29438693

Forfatter: Åsa Larsson | Original titel: Mylingen | Serie: Pax #3 | Antal Sider: 160 | Genre: Fantasy | Forlag: Alvilda
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

NÅR MØRKET FÅR FÆSTE I MENNESKENES HJERTER …

Det er halloween, og det vrimler med zombier og monstre på skolen. Når mørket falder på, skal der være fest, og alle spøgelserne kommer frem. Men mellem de falske spøgelser gemmer sig en rigtig myling. Den er kommet for at få hævn, og den har udset sig sit offer. Under forsøget på at finde frem til sandheden om mylingen kommer Alrik og Viggo på sporet af en frygtelig hemmelighed.

Samtidig flytter en ny pige til byen. Hun hedder Iris. Og der er et eller andet underligt ved Iris …

PAX bøgerne er super korte, men virkelig underholdende. De bliver næppe en klassiker, men de er simpelthen perfekte, hvis man blot har brug for et lille afbræk og noget hurtigt og nemt at læse.

Tredje bind kunne faktisk godt gå hen og blive det bedste ind til videre. Jeg elsker stemningen og al det mystiske. Mylingen var ret creepy, på sin egen måde. Men det jeg elskede mest var, at det foregik ved halloween, og at der startede en ny pige, som vi kun lige fik lov at snuse til.

Den nye pige virker ret interessant, men det er samtidig svært at sige noget om hende, for hun har ikke en fremtrædende rolle i historien. Endnu. Jeg har på fornemmelsen at hun kommer til at være vigtig senere, specielt efter den slutning! Alrik og Viggo kan jeg stadig godt lide. Jeg ville dog ønske de havde en smule mere udvikling, på en eller anden måde. Men det kan selvfølgelig være det kommer senere.

Jeg håber også at det hemmelige bibliotek vil blive forklaret lidt mere, og hele dens formål. Der er generelt mange ting jeg gerne vil have svar på, men det kan jo heldigvis nå at komme endnu, og jeg glæder mig meget til at læse videre i serien.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *