6256729Forfatter: Annette Curtis Klause
Original titel: The Silver Kiss
Serie:
Antal Sider: 238
Genre: Paranormal
Forlag: Random House Childrens Books
Udgivet: 1990
Sprog: Engelsk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Det handler den om:
16-year-old Zoë’s life is falling apart; her beautiful mother is dying of bone cancer and her best friend, Lorraine, is drifting away. So when the mysterious and handsome Simon comes along with a more profound loneliness a tentative friendship is formed. But does Simon have serious problems, Zoë wonders when she finds him with blood on his face, or just plain crazy, when he claims to be a 300 year old vampire? And is he right about the identity of a serial killer who has been leaving his mark on her formerly quiet hometown? Soon, Simon is the only thing Zoë can hold on to when everything else is falling apart. But what will become of him, the half mad vampire, once he has avenged his mother’s death…Or if he fails?

Min mening:
I den udgave jeg har, er der to ekstra små noveller med, deres vurdering er taget med i selve romanen. Dette er efterhånden en bog med nogle år på bagen, der er udkommet lang tid før al hysteriet med Twilight.
Skrivestilen er meget anonym, hvis man kan sige det. Den hverken skuffede eller imponerede mig helt vild. Faktisk kan jeg ikke rigtig huske, hvad jeg synes om den, nu hvor jeg sidder og skriver anmeldelsen, derfor synes jeg at anonym er det mest passende ord. Så vidt jeg husker, passer den meget godt med selve romanen og historien – og ikke mindst målgruppen.

Zoë kan jeg faktisk godt lide, hun har det ikke nemt, og kæmper for at klare hverdagen uden forældre. Hendes mor er døende af kræft, og er indlagt på hospitalet. Hendes far tilbringer 90% af sin tid på hospitalet. Jeg udviklede en stor modvilje mod faren. Det var som om han glemte alt om sin datter, nu hvor hans kone er dødeligt syg. Jo det er da forfærdeligt, men han må da ikke glemme sin teenager datter, der får lov til at passe sig selv derhjemme, og selv går og kæmper med følelsen af at være ved at miste sin mor. Når han endelig er hjemme, er han meget fjern, og sover.
Det er ikke så tit, at Zoë får lov til at besøge sin mor, og når hun endelig gør, er det i meget korte perioder. Det er hun emget utilfreds med, og det kan jeg godt forstå. Hun prøver at forstå hvorfor hun ikke må se sin mor, og frygter hele tiden for et opkald der fortæller at hun er død. Det hele bliver dog en smule bedre i mod slutningen.
Simon ved jeg ikke rigtig om jeg kan lide. Jeg har lidt en modvilje mod vampyrer der har den der attitude: Åh det er så hårdt, jeg vil ikke, kan ikke, jeg vil dø. Jeg vil have bad-ass vampyrer der elsker hvad de er. Om de så forelsker sig i et menneske, gør mig egentlig ikke noget. Jeg gider bare ikke det der selvynk.

Noget andet der irriterede mig var, hvor hurtigt Zoë accepterer at han er vampyr. Ikke noget med ikke at tro på ham, han fortæller sin historie, og bider hende godt nok, men så var alt også i den fineste orden og hun var smask forelsket. Deres “forhold” gik lidt for hurtigt efter min mening, men det kan vel heller ikke være anderledes, når man tænker på hvor kort bogen er, 238 sider og så er det med de to noveller.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *