Efter vi havde været ude ved Cliffs of Moher skulle vi videre til Blarney. Vi havde aftalt en tid med buschaufføren, men selvfølgelig kom de fleste for sent tilbage, så han måtte ud og lede efter dem. Sådan var det hver gang. Men vi kom da af sted til sidst.

Vi kørte små tyve minutter indtil vi kom til en lille by, jeg mener hed Doolin (Jeg er ikke sikker) hvor vi stoppede for frokost.

SONY DSC

Det var en meget meget lille by. Dette var centrum, hvor der var så mange forvirrende skilte. Jeg er glad for at det ikke var mig der skulle finde vej de forskellige steder.SONY DSC

Og overfor alle skiltene lå dette, hvor vi fik ret lækker mad (Vi fik lækkert mad alle dage!)

Og så kørte vi videre til Blarney. Jeg kan ikke huske hvor lang busturen var, men temmelig lang hvis jeg husker korrekt. Men vi kom frem, og så havde været ændret sig fra skyfri blå himmel til pis øs regnvejr. Det gjorde det lidt sværere at tage billeder, men sådan er Irland jo; sol det ene øjeblik og regn det næste 🙂
Blarney var fortryllende. En rigtig borg. Bygget ca, 1210 for første gang, men brændte ned og blev bygget op igen i 1446. Den var lige så fortryllende inden i som uden på. Dog kunne jeg ikke rigtig tage billede fordi det var så mørkt og trangt. Det var virkelig svært at gå rundt derinde. Vi kom heller ikke hele vejen op i toppen hvor den kendte Blarney Stone skulle være. Trappetrinene var virkelig smalle. Selv mine to veninder der er ret små fødder, kunne næsten ikke gå der, og vi begyndte alle at få panik anfald, så vi vendte om igen. Men det vi fik set, var simpelthen bare så smukt. Jeg elsker sådanne gamle borge!

SONY DSC SONY DSC SONY DSC SONY DSC SONY DSC SONY DSC

Den her lille grotte indgang, var så vidt jeg husker, indgangen til et lille fængsel. Vi var selvfølgelig derinde, der var virkelig trængt og lavloftet, og vi gik på gamle træbjælker. Mine to veninder syntes det mindede dem og gyserfilm, fordi det var en smule creepy (Der var næsten intet lys) og begyndte at snakke om The Hills have Eyes og sådan. Jeg gik bagerst og kunne simpelthen ikke dy mig for at gribe fat i hende der gik foran mig og råbe bø. Tror aldrig de er blevet så forskrækkede før, og det er længe siden jeg har grint så meget! Det var virkelig sjovt 🙂SONY DSC SONY DSC

Da vi var færdige og skulle ud til bussen, kom vi ud til en bus der var brændt sammen! Det var virkelig komisk. Buschaufføren havde dog allerede fået en anden kørt derhen, og flyttet al vores bagage. Den nye bus var meget bedre, aircondition virkede og der var wi-fi igen.

Efter Blarney kørte vi mod Killarney hvor vi skulle overnatte, det var en ret lang køretur, men en virkelig hyggelig lille by! Da vi kom frem, opdagede vi dog at buschaufføren havde glemt to kufferter i den gamle bus, hvor den ene tilhørte min ene veninde. De kunne ikke komme med den før dagen efter inden vi skulle af sted igen. Godt at de er tvillinger og kunne dele ting.

2 Comments on Blarney

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *