18619308Forfatter: Ayana Mathis
Original titel: The twelve tribes of Hattie
Serie:
Antal Sider: 312
Genre: Fiction
Forlag: Politikens forlag
Udgivet: 2013
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag

Det handler den om:
Hvordan forbereder du dine børn på at møde verden og et liv, du ved bliver barskt? 15 år gammel flygter Hattie fra Sydens grusomheder og begiver sig nordpå til Philadelphia til en tilværelse, hun kun kan håbe på bliver bedre. Hatties tolv børn er en roman om styrke, ukuelighed og hjertesorg, der strækker sig over 60 år. Hatties amerikanske drøm bliver knust igen og igen; en løgnagtig og utro ægtemand, en børneflok som vokser op under trange kår i et lille bitte hus. Hun formår at holde børnene i live ved ren og skær vilje.
Hatties tolv børn er romanen om en uforglemmelig familie og ens vidende og skarp beskrivelse af det tyvende århundredes USA.

Min mening:
Da jeg læste bagsideteksten forventede jeg en utrolig historie om en fantastisk kvindes kamp gennem hendes hårde liv og hele hendes familie. Det fik jeg ikke. Jo jeg fik historien om en kvindes kamp for at overleve den benhårde hverdag, for der skal ikke være nogen tvivl om at livet var hårdt for Hattie og hendes børn. Mit yndlingskapitel er det aller første kapitel, jeg elsker den sørgelige handling og Hattie. Efter der nej. Jeg synes simpelthen Hattie virker tvær og sur og slet ikke en karakter jeg kan forene mig med. Hendes familie er heller ikke som jeg havde forventet. De kommer alle ud for lidt af hvert, og kæmper alle deres indbyrdes kampe.

Handlingen er delt op i kapitler med navne, på dem som kapitlerne handler om, så den springer en del i årene, og det fungerer egentlig meget godt. jeg kan i hvert fald godt lide at man rigtig kommer under huden på de forskellige karakterer. At der så ikke er nogle af karaktererne jeg kan lide er en helt anden historie. Det er egentlig lidt ærgerligt, for selve historien er god, og jeg elsker at læse om livet for de farvede i USA, specielt fra 1920’erne og op efter. Men karaktererne ødelægger det hele for mig, og det har jeg meget svært ved at komme uden om, og kunne lide selve bogen.

Mathis skriver dog rigtig godt, og det er en rigtig god bog taget i betragtning at det er hendes debutroman. Det kan også sagtens være at andre vil kunne lide den bedre, eller synes bedre om karaktererne end jeg gjorde. Jo Hattie og hendes familie havde et utrolig hårdt liv, og jeg havde ondt af dem, men de gjorde det altså bare ikke bedre for sig selv ved at være sådan som de var. Desværre.

2 comments on “Ayana Mathis: Hatties tolv stammer”

  1. Jeg er selv meget spændt på at læse den, nu hvor den ligger og kigger på mig. Det er da opmuntrende, at det er en god debutroman 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *