkeligheden har jeg bare enten læst dem på dansk eller læst en bloganmeldelse af dem der ikke findes på dansk. 😛
    Ligesom med avisanmeldelser osv. synes jeg dog at man skal huske at anmeldelser jo altid er personlige. Vi har ikke samme smag, så hvis man for alvor skal have noget ud af en anmeldelse, skal man jo have samme smag som vedkommende der skriver den. Derfor er det også mest bloggere jeg ved jeg har samme smag som, som jeg virkelig lytter til når det gælder at læse nye bøger selv. Jeg må dog indrømme at det meget sjældent sker på den måde. Når en blogger anmelder en dansk bog har jeg enten allerede læst den eller anskaffet mig den/bestemt mig for det. 😉

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *