I lørdags var jeg til bogbloggertræf hos søde Katja, jeg havde glædet mig rigtig meget til et dejligt gensyn med en masse søde piger. Det foregik hjemme hos Katja, og jeg synes hun havde arrangeret det rigtig godt.
Da vi ankom skulle vi trække et nummer, som så ville afgøre hvor vi skulle sidde. Jeg trak nr 1 og skulle sidde ved siden af Ingrid og Mathilde 🙂
Det var virkelig en hyggelig aften hvor der blev snakket om alt mellem himmel og jord, bøger, børn, fødsler, mad og så meget mere jeg ikke lige kan huske. Jeg elsker simpelthen disse bogbloggertræf, fordi man får snakket med en masse ligesindede. Andre som er lige så glade for bøger som en selv, der ikke synes det er unormalt hellere at ville sidde en fredag aften med en god bog end at gå ud og drikke sig i hegnet. Det er virkelig skønt

bogbloggertraf1 bogbloggertraf4Billederne er taget af Katja og kan findes på hendes blog.

Som I kan se på det sidste billede var der lækker mad, udover det masse grønt I ser her, var der også pulled pork (Hvilket jeg elsker!), 2 slags kylling og brød som Xenia havde bagt. Og som om alt dette ikke var nok, så var der også kagebord bagefter med frugt og grøntsager og chips. Tror aldrig jeg har været så mæt! Vi proppede i os hele tiden, hehe.

SONY DSC

Og vi fik en lækker goodiebag! Forresten så ved vores pladser med de numre, lå der en fin pakke 🙂 Min pakke indeholdt Beautiful Creatures, som jeg endnu ikke har fået læst, så det var jeg glad for 🙂

Tak til: Carlsen for Tegnet, Vildveje og Beautiful Creatures. Tjek deres facebook
Tak til: Forlaget Facet for Blå øjne og Nordlige rytmer. Tjek deres blog og facebook

1 comment on “Bogblogger træf når det er bedst”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *