skaebnekald 4 cover.inddForfatter: Alyson Noël
Original titel: Horizon
Serie: The Soul Seekers #4
Antal Sider: 352
Genre: Fantasy
Forlag: Alvilda
Udgivet: 2015
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Læs også: Skæbnekald (#1), Ekko (#2), Mystikeren (#3)

“Bogen er et anmelder eksemplar fra Alvilda

Det handler den om:
Daire Santos er den sidste søger – og den eneste, der har evnen og kraften til at forhindre Richterne i at udslette alle dem, hun elsker. Nu da hendes bedstemor er væk, og Cade er tilbage i Enchantment, har Daire intet andet valg end at tage sin skæbne på sig og føre an i kampen mod Richerne. Men hvad hvis det betyder, at hun er nødt til at ofre det menneske, hun elsker højest i hele verden?

Dace har Richterblod i årene og kæmper mod det mørke, der vokser inden i ham. Daire nægter at give slip på ham, men måske har hun slet ikke friheden til at træffe det valg.

Et monumentalt opgør tegner sig i horisonten … Er Daire og Daces kærlighed stærk nok til at sejre trods de overvældende odds, der er imod dem?

Min mening:
Jeg var desværre ikke helt så vild med denne bog som de forrige. Jeg ved ikke helt præcis hvad det var der gjorde bogen tung for mig, men der var noget der var anderledes end de andre, hele stemningen, men det er lidt svært at forklare. Men lad mig starte med de gode ting, for bogen var stadig god!

Jeg kan stadig godt lide hele universet og magien og indianerne. Det hele er virkelig spændende, og jeg elsker deres vejledere. Cade kan jeg også god lide. Jeg ved godt at han er den onde, men han er så gennemført ond. Jeg elsker at hade ham, han giver historien noget helt specielt. Dace er jeg lidt i tvivl om, jeg kan virkelig ikke bestemme mig for, hvad jeg synes om ham. Daire. Ja. For det første så irriterer hendes navn mig stadig, det minder så meget om Cade og Dace. Jeg bliver lidt forvirret. Nå men, jeg bryder mig faktisk ikke så meget om hende i denne bog. Hun er ynkelig og ligegyldig.

Den del der irriterede mig mest var kærligheden. Specielt i starten af bogen. Det handlede jo stort set ikke om andet end kærligheden. Kærligheden mellem Daire og Dace og Lita og Alex (Hvis det var det han hed?). Sorry, men det blev simpelthen lidt for meget, og jeg begyndte at kede mig. Det var også denne del af handlingen jeg ikke brød mig om, for jeg følte ikke at der var nogen handling, specielt  i starten. Ud over det, var handlingen god.

Skrivestilen var rigtig god, og den trak helt klart vurderingen op. Det var en fin afslutning på en god serie. Om jeg genlæser serien, det er jeg ikke helt sikker på, men jeg er glad for at have læst den. Coveret til denne bog er nok også det jeg er mindst vild med. Det er ikke grimt, men heller ikke så fantastisk som nogle af de forrige, specielt coveret til bog 2 Ekko.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *