SONY DSC

Forfatter: Amie Kaufman & Jay Kristoff: | Original titel: Illuminae | Serie: Illuminae filerne #1 | Antal Sider: 608
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag

Jeg havde egentlig ikke planlagt at læse denne bog. Jeg var sikker på, at den ikke var noget for mig. Men jeg var alligevel nysgerrig. Den lyder god, men det der skræmte mig væk var skrivestilen. Den er nemlig ikke fortalt som en normal bog. Den består af en række dokumenter: interviews, lydoptagelser og diverse. Jeg var virkelig skeptisk, men da jeg så at Politikens Forlag ville udgive den, spurgte jeg dem om jeg måtte anmelde den. De sagde ja, og jeg gik i gang. Uden de store forventninger. Bogen endte med at slå benene væk under mig!

Illuminae er en speciel bog. Skrivestilen er meget speciel. Det kan vi ikke komme uden om. De første par sider havde jeg svært ved at vænne mig til det, men det gik hurtigt over, og så blev jeg fuldstændig grebet af fortællingen. Denne form for skrivestil fungerer virkelig for mig, det gav mig en helt anden oplevelse, og jeg elskede det. Jeg elskede hver eneste side.

Selve fortællingen er også fantastisk! Jeg elskede at følge Kady og Ezra og ikke mindst AIDAN. Jeg elsker AIDAN! AIDAN er den kunstige intelligens på rumskibet Alexander. Nøj hvor jeg nød hvert et ord med den. Den er simpelthen så gennemført som kunstig intelligens, og dens kommunikation med de andre, specielt med Kady! Jeg kunne også godt lide Kady og Ezra, og de to sammen. Generelt synes jeg at alle personerne i bogen var utrolig livlige og meget forskellige, hvilket var super fedt!

Handlingen var spændende og aktion fyldt. Jeg sad ofte og holdt vejret og måtte bare lige læse en side mere. Hvordan kan man skrive en bog der er så spændende og som opsluger en fuldstændig? Jeg elskede hele ideen med de to koncerner og specielt Beitech. Det var super gennemført. Slutningen slog fuldstændig benene væk under mig (okay okay, det gjorde bogen et par gange), men slutningen. Jeg kan jo af god grund ikke beskrive den, eller hvorfor, det må I selv læse jer til. Men altså. Jeg MÅ læse den næste snart. Hvornår bliver den oversat? Giv mig den nu tak.

6 comments on “Amie Kaufman & Jay Kristoff: Illuminae”

  1. Jeg elsker Illuminae. Det er sådan en fantastisk og hæsblæsende bog!

    Jeg er dog glad for at jeg tog beslutningen og læste den på Engelsk. Jeg har læst 50 sider i den danske udgave og den blegner i forhold til den engelske udgave efter min mening.

    Men jeg er dog også glad for at den er kommet på dansk så danskere, der ikke forstår eller ikke er gode til engelsk kan få den læst, fordi den er virkelig det værd. Alle burde læse den 😀

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *